Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Fysiske smerter som giver sig til udtryk ved at man kan blive mere inaktiv. Dette kan fører til stører risiko for kredsløbsproblemer, decubitus, obstipation, opretholdelse af muskler og ens funktionsevne. Det kan gå udover ens søvn/døgnrytme, lyst til at spise/appetit, endorfin produktionen som går udover ens humør.

Psykisk.

Psykisk kan smerter give angst/frygt for smerter. Der er risiko for depression mindre glæde i dagligdagen. Smerten kan fylde så meget at man kan få svære ved at huske og koncentrere sig. Træthed/udmattet.

Socialt.

Ens rolle i samfundet, man kan have mistet sit job pga. smerter og dette kan gå udover ens økonomi og status. Rollen som ven, forældre, ægtefælle og bedsteforældre kan blive påvirket da man er begrænset fysisk. Sex kan være påvirket pga. smerte. og man kan være fraværende i sin tilstedeværelse.

Åndeligt.

Skyld og skam, accepten af ens situation, mening (Aaron Antonovsky, Israelsk-amerikansk sociolog), selvbebrejdelse og håb.

Total smertemodellen (Cicely Saunders) Er en model hvor man ser på smerte som en helhed. Smerten hænger sammen og påvirker hinanden. Hvis man har psykiske smerter kan det påvirke de fysiske og har man fysiske smerter kan man opleve at blive påvirket socialt, åndeligt og psykisk også.

Fysisk smerter.

Haft apopleksi (sidder i kørestol og har nedsat funktionsevne i v. side.) Følesansen er ændret i venstre side. Smerter i benene pga. kredsløbsproblemer og forhøjet BMI. Hun kan det meste selv på trods af hendes udfordringer kan hun selv kører rundt i kørestol, rejse, ligge og sætte sig. Hun er meget træt og hendes manglende overskud gør at hun har svært ved at overskue toiletbesøg og ofte urinere hun i kørestolen el. på gulvet.

Psykisk smerter.

Hun bliver bange i forflytningssituationer. Hun ved at hun har ondt og at hun for ondt i knæ og benene når hun skal rejse sig. Hun er bange for at få en ny blodprop og bliver frustreret, ked af det når hun ikke kan de ting som hun gerne vil, el. ikke føler at hun har kræfter til f.eks. at komme op af sengen mm. Hun bliver frustreret når hun føler at der bliver sat for høje krav til hende og hendes overskud er mindre. Det går udover hendes kognitive evner og hukommelsen.

Socialt smerter.

Det påvirker hendes evne til at være social med andre fordi at hun er meget træt og nogen gange får ændret sin døgnrytme. Hun har svære ved at være sammen med sin søn, datter og børnebørn pga. kørestolen. Hun kan ikke komme ud og handle el. i kirke som hun også gerne vil. Derfor føler hun sig ensom/isoleret og det går udover hendes sociale sammenhænge da hun bliver for ivrig i sin kommunikation og derfor trækker andre sig. Hendes angst udbrud gør også at andre trækker sig.

Åndeligt smerter.

Hun har svært ved at acceptere og derfor har hun lukket af for virkeligheden og tror ikke at hun er syg (ingen sygdomsindsigt). Hun føler skyld og skam ved at hun skal hjælpes og undskylder en del og takker meget for hjælpen.

I forhold til min borger i psykiatrien har jeg tænkt på at der er mulighed for at få en præst ud. Hun er katolsk troende men et af hendes indsatsmål er at hun gerne vil kirke. Det er et stort ønske for hende men det bliver svært at opnå pga. hendes problematikker. Så når jeg kommer ud i praktikken vil jeg undersøge dette. Hun vil heller ikke tage sin medicin og måske er det i virkeligheden fordi at hun siger nej tak til livsforlængelse og ikke pga. manglende sygdomsindsigt?

Derefter fik vi sat Nada nåle i ørene og drak Nada the vi skulle have nålende i ørene i 3 kvarter. Derefter så vi en film om en pige som havde skizofreni, hallucinerede og hørte stemmer.