-       Skrivestil: Henrik Ibsen har en teknik med at give hints til, hvad der løbende sker i stykket. Find konkrete eksempler på, hvordan han gør det.

-       I skal give konkrete citater og eksempler fra teksten som dokumentation.

1. akt - Nora spiser makroner, og gemmer dem for Helmer når hun går ind i huset, Helmer bebrejder hende for pengespild:
- Nora bruger penge hun ikke har. 

1. akt - Noras møde med Fru Linde, viser hvordan Noras fremtid vil se ud, når hun går fra Helmer og børnene. 

2. akt - Fru Linde nævner for Nora, at det er besynderligt at Rank altid er på besøg.
- Ranks tilståelse for Nora

1. akt - Noras samtale med barnepigen.
- Nora forlader familien, præcis som de snakkede om.

Fabula og sjuzet stemmer over ens 
Den har en logisk indre komposition, og fremskrider kronologisk 
Den følger berettermodellen
Det er ikke tragediens mål at forherlige datiden, men at se frem ad, ryste publikum fra deres normale borgerlige tilværelse, og skildre emner som had, skæbne, skyld og livets mening. 
 

Hvis dramaet havde været et digt eller en roman, ville Noras “pligt” til at handle måske ikke komme lige så meget til udtryk, da man i romaner har mere frihed til at have monologer og indre diskussioner. Fordelen ved at skildre præcis dette tema i et drama er, hvordan spændingsniveauet og relationerne på bliver nødt til at udvikle sig på et bestemt niveau/bestemt hastighed. Dramaer indeholder konflikter (det gør sig f.eks. ikke nødvendigvis gældende for poesi), hvilket gør det nødvendigt at handle. Dette er netop temaet i “Et Dukkehjem”, at man skal handle, man skal tage styring i sit eget liv, man har selv ansvar for sit eget liv. 

Hvor man i romaner etc. kunne have lange, velformulerede monologer, må man i dramaer oftere ty til dialoger, hvilket må ende i handlinger og reaktioner.

Meddelelse: penge, jul. 

Kontekst: det er i december måned, 

Mand og kone snakker. 

Regulerende sproghandlinger: ”Ingen gæld! Aldrig låne!”. 

Sandhedsmaksime: Nora skjuler sine makroner og lyver, da hun siger, at hun ikke har spist makroner ”Ikke engang gnavet en makron eller to?” ”Nej, Torvald, jeg forsikrer dig virkelig”. 

Facework: Helmer: ansigtstruende: ”Ingen gæld! Aldrig låne!” og ansigtsdæmpende: ”Så, så, nu skal ikke lille sanglærken hænge med vingerne” og ”(rækker hende nogle sedler)”. 

Nora: ansigtsdæmpende. 

Transaktioner: forældrejeg = Helmer og barnejeg = Nora, ”Ingen gæld! Aldrig låne!” og ”(rækker hende nogle sedler)”. 

Undertekst: asymmetrisk forhold, for eksempel pga. transaktionerne. 

Regibemærkninger:  ”Jeg sparer dog virkelig alt, hvad jeg kan. (Ler)”.   

 

Sidste samtale mellem Nora og Helmer: 

Meddelelse: deres forhold, dilemmaet som brevet har startet, 

Kontekst: brevet 

Mand og kone snakker

Indirekte regulerende: Nora siger jeg elsker dig, og derfor skal Helmer også elske hende. 

Selvfremstillende: Nora siger jeg elsker dig, for at fremstille hende selv godt. 

Facework: Nora: ansigtstruende ”I har aldrig elsket mig” og fordi sædvanlige roller er byttet om. 

Transaktioner: forældrejeg = Nora og barnejeg = Helmer

Funktion: Nora repræsentere tidens kvinders udvikling, fra hjemmegående overklassefrue, der er “til pynt”, til fri kvinde der gør op med traditionerne og det undertrykkende patriarkat. Samtidig repræsentere Nora også den naivitet som nogle kvinder i hendes situation har i forhold til de udfordringer de møder i frigørelsen.

Funktion: Helmer repræsentere det konservative, stolte og traditionsbundne og dermed også det patriarkat som Nora lever under. Han bliver dermed en kontrast til Noras brud med traditionerne

Funktion: Fru Linde repræsentere en anden kvinde i denne tid. En kvinde hvis omdrejningspunkt er hendes ægteskabelige tilstand. Samtidig ønsker hun et job og tager situationen i egen hånd. 

