Du kender måske nogle af Kim Fupz Aakesons tekster, og måske ved du noget om ham som forfatter.

Skriv tre minutters hurtigskrivning i din refleksionslog om det, du allerede ved. 

© iStockphoto

Læs teksten "Den grusomme jæger". Tænk undervejs over, hvad du mener om den grusomme jæger som person.

3. Fokus på den grusomme jæger
Genlæs teksten, og udfyld flerkolonnenotatet i Notesbogen med fokus på den grusomme jæger som person.

4. Jægerens indre.
Diskutér disse spørgsmål i grupper:

5. Personkarakteristik.
Din personkarakteristik skal indeholde svar på de spørgsmål, I netop har diskuteret i grupper, samt dine overvejelser over:

6. Digt videre på historien.
Digt videre på historien. Hvad forestiller du dig, at der videre skete i historien? Prøv at fortsætte med at skrive i samme fortællestil som Fupz Aakeson.

 
Din historie skal indledes med:

Næste dag …

Tænk over, at din videredigtning skal vise, at du kender Fupz Aakesons måde at skrive på.

Evaluering – din refleksionslog
Undervejs i arbejdet med forfatterskabet skal du udarbejde en refleksionslog. Det kan være et hæfte eller en mappe på computeren. Refleksionsloggen skal afspejle din viden om Kim Fupz Aakesons forfatterskab. Du skal samle nogle af de tanker og refleksioner, som du gør dig under arbejdet. 
Efter forløbet skal du som evaluering finde beviser for i hvor høj grad, du har opfyldt målene og skrive det med begrundelser i din refleksionslog.

2. Miraklet

3. Da Gud fik en hobby

4. Paradis

5. På tværs af teksterne

6. Evaluering

Portrætfoto af Kim Fupz Aakeson, 2005. Fotograf: Mikkel Bache.

1. Brainstorm

Før I læser teksten, skal I gruppevis lave en fælles brainstorm:

2. Spørgsmål og svar

Formulér et spørgsmål til tekstens indhold, du ikke lige kan svare på.

Skriv spørgsmålet på et kort eller en seddel med læselig skrift.
Overvej mulige svar på spørgsmålet. Skriv dit bedste bud på et svar på spørgsmålet på bagsiden af kortet.

3a. Tæt på fortælleren

3b. Tæt på titlen

Tegning af Kim Fupz Aakeson fra "Op og stå!"1. '

2. Tæt på sproget
Fortællingen begynder med ordene:

Jeg er sikker på, at du kender historien, om dengang Gud lavede det hele hernede. Sætningen siger noget om fortæller-jeg'et, og hvem jeg-fortælleren har i tankerne, når der fortælles.

 
For at spore læseren ind på, hvad det var, Gud lavede hernede, fortsætter teksten sådan: 

Havet og kaninerne og Rocky Mountains og dromedarer og Mallorca og Køge Bugt.

Mallorca og Køge Bugt virker også noget tilfældigt valgt.

Gud danderede den i Paradisets Have, mens vi andre styrtede rundt og opfandt alle de nyttige ting.

"Adams skabelse". Michelangelo.

3. Skabelsesberetningen og Syndefaldet

Del jer i grupper, hvor halvdelen læser Skabelsesberetningen, og den anden del læser beretningen om Syndefaldet.

I finder dem her:

4. Tema
Dernæst danner I par ud fra, at den ene har drøftet

Skabelsesberetningen og den anden Syndefaldet. Med disse to tekster i baghovedet går I tæt på temaet i teksten "Da Gud fik en hobby".

Se på forsideillustrationen, tænk på titlen Paradis og hvad Paradis er for dig.
Skriv så tre til fem linjer i din notesbog om dét, du forestiller dig, bogen handler om.

Omslag fra bogen. 

Illustration: Kamila Slocinska

2. Bogens første opslag
Se på første opslag i bogen (det med Superbrugsen og Bedemand), og drøft, hvordan billede og tekst passer til de linjer, I har skrevet samt de associationer, I har fået til titlen Paradis.

3. Jeg-sætninger
Efter læsning af teksten skal du fuldende mindst tre af nedenstående jeg-sætninger. Benyt noten oppe under VÆRKTØJ.

4. Tæt på fortæller og synsvinkel

Fortællersynsvinkel
Indre monolog kan også kaldes indvendig synsvinkel. Det betyder, at læseren gennem fortælleren får adgang til en persons tanker og følelser.

Hvis fortælleren derimod kun iagttager og fortæller om en person udefra, kaldes det udvendig synsvinkel.
I fiktion kan en fortæller fortælle med udvendig synsvinkel, indvendig synsvinkel eller en kombineret synsvinkel, hvor der fortælles om nogle personer med udvendig synsvinkel og andre personer med indvendig synsvinkel. En 3. personfortæller med fast indvendig synsvinkel kan komme tæt på en jeg-fortæller.

I de næste to opgaver skal I forsøge at samle nogle tråde på tværs af teksterne, som indgår i dette forløb, i forhold til Kim Fupz Aakesons forfatterskab.

1. Find Fupz' kendetegn
Gå tæt på et af følgende områder med henblik på at finde fælles kendetegn på tværs af de fire tekster: 

Genlæs teksterne med fokus på et af de tre områder.

 
Karakterisér sproget, fortælleren eller tema. Find og nedskriv eksempler med citater fra teksterne. Skriv også jeres overvejelser over, hvorfor lige netop de citater er gode eksempler.
Undersøg ligheder eller forskelle mellem teksterne.

I kan også få hjælp i NovelleCirklen.

Grupperne fremlægger for klassen.
I kan bruge Prezi til at præsentere jeres iagttagelser.

2. Hvilken slags litteratur skriver Fupz?
På biblioteker skelner man bl.a. mellem børne-, ungdoms- og voksenlitteratur.

Læs først disse definitioner på henholdsvis børne-, ungdoms- og voksenlitteratur:

Børne-, ungdoms- og voksenlitteratur
Torben Weinreich er professor i børnelitteratur, og han definerer børnelitteraturen sådan:
Børnelitteratur er litteratur skrevet og udgivet for børn og med et barn som den indskrevne læser.
Ungdomslitteratur er litteratur skrevet og udgivet for 13-18-årige og med den 13-18-årige som den indskrevne læser.
Voksenlitteratur er skrevet og udgivet for voksne og med voksne som den indskrevne læser.

Den indskrevne læser
Hvad vil det sige at være den indskrevne læser? Det betyder, at forfatteren har haft en bestemt målgruppe i tankerne i forhold til valg af ord og indhold og i forhold til den viden, som forfatteren regner med, at læseren har på forhånd, når han eller hun læser teksten.

Litteratur er kendetegnet ved, at der er noget mellem linjerne, som læseren skal udfylde, og der er noget på linjerne som sammen med det, læseren fylder ud, skaber indre billeder hos læseren.  Læseren må leve sig ind i teksten for at danne indre billeder.