Se lærebog, s. 485 ff.

Se lærebog, s. 493 f.

• Undtagelsen i TEUF art. 51 omfatter følgende:

  • Det fremgår af TEUF art. 51, at virksomheder, der varigt eller lejlighedsvist er forbundet med udøvelsen af ”offentlig myndighedsudøvelse”, ikke er omfattet af etableringsretten.

• Det er formodentlig undtagelsen, at selvstændige erhverv er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed. Derfor kan TEUF art. 51 ikke få et så vidt anvendelsesområde som TEUF art. 45, stk. 4

• Selv om visse erhverv lejlighedsvist er forbundet med udøvelsen af offentlig myndighed, vil medlemsstaterne ikke kunne påberåbe sig TEUF art. 51 til generelt at undtage erhvervet eller professionen fra etableringsreglerne, hvis det er muligt at udskille det element, der vedrører udøvelsen af offentlig myndighed.

• Det fremgår af Domstolens praksis, at TEUF art. 51´s anvendelsesområde skal fortolkes indskrænkende - formodentligt mere indskrænkede end TEUF art. 45, stk. 4.

• (Se lærebogen side 631 - Offentlig myndighedsudøvelse)

Som udgangspunkt har alle unionsborgere ret til frit at tage ophold på en anden medlemsstats område for en periode på højst tre måneder uden opfyldelse af andre betingelser eller formaliteter end kravet om at være i besiddelse af et gyldigt pas/identitetskort, jf. opholdsdirektivet art. 6, stk. 1. 

Dog kan en medlemsstat kræve, at de personer, der rejser ind, anmelder deres tilstedeværelse inden for en rimelig frist, jf. art. 5, stk. 5.

Medlemsstaterne har desuden mulighed for at udvise personer under henvisning til den offentlige sikkerhed, orden eller sundhed, jf. direktivets art. 27 ff. Ligeledes må unionsborgeren ikke være en urimelig byrde for værtsmedlemsstatens sociale system, jf. art. 14, stk. 1.

Ophold over tre måneders varighed:

For så vidt angår ophold over 3 måneders varighed er gæstelandet berettiget til at stille visse krav for at tillade et sådant ophold. Det kan bl.a. kræve at de pågældende lader sig registrere, jf. art. 8, stk. 1. 

De nærmere betingelser afhænger af, hvad unionsborgeren laver i gæstelandet.

Arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende → uden videre ret til ophold. 

Unionsborger, der hverken er arbejdstager eller selvstændigt erhvervsdrivende → alene ret til ophold, hvis vedkommende råder over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sin familie (dermed ikke en byrde for værtslandets sociale system, jf. art. 7, stk. 1, litra b). Dernæst kræves, at vedkommende er dækket af en sygeforsikring.  Undtagelse ifm. arbejdssøgende → ikke krav om tilstrækkelige midler og sygeforsikring. Arbejdssøgende har ret til at blive så længe de forsat søger arbejde og har en reel mulighed for at blive ansat, jf. art. 14, stk. 4. 

Se lærebog s. 500 ff.

1. For det første skal det undersøges, om der foreligger en restriktion - dvs. et forbud eller regler, der gør det mindre attraktivt at udøve virksomhed. Restriktion kan foreligge både i etableringsstaten og i gæstelandet.

2. For det andet skal det undersøges, om restriktionerne kan begrundes i tvingende almene hensyn, der søges varetaget i gæstelandet.

3. For det tredje skal det undersøges, om det tvingende almene hensyn allerede helt eller delvist varetages af tjenesteyderens etableringsland (gensidig anerkendelse)

4. For det fjerde skal det undersøges, om restriktionen er proportional.

• (Se lærebogen side 651)

• Et grænseoverskridende element kan opstå på følgende måder:

1. For det første kan et grænseoverskridende element opstå ved, at selve tjenesteydelsen krydser en grænse. I dette tilfælde forbliver både udbyderen og modtageren i deres respektive medlemsstater i forbindelse med udvekslingen. Dette vil f.eks. være tilfældet ved forskellige former for rådgivningsarbejde.

