Barokken by Birger Christiansen https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700 Læg jeres svar op her! en-us 2018-01-19 12:35:18 UTC 2026-01-04 00:35:58 UTC hello@padlet.com Se spørgsmålsarket og vælg, hvilke I vil besvare. Dan små grupper./BI birger8chr https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/222749316 2018-01-19 12:38:16 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/222749316 Josefine https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223248668 spørgsmål 5. Gør rede for Indhold, besætning, forekomst (hvor og ved hvilke lejligheder blev de spillet?) og udbredelse af orkestersuiten med den franske ouverture (s. 112-113).
Indhold: hofdanse og balletmusik. først kommer der en langsom del som viser de forskellige instrumenter og hvad de kan.
derefter kommer en hurtig del hvor instrumenterne imiterer hinanden
Besætning: fundamentinstrumenter: cello, fagot, lut, cembalo, orgel mm. der laver generalbas
melodiinstrumenter: 
violin, fløjte, obo mm som er overstemmerne.
der er altid en kapelmester, men øvrig besætning varieres 
Forekomst:
Det blev spillet til teateropførelser, hofbal og taflet(hof middag)
udbredelse:
Udbredelsen skete hurtigt i Europa, kan ses hos Bach Händel. 

]]> 2018-01-22 09:54:38 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223248668 Malthe https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223248776 6. Beskriv de to instrumentgrupper: fundamentinstrumenterne og melodiinstrumenterne (s. 113). Hvad er generalbas?

Fundamentinstrumenter:
- Består af instrumenter som cello, fagot, lut, cembalo, orgel osv., som udfører generalbassen.
Det vil sige, at disse instrumenter fungerer som 'basstemmen'.

Melodiinstrument:
- Nedenstående instrumenter udfører overstemmen, dermed navnet 'melodiinstrument'.
Dette er instrumenter som violin, fløjte, obo osv.

Generalbas:
(Taget fra Musikipedia)
Generalbas er et notationssystem fra barokken, hvor akkorder angives ved hjælp af en baslinje med tilknyttede signaturer (talsymboler). Det er en forenklet måde at angive akkorder på, som på mange måder minder om det  becifringssystem vi benytter i dag.



]]> 2018-01-22 09:54:56 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223248776 Isabella iwolsted https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249040 3. Beskriv musikkens status ved de fyrstelige og de enevældige royale hoffer (s. 110 øv.). Medtag en kort beskrivelse af ”Det store bilager” ved Christian IV’s hof i Danmark (s. 43). 
  • Det fik en afspejling af teatermusikken, hvert fyrstehof fik deres eget orkester. Orkesteret størrelse  men ligeledes deres kvalitet havde stor betydning på hvordan man så hoffede. 
  •  ” Det store bilager” var kongen Christian IV som skulle spille til hans bryllupsfest, festen varede i 14 dage, her havde kongen sit eget orkester med hvor der var 58 mand, her havde Christian IV også sit eget orkestre plus bruden havde også sit eget orkester med hvor de ialt blev 76 mand. 

10. Hvilke andre ensembleformer er der? (s. 118). 

  • Canzona 
  • Toccata 
  • Sonata 
  • De bliver spilles både solistisk af få musikere og korisk af mange 

]]> 2018-01-22 09:55:50 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249040 Christina https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249072 1. Beskriv kort indholdet og formen i kirkesonaten, sonata da chiesa. Hvem fastlagde denne form?

Corelli fastlagde kirkesonaten - "sonata da chiesa".
Formen består af fire satser: Langsom - Hurtig - Langsom - Hurtig.

Det kan siges at være en vekslen mellem rolig, fremadskridende alvor samt en livlig, mere sprudlende virtuositet.

Kirkesonaten har en mere alvorlig karakter i forhold til kammer sonaten ("sonata di camera"), dog er skellet mellem dem ikke meget tydeligt, da de to former smittter af på hinanden.


8. Hvordan udvikler orkestermusikken sig i Italien? ( s. 118).

Den italienske orkestermusik udviklede sig anderledes end den franske. Operaen dominerede som den musikalske kunstart. I 1600-tallet bliver det normen at have et rent strygeorkester med akkordinstrumenter på basstemmen. Den italienske orkestermusik bliver derfor som helhed primært musik for strygerorkester. 

Scarletti (1660-1725) gav det italienske operaforspil (Sinfoniaen) sin endegyldige tresats form: hurtig – langsom – hurtig. 

]]> 2018-01-22 09:55:59 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249072 Kalle https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249867 7. Beskriv forskelle og ligheder mellem Bachs og Händels ouverturer ( s. 116):

Både Bach og Händel disponerer tydeligt deres satser efter den franske ouvertures princip. Dog adskiller Händel sig fra Bach med sin enklere, mere iørefaldende stil, som også, nærmest italiensk, er mere sangbar, i modsætning til Bachs mere komplicerede stil, rent melodisk, rytmisk og harmonisk.]]> 2018-01-22 09:59:03 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223249867 Eline https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223251848 2. Hvilken form havde Kammersonaten eller Suiten? Hvilke rødder har denne suite? ( p. 105).

Formen er langsom – hurtig – langsom – hurtig, dog stadig forskellig fra kirkesonatens alvorlige udtryk.

