Første egentlige skolelov i Danmark.

Gør skolegang obligatorisk for alle børn.

Regnes som Danmarks første folkeskolelov.

Indførte skolepligt for fattige børn og undervisningspligt for børn fra velstående familier.

Lærerens pligt: Sikre børnenes dannelse, normer og hygiejne.

Skolen blev et ansvar for staten, og lærere fik en mere central rolle.

Skolepligten blev erstattet af undervisningspligt for alle børn.

Forældre fik mulighed for at undervise deres børn hjemme.

Mulighed for både drenge og piger at fortsætte i mellemskolen.

Skolen begyndte at bryde med tidligere klasseskel.

Loven var en vigtig milepæl i ligestillingen mellem kønnene i skolesystemet og bidrog til en mere demokratisk folkeskole.

Indført under 2. verdenskrig af undervisningsminister Jørgen Jørgensen.

Betonede etiske, nationale og mellemfolkelige værdier.

Mellemskolen afskaffes.

Elever opdeles efter 6. klasse i almen og boglig linje.

'Den Blå Betænkning' (1960) fokuserede på børns trivsel.

Loven var et stort skridt i retning af en mere ensartet folkeskole og et opgør med den sociale opdeling i uddannelsen.

Realskolen afskaffes efter 7. klasse.

Elevernes demokratiske dannelse skrives ind i formålsparagraffen.

For første gang blev demokrati et officielt mål i skolen, hvilket havde stor betydning for elevernes rolle og rettigheder.

Undervisningsdifferentiering erstatter tidligere opdeling af elever.

Dette var kulminationen på en lang proces, hvor skolen blev mere inkluderende og mindre selektiv.

Fokus på 'faglighed' præger folkeskolereformer.