​

• Særlige vidensmæssige forudsætninger?​

• Særlige sociale og etiske kompetencer?​

• Særlige erfarings- og handlingsorienterede kompetencer?​

Vi taler om, hvorvidt vi hælder til undervisning om eller for bæredygtighed og kommer frem til følgende opdeling:

• Undervisning for bæredygtighed kan nemt blive pådyttende, hvor vi moraliserer eleverne ift. hvad der er rigtigt og forkert. Dette føler vi ikke vores fag skal.

• Undervisning om bæredygtighed giver mulighed for at oplyse eleverne om forskellige fakta, således de selv kan afgøre, hvad der er rigtigt og forkert.

Uddybning herunder:

Undervisning om bæredygtighed handler om handlekompetence, at de studerende kan undervise eleverne, så de bliver handlekompetente.

Det kræver også at de studerende har afprøvet aktiviteter fx. at komme ud og opleve naturen, samt reflektere.

Undervisning for bæredygtighed med sigte mod handlekompetence og det brede dannelsesideal (det rummer både kultur og natur)- argumentere og træffe beslutninger ud fra naturfaglig viden. I et klasserum med plads til diskussion uden at være påduttende. Der er et demokratisk afsæt og moraliserende afsæt. Det skal være demokratisk.

En opmærksom på at naturvidenskab er andet end løsninger, men også viden i grundforskning. Dette skal også have fylde i undervisningen.

Det erfaringsmæssige og kropslige er vigtig. Æstetisk naturfagsundervisning.

Bæredygtighed er ikke blot et tema en gang i undervisningen (i naturfag), men et perspektiv, som går igen i flere temaer.

Nogle kollager er godt inde i det, men vi trænger til at arbejde mere i dybden med det som faggruppe. Vi håber/ ser frem til at det bliver en del af NAFA temapakkerne.

Det handler også om "undervisningsblokke" på læreruddannelsen. Der er brug for frihed til at lave hele eller flere dage sammen.

Det gælder også samarbejde med kollegaer fra andre fag i tværfaglige temaer. Samarbejde og inddragelse af eksterne læringsmiljøer. Der skal også være forberedelsestid til at kvalificere undervisningen, og evt. CO-teaching.

whole school approach kræver at vi reelt samarbejder med andre fra UCL fx. kantine, facility service for at arbejde med autentiske problemstillinger.

Grøn dannelse sender et helt forkert signal med et fokus på naturfag. Hvad står begrebet for? Har vi den samme defenition? Vi mangler en konsensus om hvad bæredygtighedsundervisning er på læreruddannelsen.

Der er også praktiske udfordringer ifht. naturfagslokaler som reelt set ikke er laboratorier. (manglende gas og vand).

Dannelsen foregår i en globaliseret tidsalder i en environmental challenge.

Etikken i fagene er forbundet til bæredygtigheden igennem multikulturelle perspektiver. De studerende skal opnå evne til:

• Critical thinking

• Communicative competence

• Creativity

• Collaboration

De skal arbejde projektorienteret og tværfagligt til en verden, der forandrer sig.

Transnational, interkulturel kulturundervisning (superdiversity).

Materiale: Plantastica - et spil på CFU. Dette giver max point på tysk og kan spilles på andre sprog.

viden.ncff.dk: Pixi om interkulturel kompetence

De studerende skal undersøge nuværende tiltag/initiativer og på et begrundet grundlag komme med 3 bud på, hvordan UCL kan 'gøre det bedre' i et bæredygtighedssigte.

Forløbet bygger på den matematiske problembehandlingskompetence og modelleringskompetence sammen med færdigheder som generelle beregninger, fremskrivninger, behandling af data osv. Matematiks udfordring er generelt, at der er fare for, at vi udelukkende bliver et beregningsværktøj.

Det kan munde ud i konkrete forslag til Facility Service samt ophæng af beregningers resultater på initiativers besparelser på Campus.

Key-Words:

Boundary-objects

Boudary-crossing

Generel bekymring over det normative aspekt ved bæredygtighed - hvordan vil dette komme til at se ud i en given undervisning, hvis der studieordningsmæssigt indskrives krav om at skulle undervise i bæredygtighed på en bestemt måde - (hvis "der skal distribueres en bestemt holdning)

• Mulighed for æstetisk oplevelse af bæredygtighed ifht. det socio-emotionelle domæne

• at bæredygtighed bliver vedkommende for de studerende --> kan vi inden for vores fag opøve/-elske handlekompetence. ISÆR så de studerende - og eleverne - ikke oplever mismod og opgivenhed

• sprog og litteratur kan være en vinkel, hvor danskfaget kan byde ind i bæredygtighedstema/-udfordring. Den sproglige vinkel - hvilke konnotationer/metaforer mv. (tropologi) - retorik/diskursanalyse - omgiver diverse begreber - herunder etymologiske undersøgelse af de begreber, der anvendes omkring klima mv.