Funktion: Doktor Rank har den funktion, at han er den sidste chance Nora har for at få hjælp til at tilbagebetale sin gæld udefra. Efter Nora ikke vælger at spørge Doktor Rank om hjælp, da han erklærede sin kærlighed til hende, viser det at Nora ikke endnu engang vil skylde en mand noget og tager hendes problem i egen hånd. 

Funktion: Er med til at skabe den konflikt, der er med til at få Nora til at indse at hende og Helmers ægteskab ikke er godt for hende. Krogstad er med til at skabe fokus på Nora og Helmers ægteskab, og presser på så konflikten mellem dem starter. 

Funktion: Med til at understrege Helmer og Noras sociale status

“Et Dukkehjem” (1879) af Henrik Ibsen foregår i det moderne gennembrud.
Tidsperioden viser sig bl.a. i de gammeldags traditioner og skikke omkring juletiden, hvor børnene bl.a. ikke må se juletræet før om aftenen (Nora: “Gem juletræet godt, Helene. Børnene må endelig ikke få se det før iaften, når det er pyntet.” AKT 1).

Dramaet er et eksempel på et opgør med den forhenværende periode, romantikken, og biedermeierkulturen. I historien gør Nora op med den kvindeundertrykkelse, som hun lever under i sit ægteskab med Helmer:
AKT 1 - Romantikken:
Idyl.
Borgerligt Biedermeier miljø.
Nora er “pyntegenstanden”.
AKT 2 - Opgør:
Nora begynder sin udviklingsprocess.
Begynder at blive selvstændig.
AKT 3 - Moderne tid:
Noras opgør med Thorvald. Kvindefrigørelse.

 

Nora er skuespillets hovedperson, en ung borgerlig husmoder der er gift med en bankdirektør. Nora er den i teaterstykket der gennemgår den største udvikling. Historien finder sted under julen, og strækker sig over tre dage. I første akt virker Nora ufatteligt lykkelig for både mand og børn. Men da hun bliver konfronteret af handlinger og folk fra fortiden bliver hun tvunget til at se sig selv i øjnene og finde ud af om den muntre og lidt barnlige Nora som man så i starten egentlig er den hun er eller om det er en facade hun har påført sig igennem de 8 år hun har været gift til Helmer. Nora boede tidligere sammen med sin travle far. I skuelspillet høre man om hvordan Helmer og Noras far er meget ensartede. Både på deres måde at være på generelt og overfor Nora. De behandler hende begge to som en lille pige der ikke skal høres. De er begge meget konservative, travle og påståelig mænd. Som mener at deres egne meninger er de eneste rigtige. Nora er en utroligt udadvent karakter der sørger for alle i sit liv, og har bla. Reddet sin mands liv. Nora bliver set meget ned på og bliver tit sat i en boks som en dum og uvidnene barn. Men det er ikke helt tilfældet. Nora er ufatteligt snedig og klog. Hun gør ting for alle andre end sig selv. Det kan man bla. Se på side 13, hvor Nora har købt gaver til alle andre end sig selv og da hun bliver spurgt indtil hvad hun ønsker sig svare hun “...>>Å pyt; til mig! Jeg bryr mig slet ikke om noget.<<...” [1]og da hun fortæller om hvordan hun reddet sin egen mands liv ved at gå bag om hans ryg, skrive en falsk signatur fra sin far og være okay med at ofre sin ære for at Helmer ikke skal føle sig svag. Hun bruger 8 år af sit liv på at påtage sig en rolle for at tilfredstille sin mand, selvom hun ingen anderkendelse får for det. Hun bringer det også til bordet på side 99 i akt 3 hvor Helmer prøver at redde ægteskabet. “…>>Jeg skulde gladelig arbejde nætter og dage for dig, Nora, -bære sorg og savn for din skyld. Men der ingen, som ofrer sin ære for den, man elsker<<…” “…>>Det har hundrede tusind kvinder gjordt<<…” I denne akt har Nora besluttet sig at forlade sin mand, grundet at det ”vidunderlige” ikke skete. Nora har i lang tid håbet på at dagen Helmer ville åbne brevet fra Krogstad ville han opgive sin ære for hende 

[1] Et dukkehjem – Henrik Ibsen side 13 linje 34.