Mentaliseringsevnen sætter os i stand til at forstå mellemmenneskelige samspil og sammenhængene mellem adfærd og mentale tilstande hos en selv og andre over tid. Evnen er blandt andet vigtig for udvikling af identitet, selvfølelse, evnen til at indgå i sociale relationer og affektregulering (at kunne regulere sine følelser, eksempelvis når man er meget vred, bange, trist eller meget glad).

Oprindeligt er MBT udviklet til behandling af voksne med personlighedsforstyrrelser og har her vist god effekt. MBT er videreudviklet i en særudgave rettet mod børn og unge under 18 år med selvskadende adfærd (Mentalization-Based Treatment for Adolescents, MBT-A), som bl.a. indebærer, at barnet/den unges nærmeste familie inddrages i behandlingen. Formålet med behandlingen er at øge den unges mentaliseringsevne for dermed at kunne styrke den enkeltes selvfølelse og affektregulering og mindske den selvskadende adfærd.

Terapien sætter derfor fokus på patientens aktuelle livsomstændigheder og forhold til nærtstående. Terapeuten er aktiv og strukturerende, og undervisning om depressionens natur og behandling indgår som en vigtig del af terapien.

Efter en grundig udspørgen om symptomerne og forklaring for patienten om disses sammenhæng kortlægges den syges vigtigste relationer til andre mennesker. Dernæst sættes patientens aktuelle depressive symptomer i forbindelse med et af følgende interpersonelle problemområder: sorg, interpersonel konflikt, problemskabende rolleforandring (fx skilsmisse eller arbejdsløshed) eller manglende interpersonelle færdigheder, dvs. vanskeligheder ved at omgås andre mennesker. De terapeutiske interventioner varierer afhængigt af fokus, men et gennemgående mål er reduktion af de depressive symptomer gennem bedring af patientens evne til at håndtere det eller de problemområder, man har valgt til fokusområde. I den afsluttende fase arbejdes der med forebyggelse af tilbagefald, blandt andet ved at identificere fremtidige interpersonelle konflikter.

Link:https://netdoktor.dk/sygdomme/fakta/interpersonelterapi.htm

Man mødes 4 gange om ugen, en session varer 45 eller 50 minutter.  Analysanden ligger på en briks, og psykoanalytikeren sidder ved siden af, eller bag hovedgærdet – det klassiske arrangement, som det f.eks. kendes fra film.

Analysanden opfordres til så u-censureret som muligt at beskrive sine tanker og følelsesmæssige reaktioner, som de opstår i sessionen. Det er således analysanden, med udgangspunkt i sine tanker her og nu, som bestemmer, hvad der tales om.

Analytikeren lytter efter sammenhænge, gentagelser, konflikter som ved hjælp af processens intensive og kontinuerlige karakter kommer til at træde tydelige og tydeligere frem – ikke mindst i den måde samarbejdet mellem analysand og psykoanalytiker former sig.

Det er et fundamentalt karakteristika ved den psykoanalytiske behandlingsmetode, at den tager form efter den enkelte analysands personlige, unikke livserfaringer og subjektive oplevelse af at være i verden. Det er på den måde en behandlingsmetode, der tilpasses den enkelte analysand. Som oftest er en psykoanalyse langvarig, dvs. varer flere år.

Kilde: http://www.psykoanalytisk-selskab.dk/hvad-er-psykoanalyse/

Lidt sat på spidsen kan man sige, at der især er fokus på ens tanker og adfærd.

I KAT forstås psykiske problemstillinger som noget, der afviger fra det normale i den kognitive bearbejdning – og som indebærer kognitive forvrængninger eller mangler. Det påvirker følelser og adfærd. Angst ses som et udtryk for sådanne forvrængninger eller mangler.

Formålet med KAT er at ”rette” og omstrukturere uhensigtsmæssige negative tanker og antagelser, så følelser og adfærd faktisk afspejler og passer til situationen. Derudover er formålet at øge evnen til at løse problemer, så varige forbedringer i borgerens hverdag sikres.


Der er udviklet adskillelige programmer, som er baseret på den kognitive model. Nogle programmer er målrettet specifikke angstproblematikker, fx OCD, PTSD eller fobier. Andre programmer har en mere generel tilgang til angst.  

Målgruppen for KAT
KAT anvendes som behandling af en bred vifte af psykiske problemstillinger hos børn, unge og voksne. Målgruppen for KAT er derfor meget bred – og derfor findes KAT i en række forskellige udformninger, som er tilpasset både forskellige aldersgrupper såvel som forskellige psykiske problemstillinger.  

