Fra modul 9 

 

Læreprocesser i naturen – Niels Ejbye Ernst s  26 –  

 

Måder at arkivere viden på: 

 

 Episodisk hukommelse - sted stemning 

                    

Handlings hukommelse - kropslig 

                   

Semantisk viden – viden og ord 

 

Videns tilgange: 

 

Katalogisk viden -(epismisk) Videnskabelige 

Analog -Fortæller de spændene ting 

Dialogisk- gennem samtale 

Kropslig –bevægelse 

 

Natur og udeliv kap 5 Ophelia Achton: 

Vigtigt at pædagogen ved hvor hun/han skal søge viden. ( Fx at vi inddrager naturvejleder) 

Naturen har gode muligheder som udviklingsrum. 

Færre konflikter og bedre sociale kompetencer 

 

 

praktisk 

Modul 11 

Teori 

Det er dejligt at være sammen omkring et bål. Og derfor er det også vigtigt at have god tid til det, så hverken madlavning eller det at spise bålmaden er noget, der skal overståes. Tid og ro og snak og grin - det gør selv en kulmad fin.

Lidt om sølvpapir
I dette forløb tilberedes maden i sølvpapir. Det er en meget enkel løsning - især når man skal lave fisk til mange mennesker - men økologisk er den under al kritik. Man bruger en masse råstoffer - og skaber en masse affald.
(Skoven-i-skolen)

Bål har til alle tider fascineret mennesker, som en varmekilde til madlavning og til varme og som centrum for gruppen. Læs her hvordan du tænder et helt almindeligt bål, pagodebål og berberild. Læs også om optænding og brænde.

 

Ikke alt træ er lige godt bål og noget brænde er bedre til bestemte formål end andet. Middelhårdt til hårdt løvtræ som f.eks. bøg, eg, birk og ask er de bedste, mens blødt løvtræ (el, lind og asp) og nåletræ er knap så godt (se faktaboks om brændværdi). Men skal du kun bruge varmen fra flammer, så betyder det reelt ikke noget. Skal du bruge gløder, så er det bestemt ikke lige meget.

 

Til gløder er bøg efter min mening det bedste brænde, tæt fulgt af ask, birk og eg. Bemærk at nåletræ ofte har små eksplosioner, når opvarmede lommer af harpiks sprænger og det sender små gløder og gnister flyvende rundt til fare for dyre kunststof jakker, fleece og soveposer.

 

Brænde - her er det kløvet til 2 - 3 finger tykkelse.

Foto: Lars Borch, Ungdomsringen.

 

De klassiske fejl med brænde er, når brændet ikke er tørt nok og at brændet ikke er flækket ned i de rigtige dimensioner. Du kan teste dit brænde for om det tørt nok, ved at spytte på enden og så puste i den i den modsatte ende (evt. med en støvsuger). Bobler spyttet skulle brændet være tørt nok. Brænde i store stykker brænder dårligt, ryger og er svært at styre varmen med. Brænde bør flækkes ned til ca. 2-3 fingres tykkelse. Er du heldig, så er der tørre grene i den rette tykkelse du kan samle op. (OBS! Sankning af brænde kræver ejerens tilladelse.)

 

Her er en tabel som viser, hvilke træsorter som har stor brændværdi.

 

Træsort | Brændværdi (relativ)
Bøg og eg | 10
Ask, birk og ahorn 9 | 9
Elm 8 | 8
Frugttræ 7 | 7
Fyr og gran 7 | 7
Lind og el 6 | 6

Kilde: Ildens magi af Thorben Lundø, ISBN 87-7041-443-2

 Præsentation af os selv runde hvor børnene præsenterer sig.

 

Hvorfor er vi her?

-fordi vi elsker at være i naturen og fