Den studerende kan reflektere over Playful Learning som pædagogisk afsæt i skolen samt planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning, hvor Playful Learning er et pædagogisk og didaktisk omdrejningspunkt i undervisningen

Færdighedsmål:

1. 1.

   Kan planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle undervisning med Playful Learning som afsæt i et undervisningsfag.

2. 2.

   Kan vurdere hvilke Playful Learning elementer, der kan udvikle folkeskolens undervisningsfag

3. 3.

   Kan finde Playful Learning værktøjer på CFU (Center For Undervisningsmidler) og øvrige ressourcesteder

4. 4.

   Kan udvikle undervisningsforløb hvor instruktioner hovedsageligt foregår via digitale værktøjer fra Studietube.dk/Skoletube.dk.

Vidensmål:

1. 1.

   Viden om Playful Learning i skolen i forhold til skolens formål og folkeskolens undervisningsfag

2. 2.

   Viden om forskellige Playful Learning didaktiker

3. 3.

   Viden om CFU (Center For Undervisningsmidler) og øvrige offentlige ressourcesteder

4. 4.

   Viden om selvvalgte værktøjer i Studietube.dk

Folkeskolen.dk 21. september 2023

Lego leger med hele Skoledanmark - https://www.folkeskolen.dk/didaktik-folkeskolen-nr-14-2023-fonde/lego-leger-med-hele-skoledanmark/4732465

Caroline Schrøder, Journalist

Sebastian Bjerril, Journalist

For-viden; om tekstens begreber fra overskriften

'Playful Learning' er et begreb, der er nyt for mig – og som på mange måder også klinger en smule 'faretruende' i mine ører. Går vi nu på kompromis med fagligheden, som i forvejen har set bedre resultater? Eller er det måske netop vejen frem mod bedre faglighed? Faglighed kan jo ikke stå alene og er en forudsætning for, at eleverne er engagerede og i trivsel. Under alle omstændigheder er jeg spændt på at lære mere om integrationen af Playful Learning i undervisningssammenhænge. Dette første abstrakt skal synliggøre de grundlæggende tanker og visioner for emnet, og i mine fremadrettede abstrakter vil jeg gå mere i dybden med det faglige og udviklingsmæssige.

Tekstens centrale budskab på max 10 linjer

Playful Learning-programmet er et initiativ skabt i samarbejde mellem LEGO Fonden og de danske professionshøjskoler. Det har til formål at integrere leg som en central del af undervisningen for at udvikle en ny professionsdidaktik. Programmet fokuserer på at gøre leg til en grundlæggende del af læringen for både lærere og pædagoger, med mål om at nå ud til over 10.000 studerende og undervisere inden 2026. Playful Learning skaber fysiske læringsmiljøer, såsom PlayLabs, hvor kreativitet og leg bruges som pædagogiske værktøjer. Disse læringsrum er designet til at fremme samarbejde, innovation og dybdegående læring gennem legende aktiviteter. Programmet sigter mod at udvikle en forståelse for, hvordan leg kan bruges til at skabe mere engagerede og motiverede elever, både i skolen og i pædagogiske sammenhænge. LEGO Fonden har støttet programmet med betydelige midler, hvilket har gjort det muligt at oprette PlayLabs på mange af landets læreruddannelser og pædagoguddannelser. Playful Learning er også forankret i forskning, hvor flere ph.d.-projekter undersøger effekten af legende læring. Derudover arbejder programmet på at sprede denne tilgang til flere skoler og dagtilbud i hele landet, herunder projekter som Play@Heart, der kombinerer teknologiforståelse med legende læring. Programmet understøtter en legende tilgang, som ikke er et fast koncept, men en fleksibel ramme, hvor undervisere og studerende kan udforske og udvikle undervisning på deres egne præmisser. LEGO Fonden har givet underviserne frihed til at tilpasse legende læring til deres egen undervisning, hvilket har ført til en bred vifte af kreative og innovative undervisningsmetoder. Ambitionen er, at denne tilgang vil bidrage til at løse udfordringer som manglende motivation, trivsel og inklusion i skolerne, og på sigt vil gøre en positiv forskel for børns læring og udvikling på globalt plan.

Teksten i forhold til færdigheds- og vidensmål i et undervisningsfag

Med denne tekst har jeg reflekteret over dette moduls vidensmål, som omhandler Viden om hvordan selv-udvalgte værktøjer i skoletube.dk virker og Viden om Playful Learning i skolen i forhold skolens formål og folkeskolens fag. En legende tilgang skal ikke forstås som en aktivitet i sig selv, eller som sit eget skolefag.

En legende tilgang kræver et mindset, hvor læreren faciliterer elevers læring gennem inddragelse af elevernes perspektiv.

Refleksion over egen læring

Når jeg indledningsvis skriver, at Playful Learning er nyt for mig, er det måske alligevel ikke helt sandt. Jeg arbejder med Studietube, som jeg flere gange har integreret i min undervisning. Det er vel også det, det handler om – at eleverne kan skabe noget kreativt og lære på en ny måde. Udfordringen med Studietube er dog, at det fortsat foregår meget bag en skærm. Med dette modul vil jeg forsøge at genskabe "klassikere" fra min egen skoletid, som at lave et brætspil, rollespil eller et ugemagasin. At arbejde med engagerede elever giver altid gode resultater.

Muligt undersøgelsesspørgsmål

Hvordan kan udviklingen af et historisk brætspil om middelalderen som en legende tilgang i historieundervisningen styrke elevernes forståelse af middelalderens begivenheder og samfundsstrukturer?

Historiefaget har aldrig vundet prisen som årets fag, og det er bare en realitet. Det bliver ofte nedprioriteret, og eleverne spørger, hvorfor de overhovedet skal lære historie. Som en ægte historienørd vil jeg ikke begynde at redegøre for fagets relevans for skolen og menneskets identitet, men jeg vil bruge dette modul, 'Playful Learning', til at skabe et spændende univers for historiefaget. Som barn fandt jeg det magisk at lave mit eget brætspil, og det vil jeg gerne arbejde med i dette modul.

Didaktik for skolepædagoger - Pædagoger i skolen

Af Stig Broström (Broström, 2017)

Kapitel 5. På vej mod en ny fritids- og socialpædagogisk platform (Studybox)

Min for-viden

Hele dette modul er interessant for mig – og udfordrer mig. Med fare for at lyde som hende der sidder fast i ’den sorte skole’, så kan jeg frygte, at ’leg’ overtager fagligheden. Jeg glæder mig til at blive klogere på området. Under alle omstændigheder for jeg snart syn for sagen. Jeg skal i praktik, hvor jeg skal sørge for at ”playful learning” kommer i spil.

Tekstens centrale budskab

(Broström, 2017)

Teksten diskuterer betydningen af leg og bevægelse i skolen, særligt i lyset af skolereformen, som fremhæver disse aktiviteter som vigtige for børns trivsel og læring.  Leg og bevægelse beskrives som grundlæggende elementer i børns liv, da "Børn, leg og bevægelse hører sammen" (Broström, 2017) Skolerne har allerede rapporteret om undervisningsforløb, hvor fagligt stof formidles gennem fysisk aktivitet, såsom en skovtur for at lære engelske gloser og en løbekonkurrence i matematik.  Leg defineres som en "fri og procesorienteret virksomhed", hvor børnene er autonome og selvbestemmende. Det fremhæves, at legen er indre motiveret, børn leger for legens skyld og for at realisere fantasier. I leg skaber børn en imaginær situation, hvor de påtager sig roller og udfører fiktive handlinger, som ofte er kreative og forandrende. Teksten skelner mellem den frie leg og den pædagogstøttede leg. Den frie leg giver børnene mulighed for at skabe deres eget legerum uden voksenindblanding. Selv om legen er præget af et vist flow og engagement, er den altid påvirket af den omgivende kultur og de fysiske rammer. Pædagogerne har dog en rolle i at skabe de bedst mulige legemiljøer, selv om de kun i mindre grad deltager aktivt i den frie leg. Den pædagogstøttede leg involverer derimod aktiv deltagelse fra voksne, som hjælper med at berige legen ved at tilføre nye dimensioner og kvaliteter (Broström, 2017). Denne legeform, også kaldet "æstetisk leg," understøtter mere komplekse og langvarige legeforløb. Her er pædagogernes rolle at støtte og udvide børnenes leg uden at dominere, hvilket kræver en balance mellem frihed og voksendeltagelse. Teksten diskuterer også betydningen af lærerig leg og  legende læring, hvor leg og læring kombineres på forskellige måder. I den lærerige leg er legen i centrum, og pædagogerne arbejder på at styrke læringselementer inden for legens rammer. I den legende læring er det faglige indhold i fokus, men det formidles på en legende måde, hvilket gør læringen mere engagerende for børnene. Det fremhæves også vigtigheden af, at skolen inddrager mere leg og bevægelse i undervisningen. Eksempler som legepatruljer, hvor ældre elever organiserer lege for yngre børn, illustrerer, hvordan leg kan integreres i skolehverdagen (Broström, 2017). Der argumenteres for, at leg ikke kun skal ses som et supplement til undervisningen, men som en integreret del af børnenes læringsproces.

