<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Psykologi flexdag by </title>
      <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua</link>
      <description>Gruppe 9</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-11-15 07:40:23 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-11-17 10:26:47 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Babyhead.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Skriv 1</title>
         <author>dian1840</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207072767</link>
         <description><![CDATA[<div>Hvad er formålet med forløbet 'Barndommens betydning?<br><br>Vi diskuterede i gruppen, at formålet med "barndommens betydning" blandt andet forklarede hvordan barnet let påvirkes af manglende kontakt til stabile omsorgspersonerne, de givne omgivelser samt hvordan dette kan ses på barnet senere hen i livet. <br><br>Derudover, diskuterede vi i gruppen hvorledes det negative samspil der er imellem barnet samt omsorgspersoner kan få for barnets fremtidige samspil med andre mennesker.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 07:45:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207072767</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skriv 2</title>
         <author>sandraknudsen1999</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207075508</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Case 1: Det usynlige svigt. <br></strong>Det psykiske svigt er sværere at få øje på i forhold til det fysiske, der ofte indebærer blå mærker, beskidt tøj osv. Psykisk omsorgssvigt resulterer i stor utryghed hos børn, de ved ikke hvem deres nære omsorgspersoner er og det bryder den tillidsrelation et barn burde have hos sine forældre. <br>Ny forskning viser at emotionel mishandling af børn er et endnu alvorligere problem end den fysiske. <br>I Danmark er 15% af den samlede børnegruppe i alderen 0-16 er i stor risiko for at blive svigtet. Man kan ikke bevise hvor mange der bliver udsat for emotionel mishandling, da både forældre og børn slører tingene. <br>Understimulation fra forældrene. <br>Manglende tilknytning. <br>Barnet bliver mere og mere passivt og begynder at kræve mindre - bidrager til sin egen manglende stimulation.<br>Tegn på spædbarnsdepression. <br>Det adfærdsvanskelige barn. <br>Barnet kan overtilpasse sig. <br>To reaktioner, hvis forældrene ikke imødekommer barnets kontaktbehov. <br><br><strong>Case 2: Frygten for at mor er fuld</strong><br>Camilla slører tingene og ville ikke have at folk opdagede hendes mor drak. <br>Ville ønske at hende og søskende var blevet fjernet tidligere. <br>Camilla er tegn på et overdrevent veltilpasset barn, da hun påtager sig reservemor rollen og er god i skolen. <br>Hun er udsat for både fysisk og psykisk vold derhjemme. <br>Har ikke haft en stabil omsorgsperson. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 07:56:54 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207075508</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skriv 3</title>
         <author>dian1840</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207095430</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvilke risikofaktorer skal man være opmærksom på i forhold til barnets udvikling?</strong><br><br></div><ul><li>Stress i fostertilstanden i form sundhedsproblemer eller misdannelser</li><li>Kronisk fattigdom</li><li>Forældre med ingen eller kortvarig formel uddannelse</li><li>Kaotisk familiemiljø</li><li>Begrænset stabilitet i familien</li><li>Alkoholiserede forældre</li><li>Vold</li><li>Teenage-mødre</li><li>Omsorgssvigt</li></ul><div><br><strong>Hvilke beskyttende faktorer kan spille en rolle som modvægt til risikofaktorerne?</strong><br>Børn er "resiliente" af natur<br><br><strong>Individuelle beskyttelsefaktorer:</strong><br>- God intellektuel funktion<br>- Omgængelighed<br>- Selvværd<br>- Særlige talenter<br>- Tro på fremtiden eller en religion<br>- Mere individuel omsorg<br><br><strong>Beskyttelsesfaktorer i familien:</strong><br>- Et nært forhold til en omsorgsfuld forældre (eller stedfortræder)<br>- Autoritativt forældreskab (varme, konsistens eller høje forventninger)<br>- Socio-økonomiske ressourcer<br>- Familien har forbindelse til uformelle understøttende netværker<br><br><strong>Beskyttelsesfaktorer uden for familien:</strong><br>- Bånd til prosociale voksne<br>- Forbindelse til prosociale organisationer<br>- God skole<br><br><strong>Hvilke psykologiske undersøgelser taler for, at man kan 'rette' op på tidlige udviklingsforstyrrelser?</strong><br>Plejefamilier, anbragt på bedre institutioner (mere omsorg).&nbsp;<br>Werner og Smith tog udgangspunkt i en hel fødselsårgang (1955) Hvor de indsamlede data på børn og forældre. Der blev indsamlet data fra da børnene var henholdsvis 2, 10, 18, 32 og 40 år gamle. </div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 09:16:08 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207095430</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Dokumentar - Lizbeth Zorning som mønsterbryder</title>
         <author>sandraknudsen1999</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207127862</link>
         <description><![CDATA[<div>Storebror tog den voksne rolle som barn - passede på de andre og lavede mad.&nbsp;<br>Anden storebror Rene begik selvmord, selvom han ikke fik lige så mange slag som de andre storebrødre.&nbsp;<br>Sidste bror kan ikke tale med fremmede mennesker og lever nu et hårdt misbrugsliv.&nbsp;<br>Voldelig og utilregnelig stedfar, der både tævede mor og børn. Slagene var med knyttede næver og han sparkede også hvis mor lå ned.&nbsp;<br>Far rejste fra familien da Lizbeth var 3 år gammel.&nbsp;<br>Når personalet på VUC spurgte Lizbeth hvordan hendes weekend havde været, slørede hun det og sagde at den havde været fin nok. (Sløring)<br><br>Lizbeth ville ønske at personalet på VUC havde fokuseret på hvorfor hun opførte sig som hun gjorde istedet for hele tiden at fortælle hende hvordan hun skulle opføre sig.&nbsp;<br>Kom på behandlingshjem for særligt udsatte piger. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 11:09:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207127862</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Dokumentar: Min barndom i helvede</title>
         <author>dian1840</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207131779</link>
         <description><![CDATA[<div>- Mønsterbryder<br>- Michael har været en stedfortræder (beskyttelsesfaktorer i familien)<br>- Hun har mange huller i hukommelsen, og moren har ingen billeder (slører tingene) - Hun prøver måske at fortrænge det, eller synes det er pinligt.<br>- Hendes ene bror Rene begik selvmord, og moren fortæller at det var en overdosis.<br>- Lizbeth har en teori, om hvorfor hun har klaret det så godt, som hun har. Hun har nemlig haft sine brødre, som har passet på hende.<br>- Der er både psykisk og fysisk vold i hjemmet.<br>- Faren har ikke været der, og stedfaren var voldelig.<br>- Grethe tog Lizbeth med hjem, og gav hende omsorg og boede der i seks måneder omsorgsperson).<br>- Børnehjemmet Nakskov samt faren er hun vred på.<br>- VUC (tingene bliver sløret) - forsvarsmekanisme<br>- Seksuelle overgreb, det bliver fortrængt (moren kiggede væk) Stedfaren husker det heller ikke.<br>- Moren kunne ikke gøre noget, hun fik tæsk.<br>- To reaktioner, den adfærdsvanskelige og barnet der overtilpasser sig.<br>- Karen, en pædagog blev nærmest som en mor for Lizbeth.<br>- Moren har måske oplevet det samme (et mønster), og ved godt at hun har fejlet, men hun mener ikke at hun er ene om det.&nbsp;<br>- Normløshed, dette afspejler hendes bog.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 11:24:36 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207131779</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Manuskript</title>
         <author>dian1840</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207172172</link>
         <description><![CDATA[<div>"Barndommens betydning"<br>- I Danmark er 15% af den samlede børnegruppe i alderen 0-16 er i stor risiko for at blive svigtet. Man kan ikke bevise hvor mange der bliver udsat for emotionel mishandling, da både forældre og børn slører tingene.&nbsp;<br><br>Psykologi er et mundligt fag (c), hvilket betyder at der ikke er nogle elevtimer.<br>Det der er specielt med psykologi, det er at man undersøger, man består, man begrunder og diskutere samt konkludere ved hjælp af psykologisk viden.<br><br>Under forløbet "Barndommens betydning".&nbsp;<br>Herunder, lærer man mange begreber om opvækst, og hvordan både en god og en dårlig opvækst påvirker barnet samt barnets fremtidsudsigter.&nbsp;<br><br>Børn med en dårlig opvækst behøver nødvendigvis ikke at udvikle et dårligt voksenliv, da der er en del beskyttelsesfaktorer, der kan udligne den dårlige opvækst.