F.eks.  miljømæssigt kan man gøre en forskel. Man kan sortere ens skrald, spare på lys og el, tage cyklen i stedet for bilen osv. Og hvis alle gør lidt vil det gøre en forskel på den store scene. 

Gør det nogen forskel i verden, hvilke valg vi tager som forbrugere? 

Ja det gør det. Man kan starte med at se hvilke madvarer der forurener mest, som forbruger kan man også være med til at starte en bevægelse og et budskab. 

Hvad kan vi ændre på/påvirke gennem vores handlinger? 

Vi kan påvirke andre forbruger og hvordan andre tænker om miljøet. 

Hvilke valg kan vi træffe anderledes? 

Som sagt kan vi cykle mere, som både er helt uskadeligt for miljøet og sundt for kroppen. Hvis man har under 5 km til arbejde kan man lige så godt tage cyklen i stedet for bilen. 

Har de vestlige lande et større ansvar i løsningen af de globale udfordringer end verdens øvrige lande? 

Nej selvfølgelig har vi ikke det, men jeg tror det vil være nemmere for os fordi vi er mere ressource stærke også rent økonomisk.  

Kan et lille land som Danmark overhovedet være med til at løse verdens problemer? 

Ja, Danmark kan gøre en stor forskel. Hvis alle forbrugere i Danmark startede med at tænke mere på miljøet ville andre lande se på os og starte med at gøre det samme. 

Hvad er Danmarks ansvar? 

Bl.a. kan vi mindste vores CO2 udslip og hjælpe mere i de lande hvor klimaforandringerne har ramt hårdest.

Som enkeltperson kan vi lægge pres på de virksomheder og fabrikker som ikke udføre deres arbejde miljøbevidst, og som land kam vi inspirere og presse andre lande til at tænke som os.

- Ja, det mener jeg egentligt godt man kan. Man kan f.eks. forsøge at købe mindre fastfashion og handle mere bæredygtigt. Det hjælper også at købe varer der ikke skal fragtes rigtig langt. Man kan også hjælpe med at sprede opmærksomhed om problemet og gøre andre opmærksomme på det så de også kan bidrage til en bedre fremtid.
Gør det nogen forskel i verden, hvilke valg vi tager som forbrugere?

- Ja, hvis vi alle gøre lidt, får det også en større betydning i det store hele. Det er os selv der ligesom vælger hvem vi gerne vil bidrage til og give magt.
Hvad kan vi ændre på/påvirke gennem vores handlinger?

- Hvis man f.eks. stoppede med at handle fra virksomheder der gøre brug af børnearbejdere eller lign. vil disse virksomheder efterhånden ikke kunne køre rundt. På den måde kan vi langsomt få virksomhederne til at konvertere til at få nogle bedre arbejdsforhold og vilkår for deres fabrikker.
Hvilke valg kan vi træffe anderledes?

- Som jeg har nævnt kan vi vælge hvilke virksomheder vi vælger at støtte og give magt, igennem vores prioriteringer.
Har de vestlige lande et større ansvar i løsningen af de globale udfordringer end verdens øvrige lande?
- jeg synes vi alle har et ansvar, men set i lyset af de vestlige landes ressourcer og økonomiske overskud, synes jeg alligevel at vi har et skærpet ansvar i vesten.
Kan et lille land som Danmark overhovedet være med til at løse verdens problemer?
- Ja, det synes jeg faktisk godt at vi kan. Jeg synes det er vigtigt at vi betragter os selv som et forbillede for resten af verden, siden der ikke er unormalt alt andre lande kigger til os i forhold til energi og miljø.
Hvad er Danmarks ansvar?
- Danmarks ansvar er b.la. at leve op til FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling; herunder økonomisk, social og miljømæssigt.
Hvem skal vi lægge pres på for at skabe forandringer som enkeltperson og som land?
- Som enkeltperson skal vi selvfølgelig lægge mere pres på regeringen, men også butikker og virksomheder som forbrugere. Som land skal vi f.eks. lægge pres på virksomheder, fabrikker og arbejdsgivere igennem både lovgivning og internationalt samarbejde. Her tænker jeg både nationalt og internationalt.

o   Ja, det mener jeg godt, at man kan. Man kan fx donere nogle penge eller noget tøj mm. til fattige børn, igennem fx røde kors eller red barnet.

-          Gør det nogen forskel i verden, hvilke valg vi tager som forbrugere?

o   Ja, det gør det også fordi hvis vi alle sammen vælger, ikke at købe fx tøj fra de fabrikker, som bruger børnearbejde, eller bare har arbejdere under meget dårlige forhold, så kan fabrikkerne ikke fungere, og så er de nødt til at ændre forholdene.

-          Hvad kan vi ændre på/påvirke gennem vores handlinger?

o   Vi kan påvirke meget, fx børnearbejde på fabrikker i ulande, eller købe danske vare i supermarkedet, så der har været mindre CO₂ udledning i transport. Fx hvis varerne kommer fra Spanien, så er er en lang transport.

-          Hvilke valg kan vi træffe anderledes?

o   Som nævnt ovenfor, kan vi insistere på ikke at købe tøj fra fabrikker med dårlige forhold, eller købe danske varer i supermarkederne. 

-          Har de vestlige lande et større ansvar i løsningen af de globale udfordringer end verdens øvrige lande?

o   Det mener jeg, fordi vi har mere overskud, end fattige lande, hvor de fleste mennesker bare prøver at overleve og få mad på bordet.

-          Kan et lille land som Danmark overhovedet være med til at løse verdens problemer?

o   Vi kan godt være med til at løse verdenens problemer som land og som individer, fordi fx i kampen imod klimaforandringer, tæller alt det CO₂ som man kan spare ved at gøre noget anderledes. 

-          Hvad er Danmarks ansvar?

o   Danmarks ansvar er bl.a. at mindske CO₂ udslippet, men også, at prøve at hjælpe andre lande, som fx en del af FN mm.

-          Hvem skal vi lægge pres på for at skabe forandringer som enkeltperson og som land?

o   Som enkelt person kan man lægge pres på fabrikker og virksomheder, som kan gøre noget. Og som land, kan man lægge pres på andre lande.

Hvilken rolle kan ngo'erne spille i den politiske beslutningsproces?
Hvilken rolle kan ngo'erne spille i den politiske beslutningsproces?
- Ngo'erne kan hjælpe med at skabe opmærksomhed om andre problemer fra rundt om i verden, hvor politikere ofte kan være mere selviske i deres problemstillinger. Det er godt at have nogle udefra, der ikke har andet en retfærdighed at opnå, til at bringe andre emner op til politisk debat.
Kender I andre eksempler på, hvordan ngo'er forsøger at påvirke politikere og lande?
-

En fordel kan være at i stedet for bare en mening, så er der flere meninger. flere lande hjælper sammen om at finde en løsning. 

Selvom at det var en  fordel at der var flere meninger kan det også være en ulempe, da det er meget nemmer at komme til at diskutere det, og få svært ved at finde enighed. det er svære at ytre sin mening da der er så mange andre der også vil det.

Jeg tænker at ngo'erne spiller den rolle at de kigger på  det større billede, altså hvad der er godt for hele jorden. da jeg tror at menneskerne hurtigt kun tænker på hvad der  vil komme til at gavne deres land

Ikke lige af hvad jeg kan huske

o   Der kommer et større globalt fokus på problemerne, som der bliver diskuteret, og måske også flere ideer til løsninger, fordi der er flere, der arbejder på at finde løsninger.

-          Hvilke ulemper kan der være?

o   Hvert land har forskellige interesser, og når der er så mange lande, kan det være svært, at bliver enige om noget som helst.

-          Hvilken rolle kan ngo'erne spille i den politiske beslutningsproces?

o   De kan lægge pres på, at politikkerne får taget nogle beslutninger, som er til verdenens bedste, fordi de ikke bare tænker økonomiske for det pågældende land, men tænker mere globalt.

-          Kender I andre eksempler på, hvordan ngo'er forsøger at påvirke politikere og lande?

o   De laver kampagner, demonstrationer, offentlige taler om politiske/vigtige emner.

