(Selv)sikker læsestart by Lillian Byrialsen

3

2024-09-03 13:52:35 UTC

1: Flere fag i spil og inddrages og mere individuel differentieret

2: Laver flere tekster, fremlæggelse i fokus, lidt mere produktorienteret

3: Fået fanget flere

4: Større læse interesse, fx låner flere bøger med hjem og taler om disse

5: Mere skriftligt arbejde, sammenhængende timer, plads til mere fordybelse

6: Elev inddragelse, deres og forældrenes engagement

7: Teamet er mere med

........

3

2024-09-03 14:00:28 UTC

1: Større fokus på det skriftlige arbejde.

Fokus, genre fokus

2: De svageste har rykket sig

3: Rykket elev fra kun at kunne læse to-bogstavsord til længere ord

4: Læselyst, motivation til læsning forhøjet

5: Læser på flere måder... eksempelvis: gentagelse, makkerlæsning osv.

6: Vi differentierer undervisningen og har fokus på både det skriftlige og læste

7: Tage udgangspunkt i konkrete eksempler, snakke ud fra kerneopgaven

8: Løfter alle elever

9: At løfte ALLE elever, differentiere så meget som muligt! Få forældrene nok med

10:

4

2024-09-03 14:05:25 UTC

Der er fokus på afkodning. Der er fokus på skrivebaseret læsning samt dialogisk læsning med fokus på et større ordforråd.

Der har været et øget fokus på flere hænder til at løse 2-voksen-opgaven tilfredsstillende, så alle elever kan imødekommes på deres aktuelle niveau amt zone for nærmeste udvikling.

Der kan tilbydes flere og mindre hold og særlige indsatser til elever der har behovet.

Den største succes er at eleverne trives bedre, har mere mod på læsning samt klarer sig bedre i tests.

Eleverne oplever at de kan afkode tekster mere selvstændigt. De kan generere ord fra lyde og bogstaver. De oplever at kunne danne og udtrykke sig selv igennem deres skriftsproglige udvikling.

Deres læselyst og mod til at udtrykke sig på skrift bliver større, og de hænger sig ikke i fejl og mangler, men i stedet processen omkring det at producere en tekst.

Vi oplever at robusthed og træning af dette har haft stor effekt på børnenes evne til at deltage aktivt i undervisningen.

Et øget fokus på fejlfinder-kultur har været positiv for eleverne.

Der har været fælles fodslag, afsat økonomi, men også at der har været tovholdere udefra på projektet.

Det har været en teamopgave, og så bakker vi op.

At vi lykkedes med at rykke 20 procent af eleverne, og at de fleste elever har mod på at deltage i undervisningen.

Økonomi og forældresamarbejde, samt tosprogsbørn. Robusthed er også en udfordring.

Børnene trives bedre, og udviser større glæde ved læsning.

5

2024-09-03 14:07:28 UTC

vi har haft guider ude til at komme med ny viden. vi læser eller skriver sammen hver dag. vi er opmærksomme på at læse med vores venskabsklasser. I slutningen af året kan børnehaveklassen læse for 4. klasserne
2/3. Vi har arbejdet med læselyst og været sammen med børnene om at vælge bøger der har interesse for dem.
1. vi kan måle det i de test vi laver, de har mere lyst, de er mere selvsikre, de er begyndt på mere sproglig opmærksomhed nede i børnehaverne.
2. Jeg har fået 5 undervisnings timer mere så jeg har mere tid til læsesjov og tid til fordybelse, på børnenes præmisser
3. Det har været den tid der er givet til at samarbejdet kan fungere bedre, Vi er flere voksne over klassen så der har været god tid til FÆLLES forberedelse til at skabe interessante, spændende læse og skrive miljøer for børnene.
4. vi motiverede dem med positive resultater, hvilke i dag har givet pote, vi i børneby Nord ligger højst på læse skalaen.
5. Vi er enormt stolte over at kunne være med til at starte denne skrive og læselyst hos børnene, og mine kolleager i 1. klasse er så glade for det benarbejde jeg har lavet med børnene, Vi har arbejdet med Jesper Brenholms 7 principper igennem hele skoleåret. Vi har arbejdet struktureret og systemisk. Inden overgangen til 1. klasse fejre vi dette med en læse/skrive fest i børnenes ånd. Det er jo deres fest.
6. det første år var udfordringerne at vi havde lavet årsplanerne så vi skulle have de 7 principper ind over, men nu køre vi jo samme program år efter år så vi lærte jo af vores erfaringer og kunne tilrette til næste år.
7. Min entusiasme for projektet!! er derudover meget konkurrence minded, så er stå øverst på skrive læse trappen er vigtigt for mig.

