Dette emne er også tit behandlet med etiske aspekter, fordi emnet ofte omhandler ændringer i dyr og mennesker.

Regulering af proteinsyntesen foregår primært på transskriptionsniveau.
Signalmolekyler i cellen eller uden for cellen kan føre til binding af proteinmodulatorer til specifikke DNA-sekvenser som ligger uden for de sekvenser som koder for proteiner. Bindingen af disse proteinmodulatorer regulerer transskriptionen og kan hjælpe eller hindre DNA-polymerasen til at binde sig til promotoren.

Det er især overlevelses mikroorganismer der som er aktive. Det er bl.a. gener som koder for enzymer, så mikroorganismerne kan danne antibiotika eller andre stofskifteprodukter. 

Regulatorgenet transskriberes på normal vis, hvor der bliver dannet et regulatorisk protein, som bindes til en operator. Promotoren er placeret lige før operatoren og er bindingssted for RNA-polymerasen. Det regulatoriske gen forhindre RNA-polymerasen i at transskribere de tre strukturgener og kaldes en repressor.
Lactose til stede
Hvis lactose er til stede vil en lille del omdannes til allolactose, som er isomer til lactose. Allolactose bindes til repressoren og ændre dens form, og repressoren kan derfor ikke længere binde sig til operatoren. RNA-polymerasen kan nu transskriberes og de tre strukturgener og de tre enzymer dannes.

Tryptophanoperonen har fem strukturgener, som koder for fem enzymer, som er nødvendige for syntese af aminosyren tryptophan. Når der er tryptophan til stede binder det sig til repressoren, som får en ny form og derved kan binde sig til operatoren og blokere for RNA-polymerase. Hvis tryptophan ikke er til stede kan repressoren ikke binde sig til operatoren og derved vil RNA-polymerase transkriberer de fem enzymer.