2) Kom op med mange mener på forhånd. Det er rigtig godt at have emner og spørgsmål skrevet ned før interviewet.

3)Tal om rollefordelingen inden, er det den ene, den anden eller en blanding, som snakker med personen. Vi vil nødigt spørge om det samme eller snakke oveni hinanden.

4)Man får en bredere forståelse af de menensker, som lever i vores samfund. Dette er noget vi langsomt skal lære at træne, for at blive en god journalist.

5) Måske skal der til næste gang overvejes om denne opgave kan gøres internt. Vi er lige startet på et studie med 130 andre, som vi hverken kender eller har mødt før. Journaliststudiet favner om en enorm diversitet, så selvom vi er ens aldersmæssigt betyder det ikke vi baggrundsmæssigt er ens. Alle har en historie. Så måske vi til næste gang, skal parres op med en medstuderende, som vi hverken er på hold eller rushold med.

2) Det er rart at have nogle gode backup-spørgsmål, så man ikke er bange for at gå i stå. De kan både være store og filosofiske eller små og jordnære. Det må godt være personligt - især fordi det ikke skal bruges til en artikel eller lignende.

3) Aktiv lytning. Undgå afbrydning, men vis i gennem dine opfølgende spørgsmål, at du har lyttet.

4) Ens evne til at lytte i længere tid bliver virkelig trænet. God læring i at alle mennesker er interessante. Det er en god øvelse. Der er ikke så meget på spil. Slap af i det, og nyd, at du kan lege med spørgeteknikker, uden at du behøves opnå noget med det.

5) Til underviserne: Det havde været fedt, hvis vi skulle bruge samtalerne til lidt mere efterfølgende.

• Måske vælge en, der kan mødes fysisk så man slipper for teknisk bøvl - det er også nemmere at danne en tryg ramme omkring samtalen, hvis det foregår i virkeligheden.

• En man ved, der er god til at snakke eller en der har en spændende historie - en der er særlig og speciel.

Hvordan skal de forberede sig til samtalen?

• Lave slides (der behøver ikke at være så mange spørgsmål per slide, fordi det er nemt at snakke i lang tid ud fra et enkelt spørgsmål)

• Gå ind til det med et åbent sind

• Vær forberedt på at skulle stille opfølgende spørgsmål

Hvad er vigtigt, når de udfører samtalen?

• At være nysgerrig

• At være aktivt lyttende (anerkendende nik osv.)

• Husk, at det er dem, der skal snakke - det skal ikke blive en samtale.

• At vente et par sekunder, når brugeren stopper med at snakke. Man undgår at afbryde, og det kan sagtens være, at brugeren har mere at sige, men bare har brug for en lille tale-pause.

Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen?

• Man lærer meget mere (og mange personlige, dybere ting), end man lige forventer, man kommer til at gøre, på så kort tid. 

• Alle mennesker har en spændende historie :-)

Andet?

• Sørg for at lav en god kildekontrakt med brugeren, så de ved hvordan samtalen skal foregå. Så er det også nemmere at få dem til at snakke og snakke og snakke og snakke.

En person som er anderledes end én selv er vigtig at finde.

Forberedelse:

Scheutzs-metoden var god at have i baghånden. Med åbne, opfølgende spørgsmål og aktiv lytning når man dog langt.

Vær forberedte på, at samtalen ikke skal omhandle dig. Det kan være svært ikke at bidrage til samtalen, når interviewperson begynder at lægge op til det, men forsøg vidt muligt at holde jer udenom.

Udførelsen:

Vær stille og lade respondenten komme til orde.

Aktiv lytning - drop at fokusere på scheutzs-metoden, da samtalen gerne må køre ud ad en tangent.

Helt lavpraktisk - hav styr på teknikken, hvis man tager samtalen online.

Skriv refleksionsrapporten lige umiddelbart efter samtalen, da det er der, man har de stærkeste refleksioner.

Hvad kan man lære?

Få nogle overraskende/interessante historier.

Man kan lære meget af en person, som har andre holdninger end én selv.

Nedbryder fordomme.

Find en person, der ikke ligner dig selv. Helst en der er "god" til at snakke/har nemt ved at snakke. Det er svært, hvis det er en person, der helst vil sige "ja/nej".

2) Forberedelse

Forbered mange emner klar til at snakke ud fra. Lad ikke forberedte spørgsmål styre samtalen, men gå i stedet med derhen, hvor kilden tager dig.

3) Under samtalen

Udvis interesse i det kilden fortæller. Spørg ind. Aktiv lytning.

