<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Geografi fremlæggelse  by Sebastian Vestergaard</title>
      <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-11-23 13:49:05 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2018-01-11 13:25:40 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Condos.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>stigning i befolkningstallet</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/209712702</link>
         <description><![CDATA[<div>Befolkningstallet er steget meget her de sidste par år. Tilbage i 1800 tallet var der kun 1 mia mennesker på jorden. I 1900 tallet var der 2 mia mennesker på jorden. I dag er der 7,8 mia mennesker på jorden. Det vil stige meget hen over årene, men så omkring 2100 vil det stoppe ved 11 mia. Med omkring 1 mia mennesker i både Europa og Amerika, 4 mia i Afrika og 5 mia i Asian. Grunde til at det kan stoppe så plusenlig kan være at de fattigere lande kan få adgang til arbejde til kvinde, uddannelser, prævention, elektricitet, mere lægehjælp og skoler, og derfor vil lave være med at få så mange afkom ( ͡° ͜ʖ ͡°).<br>Asien er udentvivl det mest over befolket sted i verden. Grunden til det er at steder som Bangladesh plagede en normal kvinde at få omkring 5 bør som normalt ikke blev ældre end 50 år gammel og hvoraf 1 ud af de 5 vil dø i deres barndom. Det går bedre nu, med 2-3 børn per kvinde som nu bliver omkring 70 år gammel. Det er fordi at der er bedere og nemmere adgang til lægehjælp, elektricitet, uddannelser, osv.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-23 13:53:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/209712702</guid>
      </item>
      <item>
         <title>erhverv.</title>
         <author>sebrvestergaard</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/209716726</link>
         <description><![CDATA[<div>Det primære erhverv er det der skaffer varen fx mad vand metal. x fiskere eller minearbejder. Det primære erhverv er også kaldet det råvareproducerende erhverv.</div><div>Det sekundære erhverv er kaldet forarbejdnings erhvervet det forarbejder det primæres ressourcer som det sender ind. Det sekundære er håndværkere tømrere murere og arbejder fabrikker byggearbejde i det hele taget.</div><div>Det sekundære erhverv er også det erhverv som færdiggøre råvarerne som det primære sender til dem fx gør de mælken drikbar og hælder den i mælkekarton</div><div>Det tertiære erhverv forarbejder ikke råvare men sælger dem det er service og transport fx i supermarkedet sælger de mælken til forbrugerne &nbsp;</div><div>Det tertiære erhverv har også andre former for service fx sygeplejerske eller skolelærer, de er også del af det tertiære erhverv. Det dækker både den private og den offentlige sektor</div><div><br>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-23 14:09:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/209716726</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvad er BNP</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/213615335</link>
         <description><![CDATA[<div>BNP er det man bruger til at måle værdierne i et lands produktion, økonomi vækst og befolknings levetilstand. Man kan sige, at BNP er et udtryk for et lands samlede indkomst, fordi at den angiver værdigen i et land produktive vare og tjenester, fordi at når varene og tjenesterne bliver solgt, bliver det til indkomst. BNP opgøres i det, man kalder nationalregnskabet. I regnskabet opgøres, ud over BNP'en, også hvem, der forbruger alle varerne og tjenesterne. Det kan fx være privatpersoner, det offentlige eller udlandet. BNP bliver beregnet på samme måde i alle lande. Derfor kan BNP bruges til at sammenligne landenes vækst og velstand. Fx var Frankrigs BNP i 2014 på 18.051 milliarder kroner, hvilket jo var betydelig større end det danske. Men kigger man på BNP pr. indbygger, var det for Frankrigs vedkommende 225.000 kroner, mens det for Danmark var 337.000 kroner. Det vil sige, at mens Frankrigs samlede økonomi er støre end Danmark, så får den indevide dansker mere end den indevide franskmand.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-06 09:22:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/213615335</guid>
      </item>
      <item>
         <title>LDC, NIC og BRIC</title>
         <author>sebrvestergaard</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/213625963</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>LDC lande:</strong><br>Verden kan indeles i ilande og ulande Det er dog en meget grov inddeling, som ikke tager højde for, at der fx kan være meget forskellige ulande. Derfor bruger man også betegnelserne LDC-, NIC- og BRICS-lande.<br>LDC er en betegnelse for de fattige lande i verden. det er for det meste folk der lever med en indtjening på cirka 2.5 $ om dagen. Andre kendetegn er høj børnedødelighed. Det er Afrika med de fleste lande på 33 forskellige og Asien der har flest LDC lande<br><strong>NIC lande: <br>NIC </strong>lande<strong> </strong>er et land, som lige er blevet industrialiseret og er på vej til at blive et udviklet land.<br>Hong Kong, Singapore, Taiwan og Sydkorea. var i starten blandt NIC landene. De blev og kaldet Tigerøkonomerne i en kort periode, på grund af at de lå og skiftede mellem at være de rigeste land og fattigste hele i den periode <br><strong>BRIC lande: <br>BRIC</strong> land er de lande som er mellem økonomer men vil overgå de store i 2017 fra i gad af  fx Kina vil over nogle af de store som USA England Frankrig og Japan. Kina vil overgå USA i 2024</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-06 10:02:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/213625963</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Steder i skal ind og se en video </title>
         <author>sebrvestergaard</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215707831</link>
         <description><![CDATA[<div>Gå ind på <strong>Gapminder: tryk på videoer og se Hans Rosling<br></strong><br></div><h1>7 Billion: How Did We Get So Big So Fast? | SKUNK BEAR:</h1><div><a href="https://www.youtube.com/watch?v=VcSX4ytEfcE"><strong>https://www.youtube.com/watch?v=VcSX4ytEfcE</strong></a><strong><br></strong><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-13 09:17:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215707831</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Industrialisering</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215710620</link>
