Giv eksempler på sundhedsfremmende aktiviteter I kan hjælpe jeres borger med i dagligdagen.

Giv eksempler på sygdomsforebyggelse indsatser I kan hjælpe jeres borger med i dagligdagen.

Hvad er tidlig opsporing (TOPS)? Udfyld et "Ændringsskema" på jeres borger ud fra deres habituelle tilstand.

Beskriv kort fysisk og mental sundhed.

Hvordan vil I arbejde med at forebygge eller nedbringe ensomhed hos ældre?

Når man bruger naturen i den rehabiliterende indsats får man mulighed for at lave alternative genoptræningsøvelser i forhold til træning i et center. Det kan forhåbentlig give fornyet energi og lyst til mere bevægelse. Samtidig kan man med sanseoplevelser af dufte, lyde og smag skabe reminiscens, og fremme indre ro.

Karla er KOL patient og har besværet vejrtrækning så hun kan ikke længere klare lange gåture. Vi foreslår derfor mere stillesiddende aktiviteter med fokus på mindfulness og vejrtrækningsøvelser.

Der vil jo være store forskelle på hvor meget for meget en borger drikker, og derfor også stor forskel på hvordan situationen bør håndteres. Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den enkelte borgers livssituation, og vurdere

problemstillingen ud fra flere perspektiver som helbred, både det fysiske og det mentale, netværk, ressourcer, overskud, vilje og lyst.

Er der f.eks. tale om en Livsnyder-type med en overskridelse af de anbefalede 10 genstande om ugen med måske 50%, er det vel overvejende sandsynligt, at man kan engagere borgeren i en dialog omkring de mulige konsekvenser af et uhensigtsmæssigt forbrug. Ved at fokusere på de gavnlige effekter man, især på sigt, opnår ved et mindre alkohol indtag, kan der forhåbentlig skabes en erkendelse at, at "det gode liv" simpelthen varer længere når man passer bedre på sig selv og overholder de anbefalede mængder.

I den situation er det borgerens ressourcer i form af bl.a. livsmod, mentalt og fysisk overskud og netværk man som SSA sætter i spil.

I den anden ende af skalaen, vil man møde borgere hvis alkohol adfærd udspringer af komplekse problematikker, som ensomhed, fysisk sygdom, psykiske lidelser og måske et sideløbende stofmisbrug. Alkoholen er her ikke længere et nydelsesmiddel, men måske snarere en form for selvmedicinering der skal dulme angst og smerte. Som SSA skal man altid forsøge at finde ind til det der kan motivere borgeren til at nedsætte sit alkoholforbrug, men der vil også være borgere hvor man som SSA ikke kan løfte den opgave alene netop fordi alkohol forbruget afspejler bagvedliggende problemer. Der vil i stedet være brug for et tværsektorielt samarbejde med evt. misbrugskonsulent, psykolog eller sygeplejerske.

For nogen borgere kan det være ensomhed, en af S-faktorerne, som får alkohol forbruget til at stige, f.eks. efter tab af ægtefælle og en deraf følgende nedgang i social aktivitet. Borgeren kan føle et manglende engagement pga. sorg eller opleve at det meste af omgangskredsen har været bundet op på ægtefællen. Som SSA er der vigtigt at være opmærksom på ensomheden som katalysator for en problematisk alkohol adfærd, og motivere borgeren til at genfinde livskvalitet via nye fællesskaber.

Hvilke teoretiske og pædagogiske redskaber har du nu med dig som du kan anvende i situationen?

Udover den sundhedsfaglige viden kan vi trække på vores viden om kommunikation i den svære samtale om alkohol med borgerne. Det er vigtigt at være anerkendende og aktivt lyttende, at tænke på sit kropssprog/toneleje, men vigtigst af alt at kunne bruge perspektivskifte til at sætte sig i borgerens sted og forsøge at forstå hvad der ligger bag adfærden.

Man kan bruge Maslows behovspyramide til at vurdere om der er er nogen basale mangel eller vækstbehov, borgeren ikke får opfyldt, og som derfor fører til øget alkohol indtag.

