I dette forløb skal du arbejde selvstændigt. Du må selvfølgelig altid gerne sparre med dine klassekammerater, men slutproduktet skal være dit eget.

Husk at søge vejledning og feedback undervejs.

Du har 2 dage til forløbet, men på den 2. dag skal du muligvis også vidensdele for din undervisere og evt. klassekammerater. Du vil ca. have 10 minutter til at vidensdele.

1) Du skal starte med at vælge hvilken målgruppe du vil fordybe dig i. Du kan vælge mellem:

• Autisme

• ADHD

• Psykisk udviklingshæmmet

  
  

2) Derefter skal du lave en mindmap over din nuværende viden om målgruppen samt opstille succeskriterier for hvad du gerne vil vide mere om (ift. målgruppen). Begræns dig ift. tiden, da du også skal...

3) arbejde med emnerne, som din underviser har udvalgt (orienter dig på storyboardet). Emnerne er:

• Viden om diagnoser & kendetegn

• Sundhed og sygdom

• Det meningsfulde liv

  
  

HUSK du overvejs skal udarbejde et selvvalgt produkt, som du kan vidensdele ud fra.

Om forløbet

Om os
Fælleshåb er en del af Center for Handicap, Fælleshåb, i Middelfart Kommune. I henhold til Almenboliglovens § 105 og Servicelovens § 85, er Fælleshåb et botilbud til voksne over 18 år og henvender sig til borgere, som på grund af hjerneskader har brug for særlig støtte i hverdagen. Der bliver 32 boliger, hvor der bor livsglade og ressourcefulde borgere, som du sammen med dine kollegaer skal se og udvikle. Fælleshåb ligger på Vestfyn ca. 8 km uden for Middelfart, tæt på naturen og med kort afstand til skov og strand.

Vores formål er at yde en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, som tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov. Personalegruppen er sammensat af pædagoger, omsorgsmedhjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, social- og sundhedshjælpere og sygeplejersker.

Mennesker med udviklingshæmning udvikler sig ikke så meget eller så hurtigt som andre.

Det viser sig allerede i barndommen, hvor kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder sjældent svarer til det, der ses hos jævnaldrende.

Funktionsniveauet spænder bredt, og inddeles efter forskellige sværhedsgrader. Der kan derfor være stor forskel på behovet for hjælp og støtte.

Funktionsniveauet kan typisk være påvirket af:

• Kommunikative vanskeligheder

• Vanskeligheder med at forstå og tilpasse sig samfundets gældende krav, og dermed også ofte svært ved at begå sig i sociale sammenhænge

• Manglende eller nedsat evne til at forudse konsekvenser af egen eller andres handling

• Nedsat opmærksomhedskapacitet og koncentrationsbesvær

• Hukommelsesvanskeligheder og nedsat eller manglende evne til at forestille sig og planlægge fremtidens mål

• Følelsesmæssige og/eller adfærdsmæssige problemer og/eller ledsagehandicap, som fx spastisk lammelse, epilepsi, sansedefekter, medfødte misdannelser eller en adfærdsforstyrrelse eller psykisk lidelse.

Mange mennesker med psykiske vanskeligheder kan komme sig og leve et meningsfuldt liv, hvis de får den rette støtte og hjælp. Recovery-orienteret rehabilitering virker. Mange kommuner er derfor allerede i gang med at omlægge deres praksis i socialpsykiatrien til recovery-orienteret rehabilitering. Hér kan du finde inspiration til, hvordan jeres kommune kan udvikle og omlægge jeres praksis til tilgangen.

Diagnosen mental retardering stilles, når et barns udvikling af mentale evner og funktionsniveau er meget forsinket eller mangelfuld i forhold til børns normale udvikling.

Der kan være tale om påvirkning af tænkning, sprog, sociale kompetencer og motorik.

Mental retardering opdeles i let, middel, svær og meget svær grad.

WHO´s diagnoseliste, ICD 10, inddeler udviklingshæmning i fire sværhedsgrader:

• Lettere grad: IQ-område 50-69. Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet.

• Middelsvær grad: IQ-område 35-49. De fleste kan i nogen grad klare egenomsorg. Voksne behøver støtte for at klare sig i samfundet.

• Sværere grad: IQ-område 20-34. Behøver vedvarende støtte og hjælp.

• Sværeste grad: IQ-område under 20. Medfører alvorlige begrænsninger i egenomsorg, kommunikation og bevægelighed. Kræver vedvarende pleje.

Gennem tiden har der været forskel på, hvilket grundsyn der har været mest i fokus i forhold til psykisk sygdom. Indtil ca. 1970 var det biologiske grundsyn mest i fokus. Fra først i 1970'erne kom det psykologiske grundsyn mere i fokus, og fra ca. år 2000 og frem har man primært fokuseret på det sociale grundsyn. Dette betyder dog ikke, at de øvrige grundsyn ikke var og er til stede i psykiatrien. For ingen af de tre grundsyn kan stå alene. Du vil derfor ikke møde disse grundsyn i deres rene form, men i forskellige kombinationer, der afhænger af, hvilken tilstand mennesket med psykisk sygdom er i, og hvor i sundhedsvæsnet du arbejder.

Det vil sige, at:

• De typisk lider af somatiske sygdomme eller psykiske vanskeligheder sammen med udviklingshæmningen

• Samtidig er der en øget risiko for, at omverdenen ikke opdager deres sygdomme og mistrivsel.

• Det kan skyldes flere omstændigheder, bl.a. at symptombilledet kan være diffust, og at personen selv kan have svært ved at forklare, hvordan han eller hun har det.
  
  Årsagerne til komorbiditeten kan være mange, men kan overordnet sammenfattes i faktorer, der knytter sig til genetik, sociale forhold, miljø eller livsstil.

Formålet er at yde en helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, som tilpasses den enkelte borgers ønsker og behov.

Borgerne på Fælleshåb har som udgangspunkt brug for omfattende støtte. Formålet er at give den nødvendige støtte, så der opnås en sammenhængende indsats. Der er fokus på udvikling, fastholdelse af færdigheder og sociale kompetencer, så borgeren får mulighed for at få et liv i læring.

Pædagogikken

Fælleshåb anvender en bred vifte af pædagogiske arbejdsmetoder, som tilgodeser den enkeltes ønsker, mål og individuelle behov.

Faglige tilgange

• Anerkendende tilgang

• Neuro-pædagogisk tilgang

• Relations pædagogisk tilgang

• KRAP

Metoder

• Neuro-pædagogik

• KRAP

• Low Arousal

• NUZO

• Social Story

• Rehabiliterende tilgang

Udgangspunktet for den pædagogiske og sundhedsfaglige indsats på Fælleshåb er, at alle mennesker har et potentiale for at udvikle sig og opnå en indholdsrig tilværelse.

Vi tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, motivationsfaktorer og udviklingspotentiale.

Hensigten er at støtte så vidt muligt og give borgeren indsigt i egne evner og muligheder.

På Fælleshåb imødekommes borgerens fysiske, sundhedsmæssige, følelsesmæssige og sociale behov. Den pædagogiske indsats tilpasses derfor ud fra borgerens forudsætninger.

Målsætning for tilbuddet

Der udarbejdes mål i samarbejde med borgeren i forbindelse med handleplansmøder.

Der udarbejdes delmål, som skal sikre borgerens ønsker, drømme og behov. Dette sker ved afklaringssamtaler med borgeren og eventuelt pårørende for at afstemme forventninger og indgåelse af konkrete aftaler for samarbejdet.

Aktiviteter

Der er mulighed for at låne lokaler til for eksempel fødselsdagsfester og andre private sammenkomster.

Udendørsarealerne med frugttræer og græsplæner kan bruges til boldspil og afslappende ture i området. Endvidere er der et stort sanseområde med bålplads, hængekøjer og udendørs motions- og bevægelsesredskaber.

Handicaptilgængelighed

På Fælleshåb er både de private lejemål og fællesarealerne indrettet handicapvenligt.

Samarbejdet med pårørende

Vi har et tæt samarbejde med pårørende, i det vi ser dem som væsentlige i borgerens trivsel.

Pårørende er en vigtig ressource, og borgeren samarbejder tæt med dem, der hvor det giver mening, og hvor den enkelte ønsker det.

