Dataindsamling: Oplever Susanne ikke kan sætte en sætning sammen, kan ikke fortæller hvordan hun gerne vil have tingene ved middagsmaden, hun drikker ikke, når der er serveret vand, når hun har spist op, stirrer hun ofte ud i luften.

Hun tager for store mundfulde, kan ikke skære hendes mad ud i mundrette stykker.

Identifikationsfasen:

Analyse: Maden skal ikke skæres foran hende, hun føler sig som et barn.

Ikke servere vand, kan måske ikke lide det?

Være opmærksom på uro ved bordet.

Planlægningsfasen:

Målet:. Skabe et vellykket middagsmåltid for Susanne.

Prøver at Servere maden foran Susanne, som er udskåret i mundrette stykker, prøver at serverer saftevand og er obs på at placere Susanne hvor der er mindst uro.

Evalueringsfasen:

Det fungere rigtig fint med at skærer maden ud og servere for Susanne, hun oplever at bevare sin værdighed, Susanne drikker rigtig fint nu det er saftevand der serveres, kan stadig opleve at Susanne påvirkes hvis der er for meget uro omkring bordet.

Overvejer om det vil være bedre for Susanne at spise sammen med et personale nede i egen lejlighed, har tænkt over at det er sundere for Susanne at drikke vand, men vurderer at det er vigtigere at hun får væske end hvad væske hun får.

-Handling hvor jeg er udøver omsorg .

Forhold til omsorg ved Sussane

Det er vigtig at tælle til hin style og rolig. Når jeg er hos Susanne, er det vigtigt at være smilende og positiv ,vejlede hende i hendes daglige gøremål , som at gå i bad elle børste tænder .Efter bad skal men hjælpe hende med vælge tøj og guide hin til at tag tøj på . Når er hun færdig med tøj så style og rolig men hjælpe hin med tage medicin . Så guide jeg Susanne til hinds bord og så for hun sin morgenmad. Dette er hele omsorg processen med at hjælpe Sussane i morgen rutine . for bevare hinds værdighed og bliver anerkendt og for godt start på dagen .

-Fagord i forbindelse med dokumentation

af omsorg.i forbindelse med omsorgshandlinger er det vigtigt at dokumentere systematisk og klart, hvad man har gjort og hvorfor. Det gør man ofte ved at anvende fagudtryk, der beskriver specifikke handlinger, diagnoser eller andre relevante informationer. Nogle eksempler på fagord, der kan anvendes i forbindelse med omsorgshandlinger, kan være:

• Medicinske historie: En undersøgelse af en persons medicinske historie, livsstil, sundhedstilstand og andre relevante faktorer.

• Diagnose: En beslutning om, hvilken sygdom eller tilstand en person lider af.

• Intervention: En handling, der tages for at forbedre en persons sundhed eller livskvalitet.

• Evaluering: En vurdering af, hvor effektiv en intervention har været.

• Omsorgsplanning: En proces, hvor man planlægger og koordinerer omsorgshandlinger for en person.

• Dokumentation: En systematisk optegnelse af omsorgshandlinger, observationsbeskrivelser, resultater af undersøgelser og andre relevante oplysninger.

Det er vigtigt at huske på, at valget af fagord kan variere alt efter område og kontekst, hvor omsorgshandlingerne udføres.

• Egenomsorg

• Forhold til Susannes egenomsorg jeg støtter Susanne til drikker nok væske , men tilbyder hin saftevand ,te .Susanne kan sørge sin egenomsorg med vores hjælp og guidens , hun spiser selv og drikke. Susanne har brug for massiv guidning ifht egenomsorg, hendes demens er så fremskreden at hun ikke selv kan tage vare på hendes sundhed, egenomsorg og ej heller tage initiativ til aktiviteter i hverdagen.

• Nogle eksempler på fagord, der kan anvendes i forbindelse med egenomsorg, er:

  • Selvpleje: Handlinger, som en person udfører for at opretholde og forbedre sin egen sundhed og livskvalitet, såsom at tage medicin, overholde en sund kost, gøre motion eller hvile sig nok.

  • Selvhjælp: Handlinger, som en person udfører for at håndtere sine egne problemer eller udfordringer, såsom at søge information, søge støtte eller udvikle sine evner.

  • Selvrefleksion: En proces, hvor en person overvejer sine handlinger, tanker og følelser for at forstå sig selv bedre og gøre bedre valg i fremtiden.

  • Selvkontrol: En evne til at styre og kontrollere sine handlinger, tanker og følelser for at opnå sine mål og forbedre sin livskvalitet.

  • Selvmodulation: En evne til at justere og justere sine handlinger, tanker og følelser for at håndtere stress, udfordringer og andre uønskede tilstande.

  • Selvhjælp: Handlinger, som en person udfører for at hjælpe sig selv, såsom at søge information, søge støtte eller udvikle sine evner. Susanne er god til at søge støtte fra personalet, hun kan ikke altid udtrykke hvad det er hun vil, men vi som personale kender Susanne så godt nu at vi kan læse hendes mimik.

  Det er vigtigt at huske på, at valget af fagord kan variere alt efter område og kontekst, hvor egenomsorgshandlingerne udføres.

Bruges når handlingerne skal planlægges at hjælpe borgeren med at kunne håndtere sin situation

Giver borgeren overskud til at mestre hverdagen

Øger trivsel og livskvalitet

Mestring

Mestring er den måde, et menneske klarer nye situationer på. Nye og svære situationer kan både være noget, der rammer fysisk, psykisk og socialt.

Ofte hænger disse tre begreber tæt sammen. Det er svært at forestille sig, at man får en fysisk sygdom, der ikke påvirker en psykisk. På samme måde vil noget, der rammer én psykisk, ofte kunne give fysiske reaktioner.

Ved Margit det er vigtig jeg tælle tydeligt hun forstår alt men hinds reptil hjerne reagerer langsom ,hun kan god mestre sin liv i den forstand at hun ved hvad hun godt kan lide og hvordan hun vil have tingenen, hun kan godt sige hvis hun har und eller reager hvis vi gør noget ved hende, der er for hårdt . Hun kan også se fra hvis noget ikke passer hende.

Margit kan også svare , når jeg spørger om hun vil drikke eller spise , om hun kan lide det eller ej .Margit kan godt kommunikere men jeg skal guide hin .

Ved Margit jeg bruger kropssprog ved at smile til hin , giver hin tegn hvis jeg skal børste hinds tander .

Guidning

Vejlede til mestring -livsstilssygdomme

Ved Sussane det er vigtig at passe på at hun ikke tag på , hun har tendens til tag på . Med vores hjælpe tilbereder vi Sussanes mad i den rigtige mængde .

Sussane mestre sin behov ved kommer til personale og viser med kropssprog ,at hun har brug for Noget ellers hun har behov for kontakt.

Sussane mestre ikke så godt sine følelser i forhold med tab af identitet og det hun flyttet på plejecenter . Når hun bliver ked af så er hun bruge for samtale og omsorg , personalle mestre hendes fritid ud fra hinds ønsker ,da Sussane kan ikke selv sete en aktiviteter i gang . Sussanes hygiejne forhold hun har også bruge for støtte til .

Guidning

Guidning er, når du skal støtte eller lede borgeren til at kunne udføre nogle funktioner eller aktiviteter, eksempelvis at tage tøj på, børste tænder eller at spise. Guidningen kan være fysisk, dvs. du rører ved borgeren, mens du guider, men det kan også være verbalt, så du bruger ord.

Brug af guidning er især en god metode, når borgeren skal være aktiv i forbindelse med forflytninger, og hvor det er vigtigt, at du bruger borgerens egne resurser, frem for at du belaster din krop med tunge løft. En let berøring eller nogle få kommandoer kan hjælpe borgeren til fx selv at bøje sit ben, løfte benet eller vende sig om på siden.

det er vigtig at men går.

-Udfører håndhygiejne korrekt

-Anvender arbejdsdragt

-Bruger personlige værnemildler

-Vælger korrekt procedure for rengøring ,desinfektion og sterilisation

Når jeg tilrettelægger mit arbejde ,er det vigtigste ,at men skiller rent fra urent.

Får undgår smittespredning er det vigtigt men går korrekt håndhygiejne .

når men kommer til borger vasker men hånd og spritter ,men bruger handsker . Efter besøg spritter men sine hænder .

Der skelnes mellem basal og instrumentel ADL: Basal ADL omfatter færdigheder som personlig hygiejne, påklædning, spisning, toiletbesøg m.v. Instrumentel ADL vedrører mere komplekse færdigheder som indkøb, madlavning, brug af transportmidler, telefon og computer, håndtering af økonomi, bilkørsel m.v.

I Sussanes tilfælde I det basale almindelig daglige livsførelse det er hold fast i hinds daglige aktiviteter i personligt pleje som er går i bad , børste tænder ,og tage tøj på , og tage tøj af , spise og drikke , med vores hjælp og guidning .

Sussane kan ikke klar selv ADL hun er brug for vores hjælp og guidning .

Sussane er brug for bliver aktiveret for hun kan ikke selv tage initiativ , for hin er det vigtig hun bruge sin krop fx. går tur , møde med andre ,synger , cykler med hin ,

Margits ADL er meget begrænset , hun kan dække sine behov for fx. mad og drikke men det skal være sat af personalle -pårørende en for rækkevidde . Personalle give fuld støtte til de andre ADL .

Vask foran fra urinrør oppefra og ned ( væk fra urinrør) og 1 strøj med kluden og smide den ud, vasker derefter i lysken 1 strøj og ud, og til sidst foran, duppes tør med håndklæde.

bagpå vi vasker fra rent til urent fra nates( baller) til anus 1 strøj ad gangen og ud, til sidst vaske omkring anus, duppes tør bagefter.

Start ligesom ved damer, der vaskes først ved penis hovedet, forhud trækkes ned og der vaskes fra oppe fra og ned 1 strøj og ud, der vaskes omkring ved forhuden, duppes tørt og forhud trækkes trækkes tilbage på plads, så vaskes der i lysken, 1 strøj og ud og derefter foran 1 strøj og ud.

Bagpå ligesom ved damer.

Der skiftes handskes hvis der kommer afføring på eller der er behov for at røre/ tage ting.

det observeres dagligt for rødmer ,tryk ,lugt ,tørre slimheder ,farver på urin ,om det er gang i maven ,

tena wash cream,barriere crem, helo crem fedme, skel shampoo engangs veske kløede,

SPISE 6.3.8

PRAKTISK HJELP 6.3.9

Giraffen skal findes frem

at være - positiv

at være - smilende

at være - afslappet kropsholding som viser der er ro og tid

at være - rolig stemmeføring

at være - åben og respektfuld

at være - på borgerens og den pårørendes " tidsalder og sprog"

Verbal kommunikation

Hvis jeg skal brugge verbalt sprog hos Margit , jeg skal brugge lukket spørgsmål . Hos Margit jeg skal bruge korte sætninger og korte spørgsmål og give hende tid til at svare eller gentage spørgsmålet igen meget tydeligt og langsomt da M har latens tid .Demente general skal her korte og præcise sætning - ord . vi ops på tone leje især ved M da hun ofte sidder med lukkede øjne .

Nonverbale kommunikation

Nonverbale kommunikation jeg bruger det når jeg vil fortælle Margit at hun skal løfte benet, jeg prikker på hendes ben og bide om løfte benet.

Jeg starter bevægelse så forsætte hun læner sig fremme .

hvis jeg ikke starter bevægelse så bliver hun stiv .

Det er vigtigt at M ved ved der skel ske .

M har latens tid s

Din nonverbale kommunikation, når du er på arbejde

Din nonverbale kommunikation har ofte meget større betydning end det, du siger med ord. Det første borgeren ser og bemærker, er ofte din fremtoning, det kan fx være din påklædning, makeup, tatoveringer, din frisure, og om du er velsoigneret. Det sender alt sammen nogle signaler til borgeren, og kommunikationen er dermed startet.

Dit kropssprog, dit ansigtsudtryk og dit toneleje betyder også meget. Der kan være dage, hvor du må du øve dig i at virke frisk og oplagt, når du er ved borgeren. Også selvom du måske ikke helt føler dig sådan. Hvis du fx har en dårlig dag eller personlige bekymringer, må du dele dine bekymringer med dine kolleger eller gemme dem, til du kommer hjem.

Verbal kommunikation

Verbal kommunikation handler om det, du siger, og hvordan du siger det. I dit arbejde vil du ofte møde mennesker, som er ældre end dig selv, og jeres sprog er måske ikke helt ens. Du skal derfor overveje, hvilke ord du bruger. Dels for ikke at fornærme borgeren, dels for at sikre, at dit budskab når frem.

I alle erhverv er der et fagsprog, som man lærer igennem uddannelsen. Det gælder også for den uddannelse, du er i gang med. Så når du fx taler med dine kollegaer, vil det være almindeligt, at du inddrager fagsprog i din verbale kommunikation. Men når du taler med borgerne, skal du bruge et hverdagssprog.

• det er vigtig med øjne kontakt

• vi sider i øjne højte

• vi er lyttende

• andekender

• nysgerig - spørgende

Margit lider af meget tør hud i ansigtet , når hendes eksem starter , bliver det flagende og kløende , så man skal reagere hurtig for at forebygge sår , fordi Margit kradser , indtil hun bløder .

Derfor er det vigtig at dokumentere og reagere hurtigt , eventuel konsulterer med SSA , Sygeplejerske eller læge .

• Hvilken observation dokumenter jeg

• jeg altid dokumenterer forværring

• jeg altid dokumenterer forbedring

  
  

• Kvalitet: Dokumentationen giver en oversigt over de omsorgshandlinger, der er udført, og hvorfor. Dette gør det muligt at sikre en høj kvalitet på omsorgen og at sikre, at alle relevante handlinger er udført.