·      Verden bliver ét stort fællesskab

·      Arbejde på tværs af grænserne

·      Politisk påvirkning, f.eks. tanker om demokrati

·      Bedre kommunikation, færre konflikter 

·      Større viden om hinanden

·      Økonomisk samhandel - økonomisk fordel

·      Kan hjælpe med udbredelse af menneskerettigheder + ens syn på rettighederne

 

·      Man kan miste sin nationale kultur/tab a traditioner

·      Økonomisk kan globalisering fastholde u-landene i fattigdom + skabe ulighed i i-landene ·         Mange sprog vil uddø

·      Udfordringer i samhandel, svært at kommunikere mellem kulturer 

·      Store internationale selskaber får mere magt end politikere

·      Risikere ensartethed 

·      Affolkning af kriseramte områder beck

·      risikosamfund, frygt for de samme ting, f.eks. terror

 

·      Ngo vil altid kunne være en slags ”under dog” fordi ikke er et land bagved som dig skal tænke på, så jeg ville men dig kan trumfe lidt flere ting igennem en fx Danmark og dig andre EU land.

·      Jeg kender desværre ikke til nogle situation hvor ngo har forsøgt og påvirker de politiske lande og beslutninger  

Landene kan have forskellige holdninger til tingene, det kan i sidste ende derfor godt være svært at komme frem til en løsning på problemet

For at finde den bedste mulige løsning og få flere perspektiver på det. 

Hvilke ulemper kan der være? 

De store lande får mere at sige end de mindre lande, det kan være svært at blive enige når der er så mange lande. 

Hvilken rolle kan ngo'erne spille i den politiske beslutningsproces? 

De kan få dem til at blive mere miljøvenlige fordi det er det mange af ngo’erne går ind for. 

Kender I andre eksempler på, hvordan ngo'er forsøger at påvirke politikere og lande? 

Et eksempel som ikke er politikere og lande, men Greenpeace påvirkede Lego til at stoppe med at samarbejde med Shell. 

- Problemet  handler om at der lige nu er en verdensomspændende pandemi, nemlig coronavirus.
Hvor sker det?
- problemet er en global udfordring

Hvilke aktører bliver nævnt?
Regeringer, medicinalvirksomheder, sundhedspersonalet og eksperter
Er der nogen, som forsøger at løse problemet?
- ja, stort set alle regeringer rundt omkring i verden og medicinalvirksomheder forsøger at udvikle en vaccine med virussen.
Er det virksomheder, en stat eller mellemstatslige/internationale organisationer, der skal løse problemet?
- Vi har alle sammen et ansvar for at holde virussen nede, det skal ske i et samarbejde mener jeg.
Hvordan foreslås problemet løst?

 

Hvor sker det? - hele verden er lukkede ned.

 

Hvilke aktører bliver nævnt? Forstå ikke spøgersmålet 

 

Er der nogen, som forsøger at løse problemet? Ja EU sammen med alle lande i verden.

 

Er det virksomheder, en stat eller mellemstatslige/internationale organisationer, der skal løse problemet? Jeg syntes alle land/stater har lagt meget tid i vaccine, så alle land har gjorde hvad dig kunne 

 

Hvordan foreslås problemet løst? Jeg syntes at staterne gør de fint, så ville ikke kunne rette på noget

o   Problemet handler om Coronavirussen

·         Hvor sker det?

o   Det sker over hele verdenen i større eller mindre grad.

·         Hvilke aktører bliver nævnt?

o   Der bliver vel nævnt alle landes regeringer, som prøver at holde virussen nede.

·         Er der nogen, som forsøger at løse problemet?

o   Ja, der er mange universiteter, med mange forskere i mange lande, som forsøger, at løse problemet. Derudover, prøver regeringerne også at inddæmme smitten.

·         Er det virksomheder, en stat eller mellemstatslige/internationale organisationer, der skal løse problemet?

o   Det er forskerne og regeringerne, som skal løse problemet, men de kan kun gøre det, hvis vi som alm. Borgere hjælper dem med at kontrollere virussen.

·         Hvordan foreslås problemet løst?

o   Problemet foreslås løst, ved at forskerne finder en vaccine, og en behandling, som alle har fået /kan få. 

Pandemien er I hele verden 

?? 

Ja, der bliver produceret vacciner mod COVID 19, og i mange lande er børn og unge sendt hjem fra skole og mange arbejder hjemmefra.  

Alle er nødt til at hjælpe med problemet. Hvis regeringen kommer med nogle retningslinjer, er alle også nødt til at overholde dem. Eller kommer vi aldrig af med COVID 19  

At alle bliver hjemme og ser så lidt som muligt mennesker. Og så må vi bare holde ud. 

Og så venter mange på at få vaccinen mod COVID 19