Muslinger og andre dyreplankton indtager plastikpartikler. Større dyr som fisk, havfugle, havskildpadder og hvaler kan have plastik i maven. Dyrene kan også vikle sig ind i affaldet og blive kvalt og komme til skade. 

 

De fisk vi fanger i havet kan spise plastikken, hvilket resulterer i at vi også spiser plastik.

 

Søren Brejnholt er på vagt efter en bestemt fisk som spiser muslinger for at se om de har Micro plastik i maven. FN og World economic forum, slår alarm for havet er vores vigtigste spisekammer og hvis vi er i gang med at forurene det så går det ud over os. 

 

 Nogle plastikprodukter er der giftige farvestoffer som kan være hormon forstyrrende. Kemikalier som der i plastik fr starten af er meget kræftfremkaldende 

Vektoreffekten - i havet er der mange giftige stoffer og når Micro plastik vil de mange giftige stoffer gerne klæbe sig til overfladen af plastikken.

 Hvis en fiks spiser den såkaldte Micro plastik, kan kemikalierne sprede sig ud i fiskens væv. 

 

Det hedder vektor fordi det er som et transportmiddel for stofferne. Søren Breinholt finder mikroplast i fiskens mavesæk, ved at køre det gennem et filter.

 

Passiv indtagning er når dyr spiser andre dyr der indeholder mikroplastik eller får vand ind i sig der indeholder mikroplastik. 

Aktiv indtagning af plastik er når dyrene forveksler plastikken med deres normale føde. F.eks. kan en havskildpadde forveksle en plasticpose med gople. 

The great pacific garbage patch har over 90% af albtrosungerne plastik fordøjelsessystemet. 

I den danske del af Nordsøen har 95% af alle mallemukker plastik i deres fordøjelsessystem. I 1960 blev der fundet plastik i maven mindre end 5% af verdens havfugle. I dag ligger tallet på 90%. 

Der bliver forsket meget i hvorfor fiskene spiser plastikken. De mener at fiskene forveksler det med deres normale føde og pga. plastikkens form og farve.