• Kontinuitet: Dokumentationen gør det muligt for andre sundhedspersonaletilbudsgivere at få et overblik over en persons omsorgshistorie og at fortsætte med den omsorg, der er påbegyndt. Dette sikrer en kontinuitet i omsorgen og forbedrer kvaliteten på omsorgen.

• Sikkerhed: Dokumentationen gør det muligt at sikre en høj grad af sikkerhed for personer, der modtager omsorg. Dokumentationen giver en oversigt over de omsorgshandlinger, der er udført, og hvorfor. Dette gør det muligt at sikre, at alle relevante handlinger er udført og at undgå fejl eller ulykker.

• Kommunikation: Dokumentationen gør det muligt at kommunikere effektivt med andre sundhedspersonaletilbudsgivere, personer, der modtager omsorg, og andre relevante parter. Dette gør det muligt at koordinere omsorgen og sikre, at alle har samme forståelse af situationen.

• Evaluering: Dokumentationen gør det muligt at evaluere omsorgshandlingerne og deres effektivitet. Dette gør det muligt at forbedre omsorgen og tilpasse den til personens behov.

I alt er dokumentationen en vigtig del af omsorgen, da den hjælper med at sikre en høj kvalitet, kontinuitet, sikkerhed, kommunikation og evaluering af omsorgen.

De 3 P'er

De 3 P'er en model, der viser forholdet mellem den professionelle, personlige og private del af dig. Når du er bevidst om, at du har forskellige måder at være og handle på, kan du bedre arbejde professionelt med relationer.

• Den professionelle del af dig består af din faglighed, dine kompetencer og uddannelse. Den professionelle del er fokuseret på at dække borgerens behov.

• Den personlige del af dig består af dine personlige eller menneskelige egenskaber, som du selv har og bruger i dit fag. Det er fx din evne for empati, tålmodighed, vedholdenhed, situationsfornemmelse osv. Den personlige del er fokuseret på at dække borgerens og dine egne behov.

• Den private del af dig består af dit private liv, dine egne følelser og erfaringer. Den private del er mest fokuseret på at dække dine egne behov.

Jeg havde mulighede for at skabe professional relation med Sussannes datter og i dette forhold skulle jeg være meget professionel , jeg har ringet og prøvet forklar at Sussanne mangler pænt tøj og lidt store tøj , hendes datter forstod ikke at Sussane havde brug for nyt tøj , hun synes det har købt messe tøj og hun behøver ikke ny. Jeg begynde været lidt irriteret for det hun vil ikke høre om ny tøj til sin mor . det vær lidt privat følelse , men som en professionel person var jeg nødt til lytte til hendes argumenter og prøve at forstå hende .

Selvom jeg personligt synes , at det ikke burde være sådan , må jeg også forstå Sussanes datter , at der måske er noget , der forhindrer hind i at købe ny tøj.

Ved Sussane men arbejde rehabiliterer ende ved støtte hin psykisk , fysisk og mental , vi bruger hinds egne resurser.

Vi guider hin i hverdagens aktiviteter .

Arbejde rehabiliterernde det vi se at prøver støtte Sussane til forskelig ting og give hin god livskvalitet .

Rehabilitering har i modsætning til genoptræning fokus på hele livssituationen, herunder aktivitet, deltagelse, mestring af eget liv og livskvalitet, det tværfaglige samarbejde og fagpersonernes kompetencer. Genoptræning har fokus på de delelementer, borgeren skal træne i et rehabiliteringsforløb.

Det er ikke ligegyldigt for vores sundhed og trivsel, hvad vi laver, eller hvordan vi gør det. Aktiviteterne skal give mening for os. Det gør de, når:

• de opfylder et behov

• der er sammenhæng mellem:

  • værdier

  • følelser

  • vores evner og færdigheder

  • de aktiviteter, vi laver.

Når aktiviteterne giver mening for os, øger det vores motivation, vores lyst til at lære nye færdigheder og at udvikle os. Det øger vores sundhed og trivsel. Et eksempel kan være en borger, der ønsker at kunne gå igen efter et stroke. Han har et ønske om at træne sin gangfunktion for at kunne deltage i de sociale aktiviteter i aktivitetscentret, han holder særligt af. Træning af gangfunktionen er derfor en meningsfuld aktivitet for borgeren. Borgeren er motiveret og har lyst til at lære færdigheden at gå igen

Rehabiliterende aktiviteter

Susanne er rigtig positiv til forskelligt aktiviteter i hinds hverdags , hun vil gerne høre musik FX. når hun tag bad ,hun bliver positiv glæd og gøre personligt pleje i stort del selv med min guaidning .

Susanne er brug for sociale og fysiske aktiviteter hinds psykiske sundhed bliver bedre , hun er også bruge for motion .Fx går tur ,gymnastik ,dans .

Sussane er ung person så alle slags aktiviteter hjælper hin i hinds livskvalitet , hun har svær ved at være alene i sin lejlighed .

1. Vækstomsorg: Vækstomsorg er en tilgang til omsorg, der fokuserer på at styrke personers evner og potentialer. I forbindelse med aktiviteter kan vækstomsorgen anvendes ved at skabe muligheder for personer til at udvikle sig og lære nye ting. Dette kan gøres ved at opmuntre personer til at deltage i aktiviteter, der udfordrer dem og giver dem mulighed for at udvikle sig.

2. Egenomsorg: Egenomsorg er en tilgang til omsorg, der fokuserer på at styrke personers evne til at tage ansvar for deres eget liv. I forbindelse med aktiviteter kan egenomsorgen anvendes ved at give personer mulighed for at deltage i aktiviteter, hvor de kan træne deres evner og overveje deres valg. Dette kan gøres ved at give personer mulighed for at planlægge og koordinere aktiviteter og at overveje deres konsekvenser.

3. Aktivitetsdeltagelse: Aktivitetsdeltagelse er en vigtig del af begge tilgange. Vækstomsorgen fokuserer på at skabe muligheder for personer til at udvikle sig, mens egenomsorgen fokuserer på at styrke personers evne til at tage ansvar for deres eget liv. I forbindelse med aktiviteter kan aktivitetsdeltagelse anvendes ved at opmuntre personer til at deltage i aktiviteter, der udfordrer dem og giver dem mulighed for at lære nye ting.

4. Personcentreret omsorg: Begge tilgange fokuserer på personcentreret omsorg. Vækstomsorgen fokuserer på at forstå personens behov og ønsker, mens egenomsorgen fokuserer på at styrke personens evne til at tage ansvar for deres eget liv. I forbindelse med aktiviteter kan personcentreret omsorg anvendes ved at tilpasse aktiviteter til personens behov og ønsker.

5. Samarbejde: Begge tilgange fokuserer på samarbejde mellem personer og sundhedspersonaletilbudsgivere. I forbindelse med aktiviteter kan samarbejde anvendes ved at involvere personer i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter. Dette gør det muligt at sikre, at aktiviteterne er relevante og tilpasser sig personens behov og ønsker.

I alt kan teorierne om vækstomsorg og egenomsorg anvendes i forbindelse med aktiviteter ved at skabe muligheder for personer til at udvikle sig, træne deres evner og overveje deres valg, og ved at involvere personer i planlægningen og gennemførelsen af aktiviteter.

TRÆFFE ET VALG-RETTEN TIL SELVBESTEMMELSE

7.4.3

Borger har selvbestemmelsesretten vi spørge først om lov , om det har lyst til det en eller til non andre . Vi bestemmer ikke over dem vi tilbyder om det har lyst fx. går til gymnastik ,går tur, sang, og alle slags aktiviteter .det gælder os mad ,drikke, tøj. Må men ikke tvinge borger til non . Fx hvis borger skal i behandling så det har selvbestemsesretten .

det er gr. 1 er en team som jeg arbejde i . det skal vi løse sunhedsopgave og servisopgeve .samdlig opgeve som er i husset. Vi seder sammen og aftelle vam tag hvad . de er resurse plan, dags plan , og opgave som liger i nexsus.

på

Arbejdsmiljøet handler om de psykiske påvirkninger, du bliver udsat for på din arbejdsplads. Det er påvirkninger fra dem, du samarbejder med, borgeren, pårørende, kollegaer og ledelsen. Arbejdsmiljøet omfatter også de fysiske rammer. Det kan handle om bygninger, lys og støj, der kan have betydning for sikkerheden. Der er altså mange forhold, der har betydning for det psykiske og fysiske arbejdsmiljø.

Biologisk arbejdsmiljø refererer til de fysiske og kemiske faktorer i en arbejdsplads, der kan have en indvirkning på arbejdernes sundhed og sikkerhed. Det biologiske arbejdsmiljø omfatter faktorer som støj, temperatur, luftkvalitet, lys og mikroorganismer.

Arbejdsulykker er skader eller sygdomme, der opstår som følge af arbejdet. Arbejdsulykker kan være akutte, som f.eks. en skade som følge af en ulykke, eller kroniske, som f.eks. en sygdom som følge af en længerevarende belastning.

Arbejdsulykker kan have mange årsager, herunder:

1. Manglende sikkerhedsudstyr: Manglende sikkerhedsudstyr kan øge risikoen for arbejdsulykker. F.eks. kan manglende sikkerhedssko øge risikoen for fodskader, hvis men ikke bruger vernemilder så det er risiko for non sygdomme som kan give arbejdssked .

2. Ikke-kompatible arbejdspladser: Arbejdspladser, der ikke er tilpasset arbejderne, kan øge risikoen for arbejdsulykker. F.eks. kan højdeudstyret være for lavt eller for højt for at passe til arbejderne, hvilket kan øge risikoen for rygsmerter og andre muskuloskeletale lidelser.

3. Manglende sikkerhedstræning: Manglende sikkerhedstræning kan øge risikoen for arbejdsulykker. F.eks. kan manglende træning i sikker håndtering af maskiner og værktøj øge risikoen for skader.

4. Fysisk overbelastning: Fysisk overbelastning kan øge risikoen for arbejdsulykker. F.eks. kan løftet af tunge genstande øge risikoen for rygsmerter og andre muskuloskeletale lidelser.

5. Psykisk overbelastning: Psykisk overbelastning kan øge risikoen for arbejdsulykker. F.eks. kan stress og overarbejde øge risikoen for mentale lidelser som depression og angst.

For at forhindre arbejdsulykker er det vigtigt at have en sikker og sund arbejdsplads, der er tilpasset arbejderne. Dette inkluderer brug af sikkerhedsudstyr, tilpasning af arbejdspladser, sikkerhedstræning, forebyggelse af fysisk og psykisk overbelastning og en sund arbejdsambiente.

Regenerer svar

Hjælpemidler

Hvordan hjælpemidler er med til at forbedrer arbejdsmiljø.

hvis men bruger korakt hjælpemidler så det forbedrer vores arbejde og mindske belastninger på arbejde .

-plejeseng

-lift

-kørestol special pude til stol med luft

-toiletstol

-madras forbygget mod liggesår

-doff`n donner

-tallerkenkant i plast

-spacer med maske

-masterturner

-tudkop

-vask som kan justeres

Når mennesker har nedsat funktionsevne, har de ofte brug for hjælpemidler. Nedsat funktionsevne opstår pga. sygdom, handicap eller svækkede kræfter. Hjælpemidler skal være med til at afhjælpe nedsatte funktioner og støtte borgerens rehabilitering. Med hjælpemidler kan mennesker med sygdom eller handicap bedre klare sig selv. På den måde kan de få mulighed for at deltage aktivt i samfundet som alle andre.

Nogle hjælpemidler er livsnødvendige. Fx en respirator, som blæser luft ind i lungerne. Andre hjælpemidler forebygger komplikationer. Fx specielle puder og madrasser, der kan forebygge eller aflaste tryksår. Kørestole, benproteser eller specielt spisebestik kan gøre borgeren i stand til selv at klare sig bedst muligt og leve et aktivt liv med mest mulig deltagelse i samfundet.

Du kan finde oversigter over hjælpemidler på hjemmesiden Hjælpemiddelbasen. Det er Socialstyrelsen, der laver oversigterne, og de bliver hele tiden opdateret. Senere i kapitlet kan du læse om eksempler på hjælpemidler og velfærdsteknologi. De er opdelt til forskellige målgrupper og i forskellige typer af hjælpemidler.

Eksempler på velfærdsteknologi er:

• Robotstøvsugere

• Sensorgulve, sensorer til at registrere bevægelse og aktivitet

• Software til genoptræning

• Teknologi til medicindosering

• Spiserobotter

• Sociale robotter til kommunikation, fx sælen PARO

• Apps, som kan hjælpe borgeren med at strukturere sin hverdag

• Apps til genoptræning

• Skærmbesøg: Skærmbesøg forbinder borgeren med kommunens sundhedsfaglige personale.

Velfærdsteknologi indeholde

Tværfagligt samarbejde

Som social- og sundhedsassistent skal du observere, tale med borgeren og pårørende om hjælpemidler og dokumentere, hvis et hjælpemiddel:

• ikke virker

• ikke passer til borgerens funktionsnedsættelse

• ikke bliver brugt.

Når borgeren får nye hjælpemidler, skal medarbejderne ændre deres arbejdsgange, så de passer til det funktionsniveau, som hjælpemidlet giver borgeren. Ellers er der risiko for, at borgeren ikke bruger de hjælpemidler, som vedkommende har fået.

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan hjælpemidler bliver bragt ud, hentet, gjort rent og repareret. Du må spørge, hvordan aftalerne er der, hvor du er i oplæring, eller på din arbejdsplads.

Bevilling- eller afslag

En afgørelse på en ansøgning om et hjælpemiddel kan enten være en bevilling, en delvis bevilling eller et afslag. Det betyder, at borgeren enten kan få det ønskede hjælpemiddel eller et, der ligner, kan få et tilskud til hjælpemidlet eller slet ikke få hjælpemidlet.

