2. Type af hjælpemidler:

• Personlige hjælpemidler: Rollator, støttegreb, stok.

• Udlånshjælpemidler: Rampe, toiletforhøjer, brusestol.

  
  

3. Ansvar for anskaffelse:

• Personlige hjælpemidler: Ingrid eller hendes pårørende vil være ansvarlige for at anskaffe disse hjælpemidler gennem privat køb eller via sundhedsvæsenet afhængigt af finansieringsmuligheder.

  
  

• Udlånshjælpemidler: Det kommunale hjemmepleje-team, vil være ansvarlig for at arrangere udlån af disse hjælpemidler gennem det kommunale hjælpemiddeldepot. De vil også være ansvarlige for at sikre, at hjælpemidlerne er installeret korrekt og Ingrid er trænet i deres brug.

Lav en vejledning for faldforebyggelse i f.eks. Collage på StudieTube, der skal sendes med Borger hjem til egen bolig fra rehabiliteringscenteret.

Lav et produkt i MakerSpace, evt. BareConducter, hvori følgende indgår:

Hvilke hjælpemidler, I som gruppe vurderer er relevante for borger ved hjemsendelse fra rehab og hvorfor.

Hvilken type hjælpemidler der er tale om (personlige, udlåns-, forbrugshjælpemidler).

Hvem der har ansvaret for anskaffelse af de forskellige hjælpemidler?

Døgnrehabiliteringscenter

M/K - 82 år 

hidtil klaret sig selv

faldet - ligget længe - hoftefraktur

Vil bare gerne hjem, og har smerter.

Bor på landet i et gammelt bindingsværkshus, som ikke er rollatorvenligt, soveværelse på 1. sal.

Planen er at h*n skal hjem med hjælp. 

Øvrigt må I bruge de erfaringer i har har fra praksis, hvor I digter dén viden ind i jeres case person

Alder: 82 år

Køn: Kvinde

Livshistorie:

Ingrid bor alene, hendes mand dødede for 6 år siden, de fik aldrig børn. Ingrid får hjælp fra naboen, som kommer og ser til hende hver 2. dag og kusine, som kommer på besøg hver fredag eftermiddag. Ingrid går til banko hver onsdag aften i forsamlingshuset, gå afstand fra hendes hjem. Ingrid nyder at sidde i sin læne stol foran fjernsynet mens hun strikker.

Baggrund: Ingrid har hidtil klaret sig selv i sit hjem på landet i et gammelt bindingsværkshus. Desværre er hun faldet og har lidt af en hoftefraktur. Hun blev fundet liggende i lang tid, og det har forværret hendes smerter.

Behov: Ingrid ønsker blot at komme hjem til sit eget sted. Hun er vant til sin selvstændighed og ønsker ikke at være på et rehabiliteringscenter længere end nødvendigt. Hendes hjem er dog ikke optimalt for hendes genoptræning, da det er svært at komme rundt med en rollator, især da soveværelset er placeret på første sal.

Plan: Ingrid skal have hjælp til at komme hjem, og der skal gøres nogle tilpasninger i hendes hjem for at gøre det mere egnet til hendes rehabilitering. Dette kan indebære midlertidige ændringer, såsom at flytte en seng nedenunder eller installere en trappe elevator. Desuden vil der være behov for regelmæssig støtte og pleje for at hjælpe hende med at klare daglige opgaver og for at sikre, at hun gennemgår en ordentlig genoptræningsproces. Der skal også tages hensyn til hendes ønske om selvstændighed og selvbestemmelse, så hun føler sig komfortabel og i kontrol af sin egen situation.

Opbygning af musklen:

• Musklen består af muskelfibre, der er opbygget af myofibriller.

• Myofibriller indeholder aktin og myosin, som er nødvendige for kontraktion.
  

Hvordan foregår muskelsammentrækningen?

Muskelkontraktion:

• Nervesignaler frigiver neurotransmitter, der aktiverer muskelfibrene.

• Aktin og myosin glider sammen, hvilket får musklen til at trække sig sammen.