• dansk som tværfaglig samarbejdspartner

• Mulige emner/tekster/: Ørsted: Aanden i Naturen, HCA: Klokken Universalromantik, Panteisme, Cli-fi, malerier, nyere klima-litteratur, hvad er kunstnerens/kunstens rolle (politisk kunst, igangsætter af bevægelser eller opfanger af "tidens tegn" og underkaster i værker disse en æstetisk behandling)? Øko-kritikken. Stedsbaseret læsning? Literacy-begrebet koblet sammen med bæredygtighed set i et kritisk perspektiv. Blik for verdensvendthed.

Undervisning om eller for bæredygtighed?

• fokus på undervisning i bæredygtighed som modus - ikke så dikotomisk en opfattelse

Nødvendige undervisningskompetencer?

opdatering på det begrebslige (DSN), kompetenceudvikling (SDU - hvordan arbejder man i folkeskolen ifht. bæredygtighed? v. Center for Grundskoleforskning? Mulighed for at afsøge litteratur/lave review?) Nordisk netværk for økokritik (Stine lægger hovedet i blød...) Cecilie: fag fra uni, fra universalromantik til øko-kritik. Gennemføre undersøgelser i folkeskolen - hvordan arbejdes der med bæredygtighed i skolen lige nu?

Barrierer for bæredygtighedsundervisningen?

• hvad er det for en definition af bæredygtighed, vi arbejder med? Mudret diskurs...

• Hvordan kan vi give de studerende handleperspektiv og ikke magtesløse (formodet indstilling til emnet bæredygtighed, idet de fra folkeskole og ungdomsuddannelser allerede har beskæftiget sig med temaet)

Andet:

• kan bæredygtighed kobles til fagets formål i folkeskolen? (historisk, etisk, æstetisk)

• dagens vigtigste input: Neologisme v. Stine: Klimabånd

Vi vil gerne have at ledelsen fastsætter rammer til et fælles, tværfagligt forløb om bæredygtighed med deltagelse af undervisningsfag og pædagogiske/grundfag, fx på 4. årgang.

Natursyn (uden for et specifikt fag, filosofisk)

Social bæredygtighed

Bæredygtighed som tværfagligt projekt

Børneperspektiver på bæredygtighed

Dunkel pædagogik

Miljølæring

Epokale nøgleproblemer

Kollapsologi - Pedagogies of collapse

Feministisk bæredygtighed

Undervisning om eller for bæredygtighed

Mulighed for tværfaglig undervisning i fremstillingen af en musical, hvor indholdet omhandler bæredygtige problematikker.

Have et ressourcekorps af undervisere, ligesom i SustainComp, man kan samarbejde med. Så alle ikke skal bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at få bæredygtighedsdimensionen ind i undervisningen. Afsætte faste fag/forløb i semesterplanen, hvor tværfaglige forløb indtænkes.

Natur og udeliv: Være i naturen. Opleve glæden ved at være i naturen. Forholde sig til naturen. Sanser naturen. Friluftsliv

Det følelsesmæssige perspektiv: Studerende skal sætte sig alene et sted i uderummet og sanse rummet. Tale til naturen og være i naturen.

Hvordan kan vi passe på naturen?

Socioemotionelle: Forholde sig til verdensmål.

Opgave: De studerende skal forholde sig til hvordan de forholder sig til bæredygtighed.

Det kognitive: Bevidsthed om hvordan vi anvender materialer. Affaldssortering, holdbarhed. Naturens materialer

Adfærdsmæssig adfærd:

Handlingsperspektiv

Bruger rester. Affaldssortere

Nødvendige undervisningskompetencer

Barrierer for bæredygtighedsundervisningen:

Det er problematisk at vi ikke har affaldssortering i vores faglokaler.

At have mod til at skabe undervisning, hvor fornemmelser og væren i bæredygtige fællesskaber med mennesker og natur får plads.

Gøre op med det skolske kultursyn på uddannelse/undervisning.

UV-kompetence

Evne til at rumme det hele liv i en undervisning, der skaber rum til en ”fordybende væren” (vertikal), der skaber udsyn til nye måde at være i fællesskaber.

Barrierer

En undervisning, der er læringsmålsstyret, med fokus på output.

Det skolske syn på uddannelse.

Manglende tværfaglige muligheder i skolen.

Undervisning om og for?

Undervisning i og fra bæredygtighed (livsfællesskaber og fælles erfaringer).

Fx. Hvad er bæredygtighed? - Svar: at give mod på livet

Fx. Undgå at lægge ansvaret på os, de unge og eleverne

Fx. at give handlekompetence og forandringskomptence

Fx. at give håb

De enkelte fags bidrag:

-        Idehistorie/filosofisk – bidrager med sprog, opklaring og oplysning, hvad ligger der i ansvar, opdagelse og pædagogik

-        Samfundsfag – aktør og struktur – PØK – især økonomiske strukturer

-        Historie – kompetencer til at begå sig i verden – historiebrug (Masser af frelsthed – fx vi må ikke spise kød) -kildekritik-

-        Kristendomskundskab – Eksistentiel – hvad er det gode liv – Hvad er et menneske i verden – Gudssyn og menneskesyn i de forskellige traditioner - +?

Forståelse og ansvar i forhold til eleven, mennesket, samfundet

Vi mangler kompetencer i at arbejde med angst i forhold til de studerendes angst samt lærerens arbejde med elevens angst

Vi ønsker at arbejde med håbets pædagogik - og meget andet