Hvornår opstår der et behov for at undervisningsdifferentiere i gruppens praksis? 

Hvilke udfordringer oplever man med at undervisningsdifferentiere?

1.1  – 1.6

Emne: indkøb

Slutprodukt: Køb ind til en lille fest

 

Præ-task

-         Find ordforråd (måske indkøbsavis), brug kursisternes allerede eksisterende ordforråd + ekstra

-         Alfabet à vokaler, konsonanter, lyde à stavelser – evt. kan højere moduler hjælpe lavere à tal

-         Sproghandlinger, hvad koster det osv.

 

Task

-         Lærer læser højt à lytteforståelse, Prosodi, 

-         Kursisterne læser højt parvis à hjælper hinanden (skal måske lære konceptet)

-         Nogle finder vokaler, stavelser (dette kan suppleres med yderligere opgaver for dem, der bliver hurtigt færdige)

-         Skriv ord

-         Find sammensatte ord

-         Lav spg.

-         Trækker essentielle ord og vendinger ud af teksten

-         Samtale om forskelle på indkøb i forskellige lande

-         Eksamesforberedende – hvad er dine erfaring – hvad med dig

-         Evt. skriv en kort tekst om emnet

-         Hangman

-         Kategorier

 

Produkt

-         indkøbsliste 

-         indkøbstur

-         Nogle styrer penge og matematik

-         Andre har styr på, hvad der skal købes

-         Scan selv 

 

Sprogligt fokus:

Verber – nutid/ datid 

Spørgsmål sætningsstruktur 

Ordforråd 

Afkodning

 

11:00 - 11:30 runde 1: hver deltager fortæller om egne erfaringer og behov med at undervisningsdifferentiere (5 minutter til hver)

 

Hvilke erfaringer har gruppen med at undervisningsdifferentiere? 

Hvornår opstår der et behov for at undervisningsdifferentiere i gruppens praksis? 

Hvilke udfordringer oplever man med at undervisningsdifferentiere?

 

Mange af os har relativt homogene DU3-hold (vi er 6 fra samme sprogskole). Der er også erfaringer med hold, hvor der har været større forskel fx flygtninge i praktik i et hold med europæere med arbejde.

Hvordan får vi bevidst inddraget translanguaging i undervisningen?

Der er bevidsthed om, at nogle sprogkundskaber er opfattet med mere prestige og status end andre sprog. Det har en påvirkning på at inddrage flersproglige ressourcer i undervisningen.

Inddragelsen af kursisternes øvrige sprog kan give dem agens og større/bredere forståelse for egen sprogindlæringen. 

Store niveauforskelle mellem forskellige DU’er er meget svært at håndtere. 

 

 

11:30 - 12:00 runde 2: på baggrund af runde 1 - hvad kunne deltagerne have mere fokus på i egen praksis - i forhold til undervisningsdifferentiering (5 minutter til hver)

 

Fx 

 

En snak om, hvad kursisterne konkret vil/skal bruge dansk? Hvad bruger de dansk til? Giver refleksion og agens til learneren. 

Inddrage deres flersproglige ressourcer mere konkret og bevidst i undervisningen.

Redidaktisering af undervisningsmaterialer er meget vigtigt (men også krævende af både kompetencer og tid)

Idéen om et produkt i TASK-modellen: hvor konkret skal produktet være?

 

- Hvis man har flere moduler på et hold, fungerer det godt at arbejder med samme stof, men at kursisterne arbejder i grupper efter moduler. Så kan man hjælpe dem på det niveau de er på. 

 

2. Hvad er svært: 

- Man kan ikke regne med, hvem der kommer og ikke kommer fra gang til gang. Tiltænke noget til bestemte personer, hvis de ikke kommer. Sammenhæng fra gang til gang. 

- Forskel på progression

- Forskel på motivation

- Sværere jo tidligere i forløbet. Stor forskel på progression og engagement. 

- Begyndere sammen med andre fungerer IKKE! (også i forhold til kursistens forventninger)

 

3. Hvornår opstår der behov: 

- Ved løbende optag

- Ved uhomogene hold

- Store hold 

- Svingende fremmøde

- Differentiering opstår både i forhold til progression, men også interessebaggrund

 

4. Forslag til fokus i egen praksis

- Redidaktisering af eksisterende materiale er en inspirerende idé

- Inkluderende undervisning - IKKE elevdifferentiering.

Evaluering/opsummering med kursister i slutning af et forløb er vigtigt, for at kursisterne ’tager ejerskab’ over deres læring og bliver klar over hvad de har lært.

Udfordring med specielt 3.1’er og 3.2’er kursister med lang uddannelsesbaggrund, som ikke vil ’tabe ansigt’ ved at spørge om det de ikke forstår. Underviseren skal skabe en kultur, og italesætte at det er godt at stille spørgsmål og ok at lave fejl.

Giv kursisterne sprog til at spørge – hvad betyder….

Underviser skal være generende for en rar og tryg stemning i klassen.

 

Udfordring med at man snakker om ’delikate’ emner som kan aktivere traumer – familie eller naboer man har mistet, hvor stemningen bliver trist.

Vigtigt at man som underviser viser at alle følelser er ok. Godt at undervisningen bliver et frirum for kursisterne hvor de kan hygge sig og have det godt og sjovt. Give kursisterne redskaber til at fortælle at ’det her vil jeg ikke tale om’

 

Italesæt over for nye kursister i klassen eller kursister der vender tilbage fra pause at det er hårdt lige at vende tilbage, evt. gøre ’gamle’ kursister til hjælpere, som forklarer de nye om hvad vi arbejder med.

Gamle kursister repeterer i gruppe mens læreren introducerer materiale for nye kursister.

 

Skriftligt arbejde – kursisten læser sin tekst op for klassen, læreren gennemgår fejlene på tavlen. Kursisterne læser evt. deres tekster op for hinanden 2 og 2

 

Udfordring: at tage autentisk materiale ind i klassen, kursisterne glemmer det eller synes det er irrelevant. En øvelse der virker er i emnet shopping er at tage i butikker, snakke med ekspedient, spørge om vej

 Gratisaviser har ofte lavt lix-tal – godt at læse

Læsebarometer, hvor kursisterne noterer hvilke danske tekster de har læst og dermed bliver opmærksomme på det. Læreren kan evt. facilitere tekst/links til hjemmesider/magasiner som omhandler kursistens interesseområder – boligindretning, mode.

·       Lærebogsmaterialet lægger ikke op til niveauforskelle i undervisningen. Det kræver at underviseren reflekterer over hvad man gerne vil have ud af differentieringen.