Hvordan man i så fald kan være borgeren behjælpelig afhænger af hvor i pyramiden behovet ligger.

Vi kan bruge Antonovskys teori om livskvalitet, og have fokus på hvordan borgeren kan mestre sin situation og borgerens oplevelse af meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed.

Vi skal i det omfang det er muligt, i forhold til vores tavshedspligt, forsøge at inddrage borgerens

netværk og pårørende og hele tiden huske på borgerens ret til selvbestemmelse.

KRAM(S)- teorien opstiller den række livsstilsfaktorer som man statistisk kan påvise har en forringende indflydelse på vores helbred og generelle livskvalitet. Til gengæld er det også disse faktorer vi hver især kan ændre på for at opnå sundhedsmæssige forbedringer, og dermed udsætte/eliminere eventuelle risici for livsstilsygdomme der på et tidspunkt vil føre til et behov for hjælp.

Som SSA må man hele tiden forsøge at motivere borgerne til selv de mindste skridt på vejen mod en sundhedsfremmende livsstilsændring. Hvor lydhør en borger er for ændringer af måske livslange vaner og rutiner vil være betinget af andre faktorer, som Maslows behovspyramide, evnen til mestring/egenomsorg, netværk og måske alder.

K - Kost

R - Rygning

A - Alkohol

M - Motion

S - Søvn, Stress, Sol, Sociale relationer, Sjov, Seksuel sundhed, Soignering, Stoffer

Karla:

Kost - hun spiser for lidt

Rygning - hun ryger på trods af KOL diagnose

Alkohol - et moderat indtag under anbefalingerne

Motion - gangbesværet pga. vejrtrækning og osteoporose

Søvn - problemer pga. hoste

Stress - kun i forbindelse med forværring af KOL

Social - har et godt netværk

Seksuel - vist ikke aktuelt

Sjov - er generelt livsglad

Soigneret - holder sit hjem og sig selv pæn

Stoffer - ingen

Når vi skal anbefale Karlas indtag af næringsstoffer, kigger vi på Karlas sygdom KOL og hendes BMI på 20,8.

De andre faktorer der spiller ind er at Karla er småtspisende, har et lavt væskeindtag og er meget stillesiddende.

Fordi Karlas appetit er lille, vil vi tilbyde hende madvare med højt indhold af mættede fedtsyrer og proteiner. Det gør vi fordi at hun skal bruge proteinerne til at opretholde muskelfunktion og de mættede fedtsyre for at holde hendes vægt så hun ikke taber sig yderligere. Vi er opmærksomme på at hun ikke skal indtage for mange mættede fedtsyrer, da det kan sætte sig rundt om og på organerne. Vi kan derfor med fordel tilføje flere umættede fedtsyre.

Hvor kommer de mættede fedtsyre fra.

• Mejeriprodukter med højt fedtindhold, som sødmælk, fløde, smør.

• Mayonnaise

• Is og kager

Hvor kommer de umættede fedtsyre fra.

• Fisk

• Avokado

• Planteolier

• Nødder

Hvor kommer proteinerne fra

• Kød

• Mejeriprodukter

• Bælgfrugter

Karlas BMI ligger inde for normalområdet 18,5-24,9, men da vi har observeret et vægttab over de seneste 3 måneder på lidt over 3 kilo, er vi opmærksomme på at Karla ikke skal tabe sig yderligere.

Hvilke overvejelser vil I gøre jer i forhold til anretning af mad og potionsstørrelse til jeres borger med fokus på:

For at blive kloge på hvad Karla har brug for i sin kost, er det vigtigt at kende til hendes basalstofskifte. Måden vi udregner det på er ved at tage antal kilo og gange det med 100 kJ, derefter ganger man det samlede antal kJ med en aktivitetsfaktor som viser hvor aktiv man er. I Karlas tilfælde hvor hun er meget stillesiddende, grundet hendes sygdom vil vi sige hendes aktivitetsfaktor ligger på 1,2.

