<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Det moderne gennembrud by Signe Heyn Fallesen Maglehoejskolen</title>
      <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5</link>
      <description>Made with magic</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-09-18 07:24:13 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2021-10-06 07:34:32 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Det moderne gennembrud</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348086</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>- </strong> 1870-1890 <br><br>- Charles Darwin var ham der havde en forstilling om, at vi stammer fra aberne, og at det ikke var Gud der havde skabt os. Det var ham der var skyld i, at Georg Brandes holdte sin tale omkring at verden ikke kun var idyllisk, men begyndte at se mere realistisk på det.<br><br>- Georg Brandes var en litteraturforsker og var manden der startede Det Moderne Gennembrud i Danmark, da han i november 1871 holder en tale på Københavns Universitet.<br>-  Brandes mente at forfatterne beskrev verden alt for idyllisk og urealistisk, og mente derfor at man skulle se mere realistisk på tingene. <br><br><br>- i 1870 var Danmark ved at udvikle sig til et industrisamfund. Inden for Litteraturen var der ingen ændringer, de holdt fast i forestillingerne om familie og nation.<br>-  det gjorde Georg Brandes en ende på i 1871.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:24:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348086</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den nye virkelighed</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348619</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:27:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348619</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvem er jeg? - Naturalismen i litteraturen:</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348806</link>
         <description><![CDATA[<div>
<br>HVEM ER JEG?</div><div>&nbsp;</div><div>I stedet for at skæbnen og livet skulle formes af Guds vilje, så blev der et naturvidenskabeligt gennembrud som begyndte med at se mennesket som et biologisk væsen formet af sit miljø og sin natur. Menneskeopfattelsen bliver kaldt naturalistisk. I forhold til litteraturen begynde&nbsp;man at se et samspil mellem miljø og arv når man snakkede om identitet og dannelse.</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>
<strong>Selvrealisering</strong>, du prøver at finde din identitet.</div><div>&nbsp;</div><div>- Ofte når du selvrealiserer dig selv, handler det om at bryde ud af arven eller miljøet, andre gange er det blot for at finde sig selv.</div><div>&nbsp;</div><div>- Folk der selvrealiserer er ofte optaget omkring problemstillingen "mit sande jeg".</div><div>&nbsp;</div><div>- I det moderne gennembrud begyndte man at stille spørgsmål til hvem man var, "hvem er jeg".</div><div>&nbsp;</div><div>- Man gik for romantikkens idyl og gudsværk til den mere spørgsmål stillende naturvidenskab.</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>Hvad er meningen med livet, og hvem er jeg? Kan jeg ændre på den jeg er, eller indhenter fortiden mig? Kan arven brydes? Har jeg et sande jeg, og vil jeg nogensinde finde det hvis det eksisterer? Kan et menneske frigøre sig fra den biologiske arv og fra det, man tager med sig fra barndommens miljø? Er det arven eller miljøet der former ens fremtid?</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div><div>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:27:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348806</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Land og by</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348930</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>De danske byer voksede sig større i slutningen af 1800-tallet, og vi gik fra kun at være et landbrugsland til også at være mere moderne i industrien. Mange mennesker valgte at flytte fra landet så de kunne arbejde i den nye industriproduktion.</li><li>"I gamle dage" var der meget stor forskel på, om man voksede op på landet eller i byen. Meget få mennesker havde mulighed for at ændre deres livsbane, som var bestemt af, hvor man voksede op. Var man fx født på landet i en fattig familie, var sandsynligheden for, at man kunne komme til byen og læse på universitetet senere i livet, meget lille.</li><li>Livet i de nye bysamfund bliver beskrevet med deres menneskemylder og trange boligkvarterer, mens man på landet finder de fattige bønder og daglejere og ser hvilke barske vilkår man levede under. </li><li>Livet på landet var et langt og hårdt slid. Når man blev gammel, kunne man se frem til at komme på fattiggården. Hvor forholdene ikke altid var lige behagelige.</li><li>Malerne i tiden omkring Det moderne gennembrud var optagede af at skildre forholdene i byen og på landet. Malerne skildrede virkeligheden på en realistisk måde. De var optagede af motiver, der udstillede det hårde liv på landet og den store fattigdom i byerne.</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:28:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348930</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Køn og kærlighed</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348975</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Det moderne gennembruds forfattere skrev om kærlighed, men i deres bøger blev kærligheden sjældent lykkelig.</li><li>Hos J.P. Jacobsen kunne kærligheden være en drøm/ længsel; Hos Herman Bang være et fjernt minde; eller den kunne blive til kvindeundertrykkelse, som under den såkaldte sædelighedsfejde. </li><li>Sædelighedsfejden var en kamp, om hvad der var den rigtige opførsel, når det kommer til seksualitet. Diskutionen handler om hvor vidt et par kunne tillade sig at have sex inden ægteskabet, om man kunne tillade sig at have sex med en anden end den man skulle giftes med og om de samme sædeligheds regler gælder for både mænd og kvinder.</li><li>I tiden omkring Det moderne gennembrud var der ikke mange kvindelige forfattere. Der var i det hele taget kun få kvinder, der blandede sig i det offentlige liv.</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:28:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188348975</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Det moderne gennembrud -Forfattere</title>
         <author>sign2963</author>
         <link>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188349270</link>
         <description><![CDATA[<div>Kendte forfattere i Det Moderne Gennembrud: </div><div> </div><ul><li><strong>Herman Bang </strong></li></ul><div> </div><div><strong>Basalt:</strong></div><ul><li>Herman Joachim Bang</li><li><em>Født:</em> 20. april 1857 - Als, DK</li><li><em>Død: </em>29. januar 1912 - Ogden, USA</li><li>Han er homoseksuel</li></ul><div> </div><div><strong>Karriere:</strong></div><ul><li>Dansk kritiker, forfatter og journalist. </li></ul><div> </div><div><strong>Skrivestil:</strong></div><ul><li>Kendt for sin impressionistiske skrivestil, hvor han tager virkemidler fra teaterverdenen og putter ind i litteraturen, for på den måde at skabe en fornemmelse af at man er tilskuer til fortællingen og at det er virkeligt.</li></ul><div> </div><ul><li>Novelle- og romanforfatter</li></ul><div> </div><div><em>Skrivetemaer:</em></div><ul><li>Hans indlevelsesevne og beskrivelse af de stille eksistenser. Det er stærke kvinder der er blevet svækket og lever deres liv passivt, </li></ul><div> </div><div> </div><div><strong>Kendte værker:</strong></div><ul><li>Hans mest kendte historie ”Ved vejen” (1886) handler da også om en af disse kvinder.</li></ul><div> </div><ul><li>1879 Realisme og Realister udkommer</li><li>1880 Debutromanen Haabløse Slægter</li><li>1885 Novellesamlingen Excentriske Noveller</li><li>1886 Novellesamlingen Stille Eksistenser (Heri findes Ved Vejen)</li><li>1887 Romanen Stuk</li><li>1889 Romanen Tine</li><li>1898 Erindringsromanen Det hvide Hus</li><li>1901 Erindringsromanen Det graa Hus</li></ul><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div><strong>• J.P. Jacobsen - (udtales I. P. Jacobsen fordi dengang brugtes "i" tit i stedet for "j")</strong></div><div> </div><div><strong>Basalt:</strong></div><ul><li>Fulde navn: Jens Peter Jacobsen (I.P Jacobsen)</li><li>Født: 7. april 1847 - Thisted</li><li>Død: 30. april 1885 - Thisted (38 år af tuberkulose)</li></ul><div> </div><div><strong>Karriere:</strong></div><ul><li>Dansk forfatter</li></ul><div> </div><div><strong>Skrivestil:</strong></div><ul><li>Han skrev skønlitteratur, noveller, oversatte faglitteratur og digte</li><li>Han var inspireret af Georg Brandes og Charles Darwin. </li></ul><div> </div><div><em>Skrivetemaer:</em></div><ul><li>Identitet</li><li>Seksualitet</li><li>Drømme</li><li>Personlig og seksuel realisation</li></ul><div> </div><div><strong>Kendte værker: </strong></div><ul><li>Et Skud i Taagen (1875) </li><li>Fru Marie Grubbe (1876) </li><li>To verdener (1879) </li><li>Niels Lyhne (1880) </li><li>Mogens og andre Noveller (1882)</li></ul><div> </div><div> </div><div> </div><div><strong>• Henrik Pontoppidan </strong></div><div> </div><div><strong>Basalt:</strong></div><ul><li>Født: 24. juli 1857 - Fredericia</li><li>Død: 21. august 1943 - Ordrup</li></ul><div> </div><div><strong>Karriere:</strong></div><ul><li>Dansk