- Et normalt blodtryk ligger omkring 120/80. hvor det øverste tal (systoliske) indikerer trykket, når hjertet slår, og det nederste (diastoliske) indikerer trykket, når hjertet slapper af.

Hvad betyder systolisk-, og diastolisk tryk? 

- det øverste tal (systoliske) indikerer trykket, når hjertet slår, og det nederste (diastoliske) indikerer trykket, når hjertet slapper af.

Hvad viser puls slag?

- Når venstre hjertekammer trækker sig sammen, pumpes en bølge af blod ud i arterierne. Da arteriens væg er meget elastisk, udvider karret sig, når bølgen kommer, og bag bølgen trækker karret sig igen sammen til sin naturlige diameter. Det er denne pulserende effekt, der udgør pulsen.

Hvad kan bradykadi/takydadi indikere? 

Bradykardi betyder en for langsom hjerterytme (under 50 slag i minuttet), mens takykardi er en for hurtig hjerterytme (over 100 slag i minuttet). Begge kan indikere fejlfunktioner i hjertets elektriske system og kan skyldes alt fra god fysisk form, til sygdomme, medicin eller aldersrelateret slid, og de kan kræve lægeundersøgelse, især hvis de ledsages af symptomer som svimmelhed, åndenød, træthed eller besvimelse. 

Hvordan tages et manuelt blodtryk?

- Informér patienten om målingen. Patienten bør ikke ryge eller drikke kaffe 30 min. før måling. Sørg for en god, afslappet lejring og ikke krydsede ben. Patienten skal være i hvile i 5 min. før måling. Placér blodtryksmanchetten over albueleddet, og spænd den fast. Placér manometeret, så du kan se det. Find pulsen i arteria brachialis. Placér stetoskopets membran over arterien. Luk ballonens ventil. Pump manchetten op ved at trykke på ballonen. Pump op til lidt over det systoliske tryk, som du forventer hos patienten. Luk langsomt luften ud af manchetten. Når du hører bankelyde, aflæser du værdien af det systoliske blodtryk på manometeret. Når bankelydene ophører, aflæser du værdien af det diastoliske blodtryk. Fjern manchetten, og informér patienten om blodtrykket.

Hvorfor kan det være nødvendigt at tage et blodtryk

- hvis patienten har symptomer p for højt eller for lavt blodtryk.

i forbindelse med nyopstartet medicin

som følge af observation af den alm. tilstand, fx efter en hjerneblødning eller en blodprop.

manuelt fremfor på et automatisk apparat?

- Det er lettest at måle blodtryk med et elektronisk apparat.

Elektroniske apparater har dog den ulempe, at de kan have svært ved at måle blodtryk, hvis hjerterytmen er meget uregelmæssig. Her kan du så forsøge med auskultatorisk måling eller palpatorisk måling. Ved auskultatorisk måling lytter du dig til blodtrykket, og ved palpatorisk måling føler du dig til det. Her beskrives den auskultatoriske måling.

Hvad kan grunden til højt/lavt blodtryk være? 

Hvad er symptomer på højt/lave blodtryk?

Er der sammenhæng mellem højt/lavt blodtryk, og bradykadi/takydadi?

(?)

Hvis blodtrykket er uden for normal-værdien hvem siger du det til på NR, og hvor finder du patientens blodtryksoversigt?

- jeg vil blive ved pt. og trække i nødsnoren for at fa hjælp.

Brug din somatiske praktikbog, og internet til at søge oplysninger.

Kliniske sygeplejehandlinger

– på praktikstedet

Undersøg, hvilke kliniske sygeplejehandlinger sygeplejerskerne udfører på dit praktiksted.

Hvilke kliniske sygeplejehandlinger udfører social- og sundhedsassistenterne på dit praktiksted?

1.3.4

Sygeplejeprocessen

– dataindsamling

Træn din evne til at reflektere og argumentere fagligt ved at tale med din vejleder om dataindsamling.

Tag udgangspunkt i en nyankommen borger, hvor du netop har indsamlet data.

Fortæl og begrund fagligt:

Hvordan fik du skabt en professionel relation før starten på dataindsamlingen?

Hvad observerede du i forhold til borgerens fysiske, psykiske og sociale tilstand?

Hvad bemærkede du i den tilhørende dokumentation?

Hvilke blodprøver og andre undersøgelser har lægen ordineret

– hvad skal du følge op på?

Hvilke behov gav borgeren udtryk for, og hvilke behov fandt du ud fra dataindsamlingen frem til?