2. For det andet kan et grænseoverskridende element opstå ved, at tjenesteyderen tager ophold i gæstelandet på midlertidig basis, med henblik på at udføre tjenesteydelsen i den pågældende medlemsstat. Dette er tilfældet, hvis rådgiveren tager til modtagerens hjemland for at levere sin rådgivning. (se TEUF art. 57)

3. For det tredje kan et grænseoverskridende element opstå ved, at modtageren opsøger tjenesteydelser i en anden medlemsstat

4. For det fjerde kan et grænseoverskridende element opstå ved, at tjenesteyderen og modtageren sammen tager til den anden medlemsstat for der, at levere tjenesteydelsen. Det er tilfældet i den situation, hvor en turist tager på guidet ferie i en anden medlemsstat og bliver guidet af en tjenesteyder, der er etableret i oprindelseslandet.

• (Se lærebogen side 645 til 648)

Ikke-erhvervsdrivende unionsborgere: Ikke-erhvervsaktive studerende kan først få adgang til studiestøtte (opholdsdirektivets art. 24, stk. 2), når de opnår ret til tidsubegrænset ophold, dvs. normalt først når de har boet fem år i gæstelandet, jf. opholdsdirektivets art. 16. Imidlertid kan der i nogle medlemsstater være mulighed for at søge studiestøtte i sit oprindelsesland med henblik på studier i andre medlemsstater. 

Se lærebog s. 545 ff.

Det er en tjenesteydelse, fordi man hovedsageligt betaler for selve operationen og ikke den vare der indgår.

Lærebogen side 565-567

• De har ret til at rejse til anden medlemsstat for at søge arbejde. Tommelfingerreglen er, at en periode på seks måneder er tilstrækkelig til at kunne finde lønnet beskæftigelse, jf. C-292/89, Antonissen.

• Mens de søger arbejde, er de ikke blot sikret ophold, men er også beskyttet mod diskrimination og restriktioner

Lærebogen side 574

• 
  

• En tjenesteydelse er typisk en ikke-fysisk genstand.

• I visse tilfælde indebærer det købte, både et vareelement og en tjenesteydelse.

• Her må man i første omgang vurdere, hvad det afgørende element er

• Hvis man køber mad og drikkevarer på en restaurant, er det væsentligste element en tjenesteydelse, dvs. det forhold, at man får maden tilberedt og serveret.

  
  

• Er der intet vederlag, vil der ikke være tale om en økonomisk aktivitet, og dermed vil forholdet ikke være beskyttet af TEUF art. 56.

  • Kravet om vederlag betyder, at der er en række ydelser, som stilles gratis eller næsten gratis til rådighed - typisk af en medlemsstat - som ikke vil udgøre tjenesteydelser.  

  • Domstolen har således accepteret, at uddannelse, som staten stiller til rådighed uden at opkræve betaling eller dog kun mindre betaling, ikke er omfattet af TEUF art. 57, jf. Sag 263/86, Humbel.

  • Domstolen har fastslået, at det afgørende ikke er, om hensigten med at drive aktiviteten er at opnå fortjeneste. Det afgørende er, om der indgår et vederlag.

  • (Se lærebogen side 636 til 639)

forudsat, at de forsørges af unionsborgeren. Gæstelandet vurderer hvornår der foreligger reel forsørgelsessituation.

Forældre til studerende kan ikke påberåbe sig retten til indrejse og ophold, jf. art. 7, stk. 4,

men adgangen skal være lettet - medlemsstaterne skal sørge for, at deres lovgivning indeholder kriterier, der gør det muligt for disse personer at få en afgørelse baseret på en grundig undersøgelse af deres personlige situation – altså en form for pligtmæssigt skøn. Dette skøn, der tilkommer medlemsstaterne, er dog rimelig vidt. 

Lærebogen side 518

• Et selskab kan flytte sine aktiviteter til en anden medlemsstat uden at foretage selskabsretlige tiltag/berigtigelser. Hvis hovedaktiviteten flyttes på denne måde, vil det samtidig indebære, at selskabets ledelse, dets hovedsæde flyttes (omtales også forlæggelse af det faktiske hovedsæde)

Lærebogen side 536

Efter 3 måneders ophold i en anden medlemsstat, skal nogle betingelser være opfyldt for at sikre retten til ophold, disse fremgår af art. 7.  