<br><br>Derudover taler man om to reaktioner, den adfærdsvanskelige og barnet der overtilpasser sig.<br><br>Derudover, arbejder man med cases i psykologi:<br><br>Når man begynder at analysere en case, er det vigtigt, at man begrunder sinde påstande med teori og psykologiske begreber. Det er også vigtigt, at der er en logisk sammenhæng i den fremstilling, du giver af personen i casen, selv om du støtter dig til forskellige teorier.&nbsp;<br>Teorierne skulle gerne støtte samme tendens, men fremhæve forskellige aspekter (som følge af det de enkelte teorier fokuserer på). Evt. kan du bruge nogle forskellige teorier til at antyde to forskellige forklaringer (hvis man ser det på den måde så…). Det er vigtigt, at du ikke blot refererer casen. Du skal analysere ved at koble teori på det, du fremdrager fra casen.<br><br>Tænk på, at du ikke skal komme med sandheden om personen i casen, men en teoretisk forklaring på nogle forhold.</div><div><br>Men hvilke beskyttende faktorer kan spille en rolle som modvægt til risikofaktorerne?<br><br>Børn er resiliente af natur, hvilket betyder, at de har indbyggede beskyttelsesfaktorer. Disse beskyttelsesfaktorer kan deles op i inde- og udenfor hjemmet og individuelle beskyttelsesfaktorer. <br>Hvis et barn har individuelle beskyttelsesfaktorer betyder det, at barnet vil være omgængeligt og evt. have gode intellektuelle funktioner. <br><br><strong>Individuelle beskyttelsefaktorer:</strong><br>- God intellektuel funktion<br>- Omgængelighed<br>- Selvværd<br>- Særlige talenter<br>- Tro på fremtiden eller en religion<br>- Mere individuel omsorg<br><br><strong>Beskyttelsesfaktorer i familien:</strong><br>- Et nært forhold til en omsorgsfuld forældre (eller stedfortræder)<br>- Autoritativt forældreskab (varme, konsistens eller høje forventninger)<br>- Socio-økonomiske ressourcer<br>- Familien har forbindelse til uformelle understøttende netværker<br><br><strong>Beskyttelsesfaktorer uden for familien:</strong><br>- Bånd til prosociale voksne<br>- Forbindelse til prosociale organisationer<br>- God skole<br><br>Drengen i denne case har blandt andet beskyttelsesfaktorer uden for familien, hvilken vil gøre ham til et barn der overtilpasser sig.<br><br>Men en dårlig opvækst danner ikke kun "to reaktioner" af børn. Man benytter blandt andet begrebet: mønsterbryderen.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-15 13:36:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/207172172</guid>
      </item>
      <item>
         <title>FILM</title>
         <author>dian1840</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/208002114</link>
         <description><![CDATA[<div><a href="https://youtu.be/b1jiDKstjPQ">https://youtu.be/b1jiDKstjPQ</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-17 08:05:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/208002114</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Skriv 4 - Omsorgssvigt og resiliens</title>
         <author>sandraknudsen1999</author>
         <link>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/208026666</link>
         <description><![CDATA[<div>Min barndom i helvede.<br><strong>Spørgsmål 1:</strong> Omsorgssvigt er ikke nødvendigvis lig med fejludvikling, da der er beskyttelsesfaktorer der kan spille ind. Børn har en indre resiliens, hvilket betyder at de ikke nødvendigvis påvirkes negativt. <br><br><strong>Spørgsmål 2:</strong> Forskellen på retrospektive og prospektive undersøgelser er, at ved retrospektive undersøgelser kigger på vanskelige voksne og undersøger deres barndom for at finde eventuel negativ påvirkning. Hvorimod man med prospektive undersøgelser tager fat i et barn, kigger på dets opvækst og forudser hvordan barnet vil opføre sig i fremtiden (voksenlivet). <br><br><strong>Spørgsmål 3:</strong> Lizbeth Zornig var begavet, god i skolen, hun havde også adgang til beskyttelsesfaktorer udenfor hjemmet, da hun var i stand til at knytte sig til enkelte lærere, specielt da hun fik en ny omsorgsperson på børnehjemmet. Hun har også haft midlertidige omsorgspersoner.&nbsp;<br>Lizbeth har også været udsat for risikofaktorer såsom alkoholiserede forældre, kaotisk familiemiljø, kronisk fattigdom, vold og været udsat for omsorgssvigt.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-11-17 09:41:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/sandraknudsen1999/d4hcgbllmbua/wish/208026666</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
