<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title> by kristian uhd</title>
      <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2014-12-03 20:57:33 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-07-26 06:43:14 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Leonardo da Vinci</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183022</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 08:51:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183022</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Michel de
Montaigne

</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183042</link>
         <description><![CDATA[<p><b>Michel de Montaigne</b>&nbsp;</p><p>(<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/28._februar">28. februar</a><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1533">1533</a>&nbsp;–&nbsp;<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/13._september" style="font-size: 13px;">13. september</a><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1592" style="font-size: 13px;">1592</a><span style="font-size: 13px;">) var en&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Frankrig" style="font-size: 13px;">fransk</a><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Ren%C3%A6ssancen" style="font-size: 13px;">renæssance</a><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Humanisme" style="font-size: 13px;">humanist</a><span style="font-size: 13px;">, der grundlagde&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Essay" style="font-size: 13px;">essaygenren</a><span style="font-size: 13px;">. Montaigne fik en utraditionel opdragelse uden prygl og lærte på faderens foranledning at tale&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Latin" style="font-size: 13px;">latin</a><span style="font-size: 13px;">, før han blev undervist i&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Fransk_(sprog)" style="font-size: 13px;">fransk</a><span style="font-size: 13px;">. Fra&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1557" style="font-size: 13px;">1557</a><span style="font-size: 13px;">&nbsp;til&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1571" style="font-size: 13px;">1571</a><span style="font-size: 13px;">&nbsp;var han dommer i&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Bordeaux_(by)" style="font-size: 13px;">Bordeaux</a><span style="font-size: 13px;">, og i&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1581" style="font-size: 13px;">1581</a><span style="font-size: 13px;">&nbsp;–&nbsp;</span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1585" style="font-size: 13px;">1585</a><span style="font-size: 13px;">&nbsp;var han byens borgmester.</span></p><p>Han har ikke kun skrevet i essaygenren, han har også skrevet musikalske fantasier, han holdte sig ikke på et emne i længere perioder ad gangen, han fulgte heller ikke reglerne til hvordan en tekst skulle blive skrevet, altså han skrev i nuet som det passede ham. han var en af de første som sådan rigtigt skrev som sig selv, andre ting der adskiller ham fra forfattere er at i hans tekster beskriver, beretter, opfordrer og filosofere, med sine egne meninger</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/47029200/fd36a70d226642caafec48161b568f8ae2174c7b/a96782f7616b6199d8592b703e5f50b4.png" />
         <pubDate>2015-03-05 08:51:41 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183042</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tycho Brahe</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183086</link>
         <description><![CDATA[<p>- Thyge Ottesen Brahe, oftest kaldet Tycho Brahe, <span>14. december 1546 – 24. oktober 1601. Han blev født i Skåne </span>på Knudstrup (Knutstorp) uden for Landscrone og døde i Prag (Bøhmen), hvor han er begravet i Teyn-kirken. <span style="font-size: 13px;">Fornavnet "Tycho" er en latinisering af det danske Thyge.</span></p><p>Tycho Brahe var en dansk astronom og han betragtes som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Krateret Tycho på Månen og krateret Tycho Brahe på Mars er opkaldt efter ham.</p><p>Tycho Brahes mest betydningsfulde indsats var, at han indså, at fremskridt i astronomien forudsatte systematiske observationer nat efter nat, og at det krævede instrumenter med den størst mulige nøjagtighed. Med dette for øje opførte han observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund og havde som assistent sin søster Sophie Brahe. </p><p>Tycko havde d. 24. oktober været til middag hos en af sine venner - Peter Vok Von Rosenberg, men blev her syg under middagen, måske af en urinvejsinfektion. <span>En retsmedicinsk undersøgelse i 1901 af Tycho Brahes skæg fandt en forholdsvis høj koncentration af<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Bly"> </a>bly og en meget høj koncentration af kviksølv.</span></p><p><span>Man havde en teori om at Tycho havde behandlet sig selv med et kviksølvholdigt </span></p><p><span>og at han, da det ikke virkede, døde af enten en prostataforstørrelse eller af kviksølvforgiftning.</span></p><p>Så teorien om kviksølv forgiftnigen blev hurtigt almindelig.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/57066257/3536fa56160123c107501fa5401767677a66fb42/fc569618f4304f9a2031e117821fa775.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 08:52:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183086</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hans Christensen Sthen </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183292</link>
         <description><![CDATA[<p>Hans Christensen Sthen var født i Roskilde år 1544 og han døde i 1610 på Malmø.