Basal stofskifte 52kg*100 kJ = 5.200 kJ

5200* 1,2 = 6240 kJ pr. døgn. for at holde sin vægt.

De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen er følgende:

• Spis planterigt, varieret og ikke for meget.

• Spis flere grøntsager og frugter.

• Spis mindre kød - vælg bælgfrugter og fisk.

• Spis mad med fuldkorn.

• Vælg planteolier og magre mejeriprodukter.

• Spis mindre af det søde, salte og fede.

• Sluk tørsten i vand.

Kostrådende er nogle generelle råd til hvordan man spiser mest varieret, så det er godt for ens egen sundhed og for klimaet. Det variere dog efter alder, livsstilssygdomme og hvor store mængder mad man indtager pr. måltid.

Kostberegning

Vores rolle som SSA, er at støtte og vejlede Karla i at få den rette kost. Derfor er det vigtigt at have kendskab til den anbefalede procentvise fordeling af næringsstoffer i kosten pr. uge. Derved kan vi anbefale Karla den mængde kulhydrater, fedtsyre og proteiner hun har brug for.

Den anbefalede fordeling af normalkosten er:

Protein 15 E%

Fedt 32-33 E%

Kulhydrat 52-53 E%

I vores tilfælde hvor Karla er småtspisende anbefales det:

Protein 18 E%

Fedt 50 E%

Kulhydrat 30-35 E%

Ernæringsrisiko

Ernæringsrisiko skyldes manglende eller utilstrækkelig kostindtag. Ved at være i ernæringsrisiko, er borgeren desuden i risiko for at blive underernæret. For at vurdere om Karla er i ernæringsrisiko, er der 9 hverdagsobservationer vi, som SSA' er, kan foretage. Ved at anvende dem som et redskab kan vi forebygge, at Karlas tilstand forværres.

De 9 hverdagsobservationer er følgende:

1. Nedsat appetit.

2. Spises maden?

3. Vægttab.

4. Tandstatus.

5. Synkebesvær.

6. Kvalme.

7. Væskeindtag.

8. Køleskab.

9. Hænger tøjet?

Underernæring

Underernæring sker når en borger som fx Karla ikke får den rette mængde næringsstoffer som personen har brug for. Det kan defineres på to måder:

• En borger der ikke spiser nok

• En borger der ikke spiser en kost som indeholder de rette næringsstoffer.

Følgevirkninger

Underernæring påvirker kroppen og dens fysiske sundhed, da man mister muskelmasse. Immunforsvaret nedsættes og borgeren derved i øget risiko for infektioner og for at blive syg. Derudover påvirker underernæring også den psykiske og sociale sundhed, da det vil give nedsat trivsel og livskvalitet.

Overvejelser i forhold til depression og ensomhed af borgerens kostindtag

Et måltid er en social handling og kan ske sammen med nogle i sit netværk eller som fællesspisning.

• Fælles om bare at få noget at spise kan skabe afslappede rammer og mindske følelsen af ensomhed.

• Et måltid kan være med til at skabe glæde, da måltidet ikke er noget man bare indtager for at få energi men er noget man gør for fællesskabet.

• Netværket kan være både de tætte relationer som Karlas to børn og hendes børnebørn og et frivilligt netværk i form af venner.

Vores rolle som SSA

Hvis Karla ikke er motiveret til at spise, skal vi som sundhedspersonale støtte og opmuntre hende til at indtage sit måltid. Det kan vi fx gøre ved at anvende den ydre motivation, som er den der kommer udefra i form af anerkendelse, gåture, snak eller belønning.

Ved at anvende ydre motivation, kan vi måske fremme Karlas indre motivation til at spise.

Vi kan fx sætte os sammen med Karla, og spise et lille måltid som minder om det Karla spiser, og på den måde måske skabe spejling. Vi skal være opmærksom på at begrænse mængden af mad på Karlas tallerken, men stadig lade resten af maden være tilgængelig inden for hendes rækkevidde. Herved anvender vi både spejling og perspektivskifte, i det vi forsøger at sætte os i Karlas situation.

