Tora. Tora betyder hele den hebraiske bibel med dens tre dele: De fem Mosebøger, Profeterne og Skrifterne. Tilsammen kaldes de også ”den skriftlige Tore”. Der findes også en mundtlig Tora, der dog ikke er mundtlig mere, da den er blevet skrevet ned, den indeholder alle de rabbinske kommentarer og forklaringer, der er samlet i mange forskellige hellige tekster. Toraen er blevet til hen over 1000 år og er skrevet er mange forskellige forfatter og indeholder derfor også mange forskellige synvinkler. Man siger at Toraen er perfekt og dog i evig forandring da betydningen kan diskuteres i det uendelige.

Den åbne åbenbaring. I jødedommen er der åben debatform, hvor de rabbinske fortolkninger blev diskuteret. Der er ingen facitliste eller nogle endegyldige løsninger og derfor erjødedommen i dynamisk udvikling.

Den jødiske Identitet er at man føler sig særlig fordi man udvalgt af gud. Gud udvalgte jøderne som sit folk og gav dem sin lov.

Myten begynder med Abraham som var den første der blev udvalgt.

Moses er ham, som leder israelitterne fra slaveri i Egypten – det er også ham, som modtager Loven fra Gud, heriblandt de 10 Bud, ligesom han lægger navn til de fem Mosebøger.

Gud og mennesker:

Der er ingen over eller ved siden af gud. Jødedommen har ingen trosbekendelse, men dog er der en enkelt bøn, som kaldes shema som er efter det første ord og betyder ”hør”.

Guds pagt omfatter kun et enkelt folk. Gud giver plads til menneskets frie handling.

Det onde menneske kan stadig tilgives ved at synde, medmindre personen har dræbt en anden person, for at dræbe en person bliver taget som det samme som at tilintetgøre hele jorden. Det gode menneske behøver ingen synd, og at redde et andet menneskeliv er bliver taget som det samme som at redde hele jorden.

kabbala betyder overlevering og er det mystiske inden for jødedom

Det hellige land, Israel, bliver af jøderne opfattet som en del af deres identitet på grund af myterne. Et særligt forhold til deres land som knytter sig til de myter som siger at Gud har givet jøderne landet. Israel har altså en symbolkraft ved at når jøderne beder, vender de sig imod Jerusalem, og når det bliver begravet lægges de i retning af Jerusalem.

Kosher: Mange jøder idag har valgt at vælge de tunge forpligtelser fra. F. eks. en ting som at de ikke må blande mælkeprodukter sammen med kød, og de må ikke spise svinekød eller heste kød. Og det kød der er lovligt for dem, som f. eks. oksekød, skal slagtes på en speciel måde, som hedder schâchtet(de bliver slagtet med et hals snit)

begivenheder som holdes hvert år. Når det går fra almindeligtid til hellig tid markeres det med et ritual. Man `helliggøre´ det ved at tænde 2 lys og velsignes med vin og en bøn kaldet kiddush, når man afslutter helligdagene markers det også med  et ritual som hedder havdala, man tænder et lys der er sammenflettet af flere væger og vinen velsignes som derefter slukker lyset og det almindelig tid begynder igen.

Shabbat: Den vigtigste helligdag for jøderne er shabbat og den fejres hver uge. Hver fredag aften begynder den og for mange jøder samles familie og venner sammen om et godt måltid. For andre jøder betyder det et tideligt besøg i en synagoge. . Gudstjeneste lørdag morgen er ugens højdepunkt. Hver syvende dag må man ikke arbejde eller skabe noget nyt.