"I LOVE IT"

Citat Ole Henriksen

3

2024-09-03 14:07:32 UTC

1: Emner og interesser fra skolen føres videre over i SFO og omvendt.

2: At man har fået alle med også dem der ingen lyst viste fra starten.

3: Vi har rykket os i fællesskab og motivere hinanden.

4: At alle har lyst til at læse højt i klassen.

5: At gribe børnenes interesse og lade det styre indlæringen.

6+7

2024-09-03 14:07:43 UTC

1:Videreudvikler børns læselyst, vi inddrager læsning i alle fag. Mere mod ved børn omkring lysten til at læse.

2: Finde selv på regler og selv skriver dem. Det kan gøre dem mere modige og turde skrive dem.

3: Største succes - er at se børnene lyst til at ville.

4: Måde vi kan se at de selv sætter sig ned med en bogen og der skal læses højt vil de gerne læse højt.

5: Mere skrivning i hverdagen.

6: Børnene er blevet mere modige til at kaste sig ud i skrivningen. Der er kommet mere ro på, når børnene læser. De finder bøger efter interesse.

Skærpet interesse for, at der er ord overalt.

7: Ved at gå forrest. At bryde det store ned i mindre dele.

2024-09-03 14:07:56 UTC

Gruppe 2

Spørgsmål 1.

Læsning og skrivning er kommet i fokus i alle fag. Det er alles ansvar. Åbenhed med at dele materialer lærerene imellem.

S. 2.

Der er mange flere "lyst"-læsere i klasserne.

s.3.

Eleverne oplever mening med at kunne læse. Det er vedkommende for dem.

s4.

Jeg kan se det på elevernes deltagelse.

s. 5.

Flere svage læsere har fået et læseløft, og gruppen af gode læsere er blevet stører.

s. 6.

Sparing og materialedeling er blevet stører blandt kollegaerne, så vi trækker på samme hammel.

s. 7.

Solskinshistorierne har fået plads, og vi har sparet med hinanden, når vi har mødt udfordringer. Der har også været plads til at gøre "principperne" til vores egne.

s. 8.

Elevernes læseløst og begejstring for sprog.

s. 9.

Udfordringerne kunne godt være at dansk underviseren stod meget alene i starten.

Faglærerne indså, at der er et fagsprog i alle fag.

s. 10.

Når at eleverne oplever af de faktisk kan og de har knækket koden til at læse selv. Lyset og stoltheden ved det enkelte barn.

Gruppe 1

2024-09-03 14:08:14 UTC

Co-teaching er i fokus. Vi får tid til at lærer og pædagog får tid til at forberede, planlægge og evaluere undervisning.

Begges fagligheder bliver hørt, så vi får det bedste ud af samarbejdet.

Vi oplever en større motivation for at læse.

Eleverne er blevet dygtigere til at læse

Eleverne blomstrer, da de føler de lykkedes

Daglig skriverutine. Større repertoire for aktiviteter i undervisningen.

Skrivning er systematisk en del læsearbejdet. Forældresamarbejdet er styrket i den selvsikre læsning.

Gruppe 10

2024-09-03 14:08:17 UTC

Co-teaching. 1 spor - 1. og 2. klasse sammen. Sparringspartnere i aktiviteter på tværs af årgangene. Håber på mere fokus på forskellige veje ind i læseuv. Mere mulighed for sparring ifbm. sammenlægning.
Børn der er glade for læsning, er motiveret og kommer glade tilbage for biblioteket. Fortæller om gode oplevelser. Motivation og lyst!!
De to udfordrede elever, er lykkedes med at komme med. At hele klassen har et drive og motivation for læsning. Aha-oplevelserne er fede. Ligeglad med antal af sider, kigger på forståelsen.
Der er flere, der læser de bøger, de låner. Energi og tid bliver brugt mere på at læse. Forældregruppen forstår vigtigheden af læsning.
Lege med læsning (danse, f.eks). At vi har nogle konkrete lege/redskaber til det. eksempel med bogstavlyde, mærke bogstaver, hvordan lyder det? Bruge formerne frem for blot at kigge på bogstaverne.
En form for idebank, hvor vi deler vores ideer og tiltag, så vi kan inspirere hinanden.
Ingen er skeptiske. Minde kollegaer om, at vi skal bruge det i uv. Så det kan bruges til fremtidige lærere. Have en masse børn, som lykkedes med det.
At give eleverne flere deltagelsesmuligheder. Lyst til at deltage. Skabe et godt klima i klassen, hvor alle har lyst/mod på at komme til orde. Bruge differentieringen til at få alle med. Har prøvet så mange ting af, så vi er bedre rustet til alle elever.
Tiden er en udfordring. Tiden kunne bruges til fælles forberedelse, så vi sammen kunne bruge værktøjer, vi kan bruge i uv. Forældregruppen - at få forældrene med og bakke op omkring det.
At se at nogen lykkes. At lære alle elever at læse (på trods af forskellige baggrunde). Give dem mod på læsning og skabe miljøer, hvor man tør og har lyst til at læse.