Voksne skal generelt have mellem 30-40ml pr. kg. pr. døgn.

Ud af det skal man trække ca. 700 ml fra som kommer fra madindtaget og ca. 300ml som er det vi udånder, og anvender til kroppens stofskifte.

Væskebehovet udregnes ved at gange borgerens vægt med det antal ml vi vurdere at borgeren skal bruge.

Udregn borgerens væskebehov?

Vi vurdere at Karla skal have 52x40 = 2080ml væske pr. døgn. Herfra trækker vi de 1000 ml fra som nævnt ovenfor, det giver et dagligt væskeindtag på 1080ml.

I forhold til Karla har vi valgt at hun skal bruge 40ml pr. kg. da hun har livsstilssygdommen KOL. Når man har KOL hoster man sekret op og har oftere tendens til infektioner og derved feber, det vil betyde et større behov for væske.

Vi ville anbefale Karla at få yderligere 500ml væske, det vil sige 1580ml pr. døgn. Det vil vi ud fra de ovenstående faktorer.

Er det realistisk at borgeren indtager den mængde væske som I har udregnet og hvordan vil I støtte og motivere borgeren i at indtage mest muligt væske?

Det er realistisk at Karla indtager omkring 1350ml væske på en dag som er mere end hendes behov set ud fra udregningen, men i forhold til de 1580ml væske vi gerne ville have Karla til at indtage i forhold til hendes sygdom, så skal vi prøve at motivere Karla til at indtage lidt ekstra væske om dagen. Det kan vi gøre ved at blande en kande saft som hun kan have stående i køleskabet, eller drikke et glas vand/saft eller kaffe sammen med Karla inden vi går igen. Det kan også være at Karla er glad for vandmelon eller andre vandholdige frugter, som vil kunne give hende lidt ekstra til væskeindtaget.

• 79 år

• Ryger

• Bor i egen lejlighed

• Enke

• Højde: 1.58

• Vægt: 52kg (BMI 20,82)

Livstilssygdom - KOL og knogleskørhed (osteoporose)

Funktionsevne 2, moderate begrænsninger

Indsatser - Morgen, middag, aften. Bad hver torsdag. Rengøring hver 14. dag.

Sundhedsfremme handler om at bevare og forbedre sundheden for at opnå en fremme sundhed og trivsel, dette gøres ved at vi styrker borgerens og samfundets evne til at tage ansvar for egen sundhed.

Forebyggelse handler om at borgeren skal undgå sygdom, dette gøre ved at vi SSA holder øje med borgeren om der er fare eller har risiko for noget, der kan skade borgerens heldred eller gøre borgeren mere syg, dette kalder vi for risikofaktorer.

Når vi SSA skal arbejde en sundhedsfremme og forebyggende skal vi udføre aktiviteter, dette betyder at vi skal gøre noget eller handle på noget, i mange tilfælde er det svært at skelne klart mellem sundhedsfremme og forebyggelse, man kan skelne mellem ved at det, vi gøre, når vi arbejder for at fremme sundheden, samtidig forbygge sygdomme, fx, vores borgere Karla med KOL-sygdom kan få tilbudt rygstopforløb som hjælper med at forebygge, at sygdommen bliver forværret.

Forskellen på Sundhedsfremme og forebyggelse:

SUNDHEDSFREMME: Handler om at skabe et sunde samfund ved at styrke borgerens evne til at tage ansvar for deres egen sundhed og trivsel, dette omfatter aktiviteter som oplysning, uddannelse, adfærdsændringer og skabelse af sund miljøer.

FOREBYGGELSE: Her skal SSA fokuserer på at forhindre sygdommen, skader og andre sundhedsproblemer før de opstår eller forværres ved borgeren. Dette kan omfatte, vaccinationer, screeningstest, livsstilsændringer og tidlig intervention for at identificere og håndtere risikofaktorer.

