- De fem praksisser som en måde at stille spørgsmål på

- Åbne og lukkede spørgsmål

- Hvordan spørgsmål åbner for deltagelsesmuligheder

- Hvordan kan gode spørgsmål vække interessen for matematik hos eleverne

- Spørgsmål til eleverne om evaluering af aktiviteter

- Hvordan stiller man spørgsmål på forskellige niveauer (van Hiele)

-Kommunikationsteori, hvordan kommunikerer man med børn

-Åbne spørgsmål

-Karl Tomms spørgsmålstyper

Et problem som vi har observeret i praktikken er elevernes mundtlighed når læreren stiller spørgsmål. Der er mange som ikke rækker hånden op. Derfor er det interessant at kigge på hvordan man stiller gode spørgsmål som øger deltagelsen blandt eleverne. Er det fordi læreren er dårlig til at stille spørgsmål og kommunikere med eleverne? Føler eleverne at spørgsmålene har relevans for dem? Er eleverne bange for forkerte svar?

Hvordan kan emnet relateres til de tre områder Didaktik, relationsarbejde og klasseledelse:

Gøre det klart for klassen at forkerte svar er lige så gode som korrekte svar

Gode spørgsmål kan styrke relationsarbedet, f.eks. behøver man ikke kun behøver at være faglige spørgsmål, men f.eks. hvordan efterårsferien har været

Afhængig af spørgsmålene kan man opnå forskellige mål med undervisningen og undersøge om eleverne har nået de mål som læreren har stillet.

• Hvad gør at eleverne deltagere?

• Hvad gør dem motiveret til deltagelse?

• Deltager de ikke fordi de ikke ved hvad de skal sige eller fordi de ikke vil deltage?

Kompetencer:

• Klasseledelse: Får eleverne til at deltage ved at lave noget som de er interesseret i.

• Relation/kommunikationsarbejde: Vi har talt med eleverne om hvad god undervisning er for dem

• Didaktik: Vi planlægger næste undervisningsgang med hinanden og sørger for at det er noget eleverne vil kunne få noget ud af.

Hvordan får vi flere elever til at deltage i disse samtaler

Hvad kunne være en tilgang til at løse problemet?

Differentiere undervisningen noget mere. Lave cooperative learning i gruppe og med rollefordeling