Immunforsvaret by JenElbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7 1b en-us 2023-08-10 08:08:26 UTC 2024-08-15 11:54:28 UTC hello@padlet.com Ydre immunforsvar jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659352717 2023-08-10 10:12:39 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659352717 Indre immunforsvar jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659352890 2023-08-10 10:13:01 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659352890 Luftvejene jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659358271
Hår og slimhinden i næsen opfanger støv og mikroorganismer.

Slim, som produceres af bægerceller, opfanger mikroorganismerne, der klæber til slimen.

Fimrehår (cilier) fører slimen opad mod svælget (figur 45.1). Derved kommer bakteriefyldt slim væk fra luftvejene og via spiserøret ned i mavesækken.

Nys og hosterefleksen bliver udløst ved større irritation i luftvejene.

Antistof A (IgA) binder til bakterier og hæmmer dem.

Makrofager (se kapitel 47) i alveolerne omslutter og nedbryder mikroorganismer.
]]> 2023-08-10 10:25:23 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659358271 Øjnene jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659358981 Tårevæsken indeholder antistoffer og enzymer, der opløser bakterier.

Blink med øjnene samler mikroorganismerne i tårevæsken. Fra den nederste del af øjet føres tårevæsken via næsehulen og svælget ned i mavesækkens syre.

]]> 2023-08-10 10:26:58 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659358981 Mave-tarm-kanalen jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659361860
Enzymer i mundens spyt nedbryder bakterierne.

Lav pH-værdi (1-3) i mavesyren (saltsyre) dræber de fleste mikroorganismer.

Galden, som bliver tilsat i tolvfingertarmen, virker giftigt på forskellige mikroorganismer.

Kroppens fordøjelsesenzymer nedbryder både de næringsstoffer, vi får fra maden, og mikroorganismernes ydre lag, som består af kulhydrater, proteiner og fedt.

Normalfloraen, fx E. coli i tyktarmen og den nedre del af tyndtarmen, udkonkurrerer de sygdomsfremkaldende bakterier. Mælkesyrebakterier i tarmen er med til at mindske pH-værdien og dermed hæmme bakterierne.

Antistof A (IgA), som findes i mave-tarm-kanalens slim, hæmmer bakterierne.
]]> 2023-08-10 10:33:07 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659361860 Skede og urinveje jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659362912 Skeden beskytter kvinden ved at:

  • Mælkesyrebakterier skaber en lav pH-værdi (lavere end 4,5) ved at danne mælkesyre.

  • I livmoderen dannes en slimprop, som indeholder molekyler, der hæmmer bakterierne.

Urinvejene beskytter os ved at:

  • Vandladningen skyller mikroorganismerne ud. Derfor er store vandladninger bedre end mange små. Effekten kaldes også for "cisterneeffekten" eller "skylleeffekten".

  • I urinrøret dannes en prop af slim. Der findes antistof-A både i slimen og urinen.

  • Nyrerne udskiller hydrogenioner (H+), hvilket skaber en lav pH-værdi i urinen.

  • En lukkemekanisme i urinblærens væg forhindrer bakteriefyldt urin i at komme op i urinlederen og videre til nyrerne.
]]> 2023-08-10 10:36:12 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659362912 Leukocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659363652
  • opdage mikroorganismer, da deres overflader er meget forskellige fra menneskets celler,

    • opdage celler, som er inficeret af vira, da det ændrer på cellens overflade, og

    • opdage defekte celler eller cancerceller pga. ændringerne på deres overflade.

    ]]>     2023-08-10 10:38:06 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659363652     Monocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659366238 Monocytter er store leukocytter, som angriber og nedbryder bakterier i blodet. Deres vigtigste funktion er dog at være i en venteposition, og ca. 50 % af monocytterne er oplagret i milten. Når mikroorganismer skaber en infektion, bliver mange af monocytterne omdannet til makrofager eller dendritiske celler.]]> 2023-08-10 10:42:15 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659366238 Makrofager jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659368150 Makrofager bliver ofte beskrevet som store "ædeceller", da de æder (fagocyterer) mikroorganismer. De nedbryder vira og bakterier samt celler, der ikke længere fungerer i kroppen. I milten, leveren og knoglemarven nedbryder makrofager de ødelagte erytrocytter. I alveolerne omsætter makrofager kulstøv og andre urenheder, der er kommet ned i lungeblærerne via indåndingen.]]> 2023-08-10 10:46:57 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659368150 Granulocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659371086 Granulocytter er en fællesbetegnelse for en gruppe af leukocytter. Navnet hentyder til deres udseende med mange små mørke områder med enzymer (granula betyder korn).