Hvad vil du dokumentere?

pt. lider af dødsangst, har et behov for at personalet er omkring ham ofte, og vil gerne havde målt sine værdier ofte.

dette udfordre hans evne til at mærke efter, og træne rehabiliterende, da dette ikke vil være en mulighed ved fremtidig udskrivelse.

pt har også angst overfor store rum, så transporten til og fra hans træninger, er en stor trigger for ham.

for at hjælpe ham giver personalet ham forskellige strategier han kan bruge når angsten trigger ham.

pt. angst gør også at han bliver usikker, og irritabel overfor personalet, og dette bliver pt ked af.

både sosu, sygeplejersker, ergoer og fyser har været indover for at planlægge og tilrettelægge den rigtige træning og pleje af pt. og for at, så vidt muligt, imødekomme hans behov, og gøre at han er tryg i samarbejdet.

der blev aftalt, i hvert vagtlag, at alle personaler kiggede ind til pt. når der var mulighed for det, for at gøre pt tryg.

man sikre sig at personen man videredelegere en medicin opgave til, har den nødvendige viden og borgeren, ved enden at fortælle det, og bede personen gentage bagefter, eller bede personen fortælle om de ved det.

har den nødvendige viden om præparaterne --..--

--..--

--..--

borgeren fysiske psykiske og sociale

tilstand: ryger, døtre, ukontrolerbar arm, humor, lavt talende.

beærkninger til tilhørende dokumentation?: at hun var ryger, har ukontrolerbare beværelser i armen .

undersøgelser der skal følges op på: blodtryk og kostregistrering.

behov fra dataindsamling, og borgeren selv: hun udtrykker ikke ofte selv behov for hjælp, men kan via journalen, og med egne observationer, at hun har brug for guidning og let støtte til forflytninger, og toiletbesøg/morgenpleje.

dokumentation: dokumentere målinger, og hvad støtte jeg giver hende under morgenpleje og igennem dagen.

Borgeren skal give tilladelse til, at der videregives oplysninger, der går ud over det, der er nødvendigt for den aktuelle behandling. Som hovedregel kan oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger kun videregives med patientens skriftlige samtykke, medmindre det sker for at varetage en lovbestemt forpligtelse eller patientens akutte helbred.

hvad må personalet uden at spørge borgeren?

Ved henvisning af en patient til undersøgelse eller indlæggelse, kan sygehuset videregive de nødvendige helbredsoplysninger til henvisende instans uden samtykke, da det er en del af et aktuelt behandlingsforløb og er i patientens interesse. 

:

I en akut situation, hvor øjeblikkelig behandling er nødvendig, kan en sundhedsperson behandle patienten uden samtykke, hvis patienten er ude af stand til at tage stilling. 

på hvilken måder kan borgeren give samtykke?

mundtlig

skirftlig

stiltiende

digitalt

akut situation

ændringer i borgerens tilstand, eller relevante oplysninger til kollegaer om fx. patientens funktionsniveau forbedring/forværring.

udskillelse, og psykosociale forhold.

værdier.

forespørgsler fra patienten.

hvorfor var det vigtige at dokumentere?

for at videregive oplysningerne til kollegaer, og have den nyeste opdateret status på patienten til de næste.

overvej eksempler på, hvordan rapportering af utilsigtede hændelser er med til at skabe patientsikre overgange mellem sektorerne.

fragmin injektion.

procedure fundet på pro-medicin.

- find alle remedier frem

medicinen med cpr nr. på

spritserviet

- tal med borgeren om, at du skal udføre sygeplejeproceduren

spørger om jeg som elev må give patienten injektionen.

spørger om cpr nr.

- foretag handlingen i henhold til proceduren

spritter indstikstedet af.

holder nålen i 45/90 grader, og stikker med god kraft.

giver medicinen i samme hastighed henover 10 skeunder.

holder nålen stille i 10 sekunder og trækker herefter langsomt ud.

- ryd op og afslut kontakten med brogeren

- dokumenter handlingen.

bedre overlevering/videreformidling af grundlaget for GOP, til pleje pers.

evt. undervisning i dette, for at give et bedre tværprofessionelt samarbejde, ved udskrivelse til plejehjem/hjemmepleje.

undervisning af personale ift. GOP, og hvilken formål dette har på den enkelte.

bedre vidensdeling på tværs af faggrupper.

forslag: terapeut kommer ud til plejen, og giver et indblik i GOP hos en relevant borger.

det kognitive rum, gå-robot, arm robot, NU-STEP

hvilke behov hos borgere er de teknologiske løsninger rettet mod?

borgere der har behov for genoptræning.

hvem på praktikstedet har kompetencerne til at vurdere en borgers behov for en teknologisk løsning?

terapeuter

hvilke faggrupper må ifølge retningslinjerne anvende de teknologiske løsninger? hvilke må du anvende?

ergoterapeuter og fysioterapeuter, nogen løsninger kan anden personale oplæres i.

hvilke kompetencer skal du besidde for at kunne anvende de teknologiske løsninger, der er delegeret dig som social og sundhedsassistent.

oplæring?

Tag udgangspunkt i en borger, hvor der er mange sygeplejeopgaver.

Planlæg udførelsen af sygeplejeopgaverne med din vejleder.

Udfør den planlagte erfaringsbaserede sygepleje til den specifikke borger.

• Hvordan sikrer den erfaringsbaserede sygepleje kvaliteten og sikkerheden for borgeren?

• 
  

• Udfør den planlagte evidensbaserede sygepleje til den specifikke borger.

• 
  

• Hvordan sikrer den evidensbaserede sygepleje kvaliteten og sikkerheden for borgeren?

Evaluer den udførte sygepleje, og dokumenter.