Giv plads til pauser - Det er så øv at komme til at afbryde kildens uddybning på et spørgsmål.

Vær åben.

4) Hvad kan man lære?

Man kan få et indblik i et andet menneskes liv og et perspektiv, som er anderledes end ens eget.

5) Andet?

Helst sørg for at aftale et møde i virkeligheden. Det er en del sværere at interviewe over telefonen, da man mister muligheden for at aflæse kropssprog.

Glem alt hvad du har lært - Du skal ikke bruge nogle "gode citater", du skal bare lære et andet menneske at kende. Abstraher fra tanker om åbne/lukkede spørgsmål og vær naturlig i samtalen.

• En der har lyst (OG TID!) til at snakke

2)

• Forbered powerpointen godt, hellere for mange spørgsmål/emner end for lidt. Så har du mere overskud til at lytte

• Sæt din samtaleperson grundigt ind i, hvad opgaven går ud på, og hvad samtalen skal bruges til.

• Sæt din samtaleperson ind i, at forbindelsen skal være stabil

• Dobbelttjek din forbindelse (teams driller ofte)

  
  

3)

• Lyt!

• Stil dine opfølgende spørgsmål til sidst. Noter løbende og spørg først til sidst.

4)

• Folk vil gerne snakke om sig selv

• Folk kan godt stille sig kritiske overfor metoden/vores spørgsmål

5)

• Hold fast i rollen som journalist - det er ikke en hyggesnak

For det første skal samtalepersonen ikke være en der minder om dem selv. Forsøg så vidt muligt at finde en der har en lidt anden hverdag end dem selv. For det andet skal vedkommende også komme med nogle gode svar. Du lærer ikke ret meget om samtalepersonen, hvis vedkommende svarer kort for sig. 

2) hvordan skal de forberede sig til samtalen?  

Tag udgangspunkt i Scheutz metode, det er en rigtig god model, der hjælper både dig og din kilde godt på vej. Ellers kan man ikke rigtig forberede sig, da kilden gerne skal fortælle dig ting, der overrasker eller kommer bag på dig.  

Vær klar på at samtale i lang tid. Man ved ikke, om man fanger en person med meget på hjerte, så derfor skal man være forberedt på at snakke i lang tid.  

Husk at forklare dem i skal samtale med, at det ikke er et interview, men derimod en samtale. Så de forstår præmissen for samtalen. 

3) hvad er vigtigt, når de udfører samtalen?  

Vær en god og aktiv lytter, som kan gribe fat i nogle interessante ting, der kan være med til at føre samtalen videre. Bare generelt vær nysgerrig på alt hvad personen siger, også hvis de siger noget som undrer eller udfordrer en. Husk ikke at afbryde. Selvom det lyder som om personen er færdig med at snakke, så vent lige 2-3 sekunder på at vente med at respondere.  

4) Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen?  

Man kan lære at finde ro i at lave et længere interview, hvor spørgsmålene ikke ligger fast på forhånd, men hvor man er nødt til at følge flowet i samtalen. Det er altså god træning i aktiv lytning. 

Hvert interview kan øge forståelsen af en specifik målgruppe, og på den måde hjælpe til at målrette fremtidige artikler. Hvis man forstår dem man skriver til, forstår man også deres behov, hvilket er vigtigt for at kunne målrette ens journalistik.  

5) andet? 

Fedt at mødes ansigt til ansigt, det gør det nemmere at aflæse personen. Vi oplevede tekniske udfordringer under samtalen, der besværliggjorde hele processen.

Gå sammen i studiegrupperne. Læs hinandens refleksionsark. I skal nu give gode råd til dem, der begynder på 1. semester til september, når de skal gennem opgaven. 

1) hvilken type samtaleperson skal de finde? 

- en der gerne vil tale og dele ud. Ikke en der giver ja-nej svar. 

- En person med en spændende livshistorie, som gerne deler sine erfaringer. 

- Gerne én med en anden baggrund eller generation end dig selv. 

2) hvordan skal de forberede sig til samtalen? 
-  læse vores super lækre tips. 

- Vær klar til at lytte aktivt og følge samtalen naturligt og stil åbne spørgsmål. 

- Fokuser på at skabe trygge rammer for personen 

3) hvad er vigtigt, når de udfører samtalen? 

• at de lytter. 

• at de følger op med underspørgsmål og undren. 

• at de optager . 

• at de udviser interesse. 

• Lad samtalen flyde naturligt og stil opfølgende spørgsmål. 

