…jeg vil hjem og afprøve en ny måde at tilse patienterne (husk navn og hospital). 

…jeg vil hjem og skrive en ansøgning om et projekt med brug af PRO (husk navn og hospital).
 ...jeg vil hjem og planlægge, hvordan vi kan afprøve behovsbestemte, fleksible tider i vores ambulatorium (husk navn og hospital).

https://vimeo.com/301068202/257c7daedf 

Svar: Vi, som fagprofessionelle bliver nok nødt til at lave flere prioriteringer, fordi vi ikke kan forvente at vores politikere gør det for os. Vi er nødt til at lægge styringsoptimisme bag os. Vi kan ikke opnå den perfekte styring af vores sundhedssystem. Derfor bliver vi selv nødt til at være aktivister ind i det.

 

Spørgsmål: Hvad sker der i befolkningen, når de bliver bange for fagligheden i behandlingen eller ikke er i stand til at forstå hvad der bliver sagt… og har det en betydning for, hvor meget de er optaget at sådan noget som ventetid, kaffe, parkeringspladser. Er det undersøgt?

Svar: Vi har undersøgt, hvilken handlekapacitet patienterne besidder og det viser sig at hænge sammen med deres forventninger til behandlingen og det at være inde i et system. 

 

Spørgsmål: Er der steder hvor det er lykkedes at rulle Moores model ud?

Svar: Se slide nr. 28. Modellen er mere en ramme/et refleksionsværktøj end en styringsmodel. Den kan bruges til at få et andet blik på ens organisation.

 

Kommentar: Det kan være svært at praktisere, når mange KPI’er kommer oppefra. Derfor er der en grænse for hvad jeg kan gøre.

Svar: Tanken er, at det handler om at lave mere netværksorienteret ledelse og det bliver udfordret af vores hierarkiske organisering/struktur. Det handler måske om at ”spille” opad i ledelsessystemet. 

 

Spørgsmål: Vi har mange interessenter i vores system og det giver os en opgave i, hvor vi skal sætte ind. Hvad skal vi orientere os efter?

Svar: Ja, der er en opgave i at forså, hvem der definerer hvad værdi er og hvordan kan vi manøvrere efter det.

 

 

Spørgsmål: Det handler jo også om liv og død, hvilket gør det vanskeligt at prioritere.

Svar: Ja men det omhandler også om fx genoptræning og det levede liv efter behandling, så liv og død ikke er det eneste parameter at orientere efter.

 

Spørgsmål: Den værdi vi gerne vil have er nok meget forskellig alt efter hvem vi spørger. Spørger vi til det forkerte, når svaret er P-pladser? Hvordan skal vi måle værdi, når det er en så stor og kompleks størrelse?

Svar: Er der mulighed for at spørge mere præcist, så vi får mere relevante svar. Svar vi har mulighed for at agere på. Det kan være at vi skal leve med de komplekse svar, når vi lever i et komplekst samfund og det er en vigtig diskussion at indgå i.

Spørgsmål: Hvad gør det ved ledelsesrollen?

Svar: At sammenholde værdi og kvalitet uden at være formynderisk på de ”rigtige” løsninger/behandling. Det er ikke nødvendigvis kun de fagprofessionelle der kan definere værdi.

Spørgsmål: Når man spørger, skal man kunne tåle at få et svar og kunne gøre noget ved det?

 

Kommentar: Vi skal måske blive bedre til at se vores organisation udefra og ind, frem for indefra og ud. Det svære er så at tage det skridtet videre og gøre noget ved det.

Svar: Og der kan brugerinddragelse måske være med til at skabe noget engagement for lederne.  

Svar: Som det aktuelt ser ud, kommer effektiviseringskravet ikke tilbage, men finansministeriet vil stadig styre efter noget.

Kommentar: Vi har brug for en forventningsafstemning med samfundet/borgere – Vi som medarbejdere kan ikke imødekomme alle ønsker/krav. 

 

Kommentar: Der er forskel på baggrunden for standarder: Kommer de på baggrund af forskning og evidens eller er det bare fordi det plejer vi at gøre. Det er det vi skal være opmærksomme på og arbejde med.

 

Kommentar: Individuelle tilpasninger (afvigelser fra standarder) bliver udfordret med de mange kronikere med flere diagnoser. Mange af dem kan ikke overskue selv at skulle være styrende i deres egne forløb.

 

Spørgsmål: Vi vil gerne kunne afvige nogle af de mål der bliver sat, hvis det sker med udgangspunkt i patienternes ønsker og behov. Der er fx patienter der ikke ønsker at blive udredt inden for udredningsretten. 

Svar: Det er der faktisk mulighed for i loven, så længe at det er efter patienternes ønsker. 

 

Spørgsmål: Kan man arbejde med koordineringen af alle de inputs som vi får? Fx løbende trivselsmålinger og løbende LUP. Hyppigheden af data gør det svært at nå at gøre noget ved det?

Svar: Vi skal gøre indsamlingen af data så nem som mulig

 

Kommentar: Styring af patientflowet mellem sektorer. Hvordan kan vi gøre det mere hensigtsmæssigt ift. udredningsretten. Der er ingen der tager hensyn til de ”forkerte” patienter så vi får henvist. De tæller stadig med ift. udredningsretten.

 

Kommentar: Der er en stor ledelsesopgave i at aflive DRG-tankegangen, nu hvor vi ikke længere bliver takststyret. Det kræver en større åbenhed på tværs af afdelinger fx ift. ressourcer, økonomi 

 

Kommentar: Jeg mener ikke at økonomiafdelingen følger principperne i værdibaseret styring. Det er de nødt til, hvis vi skal lykkes.

Svar: Ja det kræver at de også arbejder i den retning. DRG vil dog stadig fortsætte fx ift. afregning mellem regionerne. MEN det er ikke DRG der bliver styret efter. 

 

Opfordring: Lav en workshop som denne, sammen med direktioner og økonomiafdelingerne. 

 
 https://intranet.regionh.dk/koncerncentre/mit-center/center-for-%C3%B8konomi/hvem_er_vi/center-for-oekonomi/Sider/budget-og-analyse-hos-center-for-oekonomi.aspx

Mail: morten.korshoej.andersen.01@regionh.dk

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/administrationen/forbedringsafdelingen/Sider/default.aspx

Mail: rune.bang.puggaard@regionh.dk

 
Tina Fischer
Mobil: 2143 1351

Henriette Holscher 
Mobil: 2055 9384 

Se evt. mere om konsulenthjælp her: