Viden er magt. Og formidling af videnska­ belig viden og evidens kan bidrage til en bevidst selvrefleksion som kan resultere i individuelle adfærdsændringer, kollektive normrevisioner og fostre en kritisk bevidst­ hed omkring samfundsforhold, som kan engagere til politisk deltagelse - eller mod­ stand. Viden og fornuft kan og bør sætte fri. Dét er det oplysningsfilosofiske princip bag Digital (Ud)dannelse.

Side 76 :

" Dannelse skal være frigørelse til selvbestemmelse; til vilje og evne til at yde modstand imod tendenser til at undergrave - el­ ler totalitært forsøge at elimi­ nere - individets autonomi og myndighed. Dét mål er der al grund til at bibeholde i digital dannelse. "

Side 82:

" Digi­taliseringen rummer muligheder og udfor­
dringer af en sådan karat, at vores samfund,
fællesskab og demokrati kan ændres så
grundlæggende, at alle borgere bør forholde
sig aktivt, kritisk og oplyst til det. Det er ikke
en målbar kompetence at kunne og gøre
dét - det er resultatet af dannelse. Derfor skal
dannelse tilbage i uddannelsen. "

Side 74

Lemming- og tilskuereffekter samt flertalsmisforståelser kan forstærkes i et digitalt miljø.

Side 75

2. At udvikle myndige, kritisk tænkende og empatisk erfarende individer, som er politisk, socialt og etisk oplyste og derved kan og vil tage demokratisk ansvar. (s. 76).

3. Viden er magt (s. 74).

4. Brugeren er ikke en kunden, men produktet. På nettet er du først og fremmest en vare. (s. 77).

5. Teknologien giver også nogle væsentlige udfordringer af social, etisk og samfundsmæssig karakter, som vi må forholde os til og forsøge at modvirke. (s. 72).

2 - Brugeren er ikke kunde, men produktet. (S. 77)

3 - "Det er langt lettere at overtale nogen til noget eller påvirke deres adfærd, hvis man kender vedkommende og kan trykke på de rigtige knapper - og det giver alle dataene rig mulighed for." (S. 78)

4 - "I Internettets Uafhængighedserklæring fra 1996 beskrives internettets digitale virkelighed, cyberspace, som frihedens og lighedens rige;" (S.80-81)

På nettet er du først og fremmest en vare.

Alle de "gratis" ydelser, produkter og tjenester, man har adgang til online, er ikke udtryk for en gavmild gaveøkonomi og al­truisme fra Googles og andre aktørers side. Det er derimod en opmærksomhedsøkono­mi, hvor man i kontrast til at få noget foræret kvit og frit, selv gøres til et produkt - ens opmærksomhed bliver en vare - som sælges videre til annoncører.

Side 77

-Forfatterne diskuterer, hvordan digitale teknologier påvirker samfundet gennem udfordringer som misinformation, datamisbrug og overvågning, og hvordan dette kan true demokratiet. 

Behovet for digital dannelse (s. 74): 

-Digital dannelse er afgørende for, at borgere kan forstå og agere kompetent i det digitale landskab, især i forhold til informationskritik og etiske overvejelser. 

Digital totalitarisme (s. 79): 

- Skrækeksempel: Det sociale kreditsystem i Kina. Hver borger - og virksomhed får oprettet en pointkonto for ens niveau af "tillidsværdighed", som med et enkelt tal angiver, om "man er til at stole på". Friheden hos den enkelte er begrænset.  

Målet for dannelse er at danne til selvstændige og frit (kritisk) tænkende mennesker, som selv skaber og definerer deres identitet i dialog og samspil med andre.

Side 76

Man mister tilliden i et samfund, hvis alt skal verificeres.

Der kommer et dilemma mellem optimering og retten til privatliv.

Side 80

• Digital dannelse kan gøre os kritisk selvtænkende ift. til informationer der bliver delt på medier. Man bliver dermed istand til at støtte sig op ad sine egne holdninger.

Opmærksomhedshandel i digitalindustrien s. 10

• Gratis ydelser bliver betalt med personlig data.

Flertalsmisforståelser s. 8

• Et sundt og robust demokrati kræver selvstændige tænkere, som ikke lader sig følge af flokken og mavefornemmelsen. Digital dannelse er derfor vigtigt, for at man kan danne sin egen mening.