Brugbarhed:

Citater og fortolkning:

“Man må ikke betragte folket som fjende. Når folket stejler over den førte politik, må man overveje hvad man kan ændre
ved den politik” Dette er noget som Gorbatjov har sagt til Egon Krenz, som var en formand for kommunistpartiet i DDR i dets sidste måneder i 1989. Der står at Gorbatjov sagde dette den 1. november, hvilket formodes at være meget tæt på berlinmurens fald. Vi ser her at Gorbatjov, som var Sovjetunionens leder, tvivler på sin egen politik og Ideologi. Det har nok været denne tvivl der førte til at DDR lod berlinmuren falde uden at sætte militær ind. Dette stemmer godt overens med hvad Carl Johan Bryld mener. 

Brugbarhed:

Citater og fortolkning:

“Men det er desværre ikke alt. Langsomt og nærmest ubemærket begyndte nogle af de ideologiske og moralske værdier at gå i opløsning. Alle kunne tydeligt se det bratte fald i vækstraterne, forværringen i hele systemet for kvalitetskontrol (...)”

Brugbarhed:

[1] Politbureauet: det ledende udvalg i Sovjetunionens kommunistpartis centralkomité. Reelt partiets mest magtfulde forum.

“Militæ­ret udgør en væsentlig byrde, men hvad kan vi gøre her? Først må der være skabt sikkerhed .... “

Her ser vi Gorbatjov indse at der er problemer

“I mere end 15 år har 25-30 % af virksomhederne ikke levet op til deres mål for indkomst. Det er grunden til vores underskud”

“Folk siger, at lån er blevet til gæld, der ikke skal betales tilbage. Vores banksystem er underudviklet, end­nu et bevis på en tilbagestående stat (...)” 

Tekst fra Egon Kretz:

Konklusion:
Årsag 1 = bedste argumenter.
Årsag 2 = hvis man havde indsat militær magt, ville det nødvendigvis ikke kunne have reddet Sovjetunionen. Der kunne meget let have opstået borgerlig modstand og herved folkeligt oprør.


Feedback:
- Gode citater
- God indledning
- Gode delkonklusion, som til sidst samledes til en god konklusion, 
- Snakkede lidt lavt
- Uddyb brugbarhed
- Godt flow

Brugbarhedsvurdering:
Tjernaeves noter til politibureaumøde:

Teksten er et uddrag fra Gorbatjovs bog Perestojka, som er skrevet i 1987 (befinder sig dermed inden for den afgræsende tidsperiode, som vi befinder os i),  

I denne forbindelse er det en offentlig tekst, hvori han beskriver perestrokja, glasnot og demokratiseringspolitik, samt sovjetsunionens svagheder.

Tjernaevs noter til politibureaumødet: Gorbatjov siger: “Måske bør en ny lov tillade virksomheder at gå fallit snarere end at tillade dem at eksistere på bekostning af andre virksomheder, der lever op til deres mål. “ 

Følgende citat er fra teksten: Gorbatjov om USSRs problemer

Alle kunne tydeligt se det bratte fald i vækstraterne, forværringen i hele systemet for kvalitetskontrol, uimodtagelighed for de videnskabelige og tekniske fornyelser, nedgang i forbedringen af levestandarden, problemer med fødevareforsyningen, boliger, forbrugsvarer og servicesektoren.  

→ kritiserer Sovjetunionen 

- de er “gået i stå” 

- inddrag evt. Tekst om Bruttonationalprodukt pr. Indbygger i USA og Sovjetunionen. 

- fra 1973 til 1990 er USA’s bruttonationalprodukt steget med meget mere, end det er i USSR

Konklussion:
Holdningen omkring det kommunistiske er negativt. Gorbatjov som er overhoved for det kommunsitiske styre i USSR → imod det totalitære styre

Feed-back:
- Hvorfor er teksten brugbar ift problemstilling?
- Gode citater
- Godt flow
- God struktur

Citat: “ I forretningerne koster smør 3 rubler og 40 kopek pr. kilo, men statens produktionsomkost­ninger er 8 rubler og 20 kopek”

Tolkning: Sovjetunionens havde planøkonomi, hvilket gjorde at de var afhængige af af deres produktionsomkostninger kunne dække realindkomsten. 

Grunden til dette underskud afhang af, at virksomhederne de sidste 15 år ikke har levet op til deres mål for indkomst. 

Citat: “Folk siger, at lån er blevet til gæld, der ikke skal betales tilbage. Vores banksystem er underudviklet, end­nu et bevis på en tilbagestående stat (...)” (Tekst:  Tjernaevs noter fra politbureaumøde 1987)

Tolkning: For mange arbejdere på arbejdsmarkedet, også militært, gjorde at den Sovjetiske økonomi gik støt ned ad bakke. Viser politibereauet opfattelse af de store økonomiske konserkvenser. 

Følgende tekst er et indlæg i det offentlige tidsskrift “Osteuropa” fra 1922. Teksten er skrevet af Egon Krenz, som var formand for kommunistpartiet DDR i slutningen af 1989, hvor muren faldt. Indlægget omhandler hvorfor grænsen mellem DDR og vesttyskland blev åbnet. Teksten kan vise, hvordan DDR’s ledelse gerne vil fremstå i forhold til åbningen af grænsen. 