• En af de karakteristiske kromosomale afvigelser skal være til stede

  • Trisomi 21

  • Translokation af den lange arm af kromosom 21

  • Mosaik-mønster med trisomi 21

Sygehistorie

• Mistanken om Downs syndrom vækkes som regel prænatalt eller lige efter fødsel på grund af de karakteristiske misdannelser

• Medfødt hjertesygdom hos 40-50%

• Gastrointestinale misdannelser, bl.a. duodenalatresi 

• Forsinket psykomotorisk udvikling

• Sansedefekter, fx svækket syn og hørelse

• Hyppige infektioner i luftveje

• Astma

• Søvnapnoe

• Neurologiske lidelser, særlig epilepsi (13 % af børn)

• Atlantoaxial instabilitet

• Hypotyreose

• Cøliaki

• Overhyppighed af leukæmi i barnealder

• Tidlig demens

• Moderat udviklingshæmning (IQ omkring 50

I Danmark begyndte den med oprettelsen af åndssvageanstalten Gamle Bakkehus i 1855 på initiativ af lægen Jens Rasmussen Hübertz (1794-1855).

Ifølge en opgørelse i 1847 var der i Danmark i alt 1995 åndssvage.

Hübertz beskrev i 1841, hvilke vilkår gale og åndssvage levede under. Han fandt på det tidspunkt 133 "indplankede" mennesker, dvs. mennesker, som var spærret inde i båse i stalde, i udhuse e.l., men fremhævede selv den diagnostiske usikkerhed mht. at adskille sindssyge fra åndssvage.

Hübertz fik på baggrund af sin undersøgelse gennem indsamlinger og lotteriindtægter skaffet midler til oprettelse af Gamle Bakkehus.

Fra 1865 fandtes der to anstalter for åndssvage i Danmark: Gamle Bakkehus og De Kellerske Aandssvageanstalter.

De lå begge i København, men 1898-99 flyttede De Kellerske Aandssvageanstalter til Brejning ved Vejle.

Frem til 1895 var De Kellerske Aandssvageanstalter en privat anstalt med egen bestyrelse, mens Gamle Bakkehus var ledet af en bestyrelse på fem medlemmer under overopsyn af Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

I 1895 overgik De Kellerske Aandssvageanstalter til at blive en selvejende institution.

I 1902 blev de tidligere Kellerske institutioner i København, Karens Minde, Lillemosegaard og Gammelmosehus, overtaget af Gamle Bakkehus-anstalterne, som allerede 1890-92 havde opkøbt ejendommen Ebberødgård ved Birkerød.

Fra 1929 taler man om Østifternes Aandssvageforsorg og De Kellerske Aandssvageanstalter.

Overlæge Christian Keller oprettede i 1911 på Livø den første danske øanstalt, som var beregnet til "anti-sociale" og kriminelle åndssvage mænd.

I 1923 oprettedes en lignende anstalt på Sprogø for "seksuelt løsagtige" åndssvage kvinder. Begge øanstalter blev nedlagt i 1961.

Forsorgen blev i 1959 overtaget af staten og benævntes Statens Åndssvageforsorg.

Der blev udnævnt en central bestyrelse, hvis formand blev den netop udnævnte chef for Åndssvageforsorgen, N.E. Bank-Mikkelsen. Han blev den ledende kraft i formuleringen af tanken om normalisering og forsøg på at give plads til de åndssvage i samfundet.

Landet blev opdelt i 11 forsorgscentre, som hver bestod af en centralinstitution og en række mindre institutioner. Ledelsen af hvert forsorgscenter blev ændret fra overlægeledelse til en firehovedet ledelse repræsenterende økonomien (inspektør), det medicinske fagområde (overlæge), det sociale fagområde (socialleder) og det pædagogiske fagområde (undervisningsleder).

Med udlægningen af særforsorgen den 1.1.1980 til amter og kommuner blev Statens Åndssvageforsorg nedlagt.

I 2007 overgik ansvaret for de udviklingshæmmede til kommunerne.

Kilde: © Den store danske / Birgit Kirkebæk - Gyldendals åbne encyklopædi

Livet som udviklingshæmmet og handicappet under åndsvageanstaltningen

https://www.youtube.com/watch?v=ZCvyP-F-i-k

Mød mennesker med udviklingshandicap https://www.youtube.com/watch?v=coA_r7A6yeI&t=139s

Norsk indslag - Psykiater om psykisk udviklingshæmning

https://www.youtube.com/watch?v=iG4O3tQnstY&t=731s

Årsager

Årsagen til udviklingshandicap kendes langt fra i alle tilfælde, men udviklingshandicap kan være en følge af:

• Arvelige faktorer (fx visse stofskiftesygdomme samt arvelige kromosomfejl)

• Kromosomfejl

• Skader, der opstår i fostertilstanden (pga. f.eks. overdreven alkoholindtagelse, overdreven rygning eller infektionssygdomme hos moderen)

