Vi diskutere hvordan man kan snakke med en borger om deres rygning, hvordan vi kan motivere til rygestop.
Vi reflektere over hvordan vi har sagt fra og kan sige fra overfor røgfyldte hjem vi kommer i som SSA

I praktikken på plejecenteret var der en ældre mand med Alzheimers der ikke selv kunne holde hans cigaret og hvis han selv holdt den, så tabte han den. Derfor var personalet nødsaget til at sidde ved siden af ham på en stol og skulle sørge for han ikke tabte cigaretten og hvis han tabte den, så skulle vi samle den op til ham.  
Da jeg var i praktikken, gjorde jeg ikke noget, men sad bare ved siden af ham og sørgede for han ikke tabte cigaretten. Den dag i dag ved jeg nu, at jeg har mulighed for at sige fra og ud fra WHO’s rammekonvention kunne jeg forsøge at opfordre borger til rygestop.

 Der var en beboer som der boede på plejecenter. Som blev mere og mere overvægtig. Han var kørestolsbruger og V. bens amputeret.  

Vi lavede et træningsprogram, som vi som SSA-elev trænede med ham hver dag, samtidig med at han blev motiveret til at snakke med en diætist, som udarbejdede en kostplan til ham, samtidig med at han fik fedt fattig kost fra køkkenet.  

(Spise mindre kød(spise mest kylling), spise lokalt, køre sammen til skole, have en plantedag, være lidt selvforsynende med køkkenhave.) 

Det er rigtig vigtig vi tager hånd om dette emne, da vi har udledt rigtig rigtig meget Co2

En ko udleder f.eks rigtig meget metangas, når den bøvser og det kommer ud i atmosfæren. Her burde vi have flere kyllinger og spise efter årstiderne så maden slipper for den lange transport.

Vi burde have flere samkørsel til sosu-skolen i åbenrå. (Samt få bedre offentlig tilgængelig transport.) Herved kan vi mindske Co2 på jorden her kan vi sænke frem skridning af global opvarmning. 

Evt. have en køkkenhave på et plejecenter hvor man kan være lidt selvforsynende for at mindske co2 udledningen. Plante nogle planter og træer så de kan optage vores co2, så de derved kan de lave Co2 om til ilt. Derved kan vi trække vejret bedre. Her kunne man med de ældre have en plantedag engang om året. Hvor vi som personale kan hjælpe dem. 

Prisen på benzin er også steget, kan være det for folk til at tænke på at skulle af med deres biler eller over på en EL-bil ?

 

Her kommer lige et rigtig godt indslag fra hjerteforeningens hjemmeside.

“Grøntsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter, der anbefales som en del af en hjertesund kost, har en forholdsvis lav miljøpåvirkning.

Vi spiser samtidig for meget mad og i for store mængder, og hvis man skruer ned for energiindtaget og mængden af underlødige fødevarer som søde drikkevarer, kager og slik, der ikke bidrager med fibre, vitaminer og mineraler, vil det også gavne både sundhed og miljø. En reduktion af det røde og forarbejdede kød og de fede mejeriprodukter vil også føre til positiv synergi i forhold til både miljø og sundhed, siger Natasha Selberg.

Helt overordnet vil du spise mere klimavenligt, hvis du spiser efter de ti kostråd – som vi også kalder ”de hjertesunde principper” – hvor der er fokus på en mere plante- og fuldkornsbaseret kost fremfor kød, sukker og mættet fedt, og samtidig spiser med måde.” Fra hjerteforeningen.dk 

Her er 7 skarpe råd til, hvordan du gør

Der er heldigvis rigtig god sammenhæng mellem de hjertesunde anbefalinger og en klimavenlig kost. Du får her 7 gode råd til at spise mere klimavenligt og samtidig gøre noget godt for din hjertesundhed.

1. Spis mindre kød – især det røde og forarbejdede kød.

Kødproduktion er dyrt i naturressourcer og belaster vores klima, og så er mindre kød gavnligt for hjertet. Oksekød og lammekød har en særligt stor klimabelastning, mens kyllinge- og svinekød belaster klimaet langt mindre. Fyld tallerkenen med farverige grøntsager, fuldkornsprodukter og proteinrige bønner og linser og gør kød til tilbehør, der kun spises et par gange om ugen.

2. Spis fisk og skaldyr i stedet for kød og vælg de rigtige.

Fisk og skaldyr har et lavere klimaaftryk end kød. Forskellige typer af fisk har dog forskellig klimapåvirkning, så vælg mere bæredygtige fisk som sild og muslinger frem for rejer og fladfisk, der påvirker miljøet mere. Fisk med Ø-, MSC- eller ASC-mærket er det bedste valg, når du vil mindske miljøbelastningen og brugen af pesticider.

3. Spis årstidens frugt og grønt

Frugt og grønt er de fødevarer der belaster klimaet mindst, men gå efter grøntsager og frugt i sæson, da fx opvarmning af fx drivhus, køl og frys samt transport belaster klimaet. Gode danske kåltyper og rodfrugter om vinteren og de lette salater om sommeren med drivhusets tomater, agurker, peberfrugter og sommerens bær er gode klimavalg.