ACT peger på at det er menneskers kamp eller forsøg på at undgå og kontrollere deres ubehag, der er årsagen til, at lidelsen forværres og forlænges: når vi bliver optaget af at kontrollere og undgå, så glemmer vi resten af verden omkring os, og vores positive handlinger får mindre fylde. Forskning viser, at når vi prøver at kontrollere ubehag, sker det paradoksale, at disse fænomener tiltrækker sig mere opmærksomhed, og at de kommer til os med større intensitet. I stedet for ét problem ender vi op med to: vores problem og vores forsøg på at komme af med det.

Vi mennesker værdsætter at have det godt, men det er ikke det eneste, vi værdsætter. Et godt liv er meget mere end fravær af lidelse. For de fleste mennesker handler et godt liv også om, at vi gerne vil leve fuldt ud med mening og formål. ACT handler om problemerne omkring den menneskelige lidelse, men handler også om meget andet. ACT er at række ud over lidelsen og nå frem til det der giver mening og formål: "hvad skal dit liv handle om, hvis det skal handle om noget bestemt?".

Det som er særligt for ACT er, at den er baseret på forskning i og teori om sproget (herunder tænkningen) kaldet: Relational Frame Theory (RFT). RFT peger på, at selvom menneskets særlige evne til sprog og tænkning har enorme fordele og har været nøglen til, at mennesket er blevet den dominerende art, så har sproget også nogle sideeffekter, som kan ligge bag lidelse. Sprog og tænkning har f.eks. egenskaber, som gør os i stand til at genopleve smertefulde oplevelser. Vi er i stand til at skræmme os selv ved tanken om ubehagelige og truende fremtidsscenarier. Vi kan konstruere idealer og finde det nuværende uacceptabelt ved sammenligninger. Vi kan være dømmende eller skabe strenge, uhensigtsmæssige regler for os selv f.eks.: "Det vigtigste er at alle kan lide mig" eller "Jeg skal have ret". Idet hjernen fungerer ved addition kan det lærte vanskeligt fjernes eller "af-læres". Det er ofte meget svært at ændre allerede etablerede sproglige netværk, hvorfor andre greb og færdigheder som ACT tilbyder kan være særdeles relevante.

Kilde: http://www.actklinikken.dk/om-act/

Compassion er motivationen til at være sensitiv over for andres og egen lidelse og årsagerne til den, sammen med et  dybt engagement i at forsøge at lindre lidelsen og forebygge den.

For at kunne have compassion har vi brug for, at kunne være i ro og nærværende, at være i kontakt med vores sanser og følelser, at være empatisk og for at kunne bruge vores fornuft til at reflektere over det, vi oplever. 

For at kunne handle med compassion har vi brug for engagement, styrke, mod, at kunne være ikke - dømmende og at have indsigt i de udfordringer, vi har som mennesker som følge af, at vi er udviklede væsener med hjerner, der kan være tricky, og som er udviklede til at reagere på ting, der føles usikre eller truende, til at få os i sikkerhed.

kilde: https://www.pnf.dk/kurser-og-foredrag/3-dages-introduktionskursus-cft/

Terapeuten støtter dig i at undersøge, hvilke bevæggrunde du har for at håndtere tankerne, som du gør og støtter dig i at skabe en række nye strategier til at håndtere negative tanker og kontrollere opmærksomheden. Det kan være i form af frakoblet opmærksomhed og/eller bekymringsudsættelse. Du får altså trænet din opmærksomhed, men du får også træning i at udsætte dine bekymringer til et senere tidspunkt. Ved at planlægge et kortere tidsrum på dagen, hvori du tillader dig selv at være f.eks. bekymret, oplever du at have kontrol over dine tanker.

Du bliver opmærksom på, at der er forskel på tanke og virkelighed – dine tanker er bare tanker. Som en del af et metakognitivt terapiforløb vil indgå såkaldt eksponering, som også er kendt i kognitiv adfærdsterapi. Man eksponeres eksempelvis for situationer, man ellers søger at undgå.

kilde: https://psykoterapeutforeningen.dk/om-psykoterapi-2/terapiretninger/metakognitiv-terapi/

Lidt sat på spidsen kan man sige, at fokus er på – med kærlighed – at acceptere sig selv og livets til tider barske realiteter.