Ud fra dataindsamlingen beslutter visitationsafdelingen, som fx i eksemplet med Hans Olsen, at han kan få tildelt en rollator som udlånshjælpemiddel.

Hvis en borger er utilfreds med en afgørelse vedr. hjælpemidler efter serviceloven, kan han klage til Ankestyrelsen. Afgørelser fra Ankestyrelsen har retsvirkning. Det betyder, at afgørelsen skal følges af kommunen og borgeren.

1. Omsorgskompetence: En SSA på plejehjem har kompetence til at yde omsorg for ældre og syge mennesker. Dette inkluderer at hjælpe dem med dagligdags opgaver som toiletting, badning, madlavning og medicinadministration.

2. Kommunikationskompetence: En SSA på plejehjem har kompetence til at kommunikere effektivt med ældre og syge mennesker, deres pårørende og andre sundhedspersonale. Dette inkluderer at have evnen til at lytte, forstå og besvare behov og ønsker.

3. Administrationskompetence: En SSA på plejehjem har kompetence til at administrere medicin og andre behandlinger under overvågning af en læge. Dette inkluderer at have evnen til at overholde retningslinjer for medicinadministration og at dokumentere behandlinger korrekt.

4. Pædagogisk kompetence: En SSA på plejehjem har pædagogisk kompetence til at undervise og oplyse ældre og syge mennesker, deres pårørende og andre sundhedspersonale om sundhed og sygdom. Dette inkluderer at have evnen til at forklare komplicerede medicinske begreber på en forståelig måde.

5. Social kompetence: En SSA på plejehjem har social kompetence til at opbygge forhold til ældre og syge mennesker, deres pårørende og andre sundhedspersonale. Dette inkluderer at have evnen til at være empatisk, forstående og respektfuld overfor andre.

6. Administrativt arbejde: En SSA på plejehjem har også kompetence i administrativt arbejde, som f.eks. at udføre dokumentation, planlægge aktiviteter og stå for administrationen af patienter.

I alt har en SSA på plejehjem en række kompetencer, der gør det muligt for dem at yde effektiv omsorg for ældre og syge mennesker. Det er vigtigt at understrege, at en SSA altid skal handle inden for deres kompetence og søge vejledning og støtte, hvis de støder på udfordringer i deres arbejde.

Det er vigtigt, at du har fokus på borgerens livskvalitet i dit samarbejde med kollegaer og med borgeren. Hvad er det gode liv for netop denne borger, og hvordan kan du bruge den forståelse til at støtte vedkommende i at leve det liv, der føles rigtigt?

Livskvalitet og trivsel er nævnt i Verdenssundhedsorganisationens, WHO's, definitioner. Det handler om mental sundhed og om at have et godt liv, mens vi lever, fremfor at vi alle skal være så gamle som muligt. Sundhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO's definition af mental sundhed, se faktaboks.

Objektiv og subjektiv livskvalitet

Forskningen i livskvalitet beskæftiger sig generelt med to aspekter af begrebet livskvalitet. Det, der kan vurderes og måles objektivt, fx levevilkår, og det, der er subjektivt. Den subjektive livskvalitet er den livskvalitet, som borgeren selv oplever.

• Den målbare (objektive) livskvalitet handler om de levevilkår, som har indflydelse på menneskers trivsel og velbefindende.

• Den subjektive livskvalitet handler om viden om menneskers følelse af trivsel og livsglæde.

Definition om livskvalitet

For en borger kan livskvalitet betyde forskellige ting alt efter deres personlige behov og ønsker. Nogle borgerer kan have et højt livskvalitet, hvis de har gode sundhedsmæssige forhold, et godt socialt liv og en god økonomi. Andre borgerer kan have et højt livskvalitet, selvom de har alvorlige sygdomme eller handicap, hvis de har stærke sociale forbindelser, en god bolig og en meningsfuld livsstil.

Det er vigtigt for samfundet at sikre, at borgerne har de bedst mulige forhold for at opnå en høj livskvalitet. Dette inkluderer at sikre, at borgerne har adgang til basale tjenester som sundhedsvæsenet, uddannelse og sociale ydelser, samt at sikre, at borgerne har mulighed for at deltage i samfundslivet og have en meningsfuld livsstil.

Samfundet kan også støtte borgernes livskvalitet ved at fremme sundhed og velvære, støtte sociale forbindelser og inklusion, sikre god boligforhold og støtte økonomisk tryghed. Det er også vigtigt at sikre, at borgerne har adgang til kulturelle og fritidsaktiviteter, der kan bidrage til at forbedre deres livskvalitet.

Regenerer svar

1. Omsorg: Omsorg er en sundhedsfaglig handling, der udføres af en anden person, typisk en sundhedsperson. Omsorg omfatter en række handlinger, der er rettet mod at støtte en patient i deres hverdag og hjælpe dem med at klare deres sygdom eller sundhedsproblem. Dette kan inkludere at hjælpe en patient med at tage deres medicin, at hjælpe dem med at klæde sig, at hjælpe dem med at gå eller at hjælpe dem med at spise. Omsorg kan også inkludere at støtte en patient psykisk og socialt, f.eks. ved at lytte til deres bekymringer og hjælpe dem med at håndtere deres sygdom.

2. Egenomsorg: Egenomsorg er en sundhedsfaglig handling, der udføres af en patient selv. Egenomsorg omfatter en række handlinger, der er rettet mod at støtte en patient i deres selvhjælp og selvstændighed. Dette kan inkludere at lære en patient at tage deres medicin korrekt, at lære en patient at klæde sig selv, at lære en patient at gå uden hjælp eller at lære en patient at spise sundt. Egenomsorg kan også inkludere at støtte en patient psykisk og socialt, f.eks. ved at give dem vejledning i stresshåndtering eller ved at hjælpe dem med at opretholde sociale forbindelser.

Sundhedsfaglige handlinger, både omsorg og egenomsorg, er vigtige for at støtte en patients sundhed og velvære. Det er vigtigt at tilbyde både omsorg og egenomsorg, da det kan styrke en patients selvstændighed og give dem en større kontrol over deres eget liv. Sundhedspersonale skal sikre at have en dialog med patienten om deres ønsker og behov for omsorg og egenomsorg og tilpasse deres behandling til patientens individuelle situation.

Kort om ileostomi

En ileostomi er en kunstig åbning fra tyndtarmen (ileum) til huden på maven. Afføring er ofte tynd og kan være irriterende for huden. Borgeren har stomipose til opsamling.

1) Hvilke former for infektioner kan forekomme hos borgere med ileostomi?

• Lokal hudinfektion omkring stomien (peristomalt hud): rødme, varme, hævelse, pus.

• Kontaktdermatitis / irritation (ikke altid infektiøs, men kan blive inficeret).

• Sårinfektion ved kirurgiske sår omkring stomi (postoperativt).

• Urinvejsinfektion (hvis borger har kateter eller nedsat mobilitet).

• Systemisk infektion (fx feber og bakteriel infektion) hvis lokal infektion ikke behandles.

• Candida (gærinfektion) i huden omkring stomien ved fugtig, varm hud.

• Lækage-relaterede sekundære infektioner pga. skadet hudbarriere.

2) Mulige smitteveje for de nævnte infektioner

• Direkte kontakt:

  • Berøring af stomien, hud eller stomiposer med forurenede hænder eller handsker.

• Kontaktsmitte via overflader:

  • Forurenede overflader, instrumenter eller hjælpemidler (fx tang, måtter), der bruges uden rengøring.

• Dråbe- eller aerosolsmitte:

  • Mindre relevant for de fleste stomirelaterede hudinfektioner, men kan gælde ved samtidig luftvejsinfektion hos borgeren.

• Fækalt-oral vej:

  • Ileostomiafføring indeholder tarmbakterier (fx E. coli). Hvis afføring kommer i kontakt med hænder eller genstande, kan bakterier sprede sig til andre eller til egne slimhinder.

• Krydsinfektion mellem borgere:

  • Hvis personale eller hjælpemidler ikke rengøres eller hænder ikke vaskes, kan bakterier overføres mellem borgere.

• Endogen spredning:

  • Bakterier fra tarmen kan trænge ind i sår eller beskadiget hud omkring stomien og forårsage lokal eller systemisk infektion.

3) Hvordan afbrydes smittevejene? (Forebyggelse og konkrete tiltag)

Her beskrives praktiske, let-implementerbare tiltag, du kan følge i praksis.

• Håndhygiejne (vigtigst!)

  • Vask hænder med sæbe og vand før og efter pleje af stomi.

  • Brug alkoholbaseret håndsprit, hvis hænderne ikke er synligt snavsede og hvis lokal politik tillader det.

  • Giv borgeren instruktion i håndhygiejne ved egenomsorg.

• Brug af personlige værnemidler

  • Brug engangshandsker ved kontakt med stomien, stomiposen og ved skift.

  • Brug forbinding/kitler og beskyttelsesbriller ved risiko for stænk.

  • Skift handsker mellem forskellige opgaver og borgere.

• Ren teknik og korrekt pleje

  • Følg stedets procedure for stomipleje (ofte "ren teknik" ved skift af pose).

  • Rens huden omkring stomien med lunkent vand og mild sæbe; undgå grove gnidninger.

  • Tør huden grundigt før ny pose sættes på for at undgå fugt og svampevækst.

  • Brug hudbeskyttende produkter efter behov (barrierespray eller -pasta) for at beskytte mod irritativ afføring.

• Håndtering og bortskaffelse af affald

  • Kassér brugte poser og forbindinger i lukkede affaldsposer efter lokal instruks (infektafald/alm. affald afhængigt af regler).

  • Undgå at afføring kommer i kontakt med omgivelserne — brug fx underlag ved skift.

• Rengøring og desinfektion af overflader

  • Rengør og desinficér arbejdsflader, sengeborde og eventuelle instrumenter efter pleje.

  • Brug egnede rengøringsmidler efter lokale retningslinjer.

• Undgå krydskontaminering

  • Brug engangsudstyr, hvor muligt.

  • Rengør og steriliser genbrugsmaterialer korrekt mellem borgere.

  • Hav separate sæt til hver borger eller tydelig mærkning.

• Overvågning og tidlig indsats

  • Observer huden dagligt for rødme, varme, hævelse eller pus.

  • Dokumentér ændringer og kontakt ansvarlig sygeplejerske ved mistanke om infektion.

  • Følg lægens ordination for evt. lokal behandling eller antibiotika.

• Uddannelse og kommunikation

  • Informér borgeren og pårørende om korrekt stomipleje og advarselstegn.

  • Vis borgeren, hvordan de selv kan skifte pose og rense huden, hvis de kan.

  • Giv skriftlige instruktioner eller lokale foldere (fx fra Stomiforeningen).

• Vaccination og generelle infektionsforebyggende tiltag

  • Følg lokale anbefalinger om vaccinationer (fx influenza) for at beskytte sårbare borgere mod systemiske infektioner.

Eksempler på handling ved mistanke om infektion

• Lokal rødme og pus: dokumentér og kontakt ansvarlig sygeplejerske; evt. podning og lokal behandling.

• Feber + tegn på lokal infektion: hurtig rapportering til læge; blodprøver eller antibiotikabehandling kan være nødvendig.

• Ved svampeinfektion (rød, kløende hud med hvide belægninger): anvend antifungal behandling efter ordination og forbedret hudpleje (tørre området godt).

Kort tjekliste til din opgave (kan indsættes)

• Beskriv stomitype: ileostomi.

• Noter typiske infektioner: peristomalt hudinfektion, sårinfektion, svampeinfektion.

• Skriv smitteveje: direkte kontakt, fækalt-oral, overflader, krydskontaminering.

• Angiv forebyggelse: håndhygiejne, handsker, ren teknik, korrekt bortskaffelse, rengøring, undervisning, overvågning.

• Afslut med observation og dokumentation.

• Borger ældre mand med ileostomi (pose på maven fra tyndtarmen).

• Har let rød hud omkring stomien og lidt lækage fra posen.

• Er usikker på at skifte posen selv.

2. Hvad observerede jeg og målte?

• Stomien: rød og fugtig, ingen stor blødning.

• Hud: lidt rødme og irritation ved kanten.

• Pose: sidder ikke helt tæt — små lækager.

• Almen tilstand: træt, ingen feber.

• Målte værdier: normal temperatur, puls og blodtryk.

3. Hvad er borgerens behov?

• Passe og beskytte huden omkring stomien.

• Få en pose, der sidder tæt.

• Lære at skifte pose og føle sig tryg.

• Holde øje med tegn på infektion (rødme, varme, pus, feber).

• Sørge for nok væske (ileostomi kan give væsketab).

4. Hvad gjorde jeg (plan og udførsel)?

• Forklarede proceduren og spurgte om lov.

• Vaskede hænder og tog handsker på.

• Fjernede den gamle pose, rensede huden med lunkent vand og tørrede.

• Satte ny pose på og sikrede tætsluttende kant.

• Gav borgeren vejledning og viste hvordan man kan gøre det selv.

• Noterede plejen i journalen.

5. Hvordan forebygger du smitte og infektion?

• Vask hænder før og efter pleje.

• Brug handsker når du rører ved stomien eller posen.

• Kassér brugte poser forsvarligt.

• Rengør og tør huden godt — fugtig hud giver svamp.

• Kontakt stomisygeplejerske eller læge ved mistanke om infektion.

6. Hvad gjorde du sammen med andre fagpersoner?

• Kontakt til stomisygeplejerske hvis lækage eller hudproblemer fortsætter.

• Informerede ansvarlig sygeplejerske om situationen.

• Får læge ved mistanke om infektion eller væskemangel.

7. Evaluering (efter plejen)

• Hud ser bedre ud, posen sidder tættere.

• Borger føler sig lidt mere tryg.

• Aftalte opfølgning og eventuel træning i at skifte pose.

Kort sætning til afslutning (til opgaven)

• Denne pleje viser, at god håndhygiejne, korrekt stomipleje og undervisning af borgeren er vigtig for at forebygge infektion og øge borgerens tryghed.

• Dato og sted: (skriv dato og afdeling/bolig)

• Borger: Aase (anonymiseret navn)

• Hvad skete der?

  • Aase blev fundet liggende på gulvet på venstre side, da jeg og min vejleder kom til stedet.

  • Hun klagede over stærke smerter i venstre hofte/lyske og kunne ikke rejse sig.

  • Jeg lagde et tæppe om hende og satte en pude under hovedet for at gøre hende mere tryg. Jeg vidste ikke, hvor længe hun havde ligget på gulvet.

  • Vi spurgte til hovedpine, svimmelhed og bevidsthed. Aase var kontaktbar, men påvirket af smerter.

  • Vi målte TOBS (temperatur, respiration, puls, blodtryk og saturation).

  • Vi registrerede faldet i faldregistreringssystemet og dokumenterede hændelsen i journalen.

  • Vi kontaktede sygeplejersken/lægen og anvendte ISBAR-modellen ved opkaldet for at give en struktureret og klar rapport.

  • På baggrund af mistanke om brækket hofte kontaktede vi 112. Også her brugte vi ISBAR ved overlevering til akutpersonalet.

  • Vi forsøgte kortvarigt at hjælpe hende op, men stoppede, fordi smerterne var for stærke, og forflytning kunne forværre en mulig fraktur. Vi afventede ambulance.

Formål med handlingsforløbet

• Sikre Aases sikkerhed og forebygge yderligere skade.

• Vurdere hendes vitale tegn og smertetilstand.

• Tilkalde faglig og akut hjælp ved mistanke om hoftefraktur.

• Skabe tryghed (tæppe, pude) og informere Aase om hvad der skete, indtil hjælpen kom.

• Sikre korrekt dokumentation og overlevering via faldregistrering og ISBAR.

Samarbejde

• Min vejleder.

• Kollegar på afdelingen.

• Sygeplejerske/læge (telefonisk/fysisk) — ISBAR anvendt ved opkald.

• Ambulance/112 — ISBAR anvendt ved overlevering.

Vurdering af situationen

Hvad gik godt?

• Hurtig og systematisk reaktion.

• Tryghedsskabende handlinger (tæppe og pude) gav Aase komfort.

• Relevant vurdering af symptomer (smerte, svimmelhed, bevidsthed).

• TOBS blev målt og noterede oplysninger blev dokumenteret.

• Faldet blev registreret i faldregistreringssystemet.

• ISBAR blev brugt ved kontakt med læge og 112, hvilket gav en struktureret og klar kommunikation.

• Vi undgik tvangsmæssig oprejning, hvilket mindskede risiko for yderligere skade.

Hvad gik mindre godt?

• Der var kortvarig usikkerhed om, hvorvidt vi skulle forsøge at løfte hende — det medførte et forsøg, som vi stoppede igen.

• Kommunikation til Aase kunne måske have været endnu mere detaljeret om næste skridt og ventetid.

• Dokumentation af tidspunkter kunne have været mere præcis.

Betydning for det videre forløb

• Korrekt brug af ISBAR og faldregistrering sikrede en god faglig overlevering og dokumentation.

• De tryghedsskabende handlinger og valget om at afvente ambulance reducerede risiko for forværring.

• Præcis dokumentation er vigtig for efterfølgende behandling og læring.

Forklaring ud fra viden og erfaring

• Hos ældre kan fald ofte medføre hoftebrud, som giver kraftige smerter og manglende evne til at støtte på benet.

• Typiske tegn på hoftefraktur er stærke smerter, forkortet eller udadroteret ben, og manglende mulighed for at rejse sig.

• Vurdering af bevidsthed, luftvej, vejrtrækning og kredsløb samt smertevurdering er vigtig ved fald — derfor var TOBS relevant.

• ISBAR er en anerkendt model til at sikre klar, struktureret kommunikation mellem sundhedspersoner.

• Store flytninger bør undgås ved mistanke om fraktur for ikke at forværre skaden.

Mangler af teori?

• Jeg kunne have haft gavn af mere viden om akut smertehåndtering og lokal smerteskala til ældre.

• Mere træning i dokumentation af tidspunkter og i anvendelse af ISBAR i akutte situationer vil være nyttigt.

Alternative handlingsforløb — hvad kunne være gjort anderledes?

• Informere Aase løbende med kort og beroligende forklaring om hvert skridt og forventet ventetid.

• Involvere pårørende tidligere, hvis de var tilgængelige.

• Lægge ekstra vægt på skriftlig dokumentation med tidspunkt for opkald, målinger og beslutninger.

Hvad ville sandsynligvis være hændt?

• Bedre kommunikation ville sandsynligvis have reduceret Aases angst og givet hende bedre tryghed.

• Tidlig pårørendeinvolvering kunne have givet supplerende oplysninger om medicin eller tidligere sygdomme.

Konklusion og sammenfatning

• Jeg lærte vigtigheden af hurtig, struktureret vurdering ved fald og mistanke om fraktur.

• TOBS, faldregistrering og brug af ISBAR ved opkald/overlevering er centrale elementer i håndteringen.

• Jeg blev mindet om aldrig at tvinge en borger til at rejse sig ved mistanke om brud.

• Hvad kan I bedst lide at lave sammen? (fx gåture, kultur, cafébesøg, motion, kreative aktiviteter)

• Hvor ofte vil I gerne deltage? (fx ugentligt, månedligt)

• Hvordan er deres fysiske formåen? (gangbesvær, smerter, brug af rollator)

• Har I brug for transport eller ledsager?

• Er der særlige hensyn (hørelse, syn, medicin, allergier)?

• Foretrækker I små sociale grupper eller større arrangementer?

Forslag til aktiviteter for ægtepar (Jette og Peter)

1. Café- og socialcafé (Ældre Sagen / lokale kirker eller kulturhus)

• Hvad: Kaffemøder, banko, foredrag, hyggesnak.

• Fordel: Socialt samvær i rolige rammer.

• Støtte: Ingen særlig støtte, men ledsagelse første gang kan være trygt.

• Hvordan komme i gang: Kontakt lokal Ældre Sagen eller kirken for program.

2. Gågruppe eller naturvandring

• Hvad: Rolige gåture i lokalområdet eller i naturen.

• Fordel: God motion og frisk luft sammen.

• Støtte: Gangvenlig rute, mulighed for pauser. Ledsager ved behov.

• Hvordan: Spør i Frivilligcenter Assens eller lokale foreninger.

3. Vandgymnastik i svømmehal

• Hvad: Let træning i varmt vand, godt for led og balance.

• Fordel: Mindsker smerter og øger funktionsevne.

• Støtte: Hjælp til omklædning/transport ved behov. Første gang med personalefølge.

• Hvordan: Kontakt kommunens svømmehaller for seniortider.

4. Dagcenter- eller aktivitetstilbud på kommunens ældrecentre

• Hvad: Fællesmåltider, aktiviteter, kortspil og let træning.

• Fordel: Trygge rammer og mulighed for både sociale og aktive tilbud.

• Støtte: Visitationsafklaring kan give transport eller ledsagelse.

• Hvordan: Kontakt visitationen i Assens Kommune for henvisning.

5. Kreativ værksted (strik, maleri, keramik)

• Hvad: Rolige, kreative timer hvor man kan sidde sammen.

• Fordel: Styrker finmotorik og giver samtaleemner.

• Støtte: Hjælp til materialer og siddekomfort ved behov.

• Hvordan: Spørg kulturhuset eller lokale foreninger.

6. Seniordans eller let gymnastik i forsamlingshus

• Hvad: Musik og bevægelse tilpasset ældre.

• Fordel: Socialt og godt for balance.

• Støtte: Siddepauser, mulighed for ledsager.

7. Fælles frivillig opgave (fx frivillig på bibliotek eller i café)

• Hvad: Let opgave hvor man møder andre og bidrager.

• Fordel: Meningsfuld aktivitet og socialt engagement.

• Støtte: Introduktion og rolige opgaver i starten.

Praktisk plan — eksempel for første måned

• Uge 1: Ring til Ældre Sagen og få oversigt over næste caféarrangement. Aftal at følge med Jette og Peter første gang.

• Uge 2: Find nærmeste gågruppe og planlæg en kort prøvetur (30 min). Aftal hjælp til transport, hvis nødvendigt.

• Uge 3: Book plads til vandgymnastik (prøvetime). Sørg for hjælp i omklædning hvis nødvendigt.

• Uge 4: Evaluér sammen med Jette og Peter — hvad kunne de lide? Hvad var svært? Notér i journal og aftal næste skridt.

Vurdering af støttebehov (eksempler)

• Transport: Bestil flextrafik eller frivillig kørsel, hvis de ikke kan benytte offentlig transport.

• Fysisk hjælp: Ledsagelse første gang, hjælp til forflytning eller toiletture ved aktiviteter.

• Social støtte: Introduktion til gruppen, sidde ved siden af indtil de føler sig trygge.

• Dokumentation: Skriv aftaler i journalen, inklusive kontaktperson, tid og støttebehov.

Evalueringsforslag efter aktivitet

• Spørg: Følte I jer velkomne? Var tempoet passende? Følte I jer trygge i transporten?

• Notér: Fysisk reaktion (smerter, træthed), social respons (glæde, tilbageholdenhed).

• Beslut: Fortsætte, prøve en anden aktivitet eller justere støtte.

Kontaktsteder at starte (i Assens Kommune)

• Assens Bibliotek (arrangementer og sociale aktiviteter)

• Ældre Sagen, lokalafdeling (cafeer, arrangementer)

• Frivilligcenter Assens (ledsagelse og frivillig kørsel)

• Kommunens visitationskontor (henvisning til dagcentre og transport)

• Lokal foreningsliv (idrætsforeninger, forsamlingshuse, kirker)

Vil du have, at jeg laver en udfyldelig plan specifikt til Jette og Peter med datoer, kontaktpersoner og hvem i teamet der skal følge med? Skriv lidt om deres interesser og fysiske begrænsninger, så laver jeg planen præcis til dem.

Kan du forklare det til mig på en enklere måde?

Selvfølgelig — her kommer en meget enklere og kort version, som er nem at bruge sammen med Jette og Peter.

Dærupvej 5,
5620 Glamsbjerg
Tlf: 51 52 24 28
Mail: aktivcentretglamsbjerg@gmail.com
Husk, at det ikke er sikkert at skrive personlige oplysninger som f.eks. helbredsmæssige eller økonomiske oplysninger eller dit cpr-nummer i en almindelig e-mail. Du kan skrive sikkert til os via Digital Post på www.borger.dk.

Fakta

Plads til alle.

Åbningstiden er som anført i perioden 1. oktober - 30. April:

Mandag 9.00 - 16.00
tirsdag 9.00 - 16.30
onsdag 9.00 - 16.30
torsdag 9.00 - 16.30

Maj, juni og august kun åbent tirsdag kl. 13.30 - 16.30. Aktivcentret holder lukket i Juli måned.
September åbent tirsdag og torsdag kl. 13.30 - 16.30 og onsdag kl. 9.30 - 11.00.

Hvem er vi

Pensionister og alle med interesse i Aktivcentret er velkomne i Aktivcentret.

Vi beskæftiger os med sundhedsfremmende aktiviteter som f.eks. glad motion 3 gange ugentlig, mandegymnastik og krolf. IT og kreative aktiviteter som f.eks. glaskunst, porcelæns- og glasmaling, patchwork, træsløjd, keramik og vævning. Derudover er der plads til kortspil og billard.

Vi vægter det sociale samvær meget højt. Der er foredrag, bankospil og arrangementer med spisning og underholdning som f.eks. Mortensaften, Adventshygge, Nytårskur, Vinterfest og Forårsfest.

Vores årsprogram kan rekvireres eller hentes i Aktivcentret.

Granly Aktivitetscenter

Østergade 89 C, 2.
5610 Assens
Tlf.: 30 52 51 20

Kontaktperson

Karen Arildsen
Tlf. 23 46 74 02
Mail: karen.arildsen@privat.dk
Husk, at det ikke er sikkert at skrive personlige oplysninger som f.eks. helbredsmæssige eller økonomiske oplysninger eller dit cpr-nummer i en almindelig e-mail. Du kan skrive sikkert til os via Digital Post på www.borger.dk.

Granly Aktivitetscenter er et værested, hvor målgruppen bliver aktiveret med alle former for underholdning, sang, stolegymnastik, kursus, foredrag og møder. Vi tilbyder undervisning i akvarelmaling og knipling. Desuden er her åben datastue med hjælp til brug af mobiltelefon og EDB som MitID for selvbetjening af Mobilbank, SKAT, Borger og andre servicemuligheder på internettet.
Målgruppen er alle efterlønsmodtagere, pensionister, førtidspensionister og alle ældreforeninger i Assens Kommune.

Fristedet

Nørrevænget 8,
5492 Vissenbjerg

Kontaktperson

Formand, Troels Beck

Tlf. 20662649
trobec@rodekors.dk

Husk, at det ikke er sikkert at skrive personlige oplysninger som f.eks. helbredsmæssige eller økonomiske oplysninger eller dit cpr-nummer i en almindelig e-mail. Du kan skrive sikkert til os via Digital Post på www.borger.dk.

Fristedet er et sted alle pensionister og efterlønsmodtagere. Sæson er fra den første onsdag i august til den sidste onsdag i april.

Af klubber findes:

• Aktive Ældre

• Seniorklubben

• Hobbyklubben

• Vissenbjerg Pensionistforening

• Røde Kors

• Yoga-klubben

Der er åbent mandag, tirsdag, onsdag fra kl. 9 - 12.00.