2024-09-03 14:08:19 UTC

Gruppe 11

1)Lærerne ved hvad hinanden laver. Der er

godt samarbejde i teams

parallellagte timer med ekstra voksen, hvor der også kan differentieres/deles i hold og co-teaches

Mere ud af huset - så læse og skrivearbejdet er nærværende for børnene

Læsning og skrivning er kommet ud ad klasseværelset. Man kan se at der bliver læst og skrevet.

2) Glæde og interesse i feltet, mere samarbejde og mere fællesskab omkring begynder-læse/skrive-undervisningen

3) Eleverne har lyst til at komme i skole - de virker glade og engagerede. De er stolte af deres arbejde fx foldebøger. De er gode til at hjælpe hinanden og støtte hinanden i læreprocesserne.

4) Skolernes testresultater. Flere udlån og besøg på biblioteket. Forældrene beskriver større læselyst hos børnene.

5) Det er, at der skrives dagligt, og på mange måder. Der skrives beskeder til hjemmet, de skriver om det de har lært. Der skrives med ægte modtagere og der skrives i flere fag.

6) Det skete ved, at de skeptiske så øget motivation hos børnene, når de 7 principper blev brugt. Det smittede af. Arbejdstiden i projektet gjorde, at der var tid til udfolde didaktik og faglighed.

7) Kardinalpunktet er at børnenes lyst til at skrive og læse er øget så meget. Og vores andel af usikre læsere er faldet så meget.

8) Manglen på forberedelsestid kunne være en udfordring - Man har opdaget at man har et større samarbejde på tværs og kan hjælpe hinanden. En god delebank. Man bliver inspirereret af materialer og kreative tiltag.

Adgang til differentieret læsestof i den enkelte klasse og overblik over passende materialer til eleven. - PLC blev en god samarbejdspartner som råder og vejleder lærerne.

Kasser til dialogisk læsning - som passer til årsplanerne.

Børnene arbejder mere selvstændigt og læreren har derfor mere tid til at skabe sig tid til at læse med den enkelte elev også gennem stationsundervisning.

9)En fornyet energi til samarbejde med teamet. Det er sjovere at arbejde med funktionelle tekster, hvor man skriver og læser sammen.

Fordomsfri og undersøgende tilgang.

9

2024-09-03 14:08:24 UTC

at jeg er mere forberedt på hvad min opgave er som støtte i dagsprogrammet

3.Eleverne er blevet bedre til at knække koden og fået større læseglæde.

Eleverne læser tidligere og vælger tit læsning fordi det er sjovt.
AT børn siger "jeg kan" i stedet for "jeg kan ikke". De glæder sig til at få dansk
vi har fået mere fokus på hvad der er vigtigt for os voksne at give videre i læse og skriveundervisningen
ved at projektet hurtigt gav resultater
at være med i processen
udfordring var manglende samarbejdstid. Lederne frigav mere tid til samarbejde.
at se børnene lykkedes

8

2024-09-03 14:09:27 UTC

Vi har mere tid til samarbejde, da det er opprioteret, og alle er indforståede med, at det ikke kun er dansklærerens opgave.
Forældrene er blevet mere engagerede i børnenes læsning

Stor læseglæde og større sikkerhed. Åbenhed omkring svagheder.
Hogrefe test og ved danskkonferencer. Den fortsatte læsning er bedre. Læselysten er større på mellemtrinnet.
Der er større fokus på skrivning.
Vi er blevet super gode til samarbejde, også på tværs af fag.
Man gav bedre tid og rum til forberedelse på tværs af fag og årgange( ikke teamtid)
Jeg er blevet bedre til at manøvrere
i de 7 principper i balanceret læseundervisning.
Ingen tid fordybelse i forberedelsen. Og børn med diagnoser, der kræver en til en undervisning/opmærksomhed.
Skolegangen bliver nemmere og mere motiverende for børnene, hvis ikke de har læseudfordringer. Det betyder noget at kunne give børnene læseglæde.