• Vær nærværende i stedet for at fokusere for meget på noter. 

• at man skal inkludere dem i processen og fortælle dem hvad materialet skal anvendes til og hvis det skal offentliggøres. 

4) Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen? 
- at man skal være åben og improvisere. 

- at folk har haft vilde og skøre liv. 

- at de måske aldrig er blevet stillet så direkte spørgsmål for af en fremmed. 

- at folk har tillid og gerne vil dele ud. MEN husk at fortælle dem om processen og hvad det skal bruges til. 

- Nye perspektiver og indsigt i en andens liv og valg. 

- Bedre evne til at holde en samtale kørende og reagere spontant. 

- Erfaring med at håndtere følsomme emner respektfuldt. 

5) andet? 

• Giv samtalen tid – de bedste historier kommer ofte til sidst. 

• Afslut på en måde, der føles naturlig for den interviewede. 

• Reflekter bagefter: Hvad gik godt, og hvad kan forbedres? 

2) Det er ikke nødvendigt at lave så meget forberedelse ift. hvem personen er, fordi en del af øvelsen er netop at møde dem, hvor de er. Derudover kunne man forberede lidt spørgsmål.

3) Det er vigtigt at lytte og lad kilden tale - selvom opgaven beskrives som en samtale, er det jo ikke handle om journalisterne. Vær villig til at glemme det, I har forberedt, hvis kilden kommer ind på noget, der er mere spændende (Vi fandt blandt andet helt tilfældigt ud af, at vores samtaleperson var tidligere elitesportsudøver)

4) Folk er villige til at dele meget mere, end man tror - og de vil altså gerne tale om sig selv. Hvis man er åben nok, kan man nå at lære rigtig meget.

5) Hvis man skriver refleksionsrapporten kort tid efter samtalen, behøver man ikke lytte det hele igennem igen.

2) Scheutz metode fungerede godt – tænk gerne ud af boksen med, hvad I skriver på slidene.

Husk at det ikke er en samtale.

3) Vær til stede; at lytte og virke interesseret.

En god ide at skrive ned, så man kan vende tilbage til ting

Begynd roligt, så der skabes et trygt rum

4) Man kan få nye perspektivere og et indblik i et andet menneskes liv og måde at anskue ting på

5) Tag det roligt – En time virker som meget, men det skal nok gå!

1. Hvilken type samtaleperson skal de finde? 

• En person, der er en anden målgruppe end dem selv 

• En person, der er åben og villig til at tale om dem som person 

2. Hvordan skal de forberede sig til samtalen? 

• Forventningsafstem med interviewpersonen og vær sikre på, at personen er indforstået med rammerne for interviewet. Lav en god kildekontrakt 

3. Hvad er vigtigt, når de udfører samtalen? 

• Aktiv lytning 

• Rollefordelingen skal være på plads, så de ikke afbryder interviewpersonen eller snakker i munden på hinanden. Beslut hvem, der fører ordet og hvem, der skriver noter 

4. Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen? 

• At mediebrugerne er meget forskellige. Man får udvidet sit perspektiv ved at snakke med fremmede 

• De kan lære at være nysgerrige over for mennesker, de ikke kender 

• De kan lære at blive komfortable med at have en forholdsvis ustruktureret, længerevarende samtale med et menneske 

2) De skal gå ind med et åbent sind og en grundlæggende nysgerrighed. De skal kigge Scheutz-slides igennem som inspiration, men ikke afhænge af dem. Det skal ikke være præfabrikerede spørgsmål, der dikterer samtalen, men i stedet deres egen nysgerrighed og de uddybende spørgsmål de udformer baseret på deres aktive lytning.

3) Det er vigtigt at være velforberedt og danne sig et overblik over mulige samtaleemner, gerne med udgangspunkt i Scheutz-slides. Samtalen skal dikteres af nysgerrighed og aktiv lytning, det er vigtigere at have personen end spørgsmålene for øje. Så kan man tilpasse sig herefter.

4) Man lærer rigtig meget om hvordan relationer kan opbygges, hvordan simple spørgsmål stillet med nysgerrighed og gode intentioner, kan fremprovokere meget gode og dybe svar, selv med en fremmed. Det er ikke kun samtalen der er vigtig, men i sær lyttedelen der er vigtig. Mennesker elsker at blive hørt, og hvis de kan mærke, at der sidder en på den anden side med et godt øre, vil de oftest rigtig gerne tale, om stort og småt.

5) Sørg for, at jeres teknik fungerer!

