L 1- 16 forelskelse

L 17-42 misforståelse

L 43-57 ø-kongen og de blå safirer

L 58-73 jalousi

L 74-86 tyveriet
 L 86-116 finnere og lappere

L 117-slut mørke 

- Personkarakteristik: Lav en personkarakteristik af skipperen, Severine og Sunniva. Find 3-5 konkrete citater i teksten, der siger noget om dem som karakterer (ydre beskrivelse, handlinger og dialog). Fortolk ud fra dine citater, hvad disse siger om karakterernes personlighed. Overvej også samtidig, om karaktererne gennemgår ift. udvikling og konflikt

Serverine: lyseblå og lyserød kjole på, jaloux, forfængelig, har brug for omsorg og opmærksomhed

Skipperen: forstår ikke kvinder, skipper, elsker sin kone (og hele verdens kvinder), har travlt med at være ude i verdens hjørner.
 Sunnivia: overtroisk 

 

- Læs om symboler i håndbogen til dansk. Undersøg, hvad der kunne være tekstens kulturbestemte symboler og dens kontekstbestemte symboler. Diskuter, hvad disse symboler kan betyde i novellen.

Øjnene er symbol for hendes øjne, og da hun tager øjnene fra ham, så bringer hun ulykke over dem begge. Ét fordi stenene var hans øjne på havet, og to fordi hun gjorde noget forfærdeligt ud af jalousi. (og uden tiladelse)
 
 

- Overvej på baggrund af de ovenstående spørgsmål, hvad der kunne være tekstens tema

Komposition

personkarakteristik

skipperen

indre: Glad for damer, har et stort hjerte, forelsket

ydre:ung sømand,beundre severine og galionsfiguren 

citat: linje 29-34, side 1 - (pigeglad)

severine

ydre: langt dejligt hår, hvid kappe, blå øjne, hun er en tyv 

indre: jaloux, egoistisk

citat: linje 64-67, side 2 - (jalousi og egoisme)

gallionsfiguren

Indre: 

Ydre: Ligner Severine i ansigtet og i skikkelse, havde en lyserød og lyseblå kjole mage til Serverines søndagskjole, har blå safir øjne, 

sunniva: 

indre: hjælpsom

ydre: ældre kone, lappekone, forstand på medicin og sygdomme, samlede urter

citat: anden sidste afsnit -(hjælpsom)

Isabel og Serena

· En voksende jaloux. Linje 1-42

· Juveløjnene. Linje 43-73

· En hævn forgæves. Linje 74-135

Ydre: Store hænder, mand

Indre: Hårdtarbejdende, kløgtig, dygtig og opfindsom, mild

Ydre: Smuk, langt hår (sat op), blå øjne

Indre: Jaloux, ærefuld, snedig, ulykkelig

Ydre: Gammel dame, fra findland

Indre: Belært, morale, ”talerør”, hjælpsomlig, magisk

Øjne til sjælen, galionsfiguren ”kommer til liv”, og Severine og galionsfiguren bliver forbundet i paralleller.

Tro på din mand, og ikke vær jaloux på ting som ikke er det værd/elsk hvad din mand elsker

Frihed mod forpligtelser

 Personkarakteristik

Skipper var engang en ung og snu mand. Han er en mand som i høj grad er styret af sine egne lyster og behov. Meget overtroisk.  

Citater: 

Den unge smukke pige med langt dejligt hår. Hun er tro til skipperen og er meget jaloux på galionsfiguren. Hun er sur over at hun ikke får foræret juvelerne så hun stjæler dem.

 

“og der lod hun ham tage de blå sten ud af galionsfigurens øjenhuler og sætte et par 80 stykker blåt glas, som lignede dem i farven, ind i stedet for. Men juvelerne selv lagde hun i en æske og stak æsken ned i lommen på sit skørt og tog dem med hjem.”

Gammel kone, fra Finland, læge, kan se magtens vilje?

Skipperen:

“Stort hjerte” plads til flere elskere.

Skipper/skibsfører. 

“han ved flid og udholdenhed og snilde”

Severine (Figur):

Galionsfigur.

Lyserød og lyseblå kjole.

Blå safirer som øjne.

Severine (Konen):

Jaloux. 

Bliver blind.

Sunniva:

Finnekone/Lappekone.

Safirerne på galionsfiguren, er et symbol på severine øjne.

Tema:
Karma, jalousi og grådighed.

Men skibet kom ikke tilbage. I stedet for kom der brev til Helsingør fra konsulen i Porto i Portugal, at det var gået til bunds med mand og mus, og det var mærkeligt og uhyggeligt, skrev konsulen, at skibet ved højlys dag, mens solen stod midt på himlen, var løbet lige ind i en høj, stejl

 klippe, der ragede højt op af vandet. Fra "Vintereventyr"

personkarakteristik

I Helsingør levede for 125 år siden en ung skipper som var meget forelsket i sin unge, smukke kone; 

Vi sømænd, vi har et stort hjerte, ligesom vi har en stor næve. Det kan meget godt rumme mere end én. Ja, det kan rumme alle piger i Verden på én gang.

Dejligt langt hår, smuk og ung

smukke blå øjne

Sunniva(læge/medicneren): “Den gamle kone sagde til hende: „Det kan ikke nytte, mit barn,” ll117-118 

Hun bliver kaldt for “Den gamle kone” så vi ved hun ikke er helt ung(gammel).

 “Men den gamle kone selv havde god forstand på sygdomme og medicin, og hun samlede sjældne urter og tilvirkede både salver og drikke og hun doktorerede nu på den unge kones øjne “ll108-111: 

Hun er en form få læge eller ihvertfald en som man går til når man skal burge medicinsk eller lægejælp, hun er en ekspert i sygdomme, salver og drikke. Severine er gået til hende i håb om at hun kan hjælpe hende med at få synet tilbage. 

“Da græd den unge kone og vred sine hænder. „Oh, Sunniva, kære Sunniva!“ sagde hun, „tag min hånd og før mig ned til havnen og helt ud på pieren og drej mit hoved imod nord og sig mig, at du mod himlen ser det herlige og hellige billede af et sejl, og det er min kære mands skib, som kommer tilbage, før ham tilbage til mig, så jeg kan bede om forladelse” ll 122-130 

Severine taler til Sunniva som om hun er gudommelig og hun giver hende denne her gudommelige status og vil have at hun føre hendes mand skib tilbage så hun kan bede om folaedelse. Men det kan Sunniva ikke da Sunniva bare er menneske og kun er “guddommelig” i Severines hoved. 

Scene 1: Fra linje 3 - 42 ​​

Scene 2: Fra linje 43 - 57

Scene 3: Fra linje 58 - 73

Scene 4: Fra linje 74 - 82 

Scene 5: Fra linje 83 -  129

Scene 6: Fra linje 130 - 135 

Han er kærlig (s. 2, fra linje 38 - 40), betænksom, dameglad (s. 1 fra linje 21 - 26), rejser en del, glad for sit skib, taler som en mand

De blå safirer kan opfattes som en slags lykkebringer, som beskytter skibet, og da Severine fjerner dem fra skibet, for det skibet til at synke

Grådighed: At man ikke når langt med det, for hun endte med at miste synet 

Kærlighed: Skipperens forhold til hans kone og galionsfiguren