<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Gendannelse af Virksomhed, Eggertsen og Rahelt by </title>
      <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr</link>
      <description>Arbejds- og organisationspsykologi </description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2019-03-03 23:24:49 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Gruppearbejde s. 20 - 39 </title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489702</link>
         <description><![CDATA[<div><br>§  <strong>Fra samlebånd til moderne organisationsteori</strong> s. 17 - øverst side 20 <br>Nøgleord:<br>Spørgsmål:<br><br>§  Motivation og behov s. 20 – s. 29 <br>Nøgleord:<br>Spørgsmål:<br><br><br>§  Direkte og indirekte motivation s. 28 – s. 29 <br>Nøgleord:<br>Spørgsmål:<br><br><br> <br>§  <strong>Flere perspektiver på gruppen  <br></strong>§  Roller og grupper s. 30 – 33 <br>Nøgleord:<br>Spørgsmål:<br><br><br>§  Gruppeprocesser s. 34 – øverst s. 36<br>Nøgleord: Schutz, gruppedannelse, tre problemer (tage stilling/inklusion, forskelle, færdigheder, kontrol, egentligmøde hengivenhed/nærhed)<br>Spørgsmål: <br><br><br>§  Projektive identifikationssystemer s. 36 – øverst s. 38<br>Nøgleord:<br>Spørgsmål:<br><br><br>§  Gruppen er som et system s. 38 – 39 <br>Nøgleord:miller &amp; rice, systemteoretisk model, målrationelle felt, psykodynamiske felt, hovedopgave, grænseområder, forhold, formelle roller, uformelle roller, problemer, konflikt<br>Spørgsmål:<br>Hvad betragter Miller og Rice en gruppe som?<br>hvad er Miller og Rices' system afhængig af?<br>Hvad finder man i det målrationelle felt?<br>hvad funktion har Miller og Rice systemteoriteskes model?</div><div> <br><br></div><div><br></div><div> <br><br></div><div><br></div><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489702</guid>
      </item>
      <item>
         <title>13-14</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489703</link>
         <description><![CDATA[<div>Arbejde er det, som adskiller os fra dyrene.<br><br>Arbejde kan være selvrealiserende.<br><br>L.S. Vygotsky - Den kulturhistoriske skole<br>=&gt; Aktiv handling frem for passiv erkendelse<br>Sproget bruges til at vidergive kulturelle normer, værdier og de forestillinger, vi har med hensyn til hvordan ting og redskaber anvendes.<br>Mennesket er grundlæggende socialt. Sproget er afgørende for handlinger, og dermed arbejdet.<br>A.N. Leontjev hører under samme kulturhistoriske skole.<br><br>Leontjevs virksomhedsbegreb<br>Indre/ydre virksomhed<br>Virksomhed = Det at være virksom<br>Den ydre retter sig mod omverden, dvs. arbejdet<br>Den indre består af tanker og forestillinger'<br>Motiv, mål og proces er nødvendigt for udvikling:<br><br>Eksempel på brug af faktorene:<br>Motiv: Få et sted at bo. Mål: Selve huset. Proces: Skaber huset <br><br>Førskoleperioden: Legen spiller en central rolle. Efterligner voksnes adfærd, fremmer identitetsdannelse.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489703</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Virksomhed i et udviklingsperspektiv side. 9+10                                                             Arbejdspsykologi beskæftiger sig bl.a. med sammenhængen med menneskets identitet og udførelsen af erhvervsarbejde og hvordan trivslen påvirkes af måden hvorpå arbejdets organiseres.                                                                                                                                              -	inden mennesket indtræden på arbejdsmarkedet har de gennemgået en socialisation til arbejdet.                                                                                                                                                                    Den sociale ramme defineres af forskellige faktorer: - dansk kultur, samfundets normer og værdier, miljø osv.Disse sociale rammer påvirker det enkelte menneskes identitet., selvværd, normer og værdier.                                                                                                                           Spejljeg: Et billede af en person udfra personens handlinger og hvordan disse bliver tolket.                                                                                            Arbejdspladsen er en del af den sociale ramme                                                                                -	arbejdsgiver bidrager positivt med bl.a. menneskets identitet samt selvtillid-	              - Arbejdstager bidrager med bl.a. krav til arbejdsopgaver, ledelse hvor hvis disse ikke tilgodeses kan der trues med jobskifte.                                                                                                -	Samfundet indflydelse: samfundsøkonomien, ledighedsantallet osv</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489704</link>
