Kilde

Der er fem rådyr, (som jeg kan se) græsning ved siden af pecan træ tættest på huset. Jeg ville sende et pic, men jeg kan ikke få en uden at skræmme væk damer der frokost. Der er normalt syv af dem (jeg spekulerer på, hvis de andre to besluttede at sove), som jeg har døbt "Klike." Vi har set over et dusin hjorte rundt i huset til enhver tid, så man er nødt til at spørge, hvordan en doe får ind en klike (eller stemt væk fra øen)? Hmm. Sidste uge, så jeg en otte-punkts buck ud af æbletræ. Gorgeous.

Men nogen billeder vi har taget er mindre end imponerende — det er derfor jeg ikke har sendt mange. Vores billeder af vores to red - tailed hawks (store og storslåede) kommer ud at gøre dem ligne overdimensionerede, vred udseende robins. (De kan lide at aborre på hegnet skinnerne i den fjerneste ende af hunden "græs" som jeg ynder at kalde det). Ligner vi har brug for en god zoom linse til vores kamera.

Okay, videre til blog emne i dag. Dragon sammensværgelse (SPI filer #2) er på grund af min redaktør på April 1. Der er lidt mindre end to måneder fra nu. Mit mål er at gøre 2.000 ord om dagen til den næste måned, forlader den sidste måned for at gå tilbage og vævning denne ting sammen. Jeg er glad for at sige, at jeg er smuk zen om det — ingen understregede ud, ingen angst, ikke bekymrende, at jeg er en banalisere og der er ingen måde jeg kan få det gjort. Skal være landluft og land stille. Vi elsker det her. : )

I går, jeg snuble på et trick, jeg tror vil hjælpe mig slutte den skitse uden at glemme at medtage nogen af de "ooh, jeg har brug for at være sikker på at medtage denne" elementer. Jeg skriver mine kladder i lange hånd, og derefter tilbringe søndag eftermiddag og aften at skrive, hvad jeg har skrevet i løbet af ugen på min laptop. Jeg stort set skrive scenerne i orden, men jeg springer rundt lidt. Det er hvad min hjerne fortæller mig at gøre med denne bog, og siden har det været arbejde stor nemlig mig så langt, jeg er ikke bekymre sig om hvorvidt det vil arbejde i sidste ende, vil jeg bare med strømmen. Jeg tror, det var en del af hvad understregede mig før — jeg kæmpede den måde min forfatter hjerne naturligt ønsker at arbejde; men nu (jeg tror takket være land stilheden), jeg tillidsfuld mine instinkter mere. Jep, dette er mit ottende bog, og du tror, jeg ville have lært dette ved nu, men nej.

Den organiserende trick er dette.... når jeg tænker på et vigtigt element eller en scene, som jeg har brug for at medtage, i stedet for bare at skrive en påmindelse som en del af mit daglige Ordoptælling (og risikere det vild i word flow), jeg skriver tanken på en post-it. Lige nok til at indtaste min hjerne om, hvad jeg ønskede at gøre. Jeg derefter tage post-it og holde det til bagsiden af tidsskriftet jeg skriver i. Jeg har fyldt op omkring tre sider og bagside. Som jeg omfatte et element i uanset scene, jeg skriver, jeg tager den ud og smide det væk, gør plads på siden næste "jeg ikke kan glemme dette" troede. Det er i orden stor, og frigør mig fra bladre tilbage gennem tidsskrifter (jeg har fået to for denne bog indtil videre), og at sørge for jeg finde alle de noter, jeg lavede til mig selv. Hvis du arbejder på en bog lige nu, kan det lille trick hjælpe dig med at holde mere organiseret.

For mit næste indlæg: derfor er det kritisk, at jeg læser så meget som muligt, mens jeg skriver en bog.

Indtil da,

Lisa

Læs mere om LISA SHEARIN

LISA SHEARIN skriftligt råd

Nogle mennesker er skræmt væk fra at skrive en bog fordi de tror vi forfattere have hele bogen i vores hoveder, når vi starter. Heck, har de fleste af os ikke hele bogen i vores hoveder når vi er færdige. De tror at det er alle der, vi skriver det, og vi er færdig. Ikke ønsker jeg.

Nogle af os (som mig) foretrækker at arbejde med en disposition. Jeg har opdaget, at jeg gerne arbejde med en meget detaljeret skitse. Selvfølgelig, jeg kan ændre det (og jeg altid gør), men jeg ved, det er der ligesom en sutteklud. Andre modige sjæle kommer med en idé og bare strejke ud på egen hånd, ingen skitse, ingenting-de føler, at skrive noget ned ville besudle den kreative proces. De fleste forfattere er et sted i mellem. Men vi alle har én ting til fælles: vi er alle nødt til at skrive vores bøger én sætning, en scene, ét kapitel ad gangen.

Jeg skal absolut arbejde på denne måde. Jeg har naturligvis min disposition, men når jeg rent faktisk laver Skriften jeg skal tvinge mig selv ikke at tænke meget over det et øjeblik i denne scene, som jeg skriver. Når lutter omfanget af hvad jeg har at udføre skubber sin vej ind i mine tanker, min fattige lidt hjerne bare kortslutninger — faktisk det vanskabninger ud. Hvis jeg fortsætter langs denne, en af to ting vil ske: Jeg vil gerne have et panikanfald eller mit hoved vil eksplodere fra den store mængde af ordene.

