findeler din mad hvor dine tænder og spyt er en vigtig del af fordøjelsen. Det er den første bearbejdning af maden sammen med spytkirtlerne, og tungen.

Maden kommer ned igennem, obs. på tryk, mundtørhed, caries, svamp.

Spiserøret (oesophagus)

25 cm langt og maden går videre ned i mavesækken, viljestyret,

Mavesækken (ventrikel) venstre side, 3 muskellag, på langs og cirkler, og på skrå, indeholder saltsyre, tilfører noget vigtigt der hedder enzymer, ælter maden og danner syre, som dræber bakterier.

Tolvfingertarmen (duodenum)

Den første del af tyndtarmen og modtager vigtige væsker fra bugspytkirtlen, og leveren.

Bugspyttet

neutraliserer mavesyren og der kommer galde fra leveren som nedbryder og omdanne fedt fra maden, så det kan optages.

Tyndtarmen (Jejunum/ileum)

optager langt de fleste næringsstoffer, fx sukker/glukose, fedtsyrer og aminosyrer.

Tyktarmen (Colon)

koncentrerer afføringen ved at trække vand fra tarmen til blodet.

Endetarmen (Rektum)

fører afføringen ud på det rigtige tidspunkt ved hjælp af en lukkemuskel, som er styret af vores vilje.

2) Jeg kan redegøre for det normale mavetarmsystem og dens funktioner

Os (mund) / Cavitas oris (mundhule)

Processen starter i munden, hvor føden bliver nedbrudt af tænderne (dentes) og blandet med spyt (saliva), som indeholder enzymer, der begynder nedbrydningen af kulhydrater.

Tænder(dentes) består knoglevæv og emalje, fordøjelsen er helt afhængig af af at munden kan bearbejde føde, vigtigt at vedligeholde tænder.

Tunge (lingua) en stærk muskel, fører maden bagud mod svælget, øverst på tungen og dens sider findes mange smagsløg, skelner mellem surt, sødt, salt, umami, bittert, Spytkirtler - består af 3 par kirtler, øre-, kæbe- og tungespytkirtler, ca. 1,5 liter i døgnet, hvis man lider af væske mangel, bliver spyttet tyktflydende og tungen tør, spyt er en del af vores immunforsvar, det bekæmper mikroorganismer i munde (svamp) der er forskellige bakterier hjælper med at hindre huller i tænderne (caries)

Enzymet (spytamylase) spalter de lange kulhydrater (polysakkarider) til mindre dele.

Pharynx (svælg): Efter at være tygget, bevæger føden sig fra munden til svælget, hvor den bliver sendt videre til spiserøret (oesophagus) gennem synkerefleksen.

Oesophagus (spiserør): Spiserøret er 25 cm langt, er en muskuløs rørformet struktur, der transporterer føden fra svælget til maven ved hjælp af peristaltiske bevægelser.

Når vi synker lukker den bløde gane op til næsehulen og strubelåget (epiglottis) lukker af til luftrør, refleks rikrer at mad fortsætter den rigtige vej ned i spiserøret. hvis strubelåg ikke lukker kommer mad ned i luftrøret, fx. ved dysfagi, eller lungebetændelse.

Ventriculus (mavesæk): I maven blandes føden med mavesaft (sucus gastricus), der indeholder saltsyre (acidum hydrochloricum) og enzymer som pepsin, der nedbryder proteiner. Mavens muskler (musculi ventriculi) arbejder også for at blande indholdet.

Intestinum tenue (tyndtarm): Føden bevæger sig herefter ind i tyndtarmen, som er opdelt i tre dele: duodenum (tolvfingertarmen), jejunum og ileum. Her sker den primære absorption af næringsstoffer (nutrimentum), med hjælp fra enzymer fra bugspytkirtlen (pancreas) og galde fra leveren (hepar).

Intestinum crassum (tyktarm): Ufordøjelige rester bevæger sig ind i tyktarmen, hvor vand og salte bliver absorberet, og de tilbageblevne affaldsprodukter (fæces) dannes.

Rectum (endetarm) og anus: Affaldsprodukterne opbevares i endetarmen, indtil de udskilles gennem anus ved defækation.