• Iltmangel under fødslen

• For lav fødselsvægt (som følge af for tidlig fødsel)

• Mangel på motorisk, social og sproglig stimulering i barndommen (ses næsten ikke i Danmark i dag)

• Hjerneskade opstået efter fødslen pga. en ulykke eller sygdomme

Typer af udviklingshæmninger

Der er mange forskellige typer af udviklingshæmninger, og de kan opdeles efter deres specifikke kendetegn. Her er nogle eksempler:

1. Fysisk udviklingshæmning: Dette omfatter tilstande, hvor en persons fysiske evner er begrænsede eller forsinkede. Eksempler på fysiske udviklingshæmninger kan omfatte cerebral parese, spina bifida og muskeldystrofi.

2. Kognitiv udviklingshæmning: Dette refererer til tilstande, der påvirker en persons kognitive evner og intellektuelle udvikling. Nogle af de mest almindelige kognitive udviklingshæmninger er mental retardering, autisme og Aspergers syndrom.

3. Kommunikationsudviklingshæmning: Dette involverer vanskeligheder med at forstå og udtrykke sig på sprogligt niveau. Nogle eksempler på kommunikationsudviklingshæmninger inkluderer stammen, ordblindhed og afasi.

4. Emotionel og adfærdsmæssig udviklingshæmning: Dette indebærer problemer med at regulere følelser og tilpasse adfærd. Tilstande som ADHD, angstlidelser og føtalt alkoholsyndrom kan klassificeres som emotionelle og adfærdsmæssige udviklingshæmninger.

Årsager til udviklingshæmninger

Udviklingshæmninger kan have forskellige årsager, og nogle tilfælde kan være relateret til både genetiske og miljømæssige faktorer. Her er nogle af de mest almindelige årsager til udviklingshæmninger:

• Genetiske faktorer: Nogle udviklingshæmninger kan være forårsaget af genetiske mutationer, abnormaliteter eller syndromer, som f.eks. Down syndrom og Fragilt X syndrom.

• Miljømæssige faktorer: Udsættelse for giftstoffer under graviditeten, infektioner, præmaturitet og ernæringsmæssige mangler kan bidrage til udviklingshæmninger.

• Perinatale årsager: Skader eller komplikationer under fødslen kan også føre til udviklingshæmninger.

Håndtering af udviklingshæmninger

Målet med håndtering af udviklingshæmninger er at øge den enkeltes livskvalitet og maksimere deres evne til at fungere på trods af deres udfordringer. Håndtering af udviklingshæmninger kan omfatte forskellige tilgange og interventionsmetoder, afhængigt af den specifikke type og sværhedsgrad af udviklingshæmningen.

For at sikre en individuel tilgang til håndtering af udviklingshæmninger kan nogle af de metoder, der anvendes, omfatte:

• Tidlig intervention: Det er vigtigt at identificere og intervenere så tidligt som muligt for at maksimere potentialet for udvikling hos personer med udviklingshæmninger.

• Specialundervisning: Tilrettelagt undervisning og individuel støtte kan hjælpe personer med udviklingshæmninger med at opnå deres fulde potentiale og udvikle de nødvendige færdigheder.

• Fysisk og beskæftigelsesterapi: Disse terapeutiske tilgange kan hjælpe med at forbedre motoriske færdigheder og evnen til at udføre daglige aktiviteter.

• Psykologisk støtte: Enkeltpersoner med udviklingshæmninger og deres familier kan drage fordel af psykologisk støtte og rådgivning for at håndtere de udfordringer, de står overfor.

Det er ikke registreret, hvor mange danskere, der har udviklingshandicap.

Men på baggrund af tidligere registreringer, danske undersøgelser og opgørelser fra andre lande skønner Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, i rapporten "Dødelighed blandt personer med udviklingshandicap" fra 2022, at der er omkring 53.000.

Målgruppen for Levs arbejde er dog væsentligt større, da vi også beskæftiger os med familien med et udviklingshandicaps medlems forhold, og hvis man antager, at hver person med udviklingshandicap i snit har 3 nært berørte, for eksempel forældre, børn, bedsteforældre eller søskende, så ender målgruppen på 212.000.

Udviklingshæmning kaldes også mental retardering og oligofreni. På engelsk kaldes det intellectual disability (intellektuel svaghed), hvilket giver en anden og måske mere korrekt opfattelse af tilstanden.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition er "ufuldstændig eller utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet".

