Lise er 78 år og har været skuespiller i et lokalt teater i alle årene. Hun har fået nerveskader i fødderne og derfor er det meget smertefuldt for hende at gå.

Som skuespiller boede Lise i kollektiv, men nu bord hun alene i en lille lejlighed. Hun har været vegetar hele sit voksne liv, og det betyder meget for hende.

 

Lise har fået en lille operation for tarmslyng. Hun har fået fjernet et lille stykke tarm fjernet. Du kommer hos Lise fordi du laver sårpleje af hendes sår. Du har været hos hende dagligt i en uge, og du lægger mærke til at hun heler dårligt. Hun har endnu ikke haft feber.

Lise elsker at tale om de kendte skuespillere hun har kendt igennem sit liv, men selvom hun normalt er en rappen-skralde virker hun energiforladt.

Lise vil ikke have mad fra kommunen. Hun mener ikke at de forstår sig på vegetarkost. Hendes kost består hovedsageligt af brød og riskiks med tyndt lag smøreost. Kogte kartofler hun spiser med oliven og pesto. Lise drikker gerne portvin og ryger cigarretter.

Lise vejer 48 kilo og er 167 cm høj. Hun bevæger sig ikke meget på grund af smerterne i fødderne.

 

Da veganere ikke spiser kød, fisk, mælk, æg m.m., som er de almindelige kilder til protein i kosten, er det vigtig at være opmærksom på, at der skal være andre kilder til protein i deres kost."

Naturfag sosu niveau D og C, p. 117

"D-vitaminindtagelsen vil sædvanligvis være utilstrækkelig, hvorfor det anbefales regelmæssigt at komme ud i sollys samt at supplere med et tilskud. Desuden bør det vurderes, om der er behov for et tilskud med kalcium."
https://xn--kosthndbogen-xcb.dk/content/veganer-normalkost

Læs mere om D-vitamin anbefalinger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Veganeres kost bør have et højere indhold af zink end anbefalet i Normalkosten, da det høje kostfiberindhold bevirker, at kostens zink er mindre tilgængelig.

Hvert måltid bør indeholde C-vitaminrige produkter for at fremme optagelsen af jern.

Risikoen for, at du får vitaminmangel, er kun til stede, hvis du:
 

Raske mennesker, der spiser en normal kost, får ikke vitaminmangel. 

Tissue :

Her beskrives vævet i sårbunden i forhold til farve og struktur.

Er sårbunden rød kan det betyde, at der er granulationsvæv, mørk eller bordeaux sårbund kan være tegn på infektion, gul kan være fibrin eller nekrose, sort kan ligeledes være nekrose.

Med struktur menes vævets opbygning, er det hårdt, fibrøs, læderagtig eller blød. Er der kontakt til muskelvæv, sener eller knogle. Er det forhøjet og rødt kan der være hypergranulation.

Er der kaviteter eller fistelgange?

Infektion:

Hurtigt efter at et sår er opstået, vil der være bakterier tilstede i sårbunden og det er forskellige faktorer der afgør om der sker en udvikling fra kontaminering til inficeret.

For at undgå unødig behandling med antibiotika er det vigtigt, at man i sin beskrivelse af såret og overvejelser i forhold til relevant behandling er opmærksom på at skelne mellem de forskellige stadier. Er der reel rødme, varme, hævelse og smerter svarende til såret eller er der blot en negativ udvikling i sårhelingen. Dette er nærmere beskrevet i afsnittet om Antibiotikakrævende infektion og kritisk koloniserede sår.

Moisture:

Sårsekretionen beskrives ud fra mængde, farve, konsistens og lugt.

Mængden af sekretion opdeles i små, moderate og store mængde. En beskrivelse af mængden af sårsekret vil altid være subjekt. Den kan evt. beskrives og vurderes ud fra hyppigheden/ behovet for skift af bandage, men da vi ikke ved præcist hvor meget sekret div sårbandager kan håndtere, er det en usikker metode. Har man gennem længere tid brugt de samme typer bandager og der bliver behov for at skifte hyppigere, kan det være en indikation for at såret væsker mere eller modsat, hvis man skal skifte med længere interval kan det tyde på at såret væsker mindre.

Farven på sekretet siger noget om dets indholdet, således vil rosa eller rød sårsekret være farvet af røde blodlegemer, som kommer fra beskadiget kapillærer. Grumset, mælkefarvet sårsekret indeholder store mængder at fibrin på grund af inflammation eller infektion. Pseudomonas aeruginosa giver ofte grønlig sårsekret og hvis der behandles med sølvprodukter kan man se grå/sort sårsekret.

Store mængder protein som ses ved inflammation og infektion vil gøre sekretet klæbrigt og tykt.

Er der i stedet små mængder protein vil sårsekretet være mere tyndflydende, dette ses ofte i kombination med store mængder af sekretion, som man ser ved ødemtilstande.

Sårsekret har ofte en lugt, dette er naturligt, men ubehageligt lugt kan skyldes kritisk kolonisering, infektion, nekrotisk væv eller fistler.

 

Edge:

Sårkanterne beskrives i forhold til deres struktur, er de tørre, macereret, voldformede/ forhøjede, underminerede, er de frisk røde eller nekrotisk, er der callositet/ hårdhudsdannelse.

Er der begyndende epitalisering, hvor man ser en blåviolet kant af nyt epitel rundt om såret. ´

Under beskrivelsen af kanter, kan man med god mening medtage de nære såromgivelser, svarende til 1-2 cm fra kanten.

"Sygehuskost anbefales som den kost, der bør spises under sygdom, hvor der kan være en ernæringsrisiko"

"Sygehuskosten har således et højere indhold af protein og af fedt (som en effektiv energikilde) og dermed et lavere indhold af kulhydrat og kostfiber end Normalkosten."