Teksten i forhold til færdigheds – og vidensmål i et undervisningsfag

Teksten er interessant i forhold til dette moduls videns og færdighedsmål som lyder:” Kan vurdere hvilke Playful Learning elementer, der kan udvikle folkeskolens undervisningsfag

Teksten i forhold til danskfaget

I Fælles Mål for danskfaget står der at ”Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling af personlig og kulturel identitet. Faget skal fremme elevernes indlevelses evne og deres æstetiske, etiske og historiske forståelse” (Fælles Mål Dansk, 2019)

Playful learning kan gøre danskfaget sjovere, men også mere engageret for eleverne ved at integrere leg i undervisningen, og fortsat opretholde målene i ”Fælles Mål”. I stedet for bare at læse og besvare spørgsmål, kan eleverne lave forskellige aktiviteter, der stadig har til hensigt at være lærerig og at opnå kompetencer

Refleksion over egen læring

Jeg har især gennem teksten lært om æstetisk leg og læreprocesser og deres betydning for børns udvikling. En æstetisk læreproces handler om, hvordan oplevelser og sanseindtryk bearbejdes og udtrykkes visuelt, hvilket gør det muligt for eleverne at forbinde læringen med deres egen livsverden. Ligesom leg og bevægelse er vigtige for børns trivsel og læring, er æstetiske oplevelser afgørende for at forstå og udtrykke komplekse følelser og tanker. På samme måde kan æstetiske læreprocesser udvide deres forståelse og kreativitet, når de får mulighed for at udtrykke sig gennem kunstneriske aktivitete

Muligt undersøgelsesspørgsmål

Jeg vil slutte, hvor jeg startede – nemlig ved at undersøge om fagligheden i skolen opretholdes ved at inddrage mere ”leg”

Hvordan påvirker integrationen af leg og bevægelse i undervisningen børns trivsel og faglige læring i skolen?

Udeskole fremmer den faglige og didaktiske kvalitet i undervisningen

Dorthe Kirkgaard Nielsenfreelancejournalist

25. juni 2024

https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-06-2024-horsens-kommune-udeskole/udeskole-er-ikke-en-skovtur-det-er-et-undervisningsrum/4773378

Min for-viden

Jeg har endnu ikke selv stiftet bekendtskab med udeskole, men det skal afprøves i min kommende praktik. Indtil nu har jeg tænkt på udeskole som noget, man gør for at bryde med den almindelige undervisning. Derfor har jeg været nødt til at læse op på, hvad udeskole egentlig indebærer.

Danmarks læringsportal skriver om udeskolen:

Udeskole er en undervisningsmetode, hvor læring flyttes ud af klasselokalet og ind i autentiske miljøer som naturen, kulturmiljøer og samfundslivet. Det giver mulighed for at fordybe sig i tidligere gennemgået stof på en ny måde og understøtter den teoretiske viden med praktiske oplevelser. Udeskole kan tilpasses alle fag og kræver planlægning, der tager højde for faktorer som påklædning, faciliteter og brug af teknologi. Det er vigtigt at have en klar struktur og ledelse i undervisningen for at sikre et godt læringsmiljø. Udeskole kan berige undervisningen ved at tilføje ekstra dimensioner, der kombinerer indendørs og udendørs læring.

Tekstens centrale budskab

Udeskole er ikke en skovtur. Det er et undervisningsrum

Artiklen fortæller om udeskolen på Horsens Byskole, som er et struktureret undervisningsforløb, hvor elever fra 0. til 9. klasse regelmæssigt deltager i udendørs undervisning med fokus på trivsel, samarbejde og selvregulering. Ledet af udeskolevejleder Jens Gydesen, der har en diplomuddannelse i friluftsliv, foregår undervisningen over seks torsdage, hvor eleverne tilbringer hele formiddagen i naturen. Her deltager de i aktiviteter som rebbaneøvelser, der udfordrer deres evne til at samarbejde, kommunikere og støtte hinanden. Siden 2016 har udeskole været en fast del af skolens undervisning. Især 0. klasse har en ugentlig udeskoledag, hvor de først fokuserer på trivsel og senere integrerer fag som dansk og matematik i de udendørs aktiviteter. Andre klassetrin har også mulighed for at deltage i udeskoleforløb, hvor læringen gøres mere dynamisk og engagerende gennem praktiske, udendørs rammer. Dette er især gavnligt for elever, der har brug for konkrete og virkelighedsnære læringsoplevelser.

Skolens ledelse ser udeskole som en væsentlig metode til at forbedre elevernes trivsel, styrke deres sociale relationer og øge deres motivation for læring. Samarbejdet mellem Jens Gydesen og lærerne sikrer, at udeskolen tilpasses den enkelte klasses behov og understøtter både faglig og social udvikling. Naturens uformelle rammer skaber muligheder for, at eleverne kan udfordre sig selv og hinanden, bryde klassens vante dynamikker og hierarkier, og opleve en anderledes læring. Udeskole kombinerer bevægelse og læring, hvilket øger elevernes koncentration og engagement. Det er især fordelagtigt for de elever, der har det svært med traditionel klasseundervisning, da de i udeskolen kan opleve faglig succes gennem praktiske opgaver og fysisk aktivitet. For eksempel bruger skolen udeskole til at styrke svagere elever i matematik, hvor de arbejder med tal og geometriske former på en måde, der er mere legende og mindre teoretisk. Skolens ledelse og lærere har set positive resultater fra udeskoleforløbene, både i forhold til elevernes faglige præstationer og deres sociale trivsel. Eleverne lærer ikke kun fagligt stof, men også vigtige livsfærdigheder som samarbejde, ansvar og problemløsning. Dette har gjort udeskole til en uundværlig del af skolens tilbud, hvor eleverne får mulighed for at lære på måder, der rækker ud over det traditionelle klasseværelse.

