Kapitel 2 ● Psykiatriske diagnoser og fordomme

Kapitel 3 ● Grundsyn i psykiatrien

Kapitel 4 ● Observation og observationsområder i psykiatrien

Kapitel 5 ● Behandlingsplaner, sygeplejeplaner og handleplaner

Kapitel 6 ● Psykiatrisk sygepleje

Kapitel 7 ● Kontaktperson, relationsmedarbejder eller koordinator i psykiatrien

Kapitel 8 ● Psykosocial rehabilitering

Kapitel 9 ● Recovery

Kapitel 10 ● Tidevandsmodellen

Kapitel 11 ● Kognitiv tilgang

Kapitel 12 ● Jeg-funktioner og jeg-støttende sygepleje

Kapitel 13 ● Miljøterapi

Kapitel 14 ● Samarbejde med pårørende i psykiatrien

Kapitel 15 ● Psykoedukation til patienter, brugere og pårørende

Kapitel 16 ● Forebyggelse og begrænsning af magt og tvang

Kapitel 17 ● Fysisk aktivitet i psykiatrien

Kapitel 18 ● Sansestimulering i psykiatrien

Kapitel 19 ● Reminiscens

Kapitel 20 ● Demens

Kapitel 21 ● Misbrugslidelser og dobbeltdiagnoser

Kapitel 22 ● Skizofrene sindslidelser

Kapitel 23 ● Affektive sindslidelser, depression og mani

Kapitel 24 ● Nervøse og stressrelaterede tilstande

Kapitel 25 ● Spiseforstyrrelser

Kapitel 26 ● Personlighedsforstyrrelser

Kapitel 27 ● Selvskade og selvskadende adfærd

Kapitel 28 ● Selvmordsrisiko og selvmord

Kapitel 29 ● Retspsykiatri – når borgeren har en behandlingsdom

1. Helhedstænkning: Man ser ikke enkeltdele eller fænomener isoleret, men forsøger at forstå dem i sammenhæng med det større hele.

2. Sammenhæng og interaktion: Alle dele af tilværelsen - fysiske, mentale, sociale, spirituelle etc. - er forbundne og påvirker hinanden gensidigt.

3. Dynamik og proces: Tilværelsen er i konstant forandring og udvikling, snarere end statiske tilstande.

4. Balancen mellem modsætninger: Modsætninger som krop/sind, materielt/åndeligt, maskulint/feminint osv. ses som komplementære, snarere end uforenelige.

5. Erkendelse gennem erfaring: Sanset, intuitive og følelsesmæssige erfaringer vægtes ligeså højt som rent intellektuel erkendelse.

6. Mennesket som en integreret del af naturen og kosmos: Mennesket ses ikke som adskilt fra eller hævet over naturen, men som en del af den større helhed.

Et holistisk syn indebærer derfor en mere sammenhængende forståelse af mennesket, livet og verden, hvor alle dimensioner hænger uløseligt sammen. Det står i kontrast til mere fragmenterede, mekanistiske eller dualistiske verdensbilleder.

Nogle centrale elementer i praktisk kreativitet omfatter:

1. Problemløsning: Brugen af kreativ tænkning til at identificere problemer, udforske alternative løsninger og finde innovative svar på praktiske udfordringer.

2. Hands-on tilgang: Der arbejdes aktivt og praktisk med materialer, processer og teknikker for at skabe konkrete resultater.

3. Anvendt innovation: Kreative idéer og koncepter omsættes til nye produkter, tjenester, systemer eller arbejdsgange, der kan bruges i praksis.

4. Tværfaglighed: Der trækkes på viden og kompetencer fra forskellige fagområder for at finde helhedsorienterede løsninger.

5. Brugerorientering: Løsningerne tager udgangspunkt i brugernes eller kunders behov og ønsker.

6. Iterative processer: Der er en løbende afprøvning, evaluering og justering af idéer og løsninger, snarere end en lineær proces.

I praksis kan praktisk kreativitet komme til udtryk i alt fra produktudvikling, service design og forretningsmodelskabelse til social innovation, byplanlægning og organisationsudvikling. Fælles er et fokus på at omsætte kreativitet til konkrete, nyttige resultater.