Han studerede i København og blev efter afsluttet eksamen som 21-årig rektor for latinskolen i Helsingør.
</p><p>Hans Christensen Sthen var ikke kun kendt som digter, men også
som skolemand og præst. 

Om hans opvækst ved vi kun, hvad han fortæller i et
</p><blockquote><span style="font-style: normal;">digt, at han tidligt blev forældreløs:</span>  „<i>skaf-fet mig gode Venner
baade vde oc hiemme, / Som mig til det beste skulle fordre og fremme“,  </i><span style="font-size: 13px; font-style: normal;">dvs. at han blev holdt sig til bogen og gjorde karriere.</span></blockquote><p>Året efter byttede han dette hverv med stillingen som kapellan ved Sankt Olai

Kirke; i en periode forenede han begge embeder. I 1581 fik han magistergraden ved universitetet i København, og i 1583 blev han en del af byrådet i Malmø og velaflagte embede som sognepræst ved Sankt Petri i Malmø og provst over Oxie herred, hvorfra han i 1607 tog sin afsked.

</p><p>Hans Christensen Sthen var den første dansk salme skriver, hvilket var
vigtigt da man skulle have salmer mm. På dansk og ikke længere på latins,
derfor lavede Hans Christensen Sthen det først bønne- og salmebog på dansk. </p><p>Han var den første til at samle alle samler og bønner i en bog.</p><p>Sthen deler Palladius' grundsynspunkt på bønnen, at vi med den ikke får, hvad vi beder om, men hvad Gud vil give os, for han ved, hvad der tjener os bedst; men han adskiller sig ved at tilføje nogle betingelser, som skal opfyldes for at kvalificere bønnen.&nbsp;</p>]]></description>
         <enclosure url="http://adl.dk/adl_pub/images/ff_foto/snhn_foto.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 08:54:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183292</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183433</link>
         <description><![CDATA[<p>Leonardo di ser Piero da Vinci var maler, billedhugger, arkitekt, ingeniør, opfinder, botaniker og anatom. Leonardo da Vinci betragtes som et klassisk renæssancemenneske og geni.</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/57066193/dda712ef8d7c4717023ade3ddcd4221289905fcc/7906c8087b70d77d0f637448e8928c6a.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 08:55:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183433</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Shakespear</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183472</link>
         <description><![CDATA[<p>Biografi:</p><p>William Shakespeare antages at være født den 23 april 1564. Han døede den 23 april 1616. Shakespeare er blevet en kæmpe kunstner fordi hans værker har været meget store. Hans værker har været kendt for at have kærlighed, had, liv og død. Hvor hans værker er blevet gengivet i snart mange år. </p><p>William Shakespeare har skrevet 154 sonetter og 34 skuespil. I </p><p>Værker:</p><p>han skrev i alt 34 skuespil (1585-1613)</p><p>ROMEO OG JULIET </p><p>stor ståhej for ingenting</p><p>andre ikke så populære værker er: Købmanden i Venedig</p><p>han skrev også en masse digte</p><ul><li><b>Tragedierne</b><ul><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Titus_Andronicus&amp;action=edit&amp;redlink=1">Titus Andronicus</a></i>&nbsp;(1593)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Romeo_og_Julie">Romeo og Julie</a></i>&nbsp;(1595)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Julius_C%C3%A6sar_(skuespil)&amp;action=edit&amp;redlink=1">Julius Cæsar</a></i>&nbsp;(1599)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Hamlet">Hamlet</a></i>&nbsp;(1601-03)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Troilus_og_Cressida">Troilus og Cressida</a></i>&nbsp;(1602)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Othello_(skuespil)">Othello</a></i>&nbsp;(1604)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Macbeth">Macbeth</a></i>&nbsp;(ca. 1605-06)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Kong_Lear_(tragedie)">Kong Lear</a></i>&nbsp;(ca. 1605-06)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Timon_fra_Athen&amp;action=edit&amp;redlink=1">Timon fra Athen</a></i>&nbsp;(ca. 1605-08)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Antonius_og_Cleopatra&amp;action=edit&amp;redlink=1">Antonius og Cleopatra</a></i>&nbsp;(1607)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Coriolanus_(skuespil)">Coriolanus</a></i>&nbsp;(1608)</li></ul></li></ul><ul><li><b>Komedierne</b><ul><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Tvillingerne">Tvillingerne</a></i>&nbsp;også kaldet&nbsp;<a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Forvekslinger&amp;action=edit&amp;redlink=1">Forvekslinger</a></li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=De_to_herrer_fra_Verona&amp;action=edit&amp;redlink=1">De to herrer fra Verona</a></i>&nbsp;(1594)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trold_kan_t%C3%A6mmes&amp;action=edit&amp;redlink=1">Trold kan tæmmes</a></i>&nbsp;(ca. 1594-98)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/En_sk%C3%A6rsommernatsdr%C3%B8m">En skærsommernatsdrøm</a></i>&nbsp;(1595)</li><li><i>Købmanden i Venedig. Se handlingen under&nbsp;<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Shylock">Shylock</a></i>&nbsp;(1596)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Stor_st%C3%A5hej_for_ingenting&amp;action=edit&amp;redlink=1">Stor ståhej for ingenting</a></i>&nbsp;(ca. 1598-99)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Som_man_behager&amp;action=edit&amp;redlink=1">Som man behager</a></i>&nbsp;(1599)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Helligtrekongersaften_(skuespil)">Helligtrekongersaften</a></i>&nbsp;(ca. 1600-01)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/De_lystige_koner_i_Windsor">De lystige koner i Windsor</a></i>&nbsp;(ca. 1600-01)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=N%C3%A5r_enden_er_god&amp;action=edit&amp;redlink=1">Når enden er god</a></i>&nbsp;(1602)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Lige_for_lige&amp;action=edit&amp;redlink=1">Lige for lige</a></i>&nbsp;(1604)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Elskovs_g%C3%A6kkeri&amp;action=edit&amp;redlink=1">Elskovs gækkeri</a></i></li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Perikles">Perikles</a></i>&nbsp;(ca. 1606-08)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cymbeline&amp;action=edit&amp;redlink=1">Cymbeline</a></i>&nbsp;(1610)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Stormen">Stormen</a></i>&nbsp;(ca. 1610-11)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Vintereventyret&amp;action=edit&amp;redlink=1">Vintereventyret</a></i>&nbsp;(1611)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=De_to_%C3%A6dle_sl%C3%A6gtninge&amp;action=edit&amp;redlink=1">De to ædle slægtninge</a></i>&nbsp;(ca. 1610 – regnes blandt&nbsp;<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Apokryfer">apokryferne</a>)</li></ul></li></ul><ul><li><b>Historiske skuespil</b></li><ul><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_VI,_del_1&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik VI, del 1</a></i>&nbsp;(1590-92)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_VI,_del_2&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik VI, del 2</a></i>&nbsp;(1590-92)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_VI,_del_3&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik VI, del 3</a></i>&nbsp;(1590-92)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Richard_III_(skuespil)">Richard III</a></i>&nbsp;(1592)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Kong_Johan&amp;action=edit&amp;redlink=1">Kong Johan</a></i>&nbsp;(1594)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Richard_II_(skuespil)&amp;action=edit&amp;redlink=1">Richard II</a></i>&nbsp;(1596)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_IV,_del_1&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik IV, del 1</a></i>&nbsp;(1597)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_IV,_del_2&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik IV, del 2</a></i>&nbsp;(1597)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_V_(skuespil)&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik V</a></i>&nbsp;(1599)</li><li><i><a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Henrik_VIII_(skuespil)&amp;action=edit&amp;redlink=1">Henrik VIII</a></i>&nbsp;(ca. 1613)</li></ul></ul><div>William Shakespeare har haft stor indflydelse på det engelske sprog med henblik på vendinger og talemåder.</div><div>Han har også hat stor indflydelse på teater verdenen. Før Shakesspeare' tid så man ikke kærlighed som et værdigt emne i en tragedie, det var hans værk "Romeo og Julie" med til at hjælpe det på vej.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/57066636/1e00de167a1f235a3cf28ecf0cdcc002e2d36d51/b3fe726d99c7488e19359fbc1ac9f06c.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 08:55:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183472</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183481</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 08:55:56 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183481</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tycho Brahe- første år af hans liv</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183560</link>
         <description><![CDATA[<p>-en fremtid som statsmand<br>-&nbsp;skolens vigtigste fag latin og grammatik<br>-undervisning i dans, fægtning og ridning.</p><p>Skolen og privatundervisningen gjorde adelens børn parate til at kunne klare sig ude i Europa (i 1500-1600-tallet). </p><p>Det har været hårdt for eleverne, for de blev straffet for at være dovne eller uopmærksomme med en gang prygl. Man lagde meget vægt på disciplin i </p><p>latinskolerne. Disciplin er et latinsk ord og betyder faktisk “lærdom og tugtelse”.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 08:56:47 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183560</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nicolaus Kopernikus</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183741</link>
         <description><![CDATA[<p>var en polsk astronom.&nbsp;</p><p>Født i Toruń d 19 februar 1473 og døde den 24 maj 1543.&nbsp;</p><p>Han var af en velstående og indflydelsesrig slægt.</p><p>Som ti-årig mistede han sin far.</p><p>Han lærte græsk og oversatte græske digte til latin.</p><p>Udnævnt til kannikved, hvilket sikrede ham økonomisk resten af livet.</p>Overordnet var han var embedsmand, astronom og læge. <div>I gamle dage troede de fleste på <span>Ptolemæus' model af universet med en ubevægelig, central jord.</span></div><div><span><br></span></div><div><span><br></span></div><div><span>Hvorfor er han kendt? Hvad gjorde han?</span></div><div><span><br></span></div><div>Nicolaus Kopernikus er kendt, fordi han kom på teorien om, at solen er centrum og at alle planeter kredser om solen.</div><div>Han var ikke meget for at dele sine tanker, og han udgav først sin bog om sine tanker lige før han døde. </div><div>Hans teorier var ikke helt korrekte (der var nogle ting der ikke passede helt), men hans bog fik mange videnskabsmænd til at tænke videre over universet og nogen mener derfor, at hans arbejde startede videnskabens store fremgang.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/47029231/16417c7ab3ac74cadeb36f829a53f7d4c5b78834/d284edef56640067c2945e9d3a90bfc6.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 08:58:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183741</guid>