Der er socialt samvær, strikkeklub, minigolf, ældre i bevægelse, fester, bankospil, udflugter ud af huset, kortspil, billard, julefrokoster og meget andet.

Kontakt Sonja Falk for rekvirering af brochure eller for et besøg i huset.

Der betales kun for de materialer, man bruger.

Rådhuskælderens Venner

Møllebakken 22
5690 Tommerup

Formand Ruth Duus
Tlf.: 81 73 23 27
Mail: Ruthduus3@gmail.com
Husk, at det ikke er sikkert at skrive personlige oplysninger som f.eks. helbredsmæssige eller økonomiske oplysninger eller dit cpr-nummer i en almindelig e-mail. Du kan skrive sikkert til os via Digital Post på www.borger.dk.

Målgruppen er pensionister, efterlønsmodtagere og andre over 60 år med bopæl i Assens Kommune.

Formålet er :

• Skal medvirke til at fremme trivsel for brugerne ved at arbejde for, at flest mulige brugeres interesser og behov tilgodeses i videst muligt omfang.

• Skal medvirke med idéer og inspiration og opmuntre til frivillig indsats.

• Skal medvirke til at skabe grobund for en bred vifte af brugerstyrede aktiviteter.

• Skal medvirke til information og kommunikation til og fra alle relevante samarbejdspartnere.

Borger og situation:

• Borger: Fru Hansen (fiktivt navn), ældre dame med let demens og nedsat hørelse.

• Situation: Morgen, hjælp til at tage tøj på. Varighed ca. 10–15 minutter.

Formål:

• At borgeren selv kan vælge tøj.

• At hun føler sig tryg og respekteret under forløbet.

Kommunikationsformer og hvorfor:

• Jeg bruger korte sætninger, fordi det er nemmere for hende at forstå.

• Jeg stiller enten/eller-spørgsmål, fx “Vil du have den blå eller den grønne?” — det gør det lettere at vælge.

• Jeg viser tøjet, så hun kan pege eller tage det.

• Jeg bruger roligt kropssprog og smiler for at skabe tryghed.

• Jeg gentager og bekræfter valget, fx “Okay, blå bluse — god idé.”

Gennemførelse (trin for trin):

1. Forberedelse: Jeg lægger to sæt tøj frem og tjekker, om høreapparatet virker.

2. Indledning: Jeg hilser og siger kort og roligt “Godmorgen”.

3. Valg: Jeg viser tøjet og spørger “Blå eller grøn?”

4. Ventetid: Jeg venter roligt på svar og giver tid til beslutning.

5. Hjælp: Jeg hjælper med påklædningen i små trin og siger hvad jeg gør, fx “Nu hjælper jeg med ærmet.”

6. Afslutning: Jeg takker og bekræfter valget, fx “Fin beslutning — den blå bluse passer godt.”

Håndtering af problemer:

• Bliver hun urolig, stopper jeg og giver en pause. Vi prøver igen senere.

• Hvis høreapparatet ikke virker, taler jeg tydeligere, viser tingene tydeligt og bruger gestus.

Evaluering med vejleder:

• Opnåede vi målet? Valgte hun tøj selv?

• Hvad virkede godt (fx korte sætninger, visuelt valg)?

• Hvad kan gøres anderledes næste gang (fx flere visuelle hjælpemidler eller et andet tidspunkt)?

Journal (kort notatforslag):

• Dato/tid: __

• Situation: Morgen, påklædning

• Kommunikationsformer: korte sætninger, enten/eller-spørgsmål, visuelt valg, roligt kropssprog

• Resultat: Borger valgte (fx blå bluse) og samarbejdede. Var rolig.

• Evaluering med vejleder: __

• Jeg passer Aase. Hun har demens.

• Hjemmeplejen kommer med medicinbesøg, fordi hun ikke tager sin medicin selv.

• Hun går meget rundt og falder ofte i sit hjem.

• Hun har en alarm, og alarmen er blevet kaldt ved mindst én lejlighed, når hun er faldet.

• Hun har på kort tid været indlagt flere gange.

• Hendes børn ønsker, at hun skal på plejehjem, men Aase vil gerne blive i sit hus.

Hvordan dilemmaet opstod

• Aase siger, at hun vil blive i sit hjem, fordi hun føler sig tryg der.

• Børnene er bekymrede for hendes sikkerhed efter flere fald og indlæggelser.

• Jeg står i et etisk dilemma: Skal jeg respektere Aases ønske om at blive hjemme, eller skal jeg handle mere, fordi hun ofte falder og har måttet kalde alarm?

Hvad jeg mener er omsorgssvigt

• Jeg mener, der er risiko for omsorgssvigt, hvis vi ikke gør mere for at sikre, at hun får sin medicin og for at forebygge fald.

• Selvom hun har medicinbesøg og alarm, sker der stadig gentagne fald og indlæggelser, og det kan vise, at hendes behov ikke er helt dækket.

Hvad min omsorgspligt er

• Jeg skal sikre, at medicinbesøg gennemføres, og at hun får sin medicin.

• Jeg skal sikre, at alarmen virker, og at hun ved, hvordan og hvornår man kalder alarm.

• Jeg skal handle, hvis hun er i fare, og informere pårørende og læge.

• Jeg skal dokumentere, når alarmen er blevet kaldt og hvad der skete efterfølgende.

Min plan for at bevare hendes selvbestemmelse og samtidig øge sikkerheden

1. Jeg sikrer medicinindtag:

   • Jeg tjekker, at hjemmeplejens medicinbesøg gennemføres og dokumenteres.

   • Jeg spørger om medicinen kan gøres nemmere (dosetui, samlet tidspunkt).

2. Jeg tjekker alarmen:

   • Jeg sikrer, at alarmen virker, og gennemgår sammen med Aase, hvordan hun kalder alarm.

   • Jeg aftaler med familien, hvem der reagerer, når alarmen kaldes.

3. Jeg forebygger fald:

   • Jeg fjerner løse tæpper, sikrer lys og rydder gangarealer.

   • Jeg foreslår skridsikre måtter og rollator.

4. Jeg øger tilsyn:

   • Jeg aftaler med hjemmeplejen om hyppigere besøg eller kortere intervaller, hvis det er muligt.

5. Jeg involverer fagfolk:

   • Jeg beder om ergoterapeutisk vurdering og fysioterapi for balance.

   • Jeg taler med lægen om medicin, der kan give svimmelhed.

6. Jeg dokumenterer og laver aftaler:

   • Jeg skriver ned, hvornår alarmen er blevet kaldt, og hvad der skete.

   • Jeg aftaler en plan B for, hvornår plejehjem skal overvejes.

Hvordan det kan påvirke Aase, hvis jeg tager hendes autonomi

• Hun kan blive ked af det, vred eller bange.

• Hun kan miste tillid til mig og personalet.

• Hun kan blive mere urolig eller skjule problemer.

• Hendes demens kan forværres, hvis hun føler, at kontrollen er taget fra hende.

Sætninger jeg kan bruge

• Til Aase: "Jeg kan se, du har måttet kalde alarm. Vil du vise mig, hvordan du trykker på den, så jeg ved, du kan bruge den?"

• Til hjemmeplejen: "Alarmen er blevet kaldt ved fald. Kan I dokumentere, hvornår det skete, og om der skal øges tilsyn?"

• Til børnene: "Hun har kaldt alarm ved fald. Vi vil lave en plan for øget sikkerhed, så hun kan blive hjemme, hvis det er muligt."

Diabetes type 2 betyder, at kroppen ikke bruger insulin ordentligt, så blodsukkeret er for højt. Det kommer ofte langsomt.

Almindelige symptomer

• Tørst og mange toiletbesøg

• Træthed

• Langsomme sår eller hyppige infektioner

• Sløret syn

• Prikken eller følelsesløshed i fødderne

• Ofte er personen også overvægtig

Tegn på komplikationer

Mikrovaskulære (små blodkar):

• Øjne: synsforstyrrelser, kan give blindhed ved meget slem retinopati

• Nyrer: protein i urin, træthed, hævede ben

• Nerver: smerter eller manglende følelse i fødder (kan give sår uden man mærker det)

Makrovaskulære (store blodkar):

• Hjerte: brystsmerter, hjerteanfald

• Hjerne: slagtilfælde (pludselig talebesvær eller lammelse)

• Ben: smerter ved gang, dårlig blodforsyning, dårlige sår

Hvad kan hjælpe og forebygge forværring?

1. Kost

• Spis mindre sukker og mere grønt.

• Vælg fuldkorn i stedet for hvidt brød og pasta.

• Undgå sodavand og slik.

2. Bevægelse

• Gå mindst 30 minutter næsten hver dag.

• Styrketræning et par gange om ugen hjælper også.

3. Tab dig hvis du er overvægtig

• Selv 5–10% vægttab hjælper meget.

4. Stop med at ryge

• Rygning øger risikoen for hjertesygdomme.

5. Begræns alkohol

• For meget alkohol er dårligt for blodsukkeret.

6. Sundhedstjek

• Mål blodsukker (HbA1c), blodtryk og kolesterol.

• Få øjen- og fodtjek regelmæssigt.

7. Pas fødderne

• Tjek fødder dagligt for sår.

• Brug godt fodtøj.

8. Hjælp til psykisk velvære

• Stress og dårlig søvn kan gøre blodsukkeret værre.

Enkel handlingsplan jeg foreslå til en borger

• Gå 30 min dagligt i én uge, øg til 5 dage om ugen.

• Udskift sodavand med vand.

• Aftal tid hos lægen for blodprøver og øjenundersøgelse.

• Tjek fødder hver dag — kontakt sundhedspersonale ved sår.

• Borgeren har stomi. Tidligere fik han hjælp 4 gange om dagen til at tømme og skifte posen.

• Han vil gerne klare det selv. Han tømmer nu selv ved middag og eftermiddag, og ønsker at tømme om natten også.

Plan (hvad vi gør)

• Morgen: Vi kommer og giver morgenmad og hjælper ved behov (fx stomiskift eller støtte).

• Middag: Vi kommer kun for at levere saftevand kl. 12 — han tømmer posen selv.

• Eftermiddag: Besøget slettes, fordi han selv klarer posetømning.

• Aften: Vi fortsætter med aftenbesøg som før.

• Nat: Han vil selv tømme posen. Personalet hjælper kun, hvis noget går galt.

Mål

• Han skal kunne tømme posen selv ved middag og eftermiddag inden 1 uge.

• Han skal kunne tømme selv om natten inden 4 uger (hvis det går godt).

Evaluering

• Tjek efter 1 uge og efter 4 uger, om han klarer det og om han er tryg ved det.

• Hvis der er problemer (lækage, blødning, smerter), hjælper personalet eller kontakter stomiteam/læge.

Journal-"Borger ønsker øget selvhjulpenhed. Tømmer selv ved middag og eftermiddag; ønsker at tømme om natten. Morgenbesøg: støtte/morgenmad; middagsbesøg: levering af saftevand; eftermiddagsbesøg slettes; aftenbesøg bibeholdes. Evaluering efter 1 uge og 4 uger. Borger samtykker."

• Jeg har tjekket de lokale medicinregler på praktikstedet og snakket med min vejleder.

2. SSA’ens kompetence

• Jeg må give medicin, når en SSA elle sygeplejerske har oplært og godkendt mig.

• Jeg observerer effekt og bivirkninger og siger til sygeplejersken, hvis noget er forkert.

3. Regler for SSA-elever

• Jeg må kun give medicin efter oplæring.

• Jeg må ikke give injektioner eller stærk medicin uden særlig tilladelse.

• Jeg dokumenterer altid, når jeg har givet medicin.

4. Regler for andre fagpersoner

• Sygeplejersken har ansvaret for medicinen.

• Lægen ordinerer medicinen.

• Andre personalegrupper følger deres egne regler.

5. Håndkøb, alternativ medicin og PN-medicin

• Håndkøbsmedicin: Jeg spørger altid, om borgeren tager det, og skriver det i journalen.

• Alternativ medicin: Jeg spørger til kosttilskud/naturmidler og fortæller sygeplejersken, fordi det kan påvirke medicin.

• PN-medicin (ved-behov): Skal være ordineret tydeligt. Jeg giver kun PN under opsyn, hvis min vejleder , SSA elle sygeplejersken har sagt OK. Jeg noterer altid hvorfor og virkningen.

6. Dokumentation

• Jeg skriver i journalen straks efter jeg har givet medicin.

• Jeg skriver medicinnavn, dosis, tidspunkt og mit navn.

• Hvis medicin ikke gives, skriver jeg hvorfor (fx borger nægter).

7. Samarbejde med sygeplejersker og SSA

• Jeg får oplæring af en SSA eller sygeplejerske.

• Jeg spørger sygeplejersken ved tvivl.

• Jeg fortæller sygeplejersken om ændringer i borgerens tilstand.

• Jeg deltager i medicinrunder sammen med sygeplejersken, indtil jeg kan gøre det selv.

Planlæg den pædagogiske aktivitet sammen med din vejleder. Overvej fx:

behov for hjælpemidler pladsforhold, hvor træningen skal foregå medinddragelsen af borgeren svarende til dennes deltageforudsætninger. Udfør den pædagogiske aktivitet/handling sammen med borgeren, som du har planlagt.

Evaluer forløbet sammen med borgeren og din vejleder.

Hvad skal ændres, og skal I fortsætte med aktiviteten/handlingen? Skal den blive en fast del af borgerens hverdag og aftaler? Dokumenter.

-Kort om borgeren

• Kvinde med demens.

• Har svært ved balance og bruger rollator.

• Afhænger meget af sin mand.

Mål

• Træne at gå sikkert kort med rollator.

• Kunne hente en kop eller lignende med lidt hjælp.

Plan (hvad I gør)

• Sted: Et roligt, fladt sted i hjemmet.

