score 1-2lette smerter

score 3-5moderate smerter

score 6-8svære smerter

score 9-10uudholdelige smerter (voldsomme smerter)

Smerte er en kompleks oplevelse, som ledsages af følelsesmæssige komponenter som ubehag, frygt ogangst. Smerteoplevelsen består altså af tre komponenter: en sansemæssig, enfølelsesmæssig og en kognitiv komponent, som ikke uden videre kan måles. Og oplevelsenvarierer fra person til person og hos den enkelte person på forskellige tidspunkter og underforskellige livsomstændigheder.

Smerter inddeles i akutte (< 3 måneder), subakutte smerter (3-6 måneder) og kroniske smerter (> 6 måneder), samt om de er maligne eller non-maligne.

• Paracetamol og/eller NSAID afhængig af smerteintensitet, smertetype og præparatets virkningsvarighed. Ved utilstrækkeligt effekt eller kontraindikation kan morfin overvejes.

• Behandlingen er symptomatisk og bør være kortvarig. 3 dages behandling vil oftest være nok, og der er sjældent behov for mere end 7 dages behandling. Reducér dosis i takt med at smerten aftager.

Kroniske smerter behandles med henblik på at lindre smerter i hvile og under søvn.

Kronisk non-maligne smerte:

• Paracetamol

•Lokalisation – hvor gør det ondt?

•Intensitet – hvor ondt gør det, vurderet ved fx NRS-skala?

•Smertetype – hvordan gør det ondt (se fig.1 s. 7)?

•Smertemønstre – kontinuerlig, anfaldsvis, døgnvariation?

•Udløsende, forstærkende og lindrende faktorer

•Psyko-sociale forhold

•Kan smerterne forklares med nuværende diagnostik?

•Effekt og bivirkninger af evt. igangværende behandling

·       Omsorg

·       Nærvær

·       Kontakt

·       Samtale

·       Bøn

·       Livsfortælling

·       Anerkendelse

·       Fællesskab

·       Ritualer

·       Sjælesorg

Farmakologisk:

·       Smertestillende medicin

·       Angstdæmpende medicin

·       Beroligende medicin

tabet af en nærtstående, til hvem eller hvilket der har

været knyttet følelsesmæssige bånd. Reaktionen omfatter

en lang række fysiologiske, følelsesmæssige, kognitive,

adfærdsmæssige og eksistentielle symptomer.

•Fysiologisk: ændringer i vejrtrækning, appetit, søvn, energi, nedsat immunforsvar, smerter

•Tankemæssigt: uvirkelighedsfornemmelse, koncentrationsbesvær, grubler, selvmordstanker

•Sociale : gråd labil, uro, indadvendt, irritabel, misbrug, aktiv undgåelse af minder

•Eksistentielle : mening, skyld, døden, tro, frihed, valg, retfærdighed

sundhedsfaglige personale. SSH, SSA, Sygeplejerske, præst, social

rådgiver, læge, mm.

•Krisehjælp. rådgivning, sorggrupper, netværk, kommunalt,

kirkeligt, patientforeninger, forsikringer, private organisationer,

praktiserende læge, psykologsamtaler.

dagligdag. Det kan inkludere ting som arbejde, familieliv, sociale aktiviteter og støttesystemer.

• Belastningfor familien

• Roller ogrelationer

• Kærlighed/seksualitet

• Mangel pååbenhed

• Mangelpåglæde

• Isolation

• Økonomi/bolig/hjælpemidler

• Byrde for omsorgsgiver

·       Smerteundersøgelse

·       Smertevurdering

·       Opdager smerteanamnese (smerte-inténsitet, lokalisation, karakter, tidsmæssigt forløb og konsekvenser)

·       Står for ændringer i analgetika

·       Har løbende opfølgende konsultationer med patient

Fysioterapeuter:

·       Undersøger og vurderer patientens fysiske funktionsniveau, trænings- og forandringsevne(ressourcer, vilje barrierer).

·       Vurderer behovet for genoptræning og udarbejdergenoptræningsplan (specialiseret eller almen genoptræning).

·       Har patienter i individueltspecialiseret genoptræningsforløb og udarbejder individuelle træningsprogrammer mhp.selvtræning/hjemmetræning.

·       Er medfacilitator af holdbehandling på mange smertecentre.

Psykologer:

·       Vurderer patientens psykiske tilstand relateret til smertemestring.

·       Varetager både individuellebehandlingsforløb samt holdbehandlingsforløb på mange smertecentre med afsæt i deproblematikker/udfordringer, der hindrer hensigtsmæssig mestring af smertetilstanden (f.eks.højt angst- og/eller stressniveau).

·       Kan være primær ansvarlig for at visitere patienten til ”detrigtige holdbehandlingskoncept”, i relation til patientens psykiske tilstand/parathed.

Socialrådgivere:

·       Indgår i mange smertecentres tværfaglige team med henblik på at yde patienterne enhelhedsorienteret behandlingsindsats.

·       Er ansvarlig for rådgivning og vejledning af henvistepatienter ud fra en vurdering af deres sociale, økonomiske og arbejdsmæssige situation irelation til smertetilstanden.

·       Støtter den kroniske smertepatient i rehabiliteringsprocessen til atopnå størst mulig grad af social- og arbejdsmæssig kompetence.

• LÆR AT TACKLE angst og depression

• LÆR AT TACKLE angst og depression for unge (15-25 år)

• LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende

• LÆR AT TACKLE kroniske smerter

Kurset er for dig, der lever med langvarige eller kroniske smerter. Smerterne kan skyldes en traumatisk ulykke, en mindre skade, eller noget, du ikke kan identificere. På kurset lærer du nye værktøjer til at håndtere dine smerter på nye måder, så smerterne træder i baggrunden, og du kan få dit overskud tilbage.

Der er tavshedspligt på kurset, hvilket giver dig et trygt rum at dele dine erfaringer og tanker med andre, som er i en situation, der minder om din.

Hvem kan deltage?

Kurset er for dig, der er over 18 år. Pårørende kan også deltage på kurset eller på kurset: LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende.

Kursets varighed

Kurset forløber over 7 kursusgange á 2½ time. Vi mødes en gang om ugen i 7 uger.

Kurset er gratis.

Genoptræning

Støtte: Aktivitets- og samværstilbud (SEL §104)

Headspace – nogen at tale med (Guldborgsund)

Mindfulness meditation. Under denne meditationsform åbner man sindet for alle tanker og sanseindtryk, der måtte komme. Man bedømmer ikke, men forholder sig kun iagttagende og registrerende. Mindfulness kan hjælpe patienten til at acceptere de ændrede livsvilkår, som smerterne har medført. Nykøbing F.