      </item>
      <item>
         <title>manuskripter</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183941</link>
         <description><![CDATA[<p><h3><p>En stor del af Leonardos noter er bevaret, fordi man troede, han 
skrev i kode. Af frygt for at miste noget vigtigt, turde man ikke brænde
 hans papirer lige efter hans død. Da man havde tydet hans notesystem, 
var papirerne blevet arkiveret, og de er derfor bevaret, som man kan se 
dem i dag.</p>
<p>Noterne er ikke skrevet i kode, men Leonardo var venstrehåndet og 
skrev "baglæns", dvs. fra højre mod venstre, som det også kendes fra 
orientalske skriftsprog. Hertil kommer, at Leonardo kunne samle flere 
korte ord til et ord og tilfældigt opdele lange ord i flere dele. Heller
 ikke punktum og komma er blevet anvendt, og når hertil kommer, at en 
enkelt side kan indeholde noter om flere forskellige emner, er det 
yderst vanskeligt for den almindelige læser at få et sammenhængende hele
 ud af noterne.</p>
<p>Grunden til, at Leonardo gjorde det svært for andre at tyde hans 
noter, har formentlig været et forsøg på at bevare sine ideer for sig 
selv, da det netop var disse, han skulle "leve" af. Også i de 
konstruktionstegninger, han lavede, var der bevidste fejl, således at 
andre, som måtte komme i besiddelse af tegningerne, ikke bare kunne 
eftergøre konstruktionerne.</p><br></h3></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 08:59:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52183941</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tycho Brahe&#39;s dage</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184608</link>
         <description><![CDATA[<p>Tycho Brahe var også<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Astrolog"> astrolog</a>. Ifølge hans astronomiske beregninger var 32 dage af årets dage ulykkebringende. Man burde ikke gifte sig, flytte eller indgå en handel på disse dage. . Deraf begrebet en Tycho Brahes-dag – en dag, hvor alting går én imod.<br></p><p>Desuden skulle han have regnet sig frem til, at der var fire særligt heldige dage, nemlig<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/26._januar"> </a>26. januar, 9.<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/9._februar"> </a>februa , 10. februar og 15.juni. <br></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:05:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184608</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Leonora Christina</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184666</link>
         <description><![CDATA[<p><b>Født: 8. juli 1621, Frederiksborg slot, Hillerød kommune</b></p><p><b>Død: 16. marts 1698, Maribo</b></p><p><b>ægtefælle: Corfitz Ulfeldt (g. 1636) gift som 15. årig. han var 15 år ældre end leonora</b></p><p><b>Forældre: Christian 4., Kristen Munk</b></p><p><b>Bøger:Jammers MInde, Leonora Christinas "Jammers minde"</b></p><p><b>børn: leonora fik sit første barn da hun var 16 år gammel. Efterfølgende fik hun 15 børn. 10 børn med Corfitz Ulfeldt, de andre børn er ukendte </b></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:05:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184666</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Tycho Brahe - Stella Nova </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184965</link>
         <description><![CDATA[<p>At Tycho Brahe valgte astronomien som livs opgave, skyldtes et ejendommeligt tilfælde: En aften i november 1572 iagttog han på<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Herrevad">&nbsp;</a>Herrevad i Skåne en ny, stærkt lysende<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Stjerne_(astronomi)">&nbsp;</a>stjerne i<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Stjernebillede"> </a>stjernebilledet Cassiopeia i<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/M%C3%A6lkevej"> </a>Mælkevejen. Da det siden<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Menneskets_oldtid">&nbsp;</a>oldtiden var en alment accepteret lære, at stjerneverdenen var uforanderlig, søgte andre iagttagere at bortforklare fænomenet ved at påstå, at dette<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Himmellegeme"> </a>himmellegeme måtte befinde sig i<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_atmosf%C3%A6re"> </a>Jordens atmosfære.</p><p>Ved nøjagtige målinger kunne han imidlertid afvise det i<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/1573"> </a>1573 i bogen De Nova Stella. Det er her betegnelsen en nova stammer om en pludseligt opflammende stjerne </p><p>Tycho Brahe skrev sine astronomiske værker på latin; han<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Digt"> </a>digtede også på dette sprog.</p><p>Det var dog ikke kun astronomi og digtning, der optog ham. Sammen med sin morbror Steen Clausen Bille byggede han<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Danmark"> </a>Danmarks første<a href="http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Papirm%C3%B8lle&amp;action=edit&amp;redlink=1"> </a>Papirmølle på<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Herrevad"> </a>Herrevad i Skåne og fik sit eget<a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Bogtryk"> </a>bogtrykkeri her.</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:09:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52184965</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jammers minde</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52185015</link>
         <description><![CDATA[<p>Leonora skrev ‘’jammers minde’’ da hun sad i fængsel i Blåtårn. Da de troede hun vidste noget om sin forlovede forræderi, mod Frederik 3.