• Alle unionsborgere der er arbejdstagere/selvstændigt erhvervsdrivende i værtsstaten eller  

• Unionsborgere som råder over tilstrækkelige midler til sig selv og familiemedlemmerne og er omfattet af en sygeforsikring  

• Unionsborgere, der er studerende, er indskrevet ved uddannelses-institution, er omfattet af sygeforsikring og kan erklære, at vedkommende råder over tilstrækkelige midler  

• Familiemedlemmer, der slutter sig til en unionsborger, der opfylder betingelserne ovenfor, en afledt rettighed 

Hvis man skal finansiere sit eget ophold, har domstolen opstillet nogle kriterier, som er kodificeret i direktivet. 2 muligheder, enten:  

• I landet er en grænse for hvornår man kan få sociale ydelser  

• Hvis ikke en sådan regulering, vil det være den laveste pension, som er undergrænsen. 

Udover tilstrækkelige midler kræves en sygeforsikring.

• Art. 45, stk. 4: Bestemmelserne i denne artikel gælder ikke for ansættelser i den offentlige administration. 

• Art. 45 som udgangspunkt relaterer sig til, hvor man er ansat, hvorimod art. 51 fokuserer på, hvilke opgaver man udfører 

• Fokus på om stilling omfatter myndighedsudøvelse, hvor særligt solidaritet til staten er en forudsætning, jf. sag 149/79, Kommissionen mod Belgien 

• I denne afgørelse definerede Domstolen begrebet "offentlig administration" 

Offentlig myndighedsudøvelse: 

• Art. 51: Virksomhed, som varigt eller lejlighedsvis er forbundet med udøvelse af offentlig myndighed i en medlemsstat, er i den pågældende stat ikke omfattet af bestemmelserne i dette kapitel. Europa-Parlamentet og Rådet kan efter den almindelige lovgivningsprocedure undtage visse erhverv fra bestemmelserne i dette kapitel. 

• Der er ikke praksis, der siger, at der kræves et solidaritetsforhold. Dermed er bestemmelsen bredere end art. 45, stk. 4. 

• man skal enten være arbejdstager/erhvervsdrivende

• råde over tilstrækkelige midler til sig selv og familiemedlemmer + omfattet af sygeforsikring

• studerende, omfattet af sygeforsikring + råder over tilstrækkelige midler

• familiemedlemmer kan slutte sig til en unionsborger, der opfylder betingelserne ovenfor.

• Deres familiemedlemmer 

• Beskyttelse af unionsborgerskabet kræver statsborgerskab i en MS 

• Ej et krav for familiemedlemmer - udelukkende slægtskabet med unionsborgeren der er afgørende 

Ikke-erhvervsaktive har først ret til uddannelsesstøtte efter de har fået tidsubegrænset ophold.

Erhvervsaktives (og deres familie) adgang til studiestøtte: 

• Erhvervsaktive, som bevarer deres status, når de studerer, har ret til studiestøtte fra dag ét 

• Det gælder også erhvervsaktives familie 

Ikke-erhvervsaktives adgang til studiestøtte: 

• Krav om tidsubegrænset ophold, dvs. normalt fem år, jf. art. 24, stk. 2

1) krav om lokalitet

2) krav om bemanding (fuldmagt)

3) krav om at den skal være der permanent (ubestemt tid) og

4) der skal være en vis erhvervsmæssig aktivitet.

• Lærebogen s.600-601

• Lidt anderledes end Gebhardt-testen, da OBS på nr. 3. 

• 1. HR: Forbud mod restriktioner: Alle foranstaltninger, der forbyder aktivitet, gør det dyrere, kan virke afskrækkende og gør det mindre attraktivt er forbudt 

• Alene restriktioner der begrænser markedsadgang (og hvor virkning ikke er for usikker og indirekte) er omfattet. Vil være alle regler, der har som konsekvens, at udenlandske tjenesteydere får svært ved at konkurrere og at de skal ændre meget i deres forretningsmodel. Kan f.eks. Være regler om: 

• Tilladelse 

• Autorisation 

• Monopol eller forbud 

• Koncession i gæstelandet 

• Krav om etablering eller faciliteter i gæstelandet 

• Krav om, at man ikke ansætter eller fyrer uden tilladelse 

• Mindstesalær 

• U: Medmindre følgende betingelser er opfyldt:  

• 2. Begrundet i tvingende almene hensyn, f.eks.: 

• Beskyttelse af arbejdstagere 

• Hensynet til forbrugerne 

• Historiske arv 

• 3. Kvalifikations- og kontrolhensyn ikke varetages af etableringslandet 

• OBS: Denne fremgår ikke af Gebhard-testen. 