    ]]>     2023-08-10 10:53:26 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659371086     Basofile granulocytter og mastceller jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659372338 2023-08-10 10:56:44 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659372338 Neutrofile granulocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659373115 Neutrofile granulocytter trænger let gennem kapillærernes væg og fagocyterer mikroorganismer. Ved bakterielle infektioner stiger antallet af neutrofile granulocytter i blodet. Pus består af neutrofile granulocytter, som har omsat så mange bakterier som muligt, samt af både døde og levende bakterier.]]> 2023-08-10 10:58:31 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659373115 Eosinofile granulocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659374215 Eosinofile granulocytter bekæmper svampe og parasitter ved at udskille enzymer, som dræber dem. Desuden har de eosinofile granulocytter en vigtig rolle ved allergiske reaktioner.]]> 2023-08-10 11:01:17 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659374215 Lymfocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659374806 Monocytter og granulocytter angriber forskellige former for mikroorganismer. Lymfocytterne er derimod specialister. De er skabt til at angribe helt bestemte mikroorganismer. Når fx mæslingevirus er blevet nedkæmpet første gang, gemmes den specifikke viden i en gruppe lymfocytter. Hvis det samme virus trænger ind i kroppen igen, bliver det straks destrueret. Denne effekt kaldes for immunitet. Lymfocytterne deles op i T- og B-celler]]> 2023-08-10 11:02:58 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659374806 jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659375244 2023-08-10 11:04:12 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659375244 T-lymfocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659378149 2023-08-10 11:12:05 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659378149 jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659378318 2023-08-10 11:12:33 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659378318 B-lymfocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659379127 B-lymfocytter dannes og modnes i den røde knoglemarv, hvorefter de kommer ud i blodet. B-lymfocytter bliver aktiveret ved mødet med den specifikke mikroorganisme eller en T-hjælpercelle.]]> 2023-08-10 11:14:46 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659379127 Antistoffer og antigener jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659382795 Antistoffer (immunglobuliner) blokerer de fremmede molekyler (antigener). Antistofferne deles op i fire former, A, E, G og M ]]> 2023-08-10 11:24:05 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659382795 Oversigt over antistoffernes funktioner jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659383622 2023-08-10 11:24:52 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659383622 Lymfesystemet jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659385115 Lymfesystemet består af lymfevæske, lymfekar og lymfeknuder.

    Lymfevæske er overskydende væske, der opstår ved udvekslingen i kapillærerne
    ]]>     2023-08-10 11:28:15 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659385115     jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659385747 2023-08-10 11:29:49 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659385747 Undersøgelser i forhold til sygdomme i immunforsvaret jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659386608
    Blodprøver (infektionstal)
    Knoglemarvsbiopsi
    Podning og D+R

    Ved sygdomme relateret til immunforsvaret er de mest almindelige undersøgelser blodprøver og undersøgelser af knoglemarven. Undersøgelserne skal dels vise, om patienten har en infektion eller inflammation, dels om der er ændringer i blodet, der tyder på leukæmi.]]>     2023-08-10 11:32:04 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659386608     Leukæmi jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659387156 2023-08-10 11:33:35 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659387156 Sepsis (blodforgiftning) jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659388044 Mikroorganismer i blodet
    Sepsis er en komplikation til en infektion. Sepsis består af en reaktion mellem bakterier i blodet og kroppens immunforsvar, hvilket skaber en voldsom inflammation. Infektioner, der kan skabe en sepsis, er oftest urinvejsinfeksion (UVI), pneumoni samt infektion i operationssår.


    Komplikationer:
    Infektion på hjerteklapper (endocarditis)
    Ved bakteriæmi kan fx stafylokokker og streptokokker hæfte til hjerteklappernes overflade. Symptomer er feber gennem længere tid og nedsat hjertefunktion.

    Septisk shock
    Den voldsomme inflammation kan forårsage et drastisk fald i blodtrykket. Hvis trykket bliver for lavt, fungerer nyrernes filtration ikke. Derved ophobes der affaldsstoffer i blodet. Symptomerne er svækkelse af bevidstheden, man bliver klamtsvedende, får kold, bleg hud, og der dannes ingen urin.
    Undersøgelser


    Ved bloddyrkning kan man finde frem til, hvilken art bakterie der er tale om.

    Desuden lokaliserer man infektionen (UVI, pneumoni, infektion i sår), der er gået over i blodet.

    Der observeres for BT, P, respirationsfrekvens, temperatur, hudfarve, bevidsthedsniveau og diurese.

    Det er vigtigt, at behandlingen igangsættes straks. Der gives en bredspektret form for antibiotika intravenøst. Når der kommer svar på dyrkning og resistensbestemmelse, skiftes til et antibiotikum, der er smalspektret.

    Er blodtrykket lavt, gives intravenøs væske.
    Forebyggelse

    Man forebygger sepsis ved god hygiejne og ved at afbryde smitteveje 
    ]]>     2023-08-10 11:35:37 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659388044     oversigt jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659388825 2023-08-10 11:37:42 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659388825 Leukocytter jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659682358 2023-08-10 19:36:31 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659682358 jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659683693 2023-08-10 19:39:12 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659683693 Blodprøver jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659687233 2023-08-10 19:48:39 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659687233 Knoglemarvsbiopsi jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659688173 Ved knoglemarvsbiopsi tages en prøve fra den røde knoglemarv i en knogle i bækkenet (pelvis) eller i brystbenet (sternum). Prøven analyseres for stamceller og hvilke af blodets celler, der har umodne forstadier. Derved kan den præcise form for leukæmi bestemmes.]]> 2023-08-10 19:50:57 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659688173 Podning og D+R jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659689699 Podninger kan foretages fra fx sår, hud og slimhinder. Der anvendes en podepind af kul, som efter podningen placeres i et transportrør, så der ikke kommer forurening til prøven.

    Blod til dyrkning tages via et blodprøverør, som kaldes en venyle. Formålet er at konstatere, om der er bakterier i blodet

    ]]>     2023-08-10 19:54:33 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659689699     jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659691803 2023-08-10 19:59:15 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2659691803 PP 1b jenelbaek https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2692079460 2023-09-10 10:38:52 UTC https://padlet.com/jenelbaek/cd4mlxsj9e6jd7v7/wish/2692079460