Et debatindlæg er en tekst, hvor man kommenterer en aktuel sag, et eller flere udsagn, en begivenhed, en udtalelse eller lignende.

Debatindlægget bringes ofte på specielle sider i en avis, og de kan være skrevet både af avisens egne journalister eller af andre, der gerne vil ytre sig om emnet. 

Debatindlæg kan også bringes i fagtidsskrifter og på internetsider. 

Når man skriver et debatindlæg om en sag eller et emne, skriver man ud fra et personligt engagement – fordi man er blevet rørt eller oprørt over noget, man har hørt, set eller læst.

Debatindlægget er i familie med læserbrevet og bloggen på internettet, men har ofte en mere saglig og argumenterende form.

Nogle aviser har specifikke krav til længden på debatindlæg. De forbeholder sig også ret til at forkorte indlæg, så der kan blive plads til dem i avisen. Det handler altså om at være præcis i sine kommentarer.

Man udvælger det vigtigste i forhold til det, man vil fremføre og er omhyggelig med at citere korrekt. Man skal overveje sine synspunkter og argumenter og formulere dem sammen med det, man kommenterer. 

Der må godt være personlige og følelsesladede kommentarer i debatindlægget – men de bør begrundes. 

Et debatindlæg må gerne afsluttes med et særligt ønske eller en opfordring, men det kan også afsluttes med en konklusion.

Et debatindlæg skal kunne læses og forstås af mange forskellige mennesker, og det er derfor nødvendigt, at man skriver i et korrekt, klart og sobert sprog.

Brug Kommoden eller Tørresnoren som skrivemodel for debatindlæg.

- Når man kommenterer en sag eller et emne, skriver man ud fra et personligt engagement, fordi man er blevet rørt eller oprørt over noget, man har hørt, set eller læst.
- En kommentar afsluttes med en konklusion
- Man skal udvælge det vigtigste i forhold til det, man vil fremføre og være omhyggelig med at citere korrekt. 
- Reaktion på andres holdninger
- Nutid
- Brug layouthjælp
- Lig siden ned
- Husk forskel på trykt eller online

Nyhedsartiklen har til formål at formidle nyheder. I dag bliver mange nyheder formidlet gennem tv og internet, og avisernes nyhedsartikler ligger derfor ofte på nettet. 

Udgangspunktet for nyhedsartiklen er fx en begivenhed, en udtalelse, en dramatisk hændelse. En nyhedsartikel er karakteriseret ved, at den bringer det vigtigste først. Rubrikken er vigtig, og et eller flere fængende fotos kan være med til at beskrive nyheden og fange opmærksomheden hos læseren. Du skal svare på spørgsmålene: Hvad? Hvem? Hvornår? Hvor? Hvorfor? Senere kan du uddybe nyheden med flere detaljer i de senere afsnit. 

 Journalisten kan vælge at skabe særlig interesse for nyheden ved at anvende dramatiske træk og et særligt billedsprog.

Anvend gerne Nyhedstrekanten som rettesnor for opbygningen af nyhedsartikler.

Tænk på nyhedskriterierne: AVISK (aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt). 

Hvis det er en baggrundsartikel, der ikke indeholder en nyhed, kan du selv vælge din indledning. Du kan fx vælge en dramatisk indledning in medias res, der fanger læserens interesse med det samme. Hvis den indeholder en nyhed, så husk at det centrale skal præsenteres først. Hensigten med en baggrundsartikel er at uddybe en begivenhed eller en hændelse, der ikke længere er en nyhed og den belyse den fra andre vinkler – det vil sige at gå bag om nyheden.

Opbygningen skal  være således, at læseren fanges af overskrift og manchet, artiklen/emnet bredes ud, forskellige vinkler og detaljer beskrives og til sidst samles trådene i en konklusion.

Baggrundsartiklen har til formål at uddybe og forklare emner og nyheder, som ikke er helt nye og aktuelle, men som det kan være vigtigt at vide noget mere om.

Journalisten har lavet undersøgelser og research af baggrunden for nyheden. Via forskellige tilgange og vinkler, faktaoplysninger og interviews kan læseren opnå større viden om og forståelse for emnet.

Baggrundsartiklen er nært forbundet med featuregenren. Også i baggrundsartikler og reportager kan journalisten benytte sig af dramatiske vendinger, citater og særligt beskrivende billedsprog.

Brug fx Kommoden eller Hjulet som skrivemodel.