Det er en fordel at vælge en person, der er meget udadvendt og godt kan lide at snakke. Man kan overveje, at det er en person som har tid og mulighed for det. Det kan også gavne samtalen, at personen bor i nærheden.  

2) Hvordan skal de forberede sig til samtalen? 

Godt udgangspunkt at have nogle slides at gå ud fra. Både for gruppen og personen der skal svarer. Godt at have både store og små spørgsmål.  

3) Hvad er vigtigt, når de udfører samtalen?  

Lytte godt efter, skrive eventuelt noter, så man kan vende tilbage til spørgsmålene forinden. Ik vær bange for stilhed, fordi så fylder de selv ud med samtale. Det er godt at forsøge at skabe et trygt rum, da man skal sidde længe og gerne få noget ud af det.  

4) Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen?  

Vi kan blive udfordret på vores fordomme. Man kan lære at forstå en målgruppe og producerer bedre journalistik til dem.  

5) Andet? 

Kunne være rart at have mere information om opgaven. Evt. En guide til, hvordan vi skal informere kilderne omkring, hvad de sagde ja til. Generelt en lidt fluffy opgave, hvor vi har svært ved at se, hvad meningen og formålet med opgaven er. 

Find også gerne en person, der har lyst til at dele ud af deres historier og er positivt indstillet på opgaven.

2) Lav et slideshow efter Scheutz-metode. Tænk det som en samtale mere end et interview. Lad interviewpersonen tale sig varm og lyt, lyt, lyt.

3) Stil opfølgende spørgsmål, når du er nysgerrig. Lad dig ikke styre for meget af dine "skuffespørgsmål". Igen: Lyt, lyt, lyt (aktivt).

4) At folk gerne vil dele! Man kan lære om folks livsfilosofi, barndom, kærestesorger, rejser... Folk åbnede sig virkelig op.

Man lærer at tale med et fremmede menneske. Man lærer, at det ikke er "farligt", og folk gerne vil dele deres historier.

2. Lav nogle gode åbne spørgsmål, som kilden selv kan vælge at dykke længere ned i. Skaber tryghed og plads til at kilden kan udfolde sig på deres egen måde. Hvis interviewet skal foregå over Teams, er det også vigtigt, at man har sat sig ordentligt ind i hvordan programmet fungerer – det er nemlig ikke sikkert, at kilden kan finde ud af det. 

3. Det er vigtigt at huske, at det ikke er et interview men en samtale. Derefter er det vigtigt, at man husker at fastholde sine aftaler, som personen der styrer samtalen, og personen der tager notater. Ellers bliver det en forvirrende proces for kilden. 

4. De kan lære at selvom personen på overfladen måske virker meget anderledes, er der utroligt mange følelser og livsovervejelser, som på en måde er universelle og forener os. Herudover er det relevant i forhold til brugerforståelse at forstå hvad brugerne derude finder vigtigt i deres liv. Det er vores rolle som journalister at møde brugerne på deres præmisser, og det kan vi kun, hvis vi kender dem.  

I skal nu give gode råd til dem, der begynder på 1. semester til september, når de skal gennem opgaven.  

1) hvilken type samtaleperson skal de finde?  

- en der gerne vil snakke 

- et unikt menneske, måske en der har oplevet noget specielt, har været på en stor rejse, har et unikt job eller bare er helt normal (det kan også være unikt) 

- en som ikke er ligesom dig selv 

2) hvordan skal de forberede sig til samtalen?  

- forbered slides med åbne samtaler (om mig: min barndom, mine fritidsaktiviteter, mit barndomsdyr)  

- husk at lad samtalen være og ikke have for store intensioner om hvad den skal 

- være beredt med samtaleemner, fremfor konkrete spørgsmål  

3) hvad er vigtigt, når de udfører samtalen?  

- at lytte aktivt  

- tag noter eller lav stikord der kan bringe samtalen tilbage til en uddybning  

- det er vigtigt, at man sørger for at holde personen i “hånden” hele vejen igennem programmet. Ikke styre dem, men forsikre dem, at de ikke kører at sporet.  

4) Hvad kan de lære ved at snakke længere tid med et menneske, de ikke kender i forvejen?  

- man kan lære meget! 

- opvækst, arbejde, forventninger til livet, mål og drømme 

- om andre måder at strikke et liv sammen på - ikke alle har samme ønsker om tilværelsen 

5) andet? 

- vær til stede i samtalen og lad personen vælge i hvor stor grad de vil dele og om hvad