Spørgsmål begynder at køre i svimlende cirkler i mit hoved. Hvordan har jeg tænkt mig at komme herfra til der? Oh glemte crap, jeg at medtage denne karakter. Behøver jeg virkelig at karakter? Skal jeg redde ham og hans udgaaende for den næste bog? Hvordan denne udgaaende nogensinde kommer til at passe ind i? Kort sagt, jeg forsøger at gøre, hvad jeg tror enhver forfatter kan gøre — har hele ting i mit hoved på én gang. Det er lidt ligesom at kigge på deep space billeder fra Hubble-rumteleskopet. Jeg ved ikke om dig, men min kæbe dråber åben på hvor langt universet er. Det samme gælder (i meget mindre skala) af mine bøger univers. Det er bare alt for stor til at forstå alle på én gang.

Hvis du forsøger at forstå din hele bogen, mens du skriver, mister du umiddelbarheden i de sætninger, du skriver, intimitet mellem tegnene i scenen. Du mister det følelsesmæssige menneske (eller alf eller trold) touch. Realness af to mennesker, der bekymrer sig om hinanden, eller hader hinanden, eller man er ved at forråde den anden — deres intimitet/forbindelse/fjendskab er tabt, medmindre du fordybe dig i deres øjeblik, komme ind i deres sind, og forstå, hvad de føler. Først derefter kan du præcist formidle dine karakterer følelser og gøre ordene kommer til livet på siden — én sætning, en scene, ét kapitel ad gangen.

Tjek min kilde

Læs mere på LISA SHEARIN

In general, medicine is recognized as a very broad area of study and involves so many various fields of health-care as well as different approaches and applications, whether we are talking of traditional, alternative and even emotional-healing practices. Most people, however, rely on the general field of medical practice accepted by countries and societies as the scientific and professional field of health-care practiced by graduates of Schools of Medicine and are referred to as Doctors of Medicine (MD’s).

Today, the willingness or passion to provide people with physical healing is not fully applied or recognized without leaving the comfort of one’s world and into the greater arena of the vast majority of people who need healing and proper medical care. The worldwide web has significantly eased the problem of how to make health care readily accessible to others. And, obviously in medicine or the medical profession, as it is often referred to by those tasked with providing health care to the ailing patient, the patient must not only seek the doctor; the doctor must also make himself or herself available and accessible as much as possible.

The physician or MD, in general, needs to be fully equipped and qualified to offer basic health care using methods accepted by most public health-providers in accordance with modern professional health-care methods. However, we all know that even old traditional healing approaches, which have been proven by modern research to be effective and are administered by more and more doctors along with modern medical practices, for instance, acupuncture, chelation and others. Which means that we have advanced in such a way that we have greatly enhanced the human power to serve the health needs of many people who require effective medical attention. Likewise, those who are given the function of administering such highly-specialized expertise must have a source of surplus amounts of diligence, persistence and altruism not easily available to majority of people.

A primary model of this innovative professional medical practitioner is Dr. Richard Isaacs, MD, who has availed of the Internet to widely post his qualifications and his specialization to more people needing his particular field of practice. This direct way of promoting one’s profession to the greater community online may seem a bit unusual and even suspicious to many. Yes, it may even seem to demean the respected position the medical doctor whom many view as being more altruistic or unselfish than other professions.

However, that may have been true in former times when doctors plied their trade as mainly unrecognized or unappreciated employees of medical institutions or small-time family doctors running day clinics in distant towns. At present, however, doctors organize and put up poly-clinics offering alternatives to hospitals as diagnostic and medical-consultancy centers in many urban areas. Yes, gone are the days when doctors hang up front-door signs and worked as free-lance-private doctors for a small regular clientele within a neighborhood or a residential subdivision.

The increase in the number of doctors and medical-health practitioners has also altered the way medical services are administered or practiced, especially with the advent of increased medical specialization and use of advanced medical technology. Hence, a physician in some cases is not required to physically visit a patient in order to serve his or her needs which may not include surgery or delicate attention by a physician and which a nurse or a training physician can readily handle. And even in more serious cases where the physician is not available as long as there are other skilled health-givers who can take the place of the doctor without endangering the patient unduly. It is, in fact, not uncommon now for a patient to be in a hospital for a day or two without having seen a specialist, who may be unavailable, while providing the needed proper medical attention through other available doctors. The way medicine is practiced nowadays has evolved with the times and the demands of modern world, whether we understand it or not.

As such, having a doctor such as Dr. Richard “Rich” Isaacs post his qualifications and experiences online provides a refreshing view of the medical profession not only in its application but likewise in its accessibility to people who require it. Thanks to people such as Dr. Isaacs for opening an innovative alternative to looking for medical help minus the trouble of walking or asking around for the proper medical attention needed so direly. And often, in matters of life and death, time is of the essence.

Rich is trained in Facial Plastic and Reconstructive surgery and has wide experience in post-tumor facial reconstruction and facial reanimation surgery and has an Advanced Certification in Head and Neck Oncologic Surgery, specializing in orbital, nasal, and maxillofacial surgery, as well as thyroid and parathyroid surgery.

To get an appointment with Rich Isaacs, get his contact info on this website and dial away. Didn’t we say he is available and accessible? Yes, he is within reach to anyone needing his specialization in Sacramento, California where he resides and works.