Citat: “For USSR var det afgørende, at der ikke blev brugt vold... Jeg var ganske bevidst om, at de allieredes interesser stod på spil, jeg vidste også, at vores ensidige handling (at åbne muren) satte Warsawa-pagt landenes fælles beslutning om fælles grænsesikring ud af kraft.”  

Dette citat fortolkes i forhold til Carl Johan Bryld teori om USSRs sammenbrud. Militær magt og terror. 

Polen og Ungarn regime falder i september, muren i november.

 

“I mere end 15 år har 25-30 % af virksomhederne ikke levet op til deres mål for indkomst. “ - vi ser, at de her 5-årsplaner ikke holder, da virkeligheden ikke helt hænger sammen med de planer, der lægges, hvilket resulterer i at økonomien ikke går godt, og femårsplanerne fungerede ikke for sovjet. 

Det er statistik materiale, som kan give os et overblik over udviklingen i BNP for henholdsvis Sovjetunionen og USA. Materialet er fra forskellige årtier. Årtierne ligger i forskellige ende af sovjetunionens problemer, og sammenfald. Dette materialer kan vise hvordan økominien i de to lande udviklede sig, både hver for sig og i forhold til hinanden, og om det evt kunne være en af faktorerne i sammenbruddet af USSR. 

Fortolkning:

Allerede i 1950 har USSR en BNP som er under halvdelen af hvad USA har. Fra 1973 har begge lande næsten fordoblet deres BNP, men USSR er stadig langt under USA. Fra 1973 til 1990 stiger BNP i USSR stort set ikke, hvor i mod at USA har en stor stigning. 

Vi kan altså har se at USSR er gået i stilstand. For mange ressourcer bliver fjernet fra økonomien, og dette vil til føre til nedgang (iflg. Paul Kennedys teori). 

Men i nedgang, vil velstanden i samfundet også flade, hvilket kunne føre til utilfredshed. 

Derfor skal staten bruge militær magt i landet, for at opretholde ro og orden, hvilket vil kræve flere ressourcer fra økonomien, og derved vil der komme mere nedgang. Derved vil de komme ind i en ond spiral. 

Den økonomiske krise, vil føre til problemer/uro (fra de andre tekster), og derved til nye tiltage (også de andre tekster).  

Dette kan være med til at forklar hvorfor at USSR gik under. 

Brugbarhed:

Teksten 

Økonomisk: 

“En kolossal produktion af stål, råstoffer og brændsels- og energiressourcer – Sovjetunionen kender ikke sin lige på alle de områder – men samtidig er der mangel på de selv samme produkter takket være en ødsel og ineffektiv udnyttelse af dem.” 
Sovjet havde masser af ressourcer til en god økonomi, men var dårlige til at udnytte dem. De var ikke effektive nok til at “behandle” ressourcerne, hvilket gjorde de måtte indkøbe ting som fx korn. 

“Billedet blev domineret af propagandaen for succeserne, både de reelle og de fiktive, man opmuntrede til lovsange og underdanig smiger, mens de almindelige arbejderes behov og meninger blev ignoreret ligesom resten af offentligheden.”  Arbejderne blev ikke hørt, meninger ignoreret → mister tro på styret. Ses også i citatet: “Fremstillingen af virkeligheden som ”problemløs” gav bagslag – der opstod en kløft mellem ordet og handlingen, og det affødte offentlig passivitet og mistillid til de proklamerede slagord.” Offentligheden mistede tilliden til partiet og deres propaganda, som var fremstillet ‘forkert’ og uvirkeligt. 

Der skete en svækkelse af partiledelsen → mistede initiativ. “

 

Brugbarhed:

Skemaet viser bruttonationalprodukt pr. indbygger i USA og Sovjetunionen, regnet i dollars. På skemaet ser man USA og Sovjetunionens Bruttonationalprodukt fra perioden 1950 til 1990. Skemaet er en brugbar kilde da det for det første er inden for den aktuelle periode, op til Sovjetunionens fald. Skemaet viser de problemer USSR har stået over for inden, og hvilke betydning det har haft for indbyggerne. Skemaet er fakta, det vil sige man kun kan forstå det på en måde. Dette er altså god og brugbart til problemstillingen.  

 

Hvis man analyserer dataene af bruttonational produkterne kan det ses, at USA, ud fra de givne data, gennemsnitligt konstant har en et bruttonationalprodukt, som er 3,17 gange højere pr. indbygger, end i USSR. I årrækken 1950-1973 vinder Sovjetunionen faktisk ind på USAs årlige produkt, hvor USA i år 1973 “kun” var 2,76 gange højere. However, derfra, og til år 1990, stikker USA altså fra igen, og forskellen mellem de to produkter ender op med at være stort set ens. Ud fra dette kan det da siges, at Sovjetunionen kæmper hårdt for at følge med USA, men de kan simpelthen ikke følge med. Videre fokus på oprustning, med henblik på at blive stærkere end USA, gav på lang sigt derfor ikke mening for USSR at bruge så mange ressourcer på oprustningen alene.

Desuden ses det også i skemaet at USSR bruttonationalprodukt er meget lavere end USA, det må betyde at USSR’s overskud