4. Spis masser af bælgfrugter

Bønner, linser og andre bælgfrugter er et godt alternativ til kød og en god kilde til protein og har en markant mindre klimabelastning end kød. 

5. Spis kartofler frem for ris

Ris belaster klimaet mere end kartofler, fuldkornspasta og fuldkornsbrød, fordi risen ofte bliver dyrket på oversvømmede arealer, hvor der bliver frigivet drivhusgas.

6. Skru ned for de ”unødvendige” produkter

Det er fx kage, slik og søde drikke, da de hverken gavner kroppen eller planeten. Beregninger fra DTU fødevareinstituttet viser, at CO2-bidraget fra søde sager, snacks, sodavand og alkohol er næsten lige så høj som fra det røde kød.

7. Undgå madspild

Tilbered kun den mængde mad, du skal bruge, eller brug dine rester, hvis du har lavet for meget, i stedet for at smide dem ud. Planlæg de næste dages middagsretter med udgangspunkt i de madvarer, du allerede har i køleskabet.

Alt i alt skal vi udlede færre drivhusgasser. 

Været med til at minkene er blevet begravet og slået ihjel på ganske kort tid, skulle have en masse værnemidler i en fart! Så vi kunne beskytte os selv og de ældre. Har skulle bruge flere handsker end normalt, skifte mundbind efter 15 min. 

Vi har oplevet borgere der har spist meget kød, men også nogle få borgere der har været vegetar. 

Vi kan selvfølgelig mindske brugen af mundbind nu men vi er begyndt at bruge mere sprit, vand og handsker for at mindske andre sygdomme som f.eks influenza.

Jeg har valgt at gå i dybden med verdensmål nr. 3. verdensmålet handler om:

 

Der er i alt 13 delmål under verdensmål 3. Nogle af de delmål jeg bedst kan lide er:

Delmål 3.3: Bekæmp smitsomme sygdomme 

Delmål 3.5: Forebyg og behandl stof- og alkoholmisbrug 

Delmål 3.9: Reducer dødsfald og sygdom på grund af kemikalier og forurening 

Delmål 3.B: Støt udvikling af vacciner og medicin, som alle har råd til

 

2.     Reflekter over, hvordan I kan arbejde med jeres verdensmål i undervisningen på skolen. Inddrag gerne relevante teorier og emner, I har stiftet bekendtskab med indtil videre i jeres uddannelse.

I vores arbejde som SSA kan vi bruge målet på den måde, at vi har en god relevant viden omkring de forskellige smitsomme sygdomme. Målet har især været relevant her under corona-tiden, da vi har skulle stifte bekendtskab med den nye virus. 

Derudover kan vi vejlede og rådgive både borgere, patienter og pårørende hvis de har spørgsmål til behandling eller bare mangler rådgivning omkring sygdommen.

De 4 dimensioner 

3.     Sidst skal I diskutere en situation, I har oplevet i praktikken, og beskrive, hvordan jeres verdensmål kan indgå i en lignende situation i fremtiden 

Jeg har især brugt delmålet 3.3 i mine praktikker. Delmålet handler om at bekæmpe smitsomme sygdomme. Jeg har i mine praktikker været med til at rådgive og vejlede mine borgere til bedre og hyppigere håndhygiejne, give vejledning og rådgivning til vaccine og oplysninger til dem omkring evt. nye retningslinjer og andre ting vi har skulle forholde sig til gennem coronatiden. 

 

Som SSA mener vi at det er vigtigt at vi fokuserer på hvordan kan man undgå smitte sygdomme med udgangspunkt i  

Håndhygiejne er den bedst dokumenterede metode til at forebygge smittespredning og smitsomme sygdomme fra medarbejder til borger og fra borger til medarbejder.  

Hvis borgeren ikke selv kan udføre håndhygiejne, skal personalet som minimum hjælpe med dette. Såfremt borgere, pårørende eller besøgende deltager i plejeopgaver, skal de informeres om og instrueres i udførelse af korrekt håndhygiejne. 

God ernæring støtter et godt immunforsvar: 

At få spist og drukket tilstrækkeligt - energi, proteiner, vitaminer og mineraler 

 

 

I forhold til den aktuelle pandemi (Covid 19), observerede vi både udfordringer og udvikling. Fordi det var en situation som vi som sundhedspersonale var ikke klar til at håndterer i begyndelse, men i løbet af processen bliv man klogere til at finde rigtige strategier i forhold til hygiejne og kontrol af smitte sygdom.  

Vi kan udføre guidninger eller hjælpe borgeren på en målrettet måde for at udvikle deres viden om ovenstående punkter . Desuden skal vi formidle de tilbud såsom vaccinationer m.m som staten tilbyder – specielt til den ældre befolkning. Flere undersøgelser viser, at mange borgere ikke har adgang eller kendskab til den elektroniske booking systemer, så de kan få hjælp til at blive undersøgt og vaccineret.