Det stikker imod deres ideologi, og hvad deres interesse for vælgerne er. Det er altid at gå mod ens ideologi/mærkesager, når man går i regering, fordi man oftest bliver nødt til at gå på kompromis, og derfor kan man måske ikke få ført sine synspunkter igennem. 

Opinionsfaktor: 

Det ville blive upopulære, fordi de ville skulle gå på kompromis med deres synspunkter og måske endda skifte standpunkt. Det ville være utroværdigt for resten af samfundet. 

 

Parlamentarisk faktor: 

Det ville være svært at forene DFs synspunkter med resten af blå blok, og det kan man tydeligt også se hvis man fx skulle have liberal alliance og Dansk folkeparti til at samarbejde, fordi de netop har et forskelligt syn på fx velfærd. Der er det nemmere at forene blå blok om venstre, fordi de er et midterparti. Der kan man sige at man gerne vil være policy seeking, fordi det er vigtigt at få sin politik igennem. Til gengæld som sagt er det svært når man skal gå på kompromis.

 

Personfaktor: 

Det er vigtigt at have et ansigt udadtil, som er troværdig og sympatisk, og som kan slippe afsted med at lave besparelser.

Interessefaktor/ideologi: 

DF har ingen ideologi, men de har mærkesager. Så det er dermed vigtigt at de får gennemført deres mærkesager. De vil ikke ind i regeringen, hvis de ikke kan blive opfyldt.  
 

Opinions-faktor:

De ville blive upopulære og miste stemmer ved at gå på kompromis med deres synspunkter, og eller ændre dem. 

Parlamentarisk faktor: 
 DF følte ikke at de ville samarbejde med så mange andre partier (de skulle opnå et antal mandater), da de igen ikke ville gå på kompromis og blive enige med så mange. 
 

Personfaktor:

DF’s partileder, Christian Thulesen Dahl er blevet kåret som den mest troværdige ifølge DR. 

Kaare  Strøms teori: 
DF har det man kalder policy-seeking, da de går mest op i at opfylde deres politiske mærkesager.