• Tid: Når hun er frisk (fx formiddag).

• Varighed: 15 minutter.

• Gentag: 2 gange om ugen.

Forberedelse

• Tjek rollator og sko.

• Fjern løse ting på gulvet.

• Hav en stol til pause.

Gennemførelse (meget kort)

1. Sig: ”Vi går en lille tur.”

2. Lav kort opvarmning ved stolen.

3. Gå langsomt med rollator. Hold hende i hånden kun hvis nødvendigt.

4. Bed hende om at hente en kop eller tage en jakke.

5. Ros hende: ”Godt gået!”

Sikkerhed

• Stop hvis hun bliver svimmel eller bange.

• Hav telefon klar.

• Spørg vejleder/fysioterapeut ved tvivl.

Evaluer (efter aktiviteten)

• Spørg: ”Hvordan havde du det?” og ”Vil du prøve igen?”

• Skriv i journal: dato, hvad I gjorde, hvordan hun klarede det, og om I fortsætter.

• I borgerens elektroniske journal (plejesystem).

• Skriv kort: hvad du gjorde, tidspunkt og hvem der var til stede.

2. Hvem skriver i journalen?

• SSA’er og SSH’er skriver pleje og observationer.

• Sygeplejersker skriver sygeplejenotater.

• Læger skriver diagnoser og ordinationer.

• Fysioterapeuter/ergoterapeuter skriver træning og vurdering.

3. Hvor dokumenteres medicin?

• I medicinmodulet / FMK (Fælles Medicinkort).

• Læge ordinerer. Sygeplejersker/SSA’er noterer, når medicin gives.

4. Hvem skriver om medicin?

• Læger ordinerer.

• Sygeplejersker dokumenterer medicingivning.

• SSA’er kan dokumentere, hvis de må.

5. Hvad gør SSA’er i dokumentationen?

• Skriver daglige observationer.

• Noterer plejehandlinger og ændringer.

• Registrerer medicingivning, når de har kompetence.

• Læser andre noter ved vagtskifte.

6. Hvordan bliver info sendt til andre (fx hospital eller hjemmepleje)?

• Elektronisk via fælles systemer (fx journal eller FMK).

• Telefonisk ved akut problemer.

• Skriftligt ved indlæggelse (epikrise).

• Møder for at koordinere plejen.

Kort eksempel til opgaven:

• ”Observationer skrives i borgerens elektroniske journal med dato og tid. Medicin står i FMK. SSA skriver pleje, sygeplejersker skriver medicinske noter, og læger ordinerer. Information sendes elektronisk eller via telefon ved behov.”

• Daglige opgaver og observationer skrives i den elektroniske journal. Skriv dato, tid og dit navn.

• Vi laver triage én gang om ugen. Resultatet skrives i journalen.

• Vi har et teller-møde hver onsdag, hvor vi taler om borgerne.

• Jeg deltager i SSA-møder én gang om ugen.

• Aften- og nattevagter kan læse journalen og ringe til kolleger ved behov.

• Ved vagtskifte giver afgående personal Overlevering noteres i journalen.

• Min rolle som SSA-elev: deltage i triage, skrive korte noter, være med i møder og deltage i overlevering.

Hvornår føler jeg mig fagligt kompetent?

• Når jeg vurderer, hvor meget hjælp borgeren skal have.

• Når jeg hjælper med stomipose og følger hygiejne.

• Når jeg hjælper med støttestrømper uden at gøre skade.

Hvad vil jeg blive bedre til i praktikken?

• Stomipleje (teknik og hygiejne).

• Gøre borgeren mere selvstændig (motivere og træne).

• Skrive korte, klare noter i journalen.

Hvilken viden og hvilke færdigheder skal jeg lære?

• Viden: Regler for stomipleje, hygiejne og rehabilitering.

• Færdigheder: Øve stomiskift under opsyn, træne borgerens evne til at lave mad.

Kort plan

• Mål: Borgeren skal skifte stomipose og lave frokost selvstændigt.

• Aktiviteter: Øve stomiskift 2 gange om ugen med vejleder. Lade borgeren forberede frokost dagligt.

• Evaluering: Jeg Tjek fremgang med vejleder efter 2 og 6 uger.

Refleksion Borgeren er motiveret. Jeg skal øve stomiteknik og blive bedre til at støtte borgeren uden at overtage opgaverne.

• Kun autoriserede sundhedspersoner kan delegere opgaver.

• Videredelegation må kun ske, hvis den lokale instruks tillader det.

• Den, der modtager opgaven, skal have fået instruktion og oplæring.

• Den autoriserede person bevarer ansvaret for opgaven.

• Opgaver skal udføres inden for de rammer, som instruksen beskriver.

• Der skal være dokumentation for oplæring og evaluering.

• Udførte opgaver skal dokumenteres i borgerens journal.

• Ved ændring i borgerens tilstand skal autoriseret personale straks kontaktes.

• Den, der udfører opgaven, skal sige fra, hvis vedkommende er i tvivl.

• Særlige opgaver (fx medicin eller avanceret stomipleje) kræver ofte særlig tilladelse og oplæring.

• Der skal være løbende tilsyn og feedback fra vejleder eller autoriseret personale.

• Personlige og faglige grænser skal respekteres — udfør ikke opgaver du ikke er oplært i.

1. Hvad sker der?

• En borger siger nej til bad. Han lugter. Andre borgere klager.

2. Hvad er problemet?

• Respektere borgerens valg eller gøre noget for fællesskabets skyld?

3. Hvad vil vi opnå?

• Respektere borgeren og samtidig gøre det bedre for de andre.

4. Hvad gør jeg? (enkelt trin)

• Snak med borgeren roligt og privat. Spørg hvorfor han ikke vil bade.

• Forslå alternativer: vådservietter, skift af tøj eller bad på et andet tidspunkt.

• Tilbyd hjælp: "Vil du have, jeg hjælper med vådservietter i dag?"

• Fortæl vejleder og aftal, at alle gør det samme.

• Skriv kort i journalen, hvad I aftalte.

5. Tjek efter en uge

• Tal med vejleder: Virkede det? Føler borgeren sig bedre? Er de andre roligere?

Kort sætning til opgaven:

• "Jeg talte med borgeren, foreslog vådservietter og skift af tøj, aftalte med vejleder og skrev i journalen. Efter en uge var situationen roligere."

Forberedelse

• Hent oplysninger i systemet: Poul får lavt blodtryk, når han rejser sig for hurtigt. Derfor kan han blive svimmel eller besvime.

• Tal med Poul: Han vil gerne gå mere og være mere selvhjulpen. I aftalte mål: gå med rollator i haven til foråret.

• Samarbejde: Ergoterapeuten har lavet 3 øvelser, og mig

Plan (aktivitetskort)

• Rejs langsomt: Når Poul skal op, så sid 1–2 minutter og tag dybe vejrtrækninger, før han står op.

• Øvelse i seng (morgen og aften): Rolig rygstrækning og vejrtrækning.

• Siddeøvelse ved stol (2 gange om dagen): Løft ben for at styrke lår.

• Stående øvelse ved stol (en gang om dagen): Stå med støtte og små benspark for balance.

• Gåture med rollator: Start korte ture indenfor, øg dagligt. Målet: gå i haven om foråret.

Udførelse

• Jeg Vise øvelserne for Poul først.

• Jeg Støter ham i starten, så han føler sig tryg.

• Jeg Holde øje med svimmelhed. Hvis han bliver bleg eller smerter, stop og sæt ham ned.

• Jeg Skriver i journalen : hvilke øvelser, antal gentagelser og om han blev svimmel.

Evaluering (Jeg tjeket om det virker)

• Hver uge: jeg snaker med Poul og ergoterapeuten. Spørg om han føler sig stærkere.

• Tegn på fremgang: går længere med rollator, mindre usikker gang, færre svimmelhedsepisoder.

• Hvis svimmelheden fortsætter:jeg kontakter sygeplejerske eller læge.

"Poul har lavt blodtryk ved oprejse og bruger kørestol pga. usikker gang. Målet er, at Poul bliver mere selvhjulpen og kan gå med rollator i haven til foråret. Ergoterapeuten har givet tre øvelser, som jeg hjælper Poul med dagligt. Vi arbejder med langsom oprejsning, styrkeøvelser og korte gåture. Vi evaluerer ugentligt og justerer efter behov."

Kort situation: Borger skal flyttes fra seng til kørestol. Har nedsat kraft i højre side og let kognitiv svækkelse.

Vurdering af fysiske ressourcer:

• Venstre side: god styrke.

• Højre side: nedsat styrke.

• Kan sidde med støtte.

• Tjek smerter før forflytning.

Vurdering af psykiske ressourcer:

• Forstår korte instruktioner.

• Bliver utryg ved pludselige bevægelser.

• Samarbejder bedst ved rolig forklaring.

Hvad kan gøre borgeren utryg:

• Frygt for at falde.

• Manglende information.

• Smerte.

Hjælpemidler og kollegahjælp:

• Kørestol med bremser og fodstøtter.

• Gåbælte og/eller glidestykke hvis nødvendigt.

• Mindst én hjælper; to ved stor risiko for fald.

Egen ergonomi:

• Hæv sengen, så du ikke bøjer ryggen.

• Stå tæt på borgeren og brug benene, ikke ryggen.

• Undgå vrid. Bed om hjælp ved tvivl.

Gennemførelse (enkle trin):

1. Fortæl borgeren, hvad I gør.

2. Lås kørestolens bremser. Fjern fodstøtter.

3. Hjælp borgeren til sengekanten.

4. Sæt fødderne på gulvet. Brug gåbælte hvis nødvendigt.

5. Hjælp til at rejse og dreje over i kørestolen.

6. Sæt fodstøtter på. Spørg om smerter.

Observation under forflytning:

• Smerte (ansigtsudtryk, lyd).

• Svimmelhed eller bleghed.

• Om borger kan støtte sig og følge instrukser.

Registrering i skema/journal:

• Tidspunkt.

• Hvor meget hjælp (fuld/delvis/ingen).

• Brugte hjælpemidler.

• Antal personale.

• Observationer (smerter, hudstatus, utryghed).

• Initialer.

Kort dokumentationstekst: "Kl. 09.15: Forflytning fra seng til kørestol. Borger delvist aktiv, hjælp til højre side. Brug: gåbælte og kørestol. 2 personale. Ingen synlige tryksår. Smerte 2/10. Borger rolig og samarbejdede

• Mål: At borgeren udfører øvelserne dagligt og bruger sin rollator/kørestol rigtigt for at blive stærkere.

• Delmål: At borgeren gør øvelser i sengen ved morgenbesøg hver dag fra 29.01.2026 til 16.02.2026.

• Hvordan jeg vil støtte: Jeg minder borgeren om øvelserne ved morgenbesøget, viser øvelserne igen hvis nødvendigt, og opmuntrer til at tælle gentagelser sammen med mig. Jeg støtter brug af rollator/kørestol under øvelserne efter ergoterapeutens vejledning.

• Kommunikation: Tale roligt, bruge korte sætninger og lade borgeren vise, hvordan han gør øvelserne.

3. Udfør — hvad jeg gjorde

• Hver morgen mindede jeg borgeren om øvelserne i sengen.

• Jeg viste øvelserne igen, hvis han var usikker.

• Vi talte højt og talte gentagelserne sammen, så han kunne holde styr på antal.

• Jeg bemærkede brug af rollator sted/kørestol og hjalp med korrekt placering, som ergoterapeuten havde anbefalet.

  
  

4. Evaluer — refleksion og opfølgning

• Hvad gik godt: Borgeren udførte øvelserne oftere, når jeg mindede ham. Han virkede mere tryg ved at bruge rollator/kørestol efter ergoterapeutens råd. Tælling sammen hjalp ham med at holde fokus.

• Hvad var svært: Nogle morgener var borgeren træt eller uopmærksom, og så blev øvelserne kortere. Nogle gange glemte han at bruge rollatoren når han senere stod op.

• Hvad vi kan gøre bedre: Fortsætte med daglige påmindelser, inddrage pårørende hvis borgeren ønsker det, og evt. sætte en lille reminder (alarm) som minde om øvelserne.

Refleksion - at ergoterapeuten skal tælle fremskridt sammen med borgeren den 16.02.2026. Vi diskuterede, at det hjælper at gentage og vise øvelser, og at opmuntring og tælling gør borgeren mere motiveret.

Jeg oplevede, at min støtte og de daglige påmindelser hjalp borgeren til at gøre øvelserne oftere. Jeg lærte, at tydelig kommunikation, gentagelse og praktisk hjælp med rollator/kørestol gør en stor forskel for borgerens træning.

1. Hvordan teknologien hjælper borgeren

• Elektrisk kørestol gør hende mere selvstændig — hun kan køre selv med fjernbetjeningen.

• Lift gør forflytninger sikre og mindsker risiko for fald.

• Tilbagelænet sæde gør det muligt at hvile trygt i stolen.

2. Hvordan jeg bruger teknologien så borgeren føler sig tryg

• Jeg fortæller hvad jeg gør, før jeg gør det.

• Jeg spørger, hvordan hun vil sidde eller køres.

• Jeg tjekker, at fjernbetjeningen og liften virker, og at seler sidder rigtigt.

• Jeg viser hende, hvordan fjernbetjeningen virker, hvis hun vil øve.

• Jeg taler roligt og beder hende sige til, hvis noget føles ubehageligt.

3. Hvilke teknologier jeg må bruge som SSA

• Elektrisk kørestol: daglig brug, opladning og tjek af funktioner

• Lift - loftlift): korrekt brug ved forflytning og tjek af seler.

• Simple hjælpemidler til positionering (puder, støtte).

• Enkle påmindelses‑alarmer eller mobilpåmindelser, hvis borgeren bruger det.

4. Sikkerhed og regler (kort)

• Følg retningslinjer for forflytning og producentens vejledning.

