Jeg kan relatere til maleriets visning af en frodene vinplante, da jeg ved hvad der skal til for at skulle holde den i live i mere end 25 år, fordi jeg gennem min opvækst har fulgt med i hvordan mine forældre har plejet og beskåret den, så den kan holde sig frodig og give en masse vindruer mange år fremadrettet.

Det, som fuldendte værket for mig, var selve titlen: "Nøgen meteor". Jeg synes, at det er et ret poetisk og fortællende for værket. Især når så mange værkers titel hedder noget simpelt og overfladisk beskrivende; dette har en dybde i sin beskrivelse.

De traditionelle irakiske beskyttelsestalismaner fremstillet i polyester-resin (spildmateriale fra olieproduktion) inviterer til en kritisk dialog om Vestens hegemoniske dagsordner og Iraks økologiske ar (invasioner med USA i spidsen). Værket belyser i sin helhed en historisk fortælling, som endnu udarter sig, samt en opfordring til spørgsmål om, hvem der definerer de miljømæssige fortællinger – og hvilke konsekvenser dette kan have for lande som Irak.

Jeg kan rigtig godt lide dette værk, da det, i mine øjne, er en meget atypisk skildring af Adam i Edens have. Atypisk både i valgt af, hvordan selve Adam er portrætteret, og valget af de planter omkring ham. Bananerne, der erstatter æblet. Den tynde ’Tallerkensmækker’ i stedet for figenbladet. Med Adam, der ser ned på os, slangen ved hans fødder, omringet af fantastiske farver, planter, glødende himmel; Zahrtmann formår virkelig at få skabt et maleri, der er humoristisk, hypnotiserende og nærmest provokerende.

Jeg kan rigtig godt lide dette værk, da det, i mine øjne, er en meget atypisk skildring af Adam i Edens have. Atypisk både i valgt af, hvordan selve Adam er portrætteret, og valget af de planter omkring ham. Bananerne, der erstatter æblet. Den tynde ’Tallerkensmækker’ i stedet for figenbladet. Med Adam, der ser ned, slangen ved hans fødder, omringet af fantastiske farver, planter, glødende himmel; Zahrtmann formår virkelig at få skabt et maleri, der er humoristisk, hypnotiserende og nærmest provokerende.

Algoritmer har i forvejen historisk ophav i vævekunsten og i dette værk er klimavarslerne som et ekstra lag i bogstaveligste forstand vævet ind mellem tekstilerne. Det vækker for mig særligt relevante spørgsmål om vores forhold til generative algoritmer, samt deres påvirkning på klimaet.

Generelt er jeg langt mere til video-, installations- og performancekunst, men jeg blev ikke særlig ramt af det, vi oplevede på CC (er jeg kold??).

NÅ MEN! I dette maleri er rummet kantet og ikke særlig dybt. Det er de orange toner, som har magten og vinder frem - det er også bare en farve, jeg godt kan lide.

Jeg tror, når det kommer til malerier, at jeg tiltrækkes af kompositioner, som er afgrænset af vægge, og på den måde har rum, som værket her. Det er nok også fordi det er sådan, jeg meget selv har malet, når jeg har gjort det: altså rum.

kh

Jeg var angiveligt ikke i samme grad betaget af selve historien bag værket, nok til min egen ulempe, men trods dette, var Amulets stadig vældigt spændende at kigge på

Ved første øyenkast ser noen av figurene til og med menneskelige ut, og det er først når man kommer nærmere at man kan se hva det faktisk er. Måske det er gjort bevisst fordi svamp lever i symbiose med naturen, men i blant snylter av den, sånn som også menneske gjør.

Uansett et interessant verk, om det så befinner seg en dypere mening eller ikke.

Næsten ligeså spændende er datasættene brugt til at generere videoerne, nemlig “psykoanalyse og realityprogrammer”. What??? Der er noget surrealistisk fantastisk over det.

Jeg blev meget draget af filmens fremstilling af relationen mellem robot og menneske.

Der foregår en blid, barnligt nysgerrig og til tider sensuel leg imellem de forskellige robotter og den mand og kvinde der optræder nøgne på lærredet. Det er uklart hvem der imiterer og følger hvem, mennesket eller robot.

Jeg synes især denne relation (menneske/robot) er interessant, og giver nye perspektiver på hvad teknologien kan; Kan en robot være nærværende? Kan man have en følsom, intim relation med en robot?

Kunstværket ligger op til filosofiske overvejelser. Hvorfor føles det rart at de små orme fx bliver vandet når de ikke er "levende"?