Der er tre krav i definitionen af mental retardering:

• Intellektuel kapacitet skal være klart under gennemsnittet

• Reduceret selvstændighed og social funktion i forhold til den aktuelle alder og kulturelle gruppe

• Tilstanden skal være til stede før det 18. år

I dag har vi lovgivning der skal sikre for, at udviklingshæmmede har samme rettigheder, som den øvrige del af befolkning. En af disse lovgivninger er Serviceloven.

”Servicelovens formål er at: 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. ”17 Vi har altså en lov i Danmark, som fortæller at man skal støtte op omkring folk, der har nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, samt folk der har særlige sociale problemer.

Paragraf 1618 fortæller at kommunen skal lave skriftlige retningslinjer, omkring brugerinddragelse, så udviklingshæmmede kan have indflydelse på tilrettelæggelse og udnyttelse af tilbud. Der skal altså være nogle klare retningslinjer fra kommunen, omkring brugerinddragelse, som institutionerne skal overholde.

– s. 264-266 17 Serviceloven (2007) Afsnit 1, kap. 1 18 Bilag 1 8 | Side Paragraf 8119 fortæller at man skal tilbyde en særlig indsats over for udviklingshæmmede.

Pkt. 1 fortæller at man skal forhindre at den enkeltes problemer, bliver værre. Fx ved at sørge for at den rette medicin bliver givet, på de rette tidspunkter.

Pkt. 2 fortæller at man skal forbedre den udviklingshæmmedes udviklingsmuligheder, social og personlige funktion. Fx ved at udfordre dem kognitivt, så der er mulighed for udvikling. Man kunne med fordel gøre brug af Kuno Beller Test20, for at se hvilket udviklingsniveau de ligger på, og se deres styrker og svagheder og forbedre disse.

Pkt. 3 fortæller at man skal forbedre den udviklingshæmmedes livsudfoldelse igennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje. Fx ved at finde frem til, hvad de ønsker at opleve og forsøge at realisere det, eller ved at tilbyde klubture med ligesindede, for at opbygge social omgangskreds.

Pkt. 4 fortæller at der skal ydes servicetilbud, tilpasset til den enkeltes behov, i egen bolig. Fx at man støtter og vejleder omkring rengøring, i den enkeltes hjem.

Paragraf 8221 fortæller at kommunebestyrelsen, skal hjælpe udviklingshæmmede, der ikke kan tage vare på deres egne interesser. Den fortæller mv. at hjælpen ikke skal ydes ved fysisk tvang.

Kommunebestyrelsen skal undersøge, om der er pårørende eller andre, der kan varetage interesserne for den udviklingshæmmede og finde ud af om der skal beskikkes en værge.

Paragraf 107 og 10822 fortæller at kommunebestyrelsen skal tilbyde midlertidigt og længerevarende boformer, til personer der har betydeligt nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Dvs. at personer der har brug for omfattende hjælp i hverdagen, skal have tilbudt en midlertidig eller længerevarende boform. Ud fra overstående paragraffer, må man konkludere at udviklingshæmmede har gode betingelser for livsudfoldelse. Ud over brugerinddragelse, er der to andre faktorer der sikre, at udviklingshæmmede fortsat har de rettigheder, som de ifølge lovgivningen, skal have.

• Inden sundhedstjek skal borger og personale udfylde et spørgeskema

• så der skal fokuseres på resultaterne til sundhedstjekket med lægen

• Vigtigt at oplyse borger om hvad formålet er og gennemgå vejledningen trin for trin

• Hvilke undersøgelser der skal foretages af lægen

• Vigtigt for borger at forstå at det er medarbejdernes rolle at hjælpe med at stille spørgsmål

• være opklarende i forhold til lægens kommentarer og anvisninger

• Husk at få samtykke til at deltage i sundhedstjekket samt der udveksles informationer med lægen

• Følg også vejledningen så der ikke mangler noget og se filmen som er målrettet borgeren

• Sammen bestiller vi tid til sundhedstjek

• Hjælp borger med at komme til sin aftale om tid til blodprøve Noter alle resultaterne i spørgeskemaet

Undersøgelse:

• Støtte borger

• Skabe tryghed for borger

• Hjælpe borgeren med at deltage i dialogen og få svar på spørgsmål

• Hjælpe lægen til at forstå borgerens signaler og budskaber

Planen:

• Følge op på planen, inddrage borger, pårørende

• Planen kan være at der er nyt sundhedstjek om 2 år

• Lægge mærke til om der er ændringer