</p><p>Da hun sad i blåtårnet, fik hun skriveredskaber og begyndte at skrive ‘’Jammers minde’’ i 1600 tallet. :) 

</p><p>‘’jammers minde’’ blev først færdiggjort da Leonora blev løsladelsen, men blev først udgivet i 1869. Det var ikke meningen det skulle udgives, manuskriptet blev opbevaret hos slægtningen, i Nederlandene.

</p><p>‘’Jammers minde’’ handler om fængsel vilkår, og hendes liv i fængsel. 

</p><p>I dag findes manuskriptet på Frederikborgmuseet i Hillerød.
</p>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/57066620/690de2dfba0a464eb994bb932105a50cf37a8d8b/710b28a85cb8b37018040cd561182f9b.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 09:10:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52185015</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Christian IV</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52186127</link>
         <description><![CDATA[<p>Tiltrædelse

<p>Christian blev født på Frederiksborg Slot den 12. april 1577
som søn af Frederik 2. og dronning Sophie. Ved faderens død i 1588 var
Christian kun 11 år. Frederik 2. havde i 1580 fået den treårige prins valgt som
sin efterfølger under den forudsætning, at Christian underskrev en håndfæstning
ved sin tiltrædelse. Men som umyndig kunne han hverken være regent eller
underskrive en sådan håndfæstning. Der blev derfor dannet en formynderregering
bestående af fire medlemmer ledet af kansleren Niels Kaas. De tre øvrige var rentemester
Christoffer Valkendorf, rigsadmiral Peder Munk og rigsråd Jørgen Ottesen
Rosenkrantz. Rosenkrantz overtog ledelsen af regeringen efter Niels Kaas' død i
1594. Christians moder, den kun 30-årige enkedronning Sophie, mente nok, at hun
burde have indflydelse på regeringens førelse, hvilket rigsrådet nægtede hende.
Christian fortsatte uanfægtet sin skolegang på Sorø Akademi.</p>Krigsførelse</p><p>
<p>Kongen havde ambitioner om at gøre Danmark-Norge til Nordeuropas
stærkeste magt politisk, økonomisk og militært, men havde samtidig store
problemer bare med at bevare den danske førerstilling i Norden, hvor svenskerne
førte en kraftig ekspansionspolitik. Den danske flåde blev kraftigt udbygget,
men Danmark opnåede aldrig at få en bondehær, som kunne stå mål med den svenske.
Kalmarkrigen 1611-1613, som måtte føres med dyrt betalte lejetropper, førte
ikke til noget resultat, da de to lande var meget jævnbyrdige.</p>