Har sine rødder fra dansen, udviklede sig fra bondemusik til lyttemusik. De forskellige danse har deres rødder i Frankrig, Spanien, Skotland og Irland.


9. Hvordan er formen, stilen og besætningen i det italienske operaforspil, Sinfoniaen? (s. 118).

Formen er Hurtig – Langsom – Hurtig. Satserne er homofone, med sangbarhed i temaerne, og de er enkle og overskuelige i udviklingen (i det tonale?). Den kan spilles både solistisk af få musikere og korisk af mange.]]> 2018-01-22 10:05:52 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223251848 Kallæ og Malthæ https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223253014
11. Hvordan er grupperingerne i orkesteret i den italienske concerto grosso?
- Større orkesterbesætning (orkæsterbzning) med concertino-gruppe sat op mod tutti eller ripieno.
Et eksempel kan være Corelli's Concerto grosso op. 6, nr. 8 i g-mol (Los Concertos Julos)

Hvordan lød musikken i de forskellige grupper?
- Svag klang over for tutti
- Solister på den ene side, orkester på den anden = kappestrid 

]]> 2018-01-22 10:09:50 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223253014 Eline & Christina https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223254907  12. Hvordan lader Corelli det koncerterende princip udføres? (s. 119 og 120).

I den 3. sats skiller solistgruppen sig ud med selvstændigt stof i kontrast til ripieno (s. 120, takt 1-4). 
Der er ikke helt samme kontrast i 2. sats, da både solistgruppen og ripieno spiller lignende temaer.
 
13. Vivaldi, hvem var han, og hvad blev hans største bidrag til musiklitteraturen? (s. 121).

Antonio Vivaldi (1678-1741) var rødhåret. 
Han var internationalt kendt som violinvirtuos. Han turnerede hyppigt i hele Europa. Vivaldi har komponeret rigtig rigtig RIGTIG herre meget - 400 instrumentalkoncerter. Størstedelen af sit liv underviste han på et klosterlignende hjem for forældreløse piger i Venezia.
]]> 2018-01-22 10:15:43 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223254907 Isab, Nina og Jos. https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223255993 14. Beskriv Vivaldis solokoncert. Hvornår ændres en solokoncert til at blive en concerto grosso? Hvilken formtype bliver mest almindelig i førstesatser især? (s. 122-123).
(takt 1-4) Motiv a, faldende og stigende skalabevægelser over T- og D- akkorderne.
(takt 4-5) Tøvende igangsætning af sekvensmotiv: b.
(takt 6-9) Motiv b i kvintskidtsekvens, dvs. livlig harmonisk aktivitet.
• Takt 9-13
o Motiv c, en harmonisk stillesående udfoldelse af D7- akkorden afsluttet med kadence i a-mol
• Takt 13-16
o Motiv d, en faldende melodisk bevægelse over en neapolitansk subdominantakkord, faldende kromatik i bas og afsluttende kadence, dvs. igen livlig harmonisk aktivitet

Når en solokoncert bliver til en concerto grosso tilføjes der flere solister. I koncerto grosso er der mindst to solister (dvs en solist gruppe) 

Rodoen bliver den mest almindelige formtype i førstesatser især. ]]> 2018-01-22 10:19:26 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223255993 Nina https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223256541 4. Beskriv organisationen af og kvaliteterne ved det franske hoforkester under Louis XIV, ”Solkongen” (s. 110-112 øv.).
- Det franske hoforkester havde en stærk funktionsbestemt opdeling i forskellige departementer, tre store og to små, der eventuelt kunne supplere hindanden: 
- La Chapelle (den religiøse musik) 
- La Chambre (den verdslige musik) 
- L’Ecurie (den repræsentative og ceremonielle musik) 
- La Cabinet (den private musikudøvelse) 
- La Maison Militaire (Militærmusikken) 
Udenfor departementerne var der:
-        Les pages de la musique (kordrengene) 
-        Les Femme (sangerinder og danserinder)
-        Les Etrangers (udenlandske musikere m. Periodisk tilknytning til hoffet) 
Institutionerne var opbygget efter strengt hierarkiske principper, med officerer. Ordinære musikere, ekstraordinære musikere eller løst tilknyttede ”assistenter”. 
Særligt La Chambre var genstand for samtidens beundring og efterligning. Orkesteret var styret af intendanter som blev assisteret af officerer. Disse bestemte sammen orkesterets musikalske repertoire, fordelte stemmer og rolelr og herskede uindskrænket over sangere, ”instrumentalister” og musikere, som fungerede som solister og kammermusikere. Officererne stod for komposition og uddannelse af kordrenge. 
Nederst i rækken var Les Vingt-quatre Violons. Deres klang of frasering var både berømt og beundret i hele Europa. La chambre var særligt fordi det med dets faste prøvetider og veldefinerede funktioner overgik hvad europæisk instrumentalmusik tidligere havde kendt. Et orkester med dette niveau skabte behov og mulighed for ny musik med nye krav til disciplin og virtuositet. 
]]> 2018-01-22 10:21:36 UTC https://padlet.com/birger8chr/d87jn5vyb700/wish/223256541