Kyst og Hav by Asbjørn Mølgaard Jensen

Jonas /krebsdyr

2014-08-12 08:34:34 UTC

Krabben er meget almindelig at se på de danske strande. De lever af døde fisk og muslinger, rejer, småfisk.

FISKERI EFTER KRABBER

Hvis du skal fange krabber så skal du bruge en snor og en klemme, og muslinger som du kan finde nede på stranden elller hvor du fisker.

Jonas / multe

2014-08-14 13:00:00 UTC

Multen er en fisk med en rund aflang krop. Multen har et bredt hoved med en lille, vandret mundspalt. Den kan fanges på de danske kyster

Vandmanden

asbj0756 — 2014-08-14 13:01:18 UTC

Beskrivelse

Tilhører klassen af storgopler og er en glasklar gople der består af 95% vand. Den har fire ringformede tydelige kønsorganer på rygsiden der er øreformet (herfra navnet øregople). Er disse kønsorganer hvidlige er det en han og er de rødlige er det en hun. Vandmanden har mange tynde korte tråde langs kanten af klokken (kroppen) og på disse sidder der nældeceller som på en brandmand, men på vandmanden er giften fra nældecellerne for svage til at kunne mærkes på mennesker.Vandmanden svømmer ved at bruge sine kraftige ringmuskler som den trækker sammen og derved bøjer randen indad. Efterfølgende trækkes den øvrige muskulatur sig sammen og vandet presses ud gennem den formindskede åbning. Den seje gelémassen som kroppen består af er elastisk og retter klokken ud igen efter hver svømmebevægelse (sammentrækning af ringmusklen)

Udbredelse

Lever over det meste af verden i havet og langs kyster hvor brændingen ikke er for hård helt op til 70 grader nordlig bredde (op til toppen af Nordamerika, Europa og Asien) og ned til 40 grader sydlig bredde (under Afrika, bunden af Sydamerika og Austalien). Den lever i temperature fra 6 – 31 grader celsius hvor det optimale er 9-19 grader Levesteder Meget almindelig i alle danske have, på nær øst for Bornholm, hvor saltholdighed i vandet er for lav. Den ses også i brakvand Biologi

Har både et frit-svømmende livsstadie(meduse) og et fastsiddende livstadie (polypform)Vandmanden har både seksuel formering og aseksuel formering ved tværdeling. Den kønnede formering sker i medusestadiet. Hannens sædceller produceres i de fire ”ører” og føre gennem maven og ud af munden til vandet hvor hunnen optager dem gennem hendes mave, hvor befrugtningen sker. De befrugtede æg gydes ud på hunnen fire mundarme hvor udviklingen fra æg til larver sker. Larverne svømmer så rundt og sætter sig på et fast underlag som f.eks. en sten. Her udvikler den sig til en bægerformet polyp med en kreds af 16 slanke tentakler. Ud fra polyppens top sker der en indsnævring på tværs der til sidst ender i en tværdeling (ukønnet formering). Polyppen bliver delt op i flere skiver på tværs. Polyppen lever flere år men de voksne vandmænd (meduser) lever kun ca. et halvt år (forår til efterår).

Den lever hovedsageligt af dyreplankton, som vandlopper og hjuldyr, som den fanger med sine tråde. Dyrene lammes af nældecellerne og bliver over tid transporteret op til maven via fødefure i kroppen og på mundarmene. Der har overlevet i 600 mio år på jorden

Fødekæde i havet

asbj0756 — 2014-08-14 13:01:33 UTC

I første led:

har vi planktonalger som lever i de frie svævende vandmasseres øverste lag. På første led er der også masser af næringssalte og solenergi til deres fotosyntese(næringssalte er nogle stoffer som optages af planterne fra jorden)

I anden led:

har vi alger og bakterier-plankton som spiser dyre-plankton(dyre-plankton er mikroskopiske smådyr som er larver af fisk, krebsdyr, snegle, orme, gopler og mikroskopiske smådyr)

I tredje led:

har vi planteæderne som bliver plantematerialet omdannet til kød. Derefter bliver planteæderne selv føde for de større rovdyr som: krebsdyr, orme, gopler og mange andre arter. Fra led til led kommer større rovdyrarter, men det er kun 1/10 del af organiske materiale, der bliver spist på et led, bliver det til nyt organiske materiale på det næste.

De sidste 9/10 bliver atmosfæren tabt som affald eller som varme ved åndingprocessen. Parasitter kan også leve af de større dyrs kød og organer og derved kommer fødekæden til at forsætte.

I de sidste led:

har vi nedbryder, nedbryderene er fx svampe og bakterier som er på bunden. De nedbryder de døde dyr og planter eller affaldsstoffer. De døde organiske materiale bliver omdannet til uorganiske salte, der kan optages af planterne.

Således hænger en fødekæde sammen i stofkredsløb og fødekæderne kan sættes sammen til komplicerede fødenet.

Farvande omkring Danmark

asbj0756 — 2014-08-14 13:03:17 UTC

I Danmark har vi mange forskellige farvande såsom:

Lillebælt, Storebælt, Kattegat, Østersøen, Øresund, Vesterhavet,Skagerrak

Jonas / multe jagt

2014-08-15 12:22:05 UTC

Jonas / ålegræs

2014-08-19 07:35:41 UTC

Ålegræs er en plante der lever på sandbunden

langs de danske kyster. Ålegræs kaldes også bændeltang

selvom det rent faktisk ikke er en tangplante men en blomsterplante.

Ålegræs kan blive op til 120 cm langt.

Ålegræs kræver en del sollys for at kunne vokse, derfor ser man for det meste kun ålegræs på lavt vand.

De dyr der lever i ålegræs er fx tangål som er en

nålefisk og er i familie med søhesten.