Teksten i forhold til færdigheds – og vidensmål i et undervisningsfag

Udeskole fremmer den faglige og didaktiske kvalitet i undervisningen

Børne - og ungeministeriet blandt andet om undersøgelserne man har lavet om udeundervisning:

Elever med udeskoleundervisning lærer på en anden måde end ved andre undervisningsformer, men stadig med læringsmål fra Fælles Mål for de pågældende fag.  Gennem udeskoleundervisningen får eleverne praktisk forståelse for emner, de har arbejdet teoretisk med. Desuden er udeskole med til at fremme elementer i folkeskolereformen som variation i undervisningen, øget bevægelse og åben skole, konkluderer evalueringen. Undersøgelser viser at udeskoleundervisningen har en positiv virkning på trivslen hos de elever, der har deltaget i undersøgelserne i indskolingen, mens udeskoleundervisningen generelt ingen positiv effekt har på elevernes faglige niveau målt på elevernes resultater fra de nationale test i dansk, læsning og matematik.

Refleksion over egen læring

"Skoletræt" er et ord, man ofte hører om elever, der har svært ved at deltage i den daglige undervisning. Jeg oplever det selv med min 14-årige søn, som i modsætning til sin søster ikke er særlig begejstret for skolen. Han trives ikke med rutinen i at sidde på sin plads med bøger og computer fra mandag til fredag. For elever som min søn er det derfor et kærkomment initiativ at flytte undervisningen ud af klasselokalet og visualisere målene på en anderledes og mere engagerende måde. Men det er vigtigt at huske, at denne form for undervisning også kræver tilvænning for lærerne. Det indebærer en ny måde at planlægge på – ikke kun i forhold til undervisningsforløb, men også praktiske udfordringer, der opstår, når man forlader klasselokalet med dets velkendte whiteboard, computere og stikkontakter. Derudover kræver det en ekstra indsats at koordinere med forskellige instanser, hvis de skal involveres i undervisningen uden for skolens rammer.

Muligt undersøgelsesspørgsmål

Hvordan påvirker udeskole elevers motivation og engagement i læring, særligt for de elever, der oplever udfordringer med at finde interesse i traditionel klasseundervisning?

Bjerre, J. (2020). Demokrati og deltagelse. I: P. Brodersen (Red.), Didaktisk opslagsbog (s. 39–43 af 336)

(Bjerre, 2020)

Min for-viden

”Børn skal ses, ikke høres” – sådan lød det engang. Men heldigvis ikke længere. Børn skal høres, også i skolesammenhænge, hvor en gensidig respekt, samhørighed – men også deltagelse, er grundlæggende for (den gode) undervisning. Men det skaber også stadig (som jeg har nævnt før), store krav til læreren, som også skal kunne gennemskue undervisningen gennem – i dette tilfælde (fra den læste tekst) et spil, men også skal kunne håndtere de problemstillinger det kan medføre for den enkelte elev ved at ’konkurrere’, give plads, lytte og lære.

Tekstens centrale budskab

Jørgen Bjerre – Demokrati og deltagelse (Bjerre, 2020)

Teksten handler om, hvordan folkeskolen skal hjælpe eleverne med at blive aktive deltagere i et demokratisk samfund. Ifølge loven skal skolen forberede eleverne på at tage ansvar, få medbestemmelse og forstå både rettigheder og pligter i et samfund, hvor man har frihed og demokrati.

Et eksempel er Valdemar, der spiller Trivial Pursuit med sin klasse. Hans lærer, Vera, bruger spillet til at lære eleverne at argumentere og lytte til hinanden. Hun minder dem om, at det ikke kun handler om at finde det rigtige svar, men om hvordan de når frem til en fælles beslutning ved at argumentere for deres synspunkter. Valdemar er overbevist om, at Mars er den tredje planet fra solen, men han tager fejl, og hele gruppen følger hans svar. Bagefter taler Vera med dem om, hvordan de kan blive bedre til at vurdere argumenter og ikke bare følge nogen, der virker sikre.

Teksten inddrager også teoretikerne John Dewey og Hal Koch, som mener, at demokrati er en livsstil, hvor man lærer at tale sammen og lytte til hinanden. Den tyske filosof Jürgen Habermas’ ideer bliver brugt til at forklare, at når man skal diskutere noget, er det vigtigt, at man både taler sandt, følger de sociale regler og er oprigtig – altså mener det, man siger.

For at give eleverne en forståelse af demokrati kan jeg som kommende lærer lade dem læse fortællinger, som ligger langt fra deres verden. Eksempelvis kan eleverne læse "Anne Franks dagbog" for at se, hvordan det var at leve under nazisterne. På den måde kan eleverne forstå, at de demokratiske værdier, vi har i dag, ikke bare er noget, vi kan tage for givet.

Målet er, at eleverne både lærer at diskutere og finde gode argumenter, men også forstår værdien af demokrati og medbestemmelse. Én af måderne er altså ifølge teksten – Trivial Pursuit, som der spilles i denne klasse - og i stedet for at fokusere på de rigtige svar, får læreren eleverne til at arbejde sammen om at finde frem til et fælles svar. Det gør undervisningen mere levende og mindre som traditionel tavle-undervisning. Eleverne kan her lære at diskutere og lytte til hinanden. Eksempelvis får Valdemar mulighed for at præsentere sit svar, og selvom han tager fejl, lærer han af oplevelsen og bliver bedre til at vurdere argumenter. Her betyder det ikke noget at tage fejl – faktisk er det en vigtig del af at lære, fordi eleverne får lov til at eksperimentere og finde ud af tingene på egen hånd.

Teksten i forhold til færdigheds – og vidensmål i et undervisningsfag

Jørn Bjerres kapitel om Demokrati og deltagelse (Bjerre, 2020) henvender sig ikke alene til folkeskolens formålsparagraf: Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati”

Men også til vidensmålet for dette modul: ”Viden om Playful Learning i skolen i forhold skolens formål og folkeskolens fag”

Her sker playful learning gennem leg og aktiviteter, der gør undervisningen sjovere. Eleverne lærer ikke kun at tænke og tage beslutninger, men også hvordan man samarbejder og respekterer andres synspunkter.

Refleksioner over egen læring

Mine refleksioner tager udgangspunkt i min praktik, hvor jeg skulle deltage i historiedysten i en 5. klasse. Emnet var grundloven, og der var mulighed for at gå videre i dysten. Første del handlede om et digitalt maleri, hvor eleverne kunne klikke sig ind på forskellige personer, for at lære mere om deres rolle i grundloven. Det var en ’legende’ måde at tilgå Grundloven og demokrati på – som fangede elevernes interesse i langt højere grad, end en historiebog. Det digitale maler indeholdt både lydoptagelse og tekst. Min 5. klasse var så heldige, at de gik videre til sidste runde, hvor man nu skulle være kreativ – stadig med Grundloven for øje. Vi valgte at lave en kampagne – et slags skuespil, på baggrund af det vi havde lært. Jeg var spændt på forløbet, men kunne se hvor interessant man pludselig kunne gøre historiefaget ved at inddrage Playful learning.

Muligt undersøgelsesspørgsmål

"Hvordan kan historiedysten gøre det sjovere for eleverne at lære om Grundloven og demokrati, og hjælpe dem med at forstå, hvorfor det er vigtigt i dag?"

Johannes Fibiger og Uffe Lyngdal Sørensen  (Fibiger, 2022)

Teknologisk oracy: om podcast og lyd 

Min for-viden

Begrebet og definitionen af oracy, dækker det at kunne gebærde sig mundtligt i de situationer, hvor man har brug for det. Det indbefatter både at kunne holde tale eller præsentere en sag for andre og at kunne gå i dialog med andre. En podcast er en digital lyd, som er tilgængelig til streaming eller download fra internettet. Ordet er oprindeligt en sammentrækning af ordene iPod og casting, men pod har med tiden ændret betydning til Personal On Demand. Jeg har endnu til gode, at blive flittig podcast-lytter, som ellers er moderne i dag – også i skolesammenhænge.

Tekstens centrale budskab

(Fibiger, 2022) fortæller at det er en nødvendighed at der kommer fokus på mundtligheden i skolerne, for studier viser at elevernes evne til at udtrykke sig mundtligt i bestemte retoriske genre som tale, oplæg, diskussion og oplæsning ikke er gode. Fibiger sætter fokus på begrebet ’Oracy’, som handler om at tale og lytte. Dette afsnit er med henblik på den nu så populære podcast, som har været medvirkende til at genoplive radiomediet. At arbejde med podcast i skolen, er ikke blot muligheden at øve mundtligheden i at lytte, men også muligheden for at arbejde med mundtlighed som en proces i selv at udvikle en egen podcast. En lærerig, og varieret form for undervisning, som har vist sig at være god og identificerende for eleverne. Den didaktiske begrundelse for at producere podcasts i skolen, ligger i processen mere end i produktet. Læringen foregår derfor i processerne mod produktet. Podcasten er i sig selv ikke usædvanlig, da der i et godt produkt ligger både en stor motivationsfaktor, grundlag for konkret respons, fokus på udvikling og muligheder for at dele og blive hørt.  

Teksten i forhold til færdigheds – og vidensmål i et undervisningsfag

Denne tekst henvender sig i høj grad til danskfaget og mundtlighed, hvor der i Fælles Mål for danskfaget, indgår punkter som dialog, krop og drama, sprog og kultur og sprog og bevidsthed. Fibigers (Fibiger, 2022) tekst om podcast, er relevant i forhold til mit playful learning modul, fordi det er en (tidssvarende) og lærerig aktivitet for eleverne, ved dels selv at skulle producere en podcast, eller lære af en podcast. Sanser kommer i spil, kreativiteten og samarbejdet styrkes.  

Refleksioner over egen læring

Med denne tekst, har jeg også sat mig ind i den praktiske del af ’podcast-universet’, og hvordan det fungerer. Netop også med henblik på, hvordan man kan undervise i og med podcast – med en playful learning tilgang. Rent didaktisk og fagligt vil jeg gerne undersøge den analytiske tilgang til podcasten, som på mange måder kan minde om en tekstanalyse. Eleverne skal fortsat kunne analysere, reflektere og konkludere i forhold til info, komposition, personer, miljø – og i særdeleshed virkemidler. Podcasten er en spændende og varieret form for undervisning. Dels kan eleverne selv producere en podcast som en metode til at tilegne sig viden. Det kan de gøre alene eller i fællesskab, og her handler det i høj grad om at udvikle det 21. århundredes kompetencer, som bl.a. handler om at arbejde med innovation, problemløsning og kritisk tænkning. Når eleverne producerer podcasts, så bliver de nødt til at sætte sig ind i og tale om stoffet, og derved kommer de vigtige begreber i spil i både produktions- og formidlingsprocessen. Ofte er det meget motiverende for eleverne at arbejde på den måde, og de kan se meningen med at gøre sig umage, når andre skal lytte til deres arbejde. Det er helt sikkert at eleverne tilegner sig stor viden ved at producere.

Muligt undersøgelsesspørgsmål

"Hvordan kan podcastproduktion som en del af playful learning i danskfaget styrke elevernes mundtlige kompetencer og motivation for at udtrykke sig i forskellige retoriske genrer?"

Jeg vil gerne skrive om mit middelalderforløb, som jeg varetog (jeg havde selv planlagt, gennemført og evalueret) i min praktik, på en skole, som meget af tiden var 'udeskole'

Undersøgelsesspørgsmål

Hvordan kan udepædagogik og kreative aktiviteter styrke elevers forståelse af middelalderen?

Lars Bergholdt forklarer, at kreativitet og fantasi spiller sammen, hvor fantasien først udspiller sig som en indre tankeproces og senere omformes til et synligt produkt gennem kreativ skabelse. Dette synlige produkt er socialt og kan betragtes af andre, hvilket gør kreativitet til en fælles oplevelse. Naturens elementer tilbyder en rigdom af materialer, der kan bruges til sådanne aktiviteter, som for eksempel hulebyggeri, land art og kunsthåndværk, der både kan være eksperimentelle og udforskende (Bergholdt, 2019, s. 229). Forfatteren understreger, at gennem aktiviteter som disse får børn mulighed for at omdanne deres sanselige oplevelser til skabende udtryk, hvilket styrker deres evne til at forstå og bearbejde deres indtryk af verden.

Bergholdt henviser til projektet Børn og Udeliv, som viser, at børn, der er en del af naturinstitutioner, har en højere grad af ideer, hvilket forbindes med begreberne fantasi og kreativitet. En undersøgelse viste, at 58 procent af børn i naturinstitutioner var meget påhitsomme, mod kun 16 procent i traditionelle daginstitutioner. Dette peger på, at miljøer, der tilskynder til aktiv og eksperimentel leg, fremmer børns kreative udfoldelser og idérigdom.

Bergholdt gennemgår forskellige aktiviteter, der kan fremme kreativitet. Blandt disse nævnes land art, som involverer brug af naturmaterialer til at skabe kunst, der forbliver i og nedbrydes af naturen. En anden aktivitet, der nævnes, er at lave genstande af visne blade, som kan formes til kreative figurer (Bergholdt, 2019, s. 230). Andre kreative projekter omfatter fremstilling af edderkoppespindsbilleder, hvor spindet bevares ved hjælp af karton og hårspray, samt lerarbejde, der kan omfatte både slæmning af ler og brænding over bål (Bergholdt, 2019, s. 231) Bergholdt skriver, at det er vigtigt at inddrage sanserne og kroppen til disse aktiviteter.  Ved at koble den kreative proces med fysisk aktivitet, bliver oplevelsen mere helhedsorienteret og styrker barnets tilknytning til naturen og forståelsen af dens materialer. Kreativitet i naturen handler ikke nødvendigvis om at skabe noget nyt for menneskeheden, men om at give børn mulighed for at udvikle deres bevidsthed og forståelse af deres omgivelser. Aktiviteterne i naturen træner børns evne til at tænke kreativt og innovativt, hvilket bidrager til deres overordnede udvikling både individuelt og socialt (Bergholdt, 2019, s. 232)