• Man må ikke duplikere krav 

• Særligt relevant for autorisationskrav, jf. Van Wesemael  ctr. Webb 

• Der skal være gensidig anerkendelse af betingelserne for at nedsætte sig som tjenesteyder i en MS (autorisationskrav mv.), dog med respekt for, at der kan være tvingende almene hensyn, der begrunder en fravigelse, jf. nr. 2. 

• 4. Proportional 

Hvad med private virksomheder?

•  JA, skal respektere diskriminationsforbud.

• medlemsstaterne

• private arbejdsgivere

• private organisationer med kompetence til at fastsætte kollektive regler, såsom sportsorganisationer

• Forældre kan dog være nødvendige for, at unionsborger kan udøve fri bevægelighed 

• Jf. sag C-200/02, Zhu & Chen (hvor opholdsret følger af art. 21) 

• Hvor forældre der ikke er unionsborger, nødvendigvis må have lov at blive, for at gøre det muligt for børn af vandrende arbejdstagere, at udnytte deres ret til, at blive og færdiggøre deres uddannelse, jf. opholdsdirektivets art. 12, stk. 3 

Ret til sociale ydelser, skal lette adgangen til arbejdsmarkedet, hvis det er det primære formål, dette fremgår af art. 24, stk. 2.

• En arbejdstager har således modsætningsvist ikke ret til andre sociale ydelser, end de, der kan lette adgangen til beskæftigelse

• At søge faktisk tilbudte stillinger

• Frit at bevæge sig inden for MS’ område i dette øjemed

• At tage ophold for at have beskæftigelse

• At blive boende på en MS’ område efter at have haft ansættelse der

• Ret til at rejse til og opholde sig i et andet EU-land for at søge arbejde

• Ret til at blive boende på en medlemsstats område efter at have haft ansættelse der

• Ret til ikke at blive forskelsbehandlet på baggrund af nationalitet

• Ej opfyldt, når alle relevante elementer ved virksomheden findes inden   
  for samme MS 

• Opfyldt, når ydelsen opfyldes i anden MS, end hvor tjenesteyderen er  
   etableret 

1. Ydelsen passerer grænser 

2. Tjenesteyderen passerer grænser 

3. Modtageren passerer grænsen 

• Det nok at man har en kunde fra udlandet – det skal imidlertid kunne dokumenteres 

4. Tjenesteyderen og modtageren passerer sammen grænsen, f.eks. hvor man rejser til et andet land hvor man modtager en ydelse fra en turistguide fra samme land som en selv

Ifølge traktatens art. 45, stk. 3, 1. led, er retten til unionsborgeres bevægelighed begrænset af hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed (fx corona). Dette er indskrevet i direktiv 2004/38 art. 27. Undtagelserne skal dog være begrundet i vedkommendes personlige adfærd, fx er en enkelt fængselsdom ikke nok til at udvise nogen, jf. Bouchereau, hvis ikke de omstændigheder, der har ført til domfældelsen, er udtryk for et personligt forhold, der indebærer en aktuel trussel mod den offentlige orden. Vurderingen skal foretages på baggrund af personlige forhold.

Dog OBS på sociale ydelser jf. art. 24

• At søge faktisk tilbudte stillinger 

• Frit at bevæge sig inden for MS’ område i dette øjemed 

• At tage ophold for at have beskæftigelse 

• At blive boende på en MS’ område efter at have haft ansættelse der 
   

• Forbud mod diskrimination og restriktionerr 

• Retten efter 45, stk 3 er kun eksempler – dette er ikke en udtømmende liste 

For arbejdssøgende gælder der dog som tommelfingerregel, at vedkommende skal have fundet et arbejde inden for 6 måneder, for at være omfattet, jf. C-292/89, Antonissen. Dette er dog kun et udgangspunkt.