 HVAD ER FYSISKE OG MENTAL SUNDHED:

Fysisk sundhed refererer til borgerens fysiske helbred herunder indebære det at have en krop der fungerer uden at have smerte, samt kroppens organer og muskler funger normal og at borgeren har evnen til at udføre daglige aktiviteter uden problemer. For at have en god fysisk sundhed er det vigtigt at følge spise en næringsrig kost, der giver kroppen det nødvendige vitaminer og mineraler, for at forbedrer kroppen kredsløbet og styrker musklerne og knoglerne er det vigtig at SSA giver borgeren god råd til at dyrke regelmæssig motion, dette hjælper også med vægtkontrol.

God søvn giver kroppen mere energi, en sundhedskontrol og regelmæssig lægeundersøgelse og vaccinationer er med for at forbygge og opdage tidligt sygdomme ved borgeren.

MENTAL SUNDHED:

Refererer til borgerens følelsesmæssige og psykologiske velvære, det handler om hvordan borgeren tænker, føler og handler i dagligdagen.

For at borgeren skal have et mental sund liv er det nogle centrale aspekter som emotionelt velvære, det er at borgerne skal have evnen til at håndtere følelser og stress på et sundt møde, for at have psykologisk balance, er det vigtig at have positive relationer og selvværd og selvtillid, borgeren skulle også have evne til at tilpasse ændringer og håndtere problemer på en konstruktiv måde, god støtte ved at have adgang til sociale støttenetværk og ressourcer, som kan hjælpe med svære tider.

God fysisk og mental sundhed er meget tæt forbundet og påvirker hinanden, ved at have en regelmæssig motion forbedre mental sundhed og reducere symptomer på depression og angst, mens god mental sundhed kan motivere en person til at opretholde sund livsstil.

Sygdomsforebyggelse indsatser til Karla:

Karla er syg og har KOL, SSA skal give Karla god til rygstop.

En effektiv sundhedsforebygge indsats, som kan hjælpe borgeren, er rygstop-program, programmet er designet til at hjælpe folk med at stoppe med at ryge, der er nogle konkrete elementer, der kan indgå i programmet.

-          Informationskampagner:

. uddannelse og oplysning

. fordel ved rygstop

-          Personlig rådgivning og støtte

. individuel rådgivning

. gruppeterapi

-          Adgang til hjælpemidler.

. nikotin- erstatningsterapi (NRT)

. medicin

-          Online ressourcer og værktøj

. informationsmaterialer

-          Kontinuerlig opfølgning

. efterbehandling

. Langsigtet støtte

Sundhedsfremme aktiviteter:

En sundhedsfremmeaktivitet er en effektiv ved at øge fysiske aktivitet ved borgeren ved at skabe engagerende og tilgængelige motionsmuligheder som kan integreres i deres daglig liv, kampagne kan fremme fysisk aktivitet, hvilket har mange sundhedsmæssige fordel, herunder forbedre hjerte-kar-sundhed, vægtkontrol, og mental velvære, dette kan gøres ved forskellig planer, som.

-          Motionsklubber og grupper

-          Træning i det fri

-          Familie aktiviteter

-          Samarbejde med lokale faciliteter

Hvad er tidliglig opsporing (TOBS)

TOBS står for tidlig opsporing og behandling af sygdomme dette er tilgang til at identificere sygdomme på et tidligt stadie og straks igangsætte passende behandling for at forbedre patientens helbred. TOBS indebære en samlet vurdering af vitale værdier som PULS, BEVIDSTEHDSNIVEAU, TEMPURATUR, RESPIRATIONSFREKVENS, BLODTRYK. Når SSA observer ændringer i borgernes helbredstilstand, kan TOBS hjælpe med den faglige vurdering og angive handlingsanvisning.

KOL forkortelsen står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Det er en kronisk sygdom i lungerne, hvor lungerens væv er beskadiget og luftvejene er forsnævrede.

Den hyppige årsag til KOL er rygning, ligesom det er tilfældet ved Karla. Andre årsager til KOL kan være støv, dampe eller gasser fra et dårlig arbejdsmiljø.