forfatter</li></ul><div> </div><div><strong>Skrivestil:</strong></div><ul><li>Skrev romaner og noveller</li><li>Inspireret af Georg Brandes, Charles Darwin og Friedrich Nietzsche. </li><li>Rent sprog</li></ul><div> </div><div><em>Skrivetemaer:</em></div><ul><li>Man bliver grebet af hans personer, og hans komplekse værker udfordrer og motiverer til fordybelse. Hans superrealistiske stil gør, at man ikke farer vild i symboler og metaforer. Alligevel rummer den tilsyneladende enkelhed en tvetydighed og dybde, der bevirker, at stort set ingen sekundærlitteratur har helt samme syn på forfatterskabet. Pontoppidans værker kan læses igen og igen. Man vil hver gang finde nye vinkler, i takt med man selv udvikler sig og kommer dybere ned i hans logikker og universer.</li></ul><div> </div><div> </div><div><strong>Kendte værker: </strong></div><ul><li>Det forjættede Land (1891-95)</li><li>Lykke-Per (1898-1904) </li><li>De Dødes Rige (1912-16)</li></ul><div> </div><div> </div><div> </div><div><strong>• Martin Andersen Nexø </strong></div><div> </div><div><strong>Basalt:</strong></div><ul><li>Født: 26. juni 1869 - København </li><li>Død: 1. juni 1954 - Dresden, Tyskland (84 år) </li></ul><div> </div><div><strong>Karriere:</strong></div><ul><li>Dansk forfatter og kommunist</li></ul><div> </div><div><strong>Skrivestil:</strong></div><ul><li>Han skrev romaner og noveller i perioden "Det folkelige gennembrud" </li></ul><div> </div><div> </div><div><em>Skrivetemaer:</em></div><ul><li>Martin talte for arbejderklassens sag. </li><li>Hans bøger er store og gribende, og de hverken kan eller skal reduceres til deres politiske bestanddele. Men Nexø var en mand, der troede på en sag -  på socialismen og på menneskets, især proletarens, livskraft, handekraft og evne til at skabe en bedre verden. Endvidere var Nexø i besiddelse af en stærk social indignation, der motiverede ham til, at vise hele verden, hvilke forhold de fattige og svage levede under. Det er i mødet mellem disse to stærke drivkræfter, at Nexøs mest betydningsfulde bøger blev til.</li></ul><div> <br><br></div><div><strong>Kendte værker:</strong></div><ul><li>Pelle Erobreren </li><li>Ditte Menneskebarn</li></ul><div> </div><div> </div><div> </div><div><strong>• Amalie Skram </strong></div><div><strong>Basalt: </strong></div><ul><li>Fulde navn: Bertha Amalie Skram </li><li>Født: 22 august 1846 Bergen </li><li>Død: 15 marts 1905 (58 år) København </li></ul><div> </div><div><strong>Karrier</strong>:</div><ul><li>Norsk forfatter </li></ul><div> </div><div><strong>Skrivestil: </strong></div><ul><li>Romaner og Noveller </li></ul><div> </div><div><em>Skrivetemaer:</em></div><ul><li>Samfundets magtstrukturer afdækkes med et sandhedsøgende blik for den naturalistiske detalje i Amalie Skrams forfatterskab.</li><li>Amalie Skrams bøger er skrevet i en naturalistisk stil, hvor ambitionen ikke er at give læserne håb, men at beskrive tingene som de virkelig er.</li><li>Amalie Skram blev en vigtig person i forbindelse med skildringen af kvindens stilling i ægteskabet og den seksuelle dobbeltmoral. </li></ul><div> </div><div><strong>Kendte værker: </strong></div><ul><li>Constance Ring (1885) </li><li>Hellemyrsfolket (1887) </li><li>Professor Hieronimus (1895) </li><li>Paa St. Jørgen (1895)</li></ul><div> </div><div> </div><div> </div><div> </div><div><strong>• August Strindberg</strong></div><div><strong>Basale</strong>:</div><ul><li>Johan August Strindberg </li><li>Født: 22 januar 1849 Stockholm</li><li>Sverige Død: 14 maj 1912 (63 år) Stockholm, Sverige </li></ul><div> </div><div><strong>Karriere: </strong></div><div>Svensk forfatter, dramatiker og maler I fire årtier omkring år 1900 dominerede han Sveriges litterære verden og var altid omdiskuteret, altid involveret i en konflikt. Strindberg er ofte blevet omtalt som kvindefjendsk i sin litteratur og dramatik, og blev betragtet som et modsvar til norske Henrik Ibsen. </div><div> </div><div><strong>Skrivestil: </strong></div><ul><li>Romaner, Noveller, Dramatik </li></ul><div> </div><div>Skrivetemaer:</div><ul><li> En provokerende dramatiker. Hans centrale temaer er det aristokratiske æreskodeks, kvinders magt og indflydelse samt det seksuelle område</li><li>Han var kendt for at provokere, og han havde både forfatterkolleger og det svenske politi på nakken ad flere omgange.</li></ul><div> </div><div> </div><div><strong>Kendte værker: </strong></div><div>Skuespil: Frøken Julie (1888)</div><div> </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-09-18 07:30:04 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sign2963/dvzisujb8em5/wish/188349270</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