• Respektér borgerens valg og samtykke.

• Jeg Bruger kun udstyr, jeg er oplært i. Meld fejl eller problemer til ansvarlig person.

  
  

• Tal med vejleder og ergoterapeut, hvis noget skal ændres.

Afslutning (
Teknologi som kørestol og lift giver borgeren frihed og tryghed. Ved at informere, samarbejde og følge reglerne kan jeg hjælpe hende sikkert.

• Gåture

• Let motion og bevægelse

• Balance- og motoriktræning

• Aktiviteter tilpasset den enkelte borgers behov

• Hjælper borgerne med at bevare eller forbedre funktionsevnen

• Styrker selvstændighed og livskvalitet

Sociale aktiviteter

• Fællesskab med andre borgere

• Samvær og samtaler

• Fælles aktiviteter på aktivitetscenteret

• Spise sammen med andre

• Mindsker ensomhed

• Styrker sociale kompetencer og relationer

Kulturelle aktiviteter

• Musik og sang

• Fejring af højtider som jul og påske

• Udflugter og arrangementer

• Deltagelse i aktiviteter uden for bostedet

• Giver fællesskab og oplevelser

• Styrker livsglæde og identitet

Kreative aktiviteter

• Tegning og maling

• Perler og håndarbejde

• Kreative projekter på aktivitetscenteret

• Aktiviteter tilpasset borgernes evner

• Stimulerer sanser og fantasi

• Styrker selvtillid og motivation

Hjemmedag

• Borgerne har også en hjemmedag i løbet af ugen

• De laver opgaver i egen lejlighed

• For eksempel støvsugning og skift af sengetøj

• De træner praktiske færdigheder i hverdagen

• Hjemmedagen hjælper borgerne med at blive mere selvstændige

• Der er også tid til afslapning og ro

Om borgerne i Team 2

• Beboerne har forskellige diagnoser og funktionsnedsættelser

• Fx spasticitet, nedsat funktionsevne, medfødt kromosomfejl, nedsat hørelse og nedsat balance

• Borgerne går på aktivitetscenter på Odensevej i Assens

• De er der hver dag fra morgen til eftermiddag

Borgerens psykiske og fysiske tilstand

Psykisk tilstand

• Borgeren er født med en genetisk kromosomfejl.

• Har vanskeligheder med kommunikation.

• Har behov for støtte til at forstå information og udtrykke egne behov.

• Kan blive usikker eller frustreret, når han ikke kan gøre sig forståelig.

• 
  

Fysisk tilstand

• Nedsat nyrefunktion.

• Nedsat balance.

• Nedsat hørelse.

• D-vitaminmangel.

• Forhøjet blodtryk.

• Har for nylig fået kateter.

• Har behov for støtte i hverdagen på grund af sine fysiske begrænsninger.

• 
  

Identifikation og analyse af symptomer

Psykiske symptomer

• Kommunikationsvanskeligheder.

• Usikkerhed og frustration i sociale situationer.

• Afhængighed af støtte fra personale.

• 
  

Somatiske symptomer

• Træthed på grund af D-vitaminmangel.

• Svimmelhed og usikker gang på grund af nedsat balance.

• Mulige gener fra kateter.

• Forhøjet blodtryk.

• Nedsat hørelse.

• 
  

Mulige årsager til symptomerne

• Den genetiske kromosomfejl kan være årsag til flere af funktionsnedsættelserne.

• D-vitaminmangel kan give træthed og muskelsvaghed.

• Nedsat nyrefunktion kan påvirke energiniveau og almen tilstand.

• Nedsat hørelse kan gøre kommunikation vanskelig.

• 
  

Sammenhæng mellem somatiske og psykiske gener

Somatiske geners indflydelse på den psykiske tilstand

• Nedsat hørelse kan føre til misforståelser og usikkerhed.

• Balanceproblemer kan skabe utryghed ved aktiviteter.

• Træthed kan påvirke humør og motivation.

• Gener fra kateter kan give ubehag og frustration.

• 
  

Psykisk tilstands indflydelse på de somatiske gener

• Kommunikationsvanskeligheder kan gøre det svært at fortælle om smerter eller ubehag.

• Angst eller usikkerhed kan forstærke oplevelsen af fysiske gener.

• Borgeren kan have svært ved at samarbejde om behandling, hvis han ikke forstår formålet.

• 
  

Planlægning af sygeplejehandlinger

Sygeplejehandlinger

• Observere borgerens almene tilstand dagligt.

• Støtte borgeren i kommunikationen ved at bruge et enkelt og tydeligt sprog.

• Hjælpe med mobilisering og forebygge fald.

• Observere kateterets funktion og tegn på infektion.

• Måle blodtryk efter aftale.

• Motivere til fysisk aktivitet efter evne.

• Sikre at borgeren får ordineret D-vitamintilskud.

• 
  

Medinddragelse af borgeren

• Forklare handlingerne i et roligt og forståeligt sprog.

• Give borgeren tid til at svare.

• Inddrage borgeren i beslutninger om egen hverdag og pleje.

• Respektere borgerens ønsker og behov

• .

Udførelse af handlingerne

• Observerede borgerens balance ved gang.

• Støttede borgeren i daglige aktiviteter.

• Hjalp med kommunikation ved at tale langsomt og tydeligt.

• Observerede kateter og urinens udseende.

• Deltog i måling af blodtryk.

• Støttede borgeren i at deltage i aktiviteter.

• 
  

Evaluering

Samarbejdet med borgeren

• Samarbejdet fungerede godt, når der blev givet god tid og tydelige forklaringer.

• Borgeren virkede mere tryg, når han kendte rutinerne.

• 
  

  Påvirkning af de fysiske gener

  
  

• Borgeren kunne deltage bedre i aktiviteter med støtte.

• Der blev ikke observeret problemer med kateteret.

• Blodtrykket blev fulgt løbende.

• 
  

Påvirkning af den psykiske oplevelse

• Borgeren virkede mere rolig og tryg ved støtte og tydelig kommunikation.

• Han viste større deltagelse i aktiviteter.

• 
  

Ændringer og dokumentation

• Fortsat fokus på kommunikation og støtte til mobilitet.

• Observere kateter og urinveje for tegn på infektion.

• Dokumentere observationer og sygeplejehandlinger i journalen.

Refleksion over blodprøver og undersøgelser

• Blodprøver har vist D-vitaminmangel.

• Blodprøver anvendes til at kontrollere nyrefunktionen.

• Blodtryksmålinger viser, om behandlingen virker.

• Urinundersøgelser kan vise tegn på urinvejsinfektion, især fordi borgeren har kateter.

• Undersøgelserne hjælper med at opdage sygdomme tidligt og planlægge den rette behandling.

Hvilke udsagn eller handlinger tyder på, at borgeren har selvmordstanker?

• Borgeren siger, at livet ikke længere er værd at leve.

• Borgeren udtrykker håbløshed eller meningsløshed.

• Borgeren siger, at andre ville have det bedre uden ham eller hende.

• Borgeren trækker sig fra sociale aktiviteter og relationer.

• Borgeren virker meget trist, opgivende eller depressiv.

• Borgeren mister interessen for ting, som tidligere gav glæde.

Hvilke udsagn eller handlinger tyder på, at borgeren aktuelt har selvmordsplaner?

• Borgeren fortæller direkte om planer om at tage sit eget liv.

• Borgeren har undersøgt metoder til selvmord.

• Borgeren samler medicin eller andre midler til selvskade.

• Borgeren tager afsked med familie eller venner.

• Borgeren giver personlige ejendele væk.

• Borgeren virker usædvanligt rolig efter en periode med svær psykisk belastning.

Har borgeren tidligere forsøgt selvmord?

• Tidligere selvmordsforsøg øger risikoen for nye forsøg.

• Oplysninger kan findes i journalen eller fremgå af samtaler med borgeren.

• Tidligere selvskadende adfærd skal tages alvorligt.

Er der for nylig sket væsentlige ændringer i borgerens liv eller psykiske tilstand?

• Dødsfald blandt pårørende.

• Skilsmisse eller brud i nære relationer.

• Tab af arbejde eller bolig.

• Alvorlig sygdom.

• Forværring af psykisk sygdom.

• Øget ensomhed eller social isolation.

Har pårørende udtrykt bekymring for, at borgeren vil forsøge selvmord?

• Pårørende kan fortælle om ændret adfærd.

• De kan opleve, at borgeren virker opgivende eller håbløs.

• De kan være bekymrede på baggrund af udtalelser eller tidligere selvmordsforsøg.

• Pårørendes observationer skal tages alvorligt og videreformidles til relevante fagpersoner.

Hvilke handlinger er igangsat af personalet?

• Observere borgerens psykiske tilstand tæt.

• Tale åbent med borgeren om selvmordstanker.

• Informere sygeplejerske og andre relevante fagpersoner.

• Dokumentere observationer og samtaler.

• Udarbejde sikkerhedsplan sammen med borgeren.

• Kontakte læge eller psykiatrisk akutteam ved behov.

• Sikre trygge omgivelser og fjerne farlige genstande ved høj risiko.

Hvilke kompetencer har social- og sundhedsassistenterne i den forbindelse?

• Observere tegn på selvmordsrisiko.

• Skabe tillid og tryghed i relationen til borgeren.

• Gennemføre støttende samtaler.

• Reagere hurtigt ved bekymrende adfærd.

• Dokumentere observationer korrekt.

• Samarbejde med sygeplejersker, læger og øvrige faggrupper.

• Medvirke til forebyggelse og støtte i hverdagen.

Hvilke kompetencer har du som social- og sundhedsassistentelev i den forbindelse?

• Observere ændringer i borgerens adfærd og psykiske tilstand.

• Være opmærksom på udsagn om håbløshed eller selvmord.

• Lytte til borgeren og vise omsorg og respekt.

• Videregive observationer til vejleder, sygeplejerske eller andet fagpersonale.

• Dokumentere relevante observationer efter gældende retningslinjer.

• Arbejde inden for eget kompetenceområde og søge hjælp ved bekymring.

• Deltage i forebyggende arbejde under vejledning fra erfarne kolleger.

Borger: N.
N er født med kromosomfejl og har nedsat syn på venstre øje, cerebral parese, osteoporose, Morbus Crohn og nedsat kognitiv funktion. N har vendt sin døgnrytme og sover om dagen og er vågen om natten. N ønsker selv at vende tilbage til en mere normal døgnrytme.

Recovery

Jeg arbejder ud fra recovery-tilgangen, hvor borgerens egne ønsker, håb og mål er i centrum.

I dette forløb tager jeg udgangspunkt i, at N selv har udtrykt ønske om at ændre sin døgnrytme. Recovery handler om at støtte borgeren til at få mere kontrol over eget liv og opleve større trivsel.

Min opgave er derfor at støtte og motivere N til selv at deltage aktivt i planlægningen af ugen og skabe realistiske mål sammen med hende.

Rehabilitering

Jeg arbejder rehabiliterende ved at støtte N i at genvinde eller vedligeholde funktioner i hverdagen.

Da N har både fysiske og kognitive udfordringer, tilpasses indsatsen efter hendes ressourcer og behov. Målet er ikke nødvendigvis fuld forandring med det samme, men små skridt mod en mere stabil døgnrytme.

Jeg støtter eksempelvis N ved:

• at skabe faste rutiner,

• støtte til at stå op på aftalte tidspunkter,

• planlægge aktiviteter i dagtimerne.

• 
  

Anerkendende tilgang

Jeg anvender en anerkendende tilgang ved at møde N med respekt og inddrage hendes oplevelser og ønsker.

Jeg lytter til, hvad der er svært for hende, og fokuserer på det, hun lykkes med, frem for det hun ikke kan.

Det kan styrke hendes motivation og oplevelse af medbestemmelse.

Strukturpædagogik

Da N har nedsat kognitiv funktion, arbejder jeg med strukturpædagogik.

Det betyder:

• tydelig dags- og ugeplan,

• faste rutiner,

• overskuelige aktiviteter,

• gentagelser.

Struktur kan skabe tryghed og gøre det lettere for N at ændre sine vaner.

Evaluering

Vi aftaler at evaluere ugeplanen én gang om ugen.

Her taler vi om:

• om døgnrytmen ændrer sig,

• om N oplever mere overskud,

• om planen fortsat passer til hendes behov.

Opgave 5.5.6 – Motivere til aktiviteter

Borger: N.
N er 21 år og har kromosomfejl, nedsat syn, cerebral parese, osteoporose, Morbus Crohn og nedsat kognitiv funktion. N har brug for støtte fra personale for at deltage i aktiviteter.

Aktiviteter trods fysiske begrænsninger

N har mulighed for at deltage i aktiviteter som:

• biograf,

• indkøb,

• ture i byen,

• bibliotek,

• aktiviteter med ledsager.

N er for nyligt bevilget ledsager, som kan give flere muligheder for deltagelse.

Motivation

Jeg motiverer N ved at tage udgangspunkt i hendes interesser og skabe tryghed gennem kendt personale. Jeg anvender en anerkendende tilgang og giver hende medbestemmelse i valg af aktiviteter.

Sundhedsfremmende betydning

Aktiviteterne kan:

• vedligeholde fysisk aktivitet,

• styrke psykisk trivsel,

• forebygge isolation,

• skabe struktur i hverdagen.

Livskvalitet

Aktiviteter giver N mulighed for oplevelser, sociale relationer og øget selvstændighed.

Kognitive begrænsninger

N har tidligere prøvet aktivitetshuset på Odensevej, men følte sig ikke godt tilpas, da aktiviteterne oplevedes som for barnlige. Selvom N har kognitive udfordringer, oplever hun sig selv som voksen.

Kort beskrivelse af borgeren

Natasja er født med kromosomfejl og har flere somatiske udfordringer:

• Nedsat syn på venstre øje.