Dalende ADL-funktioner

Går med rollator

Kommer ikke så meget ud mere

Dalende energi

For nyligt konstateret hypertension (for højt blodtryk)

Døgnrytme: Anna står op i løbet af formiddagen og spiser sent morgenmad som består at havregryn og hvidt brød til middag og drikker en kop kaffe til, spiser igen ved 17 tiden sin aftensmad som er varme mad, får et glas saftevand men ofte glemmer hun at indtage væske og går igen i seng kl. 19.

Netværk: Anna har intet familie eller venner, de er alle gået bort

1. Symptomlindring: Anna kan opleve ubehag eller smerte som følge af obstipation. Sygeplejefaglige handlinger kan være administrering af afføringsmidler, rådgivning om kostændringer og anbefalinger til fysisk aktivitet for at lette tarmbevægelserne.

2. Psykologisk støtte: Obstipation kan medføre stress og angst. Vi er der for Anna - lytter og tilbyder støtte, kan hjælpe Anna med at føle sig mere tryg og mindre isoleret.

3. Uddannelse: Det er vigtigt, at Anna får information om, hvad der kan forårsage obstipation, herunder kostfaktorer, væskeindtag og livsstilsvaner. Vi kan informere Anna om egen sundhed og forebyggelse.

4. Overvågning og evaluering: Regelmæssig overvågning af tarmfunktion og respons på behandlinger kan være nødvendig for at tilpasse sygeplejeindsatsen. Det gør vi ved at dokumentere symptomer og fremskridt, hvilket er vigtigt for justering af planen.

5. Identifikation af underliggende årsager: Anna kan have underliggende medicinske tilstande, der bidrager til obstipation. Vi inddrager sygeplejerske, der kan være med til at identificere symptomer, der kræver yderligere undersøgelser.

6. Livskvalitet: Obstipation kan påvirke Annas daglige liv, Vi kan arbejde på at forbedre Annas livskvalitet ved at støtte hende i at finde løsninger, der fremmer en regelmæssig afføringsvane for Anna.

Relevante Sygeplejediagnoser (Problem Årsag Symptom) - PES

1. Obstipation
   P: Uregelmæssig afføring (mindre end tre gange om ugen)
   E: Utilstrækkeligt fiberindtag, dehydrering, inaktiv livsstil
   S: Hård knoldet afføring, afføringsbesvær, smerter i maven

2. Nedsat øget væskeindtag
   P: Risiko for dehydrering
   E: Utilstrækkeligt væskeindtag i forhold til behov, manglende bevidsthed om væskebehov
   S: Tørst, træthed

3. Nedsat fysisk aktivitet
   P: Manglende evne til at opretholde daglig aktivitet
   E: Smerter, træthed, manglende motivation
   S: Utilstrækkelig fysisk aktivitet, muskelsvaghed

Vurdering af Sygeplejehandlinger

1. Uddannelse omkring kost og væskeindtag

   • Uddanne Anna om vigtigheden af kost med fibre (frugt, grøntsager, fuldkornsprodukter).

   • Anbefale et tilstrækkeligt væskeindtag (mindst 1,5 om dagen)

   • Vurdere Annas nuværende kostvaner og lave en plan for ændringer.

2. Fysisk aktivitet

   • Opfordre Anna til at øge den fysiske aktivitet, hvis det er muligt (gåture, let træning i hjemmet).

   • Samarbejde med fysioterapeut, hvis nødvendigt, for at udvikle et individuelt tilpasset aktivitetsprogram for Anna.

3. Overvågning af afføringsmønster

   • Registrere afføringsmønstre og vurdere hyppighed, konsistens og eventuelle ubehag.

   • Vurdere virkningen af eventuel medicinering (laksativer, hvis nødvendigt) og tilpasse behandlingen i samarbejde med læge.

4. Patientstøtte og motivation

   • Tilbyde støtte til at ændre livsstil ved at ledsage Anna i at opnå sine mål for kost og motion.

   • Identificere barriere for tilpasninger i livsstilen og arbejde på at finde løsninger.

5. Opfølgning

   • Planlægge opfølgningsbesøg eller samtaler for at evaluere fremskridt og justere planen efter behov.

   • Vurdere Annas mentale og følelsesmæssige tilstand, da psykologiske faktorer også kan påvirke tarmfunktionen.

Bor i eget hjem

Hjælp til rengøring og indkøb

Dalende ADL-funktioner

Går med rollator

Kommer ikke så meget ud mere

Anna har et par gange afvist at få hjælp

Dalende energi

For nyligt konstateret hypertension (for højt blodtryk)