Da depression og demens kan have lignende symptomer er det vigtigt at vi som observerer, ssh. kan skelne mellem disse og sikre at vi ikke fejldiagnosticere vores borger.

Ligheder mellem depression og demens kan være dårlig nattesøvn, nedsat appetit, manglende lyst til socialt samvær,

mangel på initiativ, koncentrationsbesvær og glemsomhed.

Depression uden demens kan komme til udtryk ved som sagt depression, inaktivitet, tristhed, tanker om selvmord og overvældende følelser såsom let til tåre. Manglende koncentration og glemsomhed.

Ofte er selvmords tanker og depression sjældent ved demens. 50% af alzheimers ramte får en depression.

Disse symptomer som kendetegner depression forsvinder gerne ved den rette behandling som er medicinering og eller samtaleterapi.

Andre med længerevarende / kendskab til Tove kan inddrages, såsom pårørende da de har indblik i borgerens personlighed og normale opførsel, ud over det som vi / personalet bemærker.

Social og sundheds assistenten som kender til borgerens nuværende medicinering skal inddrages med hensyn til dennes viden og eventuelt videre behandling.

Der kan tages kontakt til en sygeplejerske og vedkommendes egen læge da disse har rette erfaring og vejledende kendskab.

Fælles for delir og dement er nedsat opmærksomhed, svækket hukommelse, depression, irritabilitet og uro.

Demens udvikles langsomt hvorimod delir kommer hurtigt.

Delirium er en sindstilstand som opstår oftest akut, over få timer til dage. Nervesystemet bliver påvirket fysisk og eller psykisk og ældre med demens er meget udsat. Dette skyldes blandt andet ældres risiko for (uvi) infektion, fysisk sygdom, indlæggelser deraf også eller bare medicinske bivirkninger, lungebetændelser og væske mangel.

Der kan forekomme hallucinationer og desorientering, høj aktivitet og irritation. Den opfarende og irritable form bør varetages med påpasselighed af personalet da, f.eks. Tove allerede har langet ud efter en borger. Ved kontakt med denne delir ramte anbefales kortvarig øjenkontakt, ikke at virke truende i situationen, have fokus på egen og borgers sikkerhed, være stille beroligende men kommanderende af få ord. Delirium er individuel.

Det kan også fremstå på en mere stille måde, næsten ubemærket og borgeren kan være meget stille og tilbagetrukket. Dette er den svære delir borger at få øje på.

Delir er et udtryk for at personens krop og psyke er på overarbejde.

Behandling : Ved at fjerne den udløsende årsag hvis muligt og måske isolere den ramte for omverdenens stress og udslagsgivende elementer. Delirium forsvinder igen efter rette behandling.

Forebyggelse : God væskebalance og ernæringstilstand, undgå forstoppelse og forebygge infektioner, naturlig dagsrytme og undgå søvnmangel.

Igen som hjælp til udredning af forløbet og dokumentation kan delir varetages som et led af sygepleje processen (teori) og kendskabet til borgerens seneste forløb og udgangspunkt (demens) for bekræftelse eller udelukkelse.