Når en tangål parrer sig, overfører hunnen sine æg til en rugepose på hannens bug,

de små tangål bruger hannens rugepose til at søge tilflugt i, hvis der er fare på færde.

Fotosyntese

2014-08-19 07:53:42 UTC

Hvad er fotosyntese? (kort sagt)

Alle grønne planter såsom alger og få bakterier kan lave fotosyntese ved hjælp af solens lys-energi og helt simple byggesten, som findes næsten overalt til at danne glukose og oxygen. Byggestenene er kuldioxid fra luften og vand fra jorden.

Fotosyntesen: Lys+ kuldioxid + vand → glukose og oxygen

Hvor foregår fotosyntesen?

Fotosyntesen foregår inde i planternes grønne blade. Bladene består af celler. I mange af bladets celler er der små grønne korn. Dem kalder man grønkorn – og det er inde i dem, at fotosyntesen foregår.

På undersiden af bladet sidder nogle små døre, som man kalder spalteåbninger. Dem kan planten åbne og lukke. Når spalteåbningerne er åbne, kan der komme luft med kuldioxid ind i bladet.
På den måde får planten kuldioxid til fotosyntesen.

Vand til fotosyntesen bliver hovedsagligt optaget gennem plantens rødder.

Jonas / de danske kyster

2014-08-19 07:55:25 UTC

Langs de danske kyster kan man finde en masse skaldyr, fiskearter og tang .

Jonas / blåmuslinger

2014-08-19 12:13:20 UTC

Blåmuslinger er den mest almindelige havmusling vi har her i Danmark , de findes overalt i det danske farvand, de lever også langt inde i vores fjorde og langt inde i Østersøen. Den kaldes også pælemusling, den lever både i saltvand og brakvand. Man kan spise muslinger og de bliver fisket op i limfjorden. Blåmuslingen lever af mikroskopiske organismer.

Iltsvind i havet

asbj0756 — 2014-08-29 07:28:03 UTC

Iltsvind opstår i vandet, når det bliver over 21,5 grader varmt.Iltsvindet varer også ved, selvom temperaturen falder, alt efter hvor meget vandet røres rundt, og hvor meget iltfattigt slam, der har samlet sig på bunden.

(Iltsvindet rammer ofte i foråret, men specialt i sensommeren)

Iltsvind skyldes en skabelse af velnærethed med stofferne: kvælstof og fosfor. Det overskuddet gødning fører til at der dannes store mængder alger. Når alger dør, falder de til bunds, på bunden er der bakterier som nedbryder de døde alger med ilt.

(Algeopblomstring bliver særligt kraftligt når: der er for mange næringsstoffer, der sker temperaturstigning i vandet og der er ingen vind til at omrøre vandet)

I det øverste vandlag er der ganske vist ilt, for algerne producerer også ilt til fotosyntesen. Det er ved bunden, det går galt. Værre bliver det, når der dannes en skilleflade/springlag i vandsøjlen. En skilleflade dannes pga. den store temperaturforskel mellem overfladevand og bundvand. Forskellig saltholdighed i overfladevand og bundvand kan også øge risikoen for, at der opstår springlag. Overfladevand og bundvand blandes ikke, når der er et springlag, og derfor vil bunden forblive iltfattig, indtil efterårets storme sætter ind og "blander" vandet. Ved ekstreme tilfælde af iltsvind kan der dannes et såkaldt "liglagen" som gør bunden helt hvid.

Fødekæde på peopleplotr

asbj0756 — 2014-09-02 07:46:43 UTC

Anders og Malte

malt1079 — 2014-09-09 07:35:42 UTC

Der er en del ting der kopiret. I kan godt skrive noget mere, ved de forskellige ting Jonas har skrevet.

karakter: 4-7

Pernille og Laura

2014-09-09 07:53:39 UTC

fin padlet med gode oplysninger nogen steder kunne i dog godt have skrevet noget mere

karakter: 7

Magnus og Mathias

math279c — 2014-09-09 08:20:48 UTC

I har krevet godt om fx fotosyntese og iltsvind, men der burde være 2 peopleplotr,
og der er nogle få ting der ikke står så meget om så, men ellers ok så 4 :D

Nikolaj og Mikkel

2014-09-09 08:24:14 UTC

I mangler at skrive mere om krebs og den enkelte fisk. i mangler at skrive om turen til marinaen. og mere om farvande omkring danmark. ellers fin padlet

Karakter: 4

Seb og Ralle

seba3497 — 2014-09-09 08:27:58 UTC

Det er en fin nok padlet, det ligner det er kopierede, for da vi for eksempel spurgte om hvad et af ordene betød, kunne i ikke svare på det.

Karakter: 4

Emma og Helene

emma3179 — 2014-09-09 08:30:09 UTC

Rigtig fin padlet, men der er nogle ting som godt kunne blive bedre, der er nogle ord og begreber som man ikke kan forstå, og som at de er kopierede, dvs. ikke skrevet med egne ord. 4 :)

Jonathan og Alexander

2014-09-09 08:30:20 UTC

Det er en god padlet, men den er lidt uoverskuelig. i mangler også at skrive om krebsdyr.

Karakter:4

Caroline og Freya

caro2658 — 2014-09-09 08:31:42 UTC

I har lavet en fin padlet med nogen gode oplysninger men der er nogen steder hvor i godt kunne have skrevet lidt mere.

karakter: 4

Jeanet

jean4476 — 2014-09-15 07:24:10 UTC

Ikke alle spørgsmål er besvaret og nogle er mangelfuldt besvaret.

Men spørgsmålenes svar er på et ok fagligt niveau. Noget ser dog ud som det er kopieret.

Jeres layouter fint.

Karakter: 4