• Er ikke varer 

• Ydes mod vederlag 

-     Minimumskrav til etablering

o   Krav om lokaliteter

o   Krav om bemanding (fuldmagt)

o   Krav om at den skal være permanent (ubestemt tid)

o   Krav om vis økonomisk aktivitet

• U 1999, s. 516 ØLD: En tysk arkitekt, der erhvervede ejendom i DK uden tilladelse:

·  Aktiviteten må ikke være af marginal karakter

·  Tale om enkelte mindre leverancer, alene henvendelse til en række mulige kunder, og der var afholdt enkelte møder med nogle af disse

•  Sag C-196/04, Cadbury Schweppes

• For at anvende testen, skal der først og fremmest foreligge en restriktion. 

• Anvendes de nationale foranstaltninger uden forskelsbehandling?

• Kan foranstaltningerne begrundes i tvingende almene hensyn? (her er domstolene åbne overfor at medlemsstaterne kan varetage forskellige politiske hensyn, men afvisende overfor økonomiske og protektionistiske hensyn)

• Er foranstaltningerne egnet til at nå almene hensyn? (proportionalitetsvurdering)

• Er der et mindre indgribende alternativ? (proportionalitetsvurdering) 

• Offentlig orden 

• Sikkerhed 

• Sundhed 

Det understreges, at der ikke må lægges økonomiske betragtninger til grund 

Generelt for undtagelser i EU-retten:  

1. Indskrænket fortolkning og  

2. Medlemsstaternes bevisbyrde 

• Alle selskabsformer (uanset statsligt/kommunalt/privat) 

• Art. 56 dog begrænset til dem der driver servicevirksomhed) 

• Skal være lovligt stiftet i MS 

• Vedtægtsmæssigt hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed i EU 

• Krav om faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i MS 

• Arbejder med gevinst for øje 

• Gæstelandet er afskåret fra at kræve udøvelsen af økonomisk aktiviteter eller tilstedeværelsen af tilstrækkelige midler til at sørge for sit eget underhold 

  
  

• Ret til ophold: Mere end 3 måneder (art. 7) 

• Gæstelandet kan nu kræve udøvelsen af økonomisk aktivitet mm. 

• Her skal betingelserne i art. 7 litra a-d være opfyldt 

• Opfylder personen ikke kravene kan MS udvise denne 

Inkorporationsteorien: et selskab vil altid være underlagt lovgivningen i den stat, det er stiftet. 

Hovedsædeteorien: et selskab vil være underlagt lovgivningen i den stat, hvor det har sit faktiske hovedsæde.

Hovedsædeteorien volder nogen problemer, da selskabet der flyttes med stor sandsynlighed ikke opfylder stiftelsesreglerne i den nye ms og derfor kan risikere at blive erklæret ugyldigt. 

Efter dommen Überseeing blev konsekvensen dog, at hovedsædeteorien ikke længere kan anvendes fuldt ud af medlemsstaterne. Det betyder, at et land der følger hovedsædeteorien ikke kan nægte at anerkende et selskab, selvom det flytter til det pågældende land og er oprettet i en anden ms. 

• Alle selskabsformer (uanset statsligt/kommunalt/privat) 

• Art. 56 dog begrænset til dem der driver servicevirksomhed) 

• Skal være lovligt stiftet i MS 

• Vedtægtsmæssigt hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed i EU 

• Krav om faktisk og vedvarende tilknytning til erhvervslivet i MS 

• Arbejder med gevinst for øje 

§  Nationale foranstaltninger, der hæmmer udøvelsen eller gør den
mindre attraktiv, er restriktioner

§  Disse må ikke være diskriminerende

§  Skal være begrundet i tvingende almene hensyn

§  Skal være egnet til at virkeliggøre det formål, de forfølger

§  Må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt

§  I Gebhard-sagen (C-55/94) fastslås det, at den midlertidige karakter af en tjenesteydelse skal bedømmes på grundlag af ydelsens varighed, hyppighed, periodiske karakter og dens kontinuitet. En tjenesteyder i den forstand, udtrykket er anvendt i traktaten, kan i værtsmedlemsstaten indrette de faciliteter, som er nødvendige for at kunne udføre sin ydelse. Derimod vil en statsborger i en medlemsstat, som på stabil og vedvarende måde udøver en erhvervsvirksomhed i en anden medlemsstat, hvorfra han fra et forretningssted henvender sig til bl.a. statsborgerne i denne stat, være omfattet af bestemmelserne i kapitlet om etableringsretten og ikke i kapitlet om tjenesteydelser.

• Erhvervsaktive (og deres familie) har ret til ydelser fra dag ét i og med de betaler skat 

• Ikke-erhvervsaktive har ikke ret til sociale ydelser de første 3 måneder, jf. Opholdsdirektivet art. 24, stk. 2. 

• Værtslandet skal ikke yde sociale ydelser de første tre måneder jf. OHD art. 24, stk. 3 

• Har dog krav på ydelser, der har til formål at lette adgangen til arbejdsmarkedet, jf. sag C-138/02, Collins. 

• Unionsborgere der har været der mere end tre måneder? 

• Unionsborger har i princippet ret til sociale ydelser på ikke-diskriminerende vilkår 

• Betingelse: At unionsborger og dennes familie har opholdsret jf. Dano OG tilstrækkelig med midler jf. art. 7, stk. 1, litra b 

• Efter art. 7 skal de råde over tilstrækkelige midler, således at de ikke bliver en byrde for værtslandets sociale system 

• Efter 3 måneder skal de råde over tilstrækkelige midler til dem og deres familie, jf. Art. 7 

• Efter man har opnået ret til tidsubegrænset opholdsret, har man ubetinget ret til samme ydelser 

• noget der IKKE er en varer

• en ikke-fysisk genstand

• noget der skal handles mod vederlag (det er ikke altid modtageren der betaler for ydelsen fx gratis aviser og reklamefinansieret TV)

  
  

2. Erhvervsaktives familie har ret til studiestøtte fra dag ét 
    

3. Ikke-erhvervsaktive 

• Krav om tidsubegrænset ophold, dvs. normalt fem år, jf. art. 24, stk. 2 

• Sag C-158/07, Förster, accepterer bopælskrav på fem år, er i overensstemmelse med traktaten 
   

• Studiestøtte ved studier i andre lande 

• Hvis MS tillader, at man kan tage studiestøtte med, er bopælskrav  
  for ensidigt, men der kan stilles krav om tilknytning til giverland,  
  jf. C-542/09, Kommissionen mod Nederlandene, C-523/11, Prinz,  
  og C-220/12, Meneses 

• Krav om, at etableringen skal ske inden for EU (ellers ikke omfattet, jf. afsnit 1) 

• Krav om lokaliteter 

• Krav om bemanding (der har fuldmagt til at optræde på vegne af virksomheden) 

• Krav om at den skal være permanent (ubestemt tid) 

• Krav om vis økonomisk/erhvervsmæssig aktivitet 

• U.1999.516 Ø: En tysk arkitekt, der erhvervede ejendom i DK uden tilladelse: 

• Aktiviteten må ikke være af marginal karakter 

• Tale om enkelte mindre leverancer, alene henvendelse til en række mulige 
   kunder, og der var afholdt enkelte møder med nogle af disse  

• Sag C-196/04, Cadbury Schweppes: Hvis man skal være beskyttet, skal man have en reel økonomisk aktivitet i medlemsstaten. 

• Skal være tale om en restriktion 

• Nationale foranstaltninger, der hæmmer udøvelsen eller gør den 
  mindre attraktiv, er restriktioner 

• For at der er tale om en restriktion må den ikke være hypotetisk/indirekte, og den skal hindre markedsadgangen. 

• Disse må ikke være diskriminerende 
   

• Skal være begrundet i tvingende almene hensyn 
   

• Skal være egnet til at virkeliggøre det formål, de forfølger 
   

• Må ikke gå ud over, hvad der er nødvendigt

o   Hvis person flytter sin hovedaktivitet, eller for første gang starter virksomhed i anden MS

o   For selskaber

§  Grænseoverskridende fusion

·  Hvad nu hvis, den fusion, man laver, er en fusionering med et f.eks. tysk skuffeselskab?

§  Omdannelse fra én MS til anden – flytter vedtægtsmæssige hjemsted

§  Forlægger faktiske hovedsæde

·  Problemer med hovedsædeteorien,

-   I EU anvendes to lovvalgsteorier til at bestemme, hvilken lov der regulerer selskaber

o   Inkorporationsteorien, hvorefter et selskab stiftet i en stat altid vil være underlagt lovgivningen i denne stat

§  Muligt for selskabet at udøve sine aktiviteter i en hvilken som helst stat

§  Konkurrence om at tiltrække selskabsstiftelser (Delaware-effekt)

o   Hovedsædeteorien, hvorefter et selskab er underlagt lovgivningen i den stat, hvor det har sit faktiske hovedsæde (daglige ledelse)

§  Flyttes hovedsædet, opløses selskabet/anerkendes ikke

§  Forhindre at selskabet blot kan blive stiftet i én stat og så anvendes til
aktiviteter, der hovedsageligt foregår i en anden stat

§  Men hindrer hovedsædeteorien ikke den frie etableringsret?

Det er ikke en fysisk varer, og så bliver kosmetiske operationer handlet mod vederlag. 

• Forpligter også private organisationer med kompetence til at fastsætte ”kollektive regler” (f.eks. Fagforeninger) 

• Private arbejdsgivere er også forpligtet (til at respektere diskriminations-forbuddet), jf. sag C-281/98, Angonese (s. 567,575) 

1. Er etableret i en EU-medlemsstat – dvs. de har et hjemsted (hovedkontor, faktisk ledelse eller hovedaktivitet) i en af EU’s medlemsstater.

2. Tilbyder tjenesteydelser – dvs. økonomiske aktiviteter, der leveres mod betaling, uden at der nødvendigvis etableres en fast forretningsadresse i modtagerstaten.

3. Leverer tjenesteydelser over grænserne – fx en virksomhed i Tyskland, der leverer juridisk rådgivning i Frankrig, eller en IT-virksomhed i Danmark, der servicerer kunder i Spanien.

Kravet er opfyldt når ydelsen opfyldes i en anden ms, end hvor tjenesteydelsen er etableret. Det kan både være at selve ydelsen passerer grænsen, tjenesteyderen passerer grænsen eller at modtageren af tjenesteydelsen passerer grænsen. 

Det kan også foregå ved at tjenesteyderen og modtageren passerer grænsen sammen fx hvis et kursus foregår i udlandet og både kursisten og kursusudbyderen derfor passerer grænsen. 

• Professionelle ydelser: Advokatbistand, revisionsarbejde, konsulentydelser.

• Transport: Taxakørsel, luftfart, skibstransport.

• Finansielle tjenester: Bankvirksomhed, forsikring, investering.

• Sundhedsydelser: Lægekonsultationer, fysioterapi, tandpleje.

Underholdning og kultur: Streaming-tjenester, koncerter, biografforestillinger.

• foreligger der en restriktion? (restriktionen kan foreligge både i etableringsstaten og i gæstelandet)

• kan disse restriktioner begrundes i tvingende almene hensyn, der søges varetaget i gæstelandet?

• varetaget det tvingende almene hensyn allerede helt eller delvist i tjenesteyderens etableringsland?

• er reglerne i øvrigt proportionelle?
  
  

• At søge faktisk tilbudte stillinger 

• Frit at bevæge sig inden for MS’ område i dette øjemed 

• At tage ophold for at have beskæftigelse 

• At blive boende på en MS’ område efter at have haft ansættelse der 
   

• Forbud mod diskrimination og restriktionerr 

• Retten efter 45, stk 3 er kun eksempler – dette er ikke en udtømmende liste 

  
  

For arbejdssøgende gælder der dog som tommelfingerregel, at vedkommende skal have fundet et arbejde inden for 6 måneder, for at være omfattet, jf. C-292/89, Antonissen. Dette er dog kun et udgangspunkt. 
 

det kan opstå ved at en Unionsborger rejser til eller tager ophold i en anden MS end den hvor vedkommende kommer fra.