Symptomerne er blandt andet åndenød (dyspnø), hoste, slim samt hyppige infektioner i lungerne.

Behandlingen sker på baggrund af, hvor hårdt ramt borgeren er af sin KOL. Der findes ikke en behandling, som giver borgeren sin lungefunktion tilbage, men borgeren kan modtage medicin, der sygdomsforebygger. Dertil kan man arbejde sundhedsfremmende, så KOL symptomerne ikke udvikler sig yderligere.

Medicinsk behandling er følgende:

• Inhalator med bronkieudvidende medicin: Får musklerne til at slappe af, så man nemmere får luften ned i lungerne

• Tabeletter eller inhalator med binyrebarkhormon, hvilket er et hormon, der dæmper betændelsestilstanden i luftvejene. Det får hævelse og irritation i slimhinderne (som sidder i lungerne).

• Evt. ilt.

Hvilken indflydelse har KOL på borgeren?

• Hverdagens opgaver bliver svære at udføre på grund af vejrtrækningsbesvær.

• Anstrengende at spise og drikke.

• Forbruger meget energi, og bliver derved let træt.

• Nedsat nærringsindtag kan føre til vægttab.

• Særlig udsat for infektioner.

Vores rolle som SSA:

Som SSA' er, er der en række observationer og tiltag, udover behandling, vi kan gøre fx:

• Være opmærksom på om borgeren har angst: Nogle KOL-patienter oplever angst pga. åndenåden, som giver en følelse af at blive kvalt. Dette kan være årsagen til at nogle oplever angst eller panikanfald. Grundlæggende kan vi som SSA' er være aktiv lyttende og observere om Karla oplever udfordringer med sin psykiske sundhed. Derudover kan vi henvende os til lægen i et tværfagligt samarbejde, hvis det er nødvendigt med angstmedicin.

• Isolerer Karla sig fra sine omgivelser: Åndenød og forværring af hendes tilstand er nogle af de faktorer, der fører til, at visse ældre vælger at isolere sig i deres eget hjem. De ønsker ikke at være til besvær for andre og finder det derfor lettere at forblive hjemme. Derudover kan manglende forståelse for årsagen til deres hoste og åndenød fra fremmede også bidrage til dette. Tanken om, at andre ikke accepterer deres behov for pauser og det naturlige behov for at hoste mere end andre, kan også spille en rolle.

• Livskvalitet: De to ovenstående punkter har indflydelse på Karlas livskvalitet. Hun kan fravælge at deltage i arrangementer og forblive hjemme, da det er mere trygt for hende. Som SSA skal jeg sikre mig, at Karla stadig opretholder sin livskvalitet. I fællesskab med hende er min rolle at sikre at hun oplever mening i livet og kan leve med sygdommen uden at hun skal gå på kompromis med sine ønsker.

• Motion (KRAM): Hjælpe, støtte og guide Karla i at opretholde fysisk aktivitet, i det omfang hun kan. Være fysisk aktiv forbedrer iltningen i blodet, styrker musklerne og knoglerne samt mindsker risikoen for forværringer i lungerne (sundhedsfremme).

• Kost / nærring: KOL-patienter bruger mere energi end andre på at trække vejret i hvile. Derfor kan et måltid være uoverskueligt, da det dræner dem for energi. De får ikke nok luft under et måltid. For os som SSA' er, er det derfor vigtigt, at vi er særlig opmærksomme på at Karla får den rette nærring. Vægttab ses ofte hos borgere med KOL. Vi kan undersøge om Karla skal have ernæringstilskud, ved at kontakte lægen og undersøge mulighederne for at hun kan få den grønne recept.

• Vi skal tillade pauser i kommunikationen og være opmærksom på vores kommunikationsform. Det kan også være anstrengende for KOL-patienter at tale, derfor er det vores ansvar at sørge for korte og præcise sætninger, samt vurdere Karlas ressourcer og begrænsninger.