Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

• Vi har været indenover mål 3, i fohold til at gennemgå totalsmertemodellen, som er en smerteteori.

  
  

Totalsmertemodellen:

Vi bruger totalsmertemodellen til at lave en samlet indsats til borgerens smerter. Modellen indeholde følgende elementer af smerteoplevelsen:

Fysisk

Psykisk

Sociale

Åndelig smerte.

Vi bruger denne teori for bedre at en samlet forståelse af borgerens smerter, og for bedst muligt at hjælpe, så borgeren ikke oplever smerter i så høj grad.

Fysisk:

Borgeren havde stærke mavesmerter, som blev forværret ved bevægelse.

Psysisk:

Borgeren havde svært ved at håndtere smerterne, og hun tænke meget over ikke at skulle være til besvær for os personale, og bad ikke derfor selv om smertestillende, hvis vi ikke var opmærksomme nok.

Social:

Borgeren havde ikke overskud til samvær til familien, når de kom forbi for at besøge hende.

Åndelig:

Borgeren havde svært ved at forstå hvorfor netop hende skulle leve med de smerter. Borgeren var kristen og holdte meget af at deltage i gudstjeneste, da hun følte det gav hende en ro.

Mål 1:

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

• Vi har i dag arbejdet med mål 1 omkring nonfarmkologisk smertebehandling. Vi har prøvet mindfullness herunder også bodyscan og NADA behandling. Vi havde fokus på vores åndedrag under dette, da det hjælper til at slappe mere af.

Det handler også om at vi er gode til at samarbjede med kollagerne, og vil tilegne os ny viden på dette område. Alt sammen for at sikre borgeren oplever en god livskvalitet i det palliativ forløb.

Kompetencerne kan inddeles på niveau fra 1-4 alt efter hvor meget viden og erfaring man har omkring palliativ indsats.

På niveau 1 & 2 skal vi have en iden omkring vores indsats omkring de forskellige mål.

På niveau 2 & 3 skal vi have færdigheder omkring de forskellige mål.

På niveau 3 & 4 skal vi have holdningerne med omkring det forskellige mål også.

Jeg synes at vi kommer lidt omkring alle målene, når vi har været inde og læse omkring de syv roller, man som SSA har i den palliative pleje.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Jeg synes vi i dag i løbet af musikterapi har været igennem følgende mål. Hendes arbejde bestod i at berolige patiten på en anden måde, og med den type musik som de synes beroligere dem. Hun taler med dem både omkring det psykiske og det åndelige, og har et tæt samarbejde med sygeplejeskerne.

Der blev fortalt omkring at smerten indeholder den fysiske psykiske og sociale smerte, og dette bliver påvirket alt sammen af dem som lever med diagnosen.

Vi har i løbet af fordraget været indeover følgende mål:

Mål 1:

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Vi har været inde og kigge på WHO smertetrappe, og vurdere udfra casen hvilken behandling case personen vil have bedst gavn af, udfra bivirkningerne på medicinen også, med hensyntagen til at patienten også gerne vil leve et aktivt liv.

Lill havde til blandt andet til opgave at afholde sjælesorgssamtale og sorggrupper, i forhold til det fokus vi har på smertelindring i denne periode. Hun hjælper dem i et palliativt forløb med at acceptere døden.

Lil havde fokus på de åndelige og psykiske problemer, udfra totalsmertemodellen, hvilket vi også skal have fokus på som SSA. Hun er derfor en godt hjælp at tilbyde de lidende, hvis de har behov for at snakke om synder eller bare en og snakke med, hvis de har behov for at snakke med en som ikke har de sammen fokus punkter som os.

Vi har i dag derfor været indeover følgende mål:

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

I dag har vi haft fokus på den sociale smerte, og hvad den betyder for mennesket i totalsmertemodellen.

Den sociale smerte handler om hvordan den påvirker ens sociale liv eller den kommer til at påvirke, samt at den kommer til at forstærke den fysiske smerte.

Socialsmerte kan handle om at borgeren/patienten kommer til at føle sig som en belastning for familien, og derfor ikke kan være i den rolle/relation som tidligere eller føler de ikke længere kan bidrage med det store økonomisk til familien. Det vil herunder også kunne gå ind og påvirke kærlighedslivet.

Social smerte kan også handle om mangel på åbenhed overfor familien, så borgeren/patienten isolere sig.

Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

I dag har vi været nede i demostuen og øve lejeringer, dette kan være en god måde til at borgeren kan få slappet ordneligt af, når de ligger i sengen. Vi erfaret at ikke alting er som vist på papiret, og det er vigtigt at spørge indtil om borgeren ligger godt.

Der har været oplæg fra gigtforeningen, som var interesant og hører hvordan de oplevede smerten, og hvor forskelligt deres tilgang til at leve med smerten er. Den ene fik medicin, mens den anden klarede sig med et par pamol til natten, da hun ikke længere kunne tåle den biologiske medicin.

Men hun havde god gavn af at holde sig i gang, da hun synes det mindskede smerterne og tænke på noget andet, hun var meget glad for feks. havearbejde.

De oplevede begge en social smerte, i forbindelse med deres diagnoser, da det nogen gange forhindrede dem i at lave aktiviter med familien.