Gud lavede flere aftaler med det jødiske folk. Aftalerne kaldtes pagter. I en af pagterne aftalte Gud med profeten Moses, at Moses skulle lære jøderne om De ti Bud.

Buddene er også en del af kristendommen. De er leveregler om, hvordan man skal tilbede Gud, opføre sig over for sin familie og få samfundet til at fungere bedst muligt.

Ifølge den jødiske bibel var Moses’ mor slavinde i Egypten, men Moses blev adopteret af en egyptisk prinsesse og voksede op i et palads. Han flygtede herfra, fordi han en dag slog en egypter ihjel, som havde dræbt en slave.

Gud viste sig som en støvsky og placerede sig mellem jøderne og soldaterne. Han bad Moses løfte sin stav og række hånden ud over havet og dele det. Så ville jøderne kunne gå gennem havet.

1. Mosebøgerne i form af Torah-rullerne.
2. Torah-skabet til Torah-rullerne
3. Den evige lampe, som altid skal være tændt – et symbol på, at Gud altid findes. Lampen hænger over Torah-skabet.

Der skal også være to rum:
1. et bederum, hvor man også kan holde gudstjeneste
2. et studierum, hvor man kan lære mere om sin religion.

I helvede sad mennesker omkring et bord med mad til alle. Men ingen kunne få noget at spise, fordi skeerne var længere end deres arme. De kunne ikke få mad i munden, og alle græd og var sultne.

Den jødiske påskefest varer otte dage. Familien mødes og spiser den mad, som jøderne spiste, inden de forlod Egypten. De læser også historien om flugten fra Egypten i den jødiske bibel. I nogle familier klæder man sig ud som de jøder, der forlod Egypten.
Den sidste aften i påsken læser man om miraklet ved Det Røde Hav, hvor Moses skilte havet ved Guds hjælp.