         <description><![CDATA[<div>Industrialiseringen begyndte i England i slutningen af 1700-tallet. Derfra bredte den sig til resten af Europa og nåede Danmark omkring 1870. I tiden omkring industrialiseringen skete der mange afgørende forandringer i samfundet. Inden industrialiseringen for alvor slog igennem, var produktiviteten i landbruget så småt begyndt at stige. Det hang i høj grad sammen med landboreformerne i 1700-tallet, hvor bøndernes marker blev samlet på ét sted. Det gjorde landbruget mere effektivt.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-13 09:29:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215710620</guid>
      </item>
      <item>
         <title>De globale selskaber</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215719361</link>
         <description><![CDATA[<div>En række virksomheder er det, man kalder for multinationale selskaber. De har omfattende økonomisk virksomhed i flere lande og sælger deres varer eller services over hele verden.  En multinational virksomhed er en virksomhed, som har afdelinger i flere lande. Det kan derfor både være en mindre eller større virksomhed, som enten har købt en konkurrent i udlandet, åbnet et datterselskab i et andet land eller lignende. <br>De multinationale selskaber kan på denne måde siges at være meget forskellige i deres opbygning. Når talen falder på multinationale selskaber, opfattes disse ofte som en ny form for virksomheder. Der har dog i de sidste mange hundrede år været virksomheder, som har haft aktiviteter og datterselskaber i mange forskellige lande. <br>I Danmark blev ØK (Østasiatisk Kompagni) stiftet i 1897, som en af de første og mest kendte danske virksomheder med underafdelinger i store dele af verden.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-13 10:00:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215719361</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Turismens økonomiske betydning</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215723357</link>
         <description><![CDATA[<div>Mange turister bruger en masse penge, når de er på ferie. For de fleste feriemål er turisterne derfor en meget vigtig del af den lokale og nationale økonomi. Det gælder også Danmark. Turistindustrien hører til i gruppen af tertiære erhverv, dvs. erhverv der leverer tjenester og service.</div><div>I Danmark skaber turismen, ifølge VisitDenmarks nyeste opgørelse, 122.455 årsværk eller fuldtidsstillinger. Det svarer til omkring 4,4 % af Danmarks samlede antal beskæftigede.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-13 10:15:14 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/215723357</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Urbanisering</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216056028</link>
         <description><![CDATA[<div>Flere og flere mennesker flytter fra land til by. Denne proces kalder man "urbanisering". De byer, vi finder rundt omkring i Danmark, er udviklet fra de tidlige købstæder, der allerede i middelalderenvar økonomiske centre. En købstad var en by, som kongemagten havde givet særlige privilegier. De vigtigste var retten til at drive handel, søfart og finere håndværk i byen.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-14 07:44:13 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216056028</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Verdens største byer </title>
         <author>sebrvestergaard</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216058030</link>
         <description><![CDATA[<div>Fact verdens største by er Tokyo.<br>Store byer er for det meste startet et sted hvor der er mange ressourcer og handels ruter. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-14 07:53:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216058030</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Økonomisk vækts</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216150496</link>
         <description><![CDATA[<div>Et lands rigdom afhænger af, hvor meget landets virksomheder producerer af varer og tjenester. Jo større produktion, desto rigere. Den samlede produktion opgøres som BNP. Når den samlede danske produktion øges, siger man, at økonomien er i vækst. Det er vigtigt, at økonomien vokser, hvis vi vil have mere velfærd som fx bedre sygehuse og en endnu bedre folkeskole. Men der er stor forskel på, hvor høj væksten er fra område til område i Danmark. Væksten er højest rundt om de store byer. Fx skabes halvdelen af det samlede danske BNP i Københavns-området. På samme måde er vækstenogså relativt høj i Aarhus, Odense og Aalborg. Det skyldes bl.a., at der i byerne er flere virksomheder og bedre uddannelsesmuligheder. Det gør, at mange flytter tættere på de store byer, hvor der er flere jobs. Undersøgelser har fx vist, at der generelt bor flere højtuddannede i byerne end i andre dele af landet. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-14 14:05:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216150496</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Erhvervsstrukturen i ilande og ulande</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216152234</link>
         <description><![CDATA[<div>I alle lande har landbruget til at begynde med været det mest udbredte erhverv. Nogle steder er landbruget stadig det største erhverv, mens andre lande har udviklet sig til enten industrilande eller servicesamfund. Når et land udvikler sig til et industriland, betyder det, at flere arbejder i industrierhverv. Derefter videreudvikles industrisamfundet til et servicesamfund, hvor høj uddannelse er vigtigt, og hvor service er det største erhverv. Udviklingen kan ses i befolkningens fordeling på de tre hovederhverv (Læs erhverv vinduet)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-12-14 14:09:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/216152234</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Opgaver (vent til sidst)</title>
         <author>konrad_sommerlund</author>
         <link>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/220527866</link>
         <description><![CDATA[<div>Gå ind på en hjemmeside hvor man kan se et lands udvikling (FX. Gapminder tools), og find et lav stillet land FX. (men behøves ikke at være) Cameron. se landets udvikling over tiden og lav jeres egne tanker om hvordan udviklingen vil ændre&nbsp; sig fra nu af.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-11 11:32:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sebrvestergaard/dgv4adkwqx0j/wish/220527866</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