Sissel Christensen (Christensen, 2019) skriver i kapitlet Undervisning der emmer af liv fra bogen Bæredygtig , hvordan bæredygtig undervisning kan formes ved at trække på erfaringer fra praksisnære miljøer, såsom rensdyrjægernes liv i Grønland. Christensen deler erfaringer fra sine antropologiske studier blandt rensdyrjægerfamilier i Grønland, hvor hun undersøgte forskelle og ligheder mellem formel uddannelse i skoler og uformelle læringsmiljøer (Christensen, 2019, s. 8) Hun beskriver, hvordan undervisning der, i modsætning til traditionelle klasseværelser, integrerer fysiske omgivelser som en del af børnenes læring, skaber et læringsmiljø, hvor følelser og fornuft er tæt forbundet. Christensen observerede, hvordan børn på bopladsen deltog i de voksnes daglige praksis og lærte gennem leg, der kopierede jagtens elementer, som at bevæge sig stille og skære kød rigtig (Christensen, 2019, s. 9). Christensen bemærkede også, at børnenes læring blev påvirket af de voksnes opmærksomhed og kærlighed til stedet, hvilket skabte et stærkt følelsesmæssigt engagement Børnenes færdigheder blev anerkendt gennem kælenavne som "Finde dyr" og "Ordne fisk", hvilket styrkede deres praktiske identitet og tilknytning til fællesskabet. Christensen reflekterer over, hvordan undervisning, der tager udgangspunkt i menneskets forhold til natur og fællesskab, kan skabe et læringssyn, der går ud over individualistiske og materielle mål. Hun ser inspiration i rensdyrjægernes praksis til at skabe undervisning, hvor elever lærer med naturen i stedet for blot om den (Christensen, 2019, s. 11). Dette står i kontrast til målstyringsfokuseret undervisning, hvor læring ofte bliver instrumentel og fremmedgør både elever og naturen. Teksten peger på, at en bæredygtig tilgang til undervisning bør fokusere på at skabe relationer mellem mennesker, natur og samfund. Christensen understreger, at formålet med skolen ikke kun er at tilegne sig færdigheder, men at udvikle elevernes forståelse for fællesskabet og deres rolle i verden (Christensen, 2019, s. 13) Hun argumenterer for, at undervisning kan spille en rolle i at lære elever at tage ansvar for verdens problemer ved at forbinde viden med praktiske handlinger. Christensen diskuterer også i teksten FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling som en mulig ramme for undervisning, der hjælper elever med at forstå deres indbyrdes forbundne rolle med naturen og deres omgivelser. Hun mener, at undervisningen bør tage afsæt i elevernes egne erfaringer og gøre bæredygtighed til et lokalt og konkret emne (Christensen, 2019, s. 15). Afslutningsvis fremhæver hun, at skoler kan revitalisere deres samfundsansvar ved at inddrage omverdenen og fokusere på praksisfaglighed, inspireret af antropologiske principper som tid, sted og relationer.

Jeg har lavet en PowerPoint-præsentation om middelalderen med det formål at give eleverne en anderledes gennemgang af middelalderen – og det forløb, vi skulle i gang med. Det var to klasser 3. og 4 – og jeg skulle også tage hensyn til mange elever – og hvor længe, de kunne rumme introduktionen om middelalderen. Med min PowerPoint præsentation, var der både noget visuelt og fælles inddragelse i form af spørgsmål. Jeg ønskede at skabe et forløb, hvor eleverne både kunne tilegne sig viden om historien og samtidig få mulighed for at være kreative og deltage aktivt. Mit fokus har været på at gøre materialet varieret, så det kunne vække elevernes nysgerrighed og interesse for både historie og kristendom, som var de to fag, jeg arbejdede med. I præsentationen har jeg først og fremmest givet eleverne en oversigt over tidsperioden. Jeg har også inddraget en masse fakta, som jeg tænkte kunne være spændende – og sætte historien i perspektiv til vores nutid. For at gøre middelalderen mere konkret har jeg også forklaret om hierarkiet i samfundet, så eleverne kunne forstå, hvordan folk levede på forskellige niveauer – fra kongen og adlen til fæstebønderne og tiggere. Jeg har også gjort meget ud af dagligdagen, som hvad folk spiste og drak, og hvordan de klarede sig uden moderne ting som køleskabe. Her har jeg stillet spørgsmål, som eleverne kunne tænke over og relatere til deres eget liv. PowerPoint-præsentationen har dels haft til formål at give et grundlæggende billede af middelalderen, men har også fungeret som selve undervisningsforløbet, hvor jeg har beskrevet de forskellige planlagte ting. I forbindelse med timerne udendørs, har vi lavet en middelalderret på bål, hvor vi lavede en grov grød med bærkompot. Eleverne skulle selv på bærjagt, og deltog i al madlavning. Imens maden kogte på bålet, blev der legede middelalder-lege, som også blev præsenteret i PowerPoint-præsentationen. Ligeledes var vi i vores lokale kirke, som viste sig at være en middelalderkirke, hvor vi lærte om tidstypiske tegn. Eleverne fik også et kendskab til middelalderens riddere, hvor de selv skulle lave skjold. Målet har været at skabe en balancegang mellem faglighed og kreativitet. Dels at forene skolens vision om undervisningen i det fri, og koble erfaringer til dette modul.