• Cerebral parese.

• Crohns sygdom.

• Osteoporose.

• Har sociale udfordringer og svært ved at være sammen med mange mennesker.

• Har et ønske om at starte uddannelse (STU).

Tværprofessionel indsats

Der samarbejdes mellem flere fagpersoner:

• Social- og sundhedsassistenter – støtte i hverdagen, motivation og observation.

• Sagsbehandler – koordinering af indsatsen og støtte til uddannelsesforløb.

• UU-vejleder – vejledning omkring uddannelse og vurdering af muligheder.

• Pædagogisk personale på Odensevej – støtte til sociale og praktiske færdigheder.

• Egen læge og speciallæger – opfølgning på kroniske sygdomme.

• Fysioterapeut ved behov – støtte til bevægelse og funktion.

• Ergoterapeut – støtte til deltagelse i aktiviteter.

Tværsektoriel indsats

Samarbejde mellem:

• Kommunen.

• STU/uddannelsestilbud.

• Sundhedsvæsenet.

• Botilbud/dagtilbud.

• Pårørende og netværk.

Formål med indsatsen

• At støtte Natasja i gradvist at blive klar til uddannelse.

• At styrke hendes sociale deltagelse.

• At tage hensyn til hendes fysiske begrænsninger.

• At skabe tryghed og struktur i overgangen til nyt tilbud.

SMART-mål

S (Specifikt)
Natasja skal øve sig i at deltage i aktiviteter på Odensevej i Krea-gruppen for gradvist at blive mere tryg ved at være sammen med andre og forberede sig på et muligt STU-forløb.

M (Målbart)
Natasja deltager mandag, onsdag og fredag fra kl. 9–12.

A (Attraktivt/Accepteret)
Målet er aftalt sammen med Natasja, sagsbehandler og UU-vejleder, og Natasja udtrykker glæde og motivation for at starte.

R (Realistisk)
Tre dage om ugen med korte tidsrum tager hensyn til hendes sociale og fysiske ressourcer.

T (Tidsbestemt)
Efter sommerferien starter forløbet, og i oktober evalueres indsatsen sammen med sagsbehandler og UU-vejleder.

Evaluering

• Observere om Natasja møder stabilt frem.

• Observere hendes trivsel i gruppen.

• Tale med Natasja om hendes oplevelse af at deltage.

• Evaluere om hun er blevet mere tryg i sociale sammenhænge.

• Drøfte i oktober om næste skridt mod STU er realistisk.

Min rolle som SSA-elev

• Motivere og støtte Natasja i at møde op.

• Observere trivsel og deltagelse.

• Dokumentere udvikling og udfordringer.

• Videregive observationer til relevante fagpersoner.

• Arbejde ud fra borgerens ønsker og ressourcer.

Hvilke forskellige faggrupper samarbejder ofte tværprofessionelt omkring sundheds- og sygeplejefaglige ydelser til borgerne?
På mit praktiksted samarbejder vi bredt omkring borgerne. Vi samarbejder blandt andet med:

• Pædagoger

• SSA (social- og sundhedsassistenter)

• Sygeplejersker

• Læger

• Fysioterapeuter

• Bandagister

• Eventuelt sygehus ved behov

Hvordan foregår det tværprofessionelle samarbejde, og hvordan inddrages borgeren?

• Vi ser på den enkelte borgers behov og problematikker i hverdagen.

• Vi samarbejder om at finde den bedste løsning, så borgeren får den rette støtte og hjælp.

• Borgeren bliver inddraget ved samtaler og ved at fortælle om egne ønsker og behov.

• Hvis der opstår sundhedsfaglige problematikker, kontakter vi som SSA sygeplejersken, og ved behov kontaktes læge eller sygehus.

Hvordan og hvornår udveksles der viden og perspektiver?

• Vi holder tværprofessionelle møder, fx mellem SSA og sygeplejerske.

• Vi har også personalemøder, hvor vi taler om borgerne og sammen finder løsninger på problemstillinger hos den enkelte borger.

• Sygeplejersken dokumenterer og tager relevante problemstillinger videre til møder med lægen.

• Der udveksles også viden løbende i hverdagen.

Et eksempel fra praksis er en borger, som gerne vil starte på en uddannelse, men som har svært ved at holde sig vågen og har svært ved at være sammen med mange mennesker. Derfor blev der afholdt møder med uddannelsesvejleder ,socialrådgiver og borger. Sammen blev det aftalt, at borgeren først skal starte i et aktivitetstilbud i en periode for at træne struktur og vise, at borgeren kan møde stabilt og deltage tre gange om ugen.

Hvilke behov og problemstillinger samarbejdes der oftest tværprofessionelt om?

• Sundhedsproblemer og sygdom

• Medicin og behandling

• Mobilitet og træning

• Hjælpemidler og bandager

• Trivsel og deltagelse i hverdagen

• Uddannelse og støtte til at kunne deltage i aktiviteter

• Forebyggelse af forværring af borgerens tilstand

Et etisk dilemma, vi oplevede i min praktik, var i weekenden, hvor en medarbejder fra vores team pludselig døde. Flere af borgerne kendte medarbejderen godt og var meget glade for personen.

Vi talte sammen i personalegruppen om, hvordan vi skulle fortælle borgerne om dødsfaldet, og hvem det var relevant at informere. Her opstod et etisk dilemma mellem at respektere borgernes ret til information og samtidig tage hensyn til deres psykiske tilstand og beskytte dem mod en belastende oplevelse .

Vi drøftede, hvordan den enkelte borger kunne reagere på informationen, og om nogle borgere havde behov for mere støtte eller en anden måde at få beskeden på. Vi valgte at give informationen roligt og tilpasset den enkelte borgers forståelse og behov.

Jeg lærte, at tværfagligt samarbejde og faglige refleksioner er vigtige i svære situationer. Jeg lærte også, at det er vigtigt både at respektere borgerens autonomi og samtidig tage fagligt ansvar for borgerens trivsel og psykiske velbefindende.

Planlægning
Jeg skulle have en målrettet samtale med min borger. Målet var at motivere borgeren til at møde op tre gange om ugen på aktivitetstilbuddet Odensevej. Borgeren ønsker på sigt at starte på en uddannelse, men skal først vise, at hun kan møde stabilt og være sammen med andre mennesker.

Gennemførelse
Jeg talte roligt med borgeren om, hvorfor det er vigtigt at møde op til aktiviteterne. Jeg lyttede til hendes bekymringer og spurgte, hvordan vi kunne støtte hende. Jeg forklarede, at aktivitetstilbuddet er et vigtigt skridt på vejen mod hendes mål om at starte en uddannelse. Jeg motiverede hende og roste hende for de fremskridt, hun allerede har gjort.

Refleksion
Borgeren lyttede og deltog i samtalen. Hun gav udtryk for, at hun gerne vil prøve at møde tre gange om ugen, selv om det er svært for hende at være sammen med mange mennesker. Jeg oplevede, at en rolig og anerkendende kommunikation gjorde borgeren mere tryg og motiveret. Jeg lærte, at det er vigtigt at lytte til borgerens behov og støtte hende i at nå sine mål uden at presse hende.

Borger

• Borgeren bliver hurtigt frustreret, hvis der sker ændringer i hendes døgnrytme eller faste rutiner.

• Hun kan råbe, bide sig selv i hånden, hive sig i håret og ødelægge sine egne ting.

• For at forebygge konflikter følger personalet hendes faste dagsrytme og skaber forudsigelighed.

• Når borgeren bliver frustreret, afleder vi hende ved at tale om hendes legetøjshund eller hendes dukker. Det hjælper hende ofte med at falde til ro. Lytte til hin og høre hvor for hun er frustreret .Hun er godt til fortelte

Brøset Violence Checklist (BVC)

• Forvirring: 0 – Borgeren virker ikke forvirret.

• Irritabilitet: 1 – Borgeren bliver hurtigt vred og frustreret.

• Støjende adfærd: 1 – Borgeren råber, når hun bliver frustreret.

• Verbale trusler:0 – Borgeren kan ikke kommer med verbale trusler.

• Fysiske trusler: 0 – Borgeren kan ikke fysisk truende over for andre.

• Angreb på ting eller genstande: 1 – Borgeren kan ødelægge sine egne ting.

Samlet BVC-score

• Score: 3

• Vurdering: Høj risiko for voldelig eller udadreagerende adfærd inden for de næste 24 timer.

Dokumentation

• Observationerne dokumenteres objektivt i journalen.

• BVC-scoren noteres.

• Det dokumenteres, hvilke pædagogiske tiltag der virker, så alle medarbejdere kan arbejde ens og forebygge konflikter.

Hvilke faste aktivitetstilbud er der for borgerne? Hvordan passer tilbuddene til praktikstedets værdigrundlag og kvalitetsstandarder?

• På mit praktiksted er der forskellige aktivitetstilbud, som tilpasses den enkelte borgers behov og funktionsniveau.

• Nogle borgere fra Team 2 er tilknyttet Odensevej i Assens, hvor de deltager i aktiviteter og træner sociale færdigheder.

• Andre borgere er tilknyttet Pilevej i Aarup, hvor de deltager i forskellige arbejdsopgaver og aktiviteter.

• På Lindbjerg er der også et aktivitetstilbud til borgere, som på grund af deres psykiske eller fysiske tilstand har behov for støtte til at komme ud af huset.

• Her tilbydes små aktiviteter på stedet eller korte ture med bus.

• Aktivitetstilbuddene passer til praktikstedets værdigrundlag, fordi de støtter borgernes livskvalitet, trivsel og udvikling.

• Formålet er også at styrke borgernes livskvalitet, sociale relationer og fællesskab.

• Borgerne møder andre mennesker og får mulighed for at indgå i sociale fællesskaber.

• Der er kreative aktiviteter som fx:

  • kreativt værksted

  • teater

  • sang

  • fælles aktiviteter og fællesskab

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt i samarbejde med borgerne og gennemføres, så de deltager aktivt?

• Borgerne er med til at vælge aktiviteter ud fra deres interesser og ønsker.

• Personalet støtter og motiverer borgerne til at deltage aktivt.

• Aktiviteterne tilpasses den enkelte borgers ressourcer.

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt, så de målrettet bidrager til at skabe forbedring og forandring for de borgere, der deltager?

• Aktivitetstilbuddene har til formål at udvikle borgernes sociale kompetencer og selvstændighed.

• En borger fra Team 2 deltager på Odensevej tre gange om ugen for at træne at være sammen med andre mennesker og møde stabilt.

• Målet er, at borgeren på sigt kan starte på en uddannelse.

• Aktiviteterne hjælper borgerne med at skabe struktur i hverdagen og øge deres livskv

• Fokus på sikkerhed og ergonomi.

• Brug af hjælpemidler ved forflytninger.

• Gode hygiejnerutiner.

• Indretning med plads til hjælpemidler for at forebygge arbejdsskader.

Baggrund

• At beskytte medarbejdere mod arbejdsskader.

• At skabe trygge og sikre arbejdsforhold.

Hvad kan blive bedre?

• Flere ergonomiske hjælpemidler ved behov.

• Taler med praktikvejleder eller afdelingsleder om forbedringer.

Psykisk arbejdsmiljø

• Fokus på trivsel, respekt og godt samarbejde.

• Mulighed for supervision og faglig sparring.

• Åben dialog og støtte mellem kollegaer.

Baggrund

• At forebygge stress og konflikter.

• At skabe et trygt og godt arbejdsmiljø.

Hvad kan blive bedre?

• Mere tid til supervision og refleksion.

Jeg har taget udgangspunkt i en borger, som har boet på Linbjerg siden 2008.

Borgerens ønsker og behov for livskvalitet
Borgeren trives bedst i rolige og kendte omgivelser. Han opholder sig gerne i sin egen lejlighed, hvor han nyder at høre musik og se TV. Han varetager selvstændigt flere daglige praktiske gøremål og oplever øget livskvalitet, når han kan bevare sine faste rutiner. Borgeren deltager desuden i aktivitetstilbud fra mandag til fredag kl. 9.00-15.00, dog med fri om onsdagen. Aktiviteterne bidrager til struktur, sociale relationer og trivsel.

Psykiske og sociale funktioner
Borgeren har Downs syndrom. Han har begrænsede verbale kommunikationsevner og kan udtrykke sig med enkelte ord. Derudover anvender han tegn-til-tale som støtte i kommunikationen. Borgeren har behov for tid, tydelig kommunikation og støtte til at forstå beskeder. Han har svært ved at håndtere afvisninger og kan reagere med frustration eller uro. I sådanne situationer har han gavn af, at personalet afleder ham på en rolig og anerkendende måde.

Behov for kognitiv støtte, angsthåndtering eller stresshåndtering
Borgeren har behov for kognitiv støtte i form af faste rutiner, tydelig struktur og visuel eller enkel kommunikation. Personalet anvender korte beskeder, tegn-til-tale og giver god tid til, at borgeren kan forstå og reagere. For at forebygge stress og konflikter er det vigtigt at undgå unødige afvisninger. Hvis en afvisning er nødvendig, støttes borgeren gennem afledning og en rolig, anerkendende tilgang.

Opdateret dokumentation – nuværende status

Borgeren trives fortsat med en forudsigelig hverdag og faste rutiner. Han deltager stabilt i aktivitetstilbuddet fra mandag til fredag kl. 9.00-15.00, med fri om onsdagen. I fritiden foretrækker han at opholde sig i sin lejlighed, hvor han ser TV og hører musik. Han udfører selvstændigt flere daglige praktiske opgaver. Borgeren har fortsat behov for støtte til kommunikation gennem tegn-til-tale, korte og tydelige beskeder samt pædagogisk støtte ved situationer, hvor han oplever afvisning. Afledning og en rolig tilgang har en god effekt og understøtter borgerens trivsel og livskvalitet.