<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Guldalderen 1800 - 1850 by MB</title>
      <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-03-06 07:53:02 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-04-21 11:38:14 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Med røg og damp</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480379</link>
         <description><![CDATA[<blockquote><strong><em><mark><del>Mikkel &amp; Lucas</del></mark></em></strong></blockquote><div><br>-Sidst 1700-tallet fredfyldt periode.<br>-Danmark "blomstrede".<br>-Denne tid har senere fået tilnavnet den Florissante periode.<br>-Florissant er synonym for blomstre<br>-"Omkring århundredeskifte fulgte en række voldsomme begivenheder og ulykkerne regnede over landet".<br>-Slaget på reden 1801.<br>-Københavns bombardement 1807.<br>-Opgivet neutralitet. Allieret med Frankrig.<br>-Krigen mod England tog hårdt på Danmark<br>-Napoleon faldt og Danmark mistede Norge.<br>-Måtte få ny teknologi for at klare sig.<br>-Danmarks første dampmaskine udstilt i Holmen virkede i 7 år. Ingen succes. Men indledning til teknologiens tidsalder.<br>-1820 private fabrikanter brugte dampmaskiner "for alvor".<br>-Første dampmaskiner lavet i England, senere i Danmark.<br>-Landbrug stadig det vigtigste.<br>-1844 første jernbane strækning blev indviet i Danmark.<br>-Lettere at transportere godser.<br>-Længere tid før at næste strækning blev indviet<br>-Befolkning indvisterede i moderne teknologi<br>-1820 liberal bevægelse<br>-Mål enevælde skiftet ud med demokrati.<br>-Danmark bestod også af Slesvig og Holsten<br>-Danmark gik statsbankerot.<br>&nbsp;- I 1830 kom ideerne om ytringsfrihed og demokrati til Europa<br>- Den Europæiske uro nåede i 1830 gennem Tyskland videre til Slesvig-Holsten<br>- Borgerne krævede stadig mere indflydelse på samfundet<br>- Da Frederik den 6. døde i 1839 sluttede en epoke<br>- Frederik den 6. var nemlig den sidste konge der kunne styre landet helt selv<br>- 1849 underskrev Frederik d. 7 Danmarks grundlov<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 07:58:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480379</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Fornuft og følelse </title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480706</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em><mark>Nevine, Jet og Cecilie</mark></em></strong></div><ul><li>Rationalisme og romantik var tidens nøgleord i 1800-tallet</li><li>Oplysninger og rationalisme var tidens nøgle ord i 1700-tallet.</li><li>1794, første danske fysik bog. </li><li>Politisk og magtmæssigt systemskifte.</li><li>nyt verdensbillede.</li><li>romantiske filosofi blev dominerende. </li><li>romantikken var et opgør mod rationalismen.</li><li>i 1789, Den Franske Revolution.</li><li>Mere præcise teknologiske instrumenter erstattede de gamle. </li><li>Personer der ineresserrede sig for naturvidenskab.</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 07:59:32 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480706</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ånden i naturen </title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480838</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><mark>Elizabeth &amp; Yasmin </mark></strong></div><ul><li>interesse i hele Europa</li><li><strong>1700</strong>-tallet</li><li>naturvidenskab</li><li>kontrol over naturen</li><li>systemer og kategorier (arter)</li><li>nyt filosofisk paradigme (tænkemåde) istedet for rationalisme (åndsretning)</li><li>naturvidensskab blev en fakultet (afdeling) på Kbh's Uni <strong>1850</strong></li><li>H.C. Ørsted og Michael Faradays-elektromagnetisme-induktion</li><li>H.C.Ø-naturlovene er guds tanker</li><li>H.C.Ø-<em>ånden i naturen-hans hovedværk </em><strong><em>1850</em></strong></li><li>H.C.Ø. 2000 nye danske ord</li><li>H.C.Ø aluminium-<strong>1825 </strong></li><li>H.C.Ø. polyteknisk læreanstalt (DTU) <strong>1829</strong></li><li>belgieren Robertson <strong>1. okt</strong> <strong>1806</strong> (luftballon)</li><li>!!NU VAR ALT MULIGT!!</li></ul><pre>H.C. Ørsted</pre>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 08:00:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238480838</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grønne skove og skønne møer</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481068</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Gustav, Naja &amp; Marcus<br><br>* 1802- en tur i Frederiksberg have <br>norske naturfilosof Henrich Steffensen, og dansk digter Adam Oehlenschläger <br>* 16 timers- samtalen ændret Oehlenschlägers livssyn og arbejde <br>* derefter skrev Oehlenschläger digtet guldhornene<br>* Romantikken introduceret i den danske litteratur <br>* 1802- Steffensen indledte en forelæsning om den tyske romantik ( Elers Kollegium i København)  <br></strong><br></div><div><strong>* forelæsningen havde påvirkning på mange mennesker og b.la. præsten N.F.S Grundtvigs arbejde.<br> * romantikken havde stor betydning for litteraturen og kunsten.<br>*Mange var også interesseret i naturen.<br>*Man prøvede også at gengive alt i malerier </strong></div><div><strong>* kunstner var meget fascineret af naturens kraft <br> * sad i det grønne og forsøgte at fange lysskiftet- og blive ”et” med naturen<br> * Malerne <br> Johan Thomas Lundbye <br> Peter Christian Skovgaard<br> C. Dalgas </strong></div><div><strong>Lavede mange malerier på landet, og gjorde b.la. Folk klar over Danmarks skønhed. (Med malerierne) <br></strong><br></div><div><strong><br>* digte om nordisk mytologi, heroiske kæmper, smukke skjoldmøer, blåt vand, brede bøge og om kærligheden til fædrelandet.<br>* 1820-romantikken en stor inspiration for litteraturen og kunsten. <br>* Den nye generation <br>* Det fantasifulde og ideale<br>* Fædre landet og familien <br></strong><br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 08:01:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481068</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Danmark mit fædreland</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481213</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><mark>Frederik &amp; Josefine</mark></strong></div><ul><li>Nationalidentitet i hele europa.</li><li>Dansk nationalidentitet</li><li>Hver nation havde ret til sin egen stat. </li><li>Nationalidentitet efter tabet af Norge og englandskrigene. </li><li>N.F.S. Grundtvig, spredte de nationale tanker. </li><li>Grundtvigs mål= at vække det danske folk til et kristent og nationalt liv, Via kristendom &amp;  Nordisk mytologi.  </li><li>Grene på samme Folke-stamme. </li><li>Forenet norden. </li><li>H.C Andersen skrev en fædrelandssang: i Danmark er jeg født, i 1850</li><li>Adam Oehlenschläger - "der er et yndigt land" i 1819 </li></ul>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/153013504/1dadeafdf0f646400484886710626fd4/Sk_rmbillede_2018_03_07_kl__11_29_56.png" />
         <pubDate>2018-03-06 08:01:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481213</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mellem naturvidenskab og humaniora</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481282</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em><mark>Signe &amp; Emilie<br></mark></em></strong><br></div><ul><li><strong>I Guldalderen begyndte man at gå op i naturvidenskab og humaniora </strong></li><li><strong>(Humaniora: Kreative kunstfag og interesser, som musik, litteratur, teater, filosofikunsthistorie og arkæologi)</strong></li><li><strong>Interessen for både kunst og videnskab blev meget stor 1800-1850 </strong></li><li><strong>Personer som H.C Ørsted, H.C Andersen, Christoffer Eckersberg, Adam Oehlenschläger og Knud og Kamma Rahbek blev meget kendte</strong></li><li><strong>De var kunstnere, malere, filosofer, forfattere, professorere og mineraloger</strong></li><li><strong>Ørsted havde forelæsninger der handlede om sammenhængen mellem kunst og virkeligheden</strong></li><li><strong>Eckersberg som var professor underviste på en skole og lærte de studerende om kunst og at male</strong></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 08:02:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481282</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Den guddommelige ener</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481502</link>
         <description><![CDATA[<div>Dastan og Mustafa </div><ul><li>Satte fokus på ´jeg´, fantasien og følelserne  </li><li>Genierne var dem der sklidte sig ud. </li><li>Thorvaldsen blev uddannet på kunstakademiet. </li><li>1797 tog  han til Rom på dannelsesrejse</li><li>17. september 1838 vendte Thorvaldsen hjem. </li><li>Da han kom hjem blev det en national begivenhed </li><li>Og fordi det ikke var nok brød solen igennem regnskyerne og dannede en regnbue. fordi han var guddommelig </li><li>Han blev hyldet på Kongens Nytorv. </li><li>Han blev betragtet som en helt.  </li></ul><div><br><br></div><ul><li>i 1800-tallet dukkede nationalisme, liberalismen og individualismen op</li><li>individualismen var troen på at et menneske var en fantastisk skabning</li><li>Frankrig fik et negativt blik på individualismen.</li><li>Alle de andre mennesker brugte  fornuft men ikke kunstnere  - de brugte fantasien </li><li>Folk troede at genierne havde en særlig kontakt til gud</li><li>Søren kierkegaard var filosof</li><li>søren kierkegaard døde sammen dag som guldalderen sluttede</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 08:02:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238481502</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Som folk er flest</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238482528</link>
         <description><![CDATA[<div>SANDER, JULIUS og GLEB<br>-dem som var noget i guldalderen<br>-dyrkede kunsten kulturliver og videnskaben<br>-det var en Lille Københavnsk elite <br>-men denne elite var kun en lille del af DK<br>- alle som var i eliten kendte alle hindanden på en eller anden måde.<br><br>-uden for borgerskabet hjem<br>-var der forældreløse børn<br>-som rakkede rundt i de beskidte gader i København<br>- børn fik forfrysninger, fordi forældrene ikke havde penge til at tænde op<br>- og mange var præget af bolig nød i Københavns Guldalder.<br>-fængslerne var fyldt op til randen med kriminelle <br>- og i krisetiderne var det svært med næstekærelighed<br>- Embedsmænd gik tiggergang ved kongen.<br>-Kunsterne malede ikke billeder, men forsøgte istedet at sælge svovlstikker.<br>- kongeriget København og omegn var der det hele skete.<br><br><br>-bønderne havde ikke oplevet krisen, og derfor var der mange der søgte ud på landet.<br>-malerne malede ikke glade og dansende bønder<br>-bøndernes liv var, var som de flestes andre. altid under forandring<br>-i perioden 1800-1850 skete der for alvor en kæmpe forandring<br>-de mange forandringer gjorde kun bønderne godt.<br>-i 1807 blev der en ny regel indført i landbruget den blev kaldt for pligtarbejde som var pålagt til mændene<br>-i 1807 var der en masse arbejde at tage af<br>-men det pressede lønningerne og der med var det meget svært at købe en grund og jord.<br>-husmændene var tvunget til at arbejde for godsejerne <br>-i 1848 og 1850 blev lejehusmændenes vilkår lovreguleret.<br>-men der fremstod flere og flere lejehusmænd<br>-og de fremstod som landets underklasse.<br><br><mark><br></mark><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 08:07:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238482528</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nære værdier og fjerne himmelstrøj</title>
         <author>yxbkpy9q3z</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238566781</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://www.google.dk/url?sa=i&amp;rct=j&amp;q=&amp;esrc=s&amp;source=images&amp;cd=&amp;cad=rja&amp;uact=8&amp;ved=2ahUKEwjy3fKPuvjZAhVBCuwKHfEKC0kQjRx6BAgAEAU&amp;url=http%3A%2F%2Fwww.kb.dk%2Fda%2Fnb%2Ffag%2Fdafos%2FDagligliv.dk%2FTemaer%2FEn_rigtig_helt%2FIndsigt%2FDokumenter%2FBorgerskabet%2Findex.html&amp;psig=AOvVaw0EnMfmI_eZAHWrXAofcBY1&amp;ust=1521551216418058"><strong><em><mark>Simon og Maria <br></mark></em></strong><em>- K</em>unstererne og litterater rejste for at få inspiration og ideer til deres nye arbejde<br>-kunstere på rejse begyndte at savne Danmark.<br>- man begyndte at fokusere mere på livet i Danmark.<br>- Rasmus Rask tog til Indien for at læse sanskrit og pali, som han mente var forfaderen til dansk sprog og "vor gamle hedenske relgion"<br>- Nationalitetens værdier<br>- værdier (familien, ægteskab, hjemmet) <br>- portrætter af familie og og fruerne/borgerskabet <br>Familie<br></a><figure class="attachment attachment--preview" data-trix-attachment="{&quot;contentType&quot;:&quot;image&quot;,&quot;height&quot;:502,&quot;url&quot;:&quot;null&quot;,&quot;width&quot;:600}" data-trix-content-type="image"><img src="null" width="600" height="502"><figcaption class="attachment__caption"></figcaption></figure>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 12:57:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238566781</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nærmere gud</title>
         <author>xsw4w7gmaw</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238574663</link>
         <description><![CDATA[<div>Nanna &amp; Negin</div><ul><li>stat og kirke er to sider af samme sag</li><li>Kirken forsøgte at udskifte kingos salmebog i 1798</li><li>bønderne var imod det</li><li>De stærke jyder</li></ul><div>- Kæmpede for den rette  tro<br>- De var ikke en talstærk bevægelse<br>-  de kæmpede mod statskirken og præsterne</div><ul><li>i 1830´erne indledte præstenN.F.S Grundvig en kamp for kirkelig frihed</li></ul><div>- De gammel dags kristne skulle have lov til at have både Kingo og Pontoppidan <br>- De moderne skulle have lov til at lave de ændringer de ønskede inden for samme kirke</div><ul><li>i 1845 blev der indført "bondecirkulæret" der forbød bønderne at samles uden myndighedernes tilladelse</li><li><br></li></ul><div>(N.F.S. Grundvig)</div><div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-06 13:18:16 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/238574663</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Thorvaldsen </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/239063243</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/109071950/83191be2ef1c001dd0413487113d89a6/Bertel_Thorvaldsen_with_the_Bust_of_Horace_Vernet.jpg" />
         <pubDate>2018-03-07 10:18:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/239063243</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>yasmin123</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/239068096</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-07 10:34:18 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/239068096</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>yxbkpy9q3z</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243226868</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-18 18:10:59 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243226868</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>kzheoccfyk</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243460653</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-19 13:07:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243460653</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>kzheoccfyk</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243460757</link>
         <description><![CDATA[￼]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-03-19 13:07:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/243460757</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>yasmin123</author>
         <link>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/297797201</link>
         <description><![CDATA[
Kirken forsøgte at udskifte kingos salmebog i 1798]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-10-28 19:52:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xsw4w7gmaw/dfpwdbvzctzb/wish/297797201</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