         <description><![CDATA[<div><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489704</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Side 11-12</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489705</link>
         <description><![CDATA[<div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hvor meget eller lidt en medarbejder producerer kan i høj grad være mere afhængig af, hvor meget hans kollegaer producerer.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Det kan være svært at fastlægge faktorer, der bestemmer den enkelte medarbejders motiv for at arbejde mere eller mindre.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;For voksne mennesker i den vestlige verden er erhvervsarbejde således en af de vigtigste identitetsgivere og kilde til personlig udvikling.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Derfor er det også altafgørende for identiteten og ens selvværd, om man trives på arbejdspladsen, har tilfredsstillende arbejdsopgaver og nogle gode kollegaer&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;En af grundene til at identiteten er så nært knyttet til status på arbejdsmarkedet, ligge bl.a. i den måde vi forholder os på til andre mennesker i den vestlige verden. F.eks. når vi møder nye mennesker spørger vi ind til deres arbejdsstilling.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Det giver status og respekt, hvis man har en høj stilling, og man behøver ikke bevise sit værd yderligere.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Interessen for andre menneskers arbejdsliv kan være vanskeligt at tackle for arbejdsledige og mennesker som har mistet arbejdsevnen.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;At stå udenfor arbejdsmarkedet leder ofte til identitetsproblemer, som kan gøre at man føler sig overflødig og man kan ofte få en krise.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Hvis man er ledig kan det være svært at være social, da venner og bekendte ofte er på arbejde i dagstimerne.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Desuden kan en fyring give følelsen af at være blevet kasseret, og selvtilliden lider som heraf. Symptomer som lavt selvværd, manglende initiativ, depressioner og isolation fra omverden er ofte forekommende.&nbsp;</div><div>-&nbsp; &nbsp; &nbsp; &nbsp;Der er nogle der mener at det at arbejde, er det der adskiller os fra dyrene. Den måde vi organiserer vore arbejde på påvirker vores sociale liv. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489705</guid>
      </item>
      <item>
         <title>15-16</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489707</link>
         <description><![CDATA[<div>-ud fra Leontjevs teori kan man sige at bevidstheden udvikles og dannes.<br>-der er 3 faktorer i Leontjevs teori (motiv, mål og processen)<br>førskoleperiode: børn følger voksnes adfærd<br>I skolen: læring er det primære mål kognitive færdigheder bliver trænet.<br>I voksenlivet: arbejde=den fortsatte udvikling <br>-Menneske (bevidsthed,følelser behov, motiver m.m.)<br>Omverden (sociale, historiske, kulturelle forhold m.m.)</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489707</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Grupper:</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489708</link>
         <description><![CDATA[<div>7 - 8: Emilie, Louise<br>9 - 10: Line, Cecilie<br>11 - 12: Maja, Amalie<br>13 - 14: Julius, Tobias, Mikkel<br>15 - 16: Simon, Daniel, Lasse</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489708</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Side 7-8</title>
         <author>anor</author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489709</link>
         <description><![CDATA[<div>- Inden for arbejdspsykologien findes der teorier, med hver deres synsvinkel som f.eks. organisationsudvikling, ledelsesteorier, personaleudvælgelse, forbedring af arbejdsmiljøet, virksomhedskulturen m.m.<br><br>- Som medarbejder i en virksomhed er man afhængig af, hvad virksomheden kan bidrage med f.eks. løn, social kontakt, identitet og medlemskab af en gruppe.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161489709</guid>
      </item>
      <item>
         <title>17-20, Emilie, Louise og Maja </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161498692</link>