  
  

Hvordan får muskler ilt og næring via kredsløbet?

Ilt og næring:

• Blodkar leverer ilt og næring til musklerne.

• Når musklerne arbejder, øges blodforsyningen for at opfylde deres behov.

• Ilt og næringsstoffer transporteres fra blodet til muskelcellerne via kapillærerne.

  
  

• Tillader fuld bevægelse, omgivet af en ledkapsel med ledvæske.

Uægte led:

• Tillader begrænsede bevægelser, forbundet af brusk eller bindevæv.

Hængselsled:

• Tillader bevægelse i én retning som en dør, bøjning og strækning.

Kugleled:

• Tillader bevægelse i mange retninger som skulder- og hofteleddet.

Drejeled:

• Tillader rotation omkring en akse som nakken, drejning af en knogle omkring en anden.

Glideled:

• Tillader glidende bevægelser mellem knoglefladerne som i håndleddet og ankelledet.

(interesser, evner, livssituation og livsvilkår)

• Ingrid bor alene, hendes mand dødede for 6 år siden, de fik aldrig børn. Ingrid får hjælp fra naboen, som kommer og ser til hende hver 2. dag og kusine, som kommer på besøg hver fredag eftermiddag. Ingrid går til banko hver onsdag aften i forsamlingshuset, gå afstand fra hendes hjem. Ingrid nyder at sidde i sin læne stol foran fjernsynet mens hun strikker.

2. Borgerens ressourcer

• Ingrids ressourcer inkluderer hendes støttende netværk af en nabo og en kusine, der regelmæssigt besøger hende og hjælper med daglige opgaver og socialt samvær. Desuden deltager hun i banko hver onsdag aften, hvilket giver hende en aktiv social forbindelse i lokalsamfundet.

3. Borgerens mål

• Ingrids mål er genoptage sin selvstændige livsstil. Hun ønsker at gennemgå en effektiv genoptræningsproces for at komme sig bedst muligt efter sin hoftefraktur og genoptage de aktiviteter, hun nyder, såsom at gå til banko og strikke foran fjernsynet.

4. Aktivitetsproblemet og evt. årsag til det

•  Ingrid har svært ved at kom op på 1 sal grundt hoftefraktur

5. Valg af aktivitet, der skal analyseres

• Ingrid skal kom fra stuen og op på 1 sal for at ligge i sengen
  

• Skal fra stuen op på første sal, liggende i seng.

Hvad er formålet med aktiviteten?

• Aktiviteten er vigtig i forhold til at Ingrid kan opretholde hendes selvstændighed og liv som før hun fik en hoftefraktur. Hendes soveværelse ligger på 1. sal og derfor er det vigtigt for hende at hun selv kan gå derop.

  
  

Hvilket resultat forventes?

• Der forventes at Ingrid kan på sigt selv kan komme op på 1. sal uden hjælp og selv kan gå over til banko hallen.

Er det produktet eller processen eller begge dele, der er vigtigst?

• Produkt: Gå på trapper

Aktivitetens række af handlinger – det tidsmæssige forløb (delprocesser) på listeform.

1. Op at stå fra stol i stuen

2. Gå hen til trappen

3. Fra trappen og op på 1. sal

4. Over dørtærskel, ind til soveværelset

5. Ned at lægge i sengen

Fremgangsmåde, materialer og redskaber

• Stok, rollator, godt fodtøj

  
  

Omgivelserne, fx inde/ude, lokale, møblering, belysning, udstyr m.m.

• Tæpper på gulvet, bor meget minimalistisk

  
  

Kan aktiviteten gøres lettere eller sværere

• Personstøtte

Hvilke sammenhænge indgår aktiviteten i?

Hvilke motoriske, psykiske og sociale funktioner og færdigheder skal man have for at kunne udføre aktiviteten?

• Rejse sig, gå, løfte benet, sætte sig, hold balance, lægge sig,

  
  

Udvælg den eller de dele af aktiviteten, du på forhånd kan se, volder problemer for borgeren.