</p>]]></description>
         <enclosure url="http://da.wikipedia.org/wiki/Christian_4.#mediaviewer/File:Kristian_IV_av_Danmark,_malning_av_Pieter_Isaacsz_1611-1616.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 09:19:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52186127</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Martin Luther - Baggrund</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187119</link>
         <description><![CDATA[<p><br></p><p><span>Martin Luther 1483-1546</span></p><p>Martin Luther blev født d 10 november 1483 mens familien en kort tid boede i eisleben i Tyskland. </p><ul><li><p>Et halvt år efter fødslen flyttede familien til nabobyen Mansfeld, som er Martin Luthers barndomsby. </p></li></ul><p>Hans far arbejde med udvinding af kobber.</p><p>Familien blev efterhånden rigere og rigere og Luthers far blev byrådsmedlem.</p><p>Som 17 årig startede Luther på universitetet erfurt. </p><p>Efter faderens ønske startede han på jurastudiet. Knap 2 måneder senere stoppede han studiet og blev munk. (Grundet et uvejr)</p><p>I begyndelsen af 1507 blev Luther præst og fortsatte sine studier ved det teologiske fakultet i erfurt. </p><p>I 1512 blev han efter at have gået på universitetet i wittenberg doktor i teologi.</p><p>Luther bliver påvirket af sine skriftstudier og Augustins teologi og oversætter religiøse tekster.</p><p>Han kommer således til at stå mere og mere i modsætning til den herskende teologi.</p><p></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:25:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187119</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Martin Luther - afladshandelen</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187371</link>
         <description><![CDATA[<p><p><span>Begrebet om aflad var i den katolske kirke forestillingen om at man gennem betaling til kirken, kunne få reduktion i, hvor lang tid man skulle renses og straffes i skærsilden for sine dårlige gerninger og synder. Man kunne derfor købe et afladsbrev der afkortede opholdet i skærsilden.</span></p><p>Korrekt opfattet var afladen udelukkende tænkt som eftergivelse af de ydre straffe for synden</p><p>Hans religiøse hovedinteresse var hans egen og andre døbte menneskers frelse. </p></p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:28:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187371</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Martin Luther - 95 teser</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187537</link>
         <description><![CDATA[<p><span>Reformatoren, Martin Luther, har haft stor betydning for Europas historie.</span></p><p>Med hans teser startede en kritik </p><br><br><p>I 1517, D. 31. Oktober, blev Martin Luthers 95 teser hængt op på wittenberg slotskirke.</p><p>I sine 95 teser, protesterede han mod kirkenshandel med aflad.</p>]]></description>
         <enclosure url="http://cp91279.biography.com/1000509261001/1000509261001_2163219489001_History-Martin-Luther-Sparks-a-Revolution-SF-HD-768x432-16x9.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 09:29:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187537</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187874</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/57066193/e346730e9940e9408d9e2e5afa306badf3359dc4/eaeb5e4cc7effe2a8447080c116b20a3.jpg" />
         <pubDate>2015-03-05 09:32:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52187874</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Martin Luther - Danmark</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52188120</link>
         <description><![CDATA[<p>Luther blev sendt til Danmark i 1537-39.  det gjorde han fordi han skulle hjælpe med at gennemføre reformationen i Danmark. </p><p>Reformationen i Danmark er betegnelsen for     den omvæltning af kirken der skete i 1536, da man overgik fra katolicismen til protestantismen i den danske kirke.
I Danmark krævede reformation en årelang borger krig før den nye konge kunne overtage magten og endelig gennemføre overgangen</p>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2015-03-05 09:34:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/kristian_uhd/i14-renaessance/wish/52188120</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
