Motorisk udvikling og sprog skal snarere ses som to sider af samme mønt.

Så er der knas på den ene side af mønten, er det værd at kigge en ekstra gang også på den anden side også.

Sammenhængen mellem bevægelse og sprog er ikke enkel. Den er snarere kompleks og mangefacetteret.

Men den er der!

Rigtig god arbejdslyst!

Der ligger i udsagnet en indbygget forståelse af, at barnet skal have ro til det motoriske, og at sproget nok skal komme af sig selv, når motorikken lige er faldet på plads. Men det gør sprog ikke. Sprog kommer i nærværende relationer med voksne, der er gode sproglige rollemodeller. Og sprogudviklingen må ikke vente!

Der sker utroligt meget med både sprogtilegnelsen og den motoriske udvikling i de første leveår. Og nyere forskning slår gang på gang fast, at der er en slags vandfaldseffekt mellem bevægelse og sprog i 0-2-årsalderen.

Kort kan vandfaldseffekten beskrives sådan her:

0-2-årige med meget gestik og mimik får tidligere adgang til at udtrykke sig. Det giver flere invitationer fra barnet til interaktion, og deraf følger også mere dialog fra de voksne omkring barnet. Når barnet får mere dialog, giver det barnet større ordforråd. Og det større ordforråd gør barnet i stand til tidligere at begynde at sætte to og flere ord sammen til sætninger (Iverson, 2022).

Hver gang et lille barn tager et motorisk ryk, giver det barnet nye muligheder for at se på og håndtere genstande - og det giver nye interaktionsmuligheder med de voksne, som er tæt på barnet.

Hænderne er fri til at flytte legetøj fra hånd til hånd - og rækkevidden for at nå nye genstande er pludselig større.

Øjnene kan se en større del af omgivelserne, og de voksne kan pludselig sidde på måder sammen med barnet, så det er tydeligt, at voksen og barn kigger på det samme. Dét er kimen til fælles opmærksomhed, der er så utroligt vigtig for tilegnelsen af de første ord.

Forskningen viser faktisk, at jo tidligere et barn kan sidde selvstændigt, desto flere ord forstår barnet i 10-14-månedersalderen, og desto flere ord kan barnet selv sige i 16-28-månedersalderen (Iverson, 2022).

Vi hedder Anne og Sara.

Vi arbejder begge med pædagogisk efteruddannelse i VIA, og vi har sammen lavet udviklingsprojektet ”Før-sprog 0-2 år”.

Vi glæder os til at dele nogle af de tanker og refleksioner, vi har gjort os i relation til sprogarbejdet med de 0-2 årige.

Vi håber, I har lyst til at gå på opdagelse og bidrage med input i vores interaktive univers. I er også altid velkomne til at skrive til os. Skriv til Sara Dørken Christensen på sdch@via.dk eller Anne Nguyen-Quy på anng@via.dk

Her tager vi livtag med sådan en forestilling, som bestemt indeholder gode sprogpædagogiske takter og sandheder, men som nok alligevel også har taget en drejning og måske efterhånden er blevet lidt kritikløst accepteret af mange i den sprogpædagogiske praksis som en fuldgyldig sandhed...

Den sprogpædagogiske myte, som vi tager under kærlig behandling her, er den, at hvis barnet er motorisk stærkt, så er det normalt, at sproget kommer senere.

Efter at hænderne i en periode med kravl har været optaget, bliver hænderne atter fri til at undersøge og håndtere genstande.

Dette sker samtidig med, at barnet kan nå meget længere omkring på kort tid, og barnet samtidig får et meget bedre udsyn til verden i den stående position.

Barnet kan nu tage vigtige genstande med sig, og overrække netop det, som barnet finder allermest interessant til nære voksne omkring barnet.

For de voksne betyder det, at det bliver meget tydeligere, hvad barnet er optaget af - selv på lidt længere afstande. Så bliver det lettere at sætte ord både på genstanden og dét, barnet gør med genstanden.

Forskningen peger på, at jo tidligere børn går, desto hurtigere rate har de for selv at sige mange ord. Og sammenligner forskerne børn på 12½ mdr., som kun kan kravle med børn på 12½ mdr., der kan gå, så siger de kravlende børn selv færre ord end børnene, der går (Iverson, 2022).

Barnets motorik tidligt i livet kan altså være en god ledetråd til, hvordan den sproglige udvikling former sig for barnet.