         <description><![CDATA[<div>§  <strong>Fra samlebånd til moderne organisationsteori<br>Nøgleord: <br>Frederic Taylor</strong> <br> Eksperimenterede med at øge produktionen på fabrikkerne. Han opfandt samlebåndet. <br> Metoden ”Scientific Management”, også kaldet videnskabelig arbejdsledelse, går ud på at dele arbejdsprocessen op i mindre dele. Ved hjælp af tidsstudier over forskellige måder at udføre arbejdet på, fastlagde han nogle procederer som skulle følges for hver del af produktionen, så arbejdet kunne udføres med størst mulig præcision og hurtighed.  <br> Han mente at samlebåndsteknikken ville bane vejen for masseproduktion. <br> <br> Frederic Taylor vidste godt at arbejderne skulle motiveres for at arbejde effektivt, det blev derfor indført at lønnen var afhængig af, hvor hurtig og fejlfrit der blev arbejdet. <br> <br> <strong>Urbanisering </strong></div><div>Udvikling, hvor en stigende del af befolkningen flytter fra landet til storbyerne. I Danmark skete urbaniseringen primært i løbet af 1800-tallet, som følge af større arbejdsløshed i landbruget. Byernes – især Københavns – indbyggertal eksploderede og nye områder måtte bebygges.</div><div> </div><div><strong>Mekanistiske menneskesyn <br></strong>Man gik ud fra at mennesket som arbejdskraft handlede forudsigeligt og efter ordre ligesom maskinerne. Produktionen forgik ved, at maskinerne blev bemandet ad arbejdere, der fungerede som maskinernes " forlængede arm".<br><br>Spørgsmål <br>Hvorfor er udviklingsniveauet steget markant?<br><br>Hvad menes der med den "forlængede arm"<br><br>Metoden "Scientific Management" (også kaldet arbejdsledelse) går ud på?<br><br>Hvad gjorde de ensformige rutiner ved arbejderne?</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:54:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161498692</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161500015</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Projektive identifikationssystemer&nbsp;</strong></div><ul><li>Man opfatter en <em>gruppen som en helhed</em> med et selvstændigt liv, hvor vi opfører os forskelligt alt efter hvilken gruppe man befinder sig i.&nbsp;</li><li><em>Ubevidst kommunikation&nbsp; </em>er en mekanisme som kaldes <em>projektiv identifikation</em>.&nbsp;</li><li><em>projektiv identifikation </em>er en forsvarsmekanisme der betyder at den enkelte overfører (projicerer) nogle sider af sig selv over på en anden. Fx præstationsangst.&nbsp;</li><li><em>Delegation </em>(overdrage)hvor vi fx kan få andre til at løse en ubehagelig opgave for os.</li><li>Engelsk gruppeanalytiker Bion antager at en gruppe fungerer på 2 niveauer. Den ene niveau er hvor gruppen rationelt forsøger at løse deres opgaver, mens den anden periode er hvor gruppen <em>regredierer</em> ti irrationelle omgangsformer, der fx blokerer for arbejdet.&nbsp;</li><li>En <em>som-om-gruppe</em> er en gruppe der har tydlige træk fra barndomsfamilien, hvor medlemmerne i gruppen fik forskellige personlighedstræk ved fx at overse nogle og fremhæve andre. Samt så indtog medlemmerne forskellige roller.&nbsp;</li><li>Bion skelner mellem <em>arbejdsgruppen</em>, der rationelt forfulgte sin hovedopgave, og grundantagelsesgruppen (som-om-gruppen), der blokerede for arbejdet via regression.&nbsp;</li><li>3 som-om-grupper: <em>pardannelsesgruppen, kamp-flugt-gruppen og afhængighedsgruppen.&nbsp;</em></li><li>I Pardannelsesgruppen venter medlemmerne på, at en eller anden skal hjælpe dem og klare vanskelighederne for dem. I denne gruppe kan medlemmerne også være optaget af, at to i gruppen er i konflikt med hinanden, når denne konflikt er løst, er alle problemer for gruppen løst.&nbsp;</li><li><em>Kamp-flugt-gruppen</em> er hvor gruppens vigtigste mål er at overleve, hvor de 2 muligheder er kamp eller flugt. Disse medlemmer er aggressive, mistroiske og bekæmper lederen eller skaber splittelse i selve gruppen.&nbsp;</li><li><em>Afhængighedsgruppen </em>er hvor medlemmerne søger beskyttelse og sikkerhed og det er lederen, der skal give dem denne sikkerhed.&nbsp;</li></ul><div>&nbsp;</div><div><strong>Spørgsmål&nbsp;</strong></div><ol><li>Hvad antager den engelske gruppeanalytiker Bion?&nbsp;</li><li>Hvilke og hvor mange som-om-grupper bliver der nævnt i teksten?</li><li>Hvad forstår man ved gruppen som helhed?&nbsp;</li></ol><div>&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-03-21 13:57:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/anor/cyi3njs70czr/wish/161500015</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
