Ikke dogmatisk - Erfarer eksistens som den er.

Mennesker søger det, fx Heksen, pga. kriser, som påvirker folks følelse af mening og evne til at gøre en forskel.

Ikke henligge sin magt/afmagt til en Gud, men higer efter andre praktiske ritualer, hvor man kan handle på anden vis.

Religiøs nødvendighed - spirituelt, magisk, religiøst, overtro.

"Flydet" = det levende (Resonans?)

Magien = fokus på fælleskabet og større helhed, IKKE selvoptimering. Handler om at være tilstede.

Udfordre hierarkiet - Moderne heks - Andet paradigmer, som går på levede og oplevet erfaringer/sandheder.

- Mennesket higer efter følelsen af at være forbundet og fri på samme tid.

• På hvilken måde kan kristendommen fortsat spille en rolle i et samfund, hvor tro ofte individualiseres og blandes med andre religiøse eller spirituelle udtryk?

Forsat Politisk emne.

Vi tror stadig på noget mere, noget større. Kristendommen kan dog stadig have en op-blomstring, i den for stand, at Gud kan forstås og mærkes mange steder. Naturen, kirken, politik, samtaler osv.

Kristendommen overlever i vores tilstedeværelse, ved at vores kristne forståelse er i forandring, men dog til stede. Kulturelt er kristendommen stærkt tilstede, men er i udvikling/forandring.

Vi er ikke ved at blive mindre religiøse. Fundamentalistisk at hige efter RESONANS.

Når man oplever noget som ændre ens livsforståelse, større end os, magisk.

Hvad vil det sige at være menneske, sorg, kærlighed og fokus på de menneskelige fællesskaber/forståelse.

Ikke kun en kirke, uden plads/rum for dialog (fordom om folkekirken)

SOME forum, hvor kristendommen i forskellige nuancer kan udbredes/leve.

Folkekirken er rummelig, men kan derved også have få kanter at slå sig på. Dem som ha brug for flere/mere firkantet ritaler og rammer for troen.

• Hvilke pædagogiske udfordringer og muligheder giver det, at kommende lærere skal undervise i et samfund, hvor sekularisering, kristendom og alternative trosformer eksisterer side om side.

Svært at omfavne alles synspunkter, værdier og regler/rammer.

Opmærksomhed på mangfoldighed, UDEN at skulle oplyse alle religioner. Et fokus på at acceptere/respektere flere måder at være menneske på. En opmærksomhed på at der netop er en mulig forskel på livssyn.

·      Kirken er hård at slå sig på, dvs. kirken er meget rummelig, hvilket for nogle kan blive for ”fluffy” – altså de har brug for de skarpe kanter.

b)    På hvilken måde kan kristendommen fortsat spille en rolle i et samfund, hvor tro ofte individualiseres og blandes med andre religiøse eller spirituelle udtryk:

·      Det danske samfund er bundet op på kristendommen.

c)     Hvilke pædagogiske udfordringer og muligheder giver det, at kommende lærere skal undervise i et samfund, hvor sekularisering, kristendom og alternative trosformer eksisterer side om side:

·      Berøringsangst omkring undervisning, negativ ladede emner – ”Spiser du ikke kød”  ”Spiser du kød”.

·      Skillelinjen i, at få fortalt/undervise det rigtige omkring kristendommen, og selv der, hvad er det rigtige/forkerte.

Heksedommen og andre spirituelle praksisser udfordrer kristendommen, da individet måske begynder at søge imod et mere specifikt element indenfor religion. Fremfor folkekirken, hvor de står med åbne arme og velkommer alle, så vil individet måske hellere søge imod et fællesskab, hvor der er flere der har samme tanker som man selv går med.

B:

I og med at kristendom altid har været den førende religion i Danmark, så vil der altid kunne findes kristendom uanset, hvor man er i Danmark. Der er for eksempel massere referencer til kristendommen i musik, film, elevers lektier osv..

C:

Det vil altid være et element i undervisningen for en underviser at forholde sig neutral i forhold til hvad folk tror på. Så man kan som undervise altså ikke påbedukke et individ der er en del af Jehovas Vidner, at de skal synge fødselsdagssange for en klassekammerat.