Forløbet blev yderligere inspireret af tankerne i Dorthe Kirkgaard Nielsens artikel Udeskole er ikke en skovtur. Det er et undervisningsrum (https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-06-2024-horsens-kommune-udeskole/udeskole-er-ikke-en-skovtur-det-er-et-undervisningsrum/4773378

Her beskrives udeskolen som en struktureret undervisningsmetode, hvor læring flyttes ud i autentiske miljøer og kobler teoretisk viden med praktiske oplevelser. Også dette har gjort sig gældende for mit undervisningsforløb.  Madlavning over bål og bærjagt i skoven, høre og lede efter tegn i middelalderkirken blev ikke blot aktiviteter, men en måde at visualisere og opleve, hvordan mennesker i middelalderen levede i samspil med naturen – hvilket eleverne også havde fået en baggrundsviden med i PowerPoint-præsentationen.  Udeskole-metoden gjorde det muligt at skabe en interesse for eleverne på en måde, som traditionel klasseundervisning ikke kan, men alligevel gav dem en faglig læring.

Et andet vigtigt aspekt, som artiklen belyser, er, hvordan udeskole kan fremme trivsel, samarbejde og samhørighed hos eleverne. Jeg oplevede selv, hvordan de fælles aktiviteter skabte en stærkere relation mellem eleverne – og os lærere for den sags skyld. Det at arbejde sammen om at finde bær, lave skjolde, bese kirke eller tilberede mad krævede både kommunikation og ansvar, og det gav plads til, at alle kunne bidrage på deres egen måde. Især elever, der normalt kan være udfordret af traditionel undervisning, trivedes i de mere dynamiske rammer. Det var klart at eleverne deltog på et helt andet plan, end havde undervisningen fundet sted i klassen.  

Bergholdt (Bergholdt, 2019) påpeger, at kreativitet i naturen ikke nødvendigvis handler om at skabe noget nyt, men om at give børn mulighed for at forstå og bearbejde deres omverden. Jeg så dette i praksis, da eleverne designede deres egne våbenskjolde. Her blev deres viden om middelalderen omsat til noget konkret og personligt (våbenskjoldene skulle symbolisere og definere dem selv) og det skabte en forbindelse mellem historisk forståelse og kreativt udtryk. Samtidig kunne de relatere middelalderens riddere – og dens historie.  

Ifølge en artiklen fra Danmarks Læringsportal tilbyder udeskole muligheder for at variere undervisningen og gøre læringsmål fra Fælles Mål mere tilgængelige og konkrete for eleverne. Det var også noget, jeg bevidst arbejdede med. Jeg ønskede, at eleverne skulle kunne sætte de teoretiske elementer i middelalderforløbet i perspektiv og koble dem til deres egne oplevelser. Der blev diskuteret hvordan vi kunne opbevare mad uden moderne teknologi, og hvordan middelalderen generelt adskilte sig fra i dag.

Jeg reflekterede også over Sissel Christensens (Christensen, 2019) tanker fra Bæredygtig, hvor hun understreger hvor vigtigt det er at skabe relationer mellem elever, natur og samfund. Forløbet gav eleverne mulighed for at forbinde deres egen hverdag med historien gennem oplevelser i naturen. Besøget i vores lokale middelalderkirke var et eksempel på dette, hvor eleverne ikke bare lærte om kristendom som et historisk fænomen, men også som noget, der er konkret og synligt i deres nærmiljø.

Sissel Christensen

(Christensen, 2019) Bæredygtig

Lars Bergholdt (Bergholdt, 2019) Udepædagogik – naturligvis! Grundbog i natur og udeliv

Dorthe Kirkgaard Nielsen - https://www.folkeskolen.dk/folkeskolen-nr-06-2024-horsens-kommune-udeskole/udeskole-er-ikke-en-skovtur-det-er-et-undervisningsrum/4773378

(Folkeskoleloven, 2020)