• Rejse sig, gå, løfte benet, sætte sig, hold balance, lægge sig

Er der sikkerhedsmæssige forhold, du skal overveje?

• Ingrid er dårligt gående efter hendes hoftefraktur.

• Ingrid får brug for støtte til at udføre aktiviteten af risiko for fald.

Kan aktiviteten gradueres/ændres, så den bliver lettere eller sværere at udføre? Eller skal man finde på en helt ny aktivitet?

• Seng kan sættes ned i stuen

Skal borgeren have verbal eller fysisk støtte og vejledning?

• Ingrid skal have begge dele

Hvilke tilpasninger skal der til, for at borgeren kan udføre aktiviteten, og for at han er tilfreds med den?

• Gulv tæppet skal væk

Serviceloven 83a

1. Personlig hjælp og pleje.

2. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

3. Madservice.

Sundhedsloven §84 (GOP) stk. 140

• tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1.

Hvilken hjælp i hjemmet tilbyder ?

https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Social%20og%20Sundhed/Kvalitetsstandarder/v2_Kvalitetsstandard-for-personlig-pleje-praktisk-hj-1-.pdf

https://www.assens.dk/p/Assens_dk/Social%20og%20Sundhed/Kvalitetsstandarder/Rehabilitering-november-2023.pdf

https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/aeldre/hjemmehjaelp/rehabilitering-i-hjemmeplejen

https://www.assens.dk/borger/sundhed-og-omsorg/kvalitetsstandarder-for-voksenomraadet

Kvalitetsstandard for rehabiliteringsforløb (voksenområdet), jf. serviceloven § 83a 1.

Formål

Formålet med rehabiliteringsforløb efter serviceloven § 83a er, at støtte borgeren i at genvinde fysiske eller psykiske færdigheder. Støtten bliver givet med fokus på at afhjælpe væsentlige følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller sociale problemer, så borgeren kan leve så selvstændigt et liv som muligt. Rehabiliteringsforløbet skal betragtes som hjælp til selvhjælp. Hjælpen skal gives og tilrettelægges i nært samarbejde med borgeren. Borgeren får støtte til at genvinde fysiske eller psykiske færdigheder eller til at afhjælpe sociale problemer. Indsatsens primære mål er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv. Hvis dette ikke er muligt, sigter indsatsen imod, at borgeren bliver i stand til selv at klare så mange opgaver som muligt.

Vurderingen er individuel og konkret og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, behov og ønsker.'

Boligindretning §116:

Hvem kan søge efter § 116?

For at kunne få hjælp efter § 116, er det en forudsætning at,

• der er tale om en varig nedsat funktionsevne

• indretningen er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted.

  
  

Hvad kan du søge om?

Eksempler kan være udligning af trin, opsætning af greb og små eller større ændringer, der involverer enkelte rum eller større dele af boligen.

• Serviceloven 83a

serviceinformation_hjemmeplejen.pdf (svendborg.dk)

• Servicelovens §83, stk. 1.

  Kommunalbestyrelsen skal tilbyde:

  1. Personlig hjælp og pleje.

  2. Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet.

  3. Madservice.

  Servicelovens §83a

  Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne, hvis rehabiliteringsforløbet vurderes at kunne forbedre personens funktionsevne og dermed nedsætte behovet for hjælp efter § 83, stk. 1.

  (Lovbestemmelser er gengivet i sin helhed i slutningen af kvalitetsstandarden).

  
  

Ellen mener, at hvis hjemmeplejen leverer en højere service bliver det ikke noget problem. Hun har en søster i Gentofte, der i en lignende situation har modtaget betydeligt mere hjælp i form af boligændringer, praktisk hjælp og bistand. 

Hvordan vil i gribe situationen an og hvad vil i sige til Ellen ?

Forklare Ellen at der er forskel på hvad en enkelt kommune kan tilbyde og at ens mén skal være varige før man foretager bolig ændringer.

Hvor kan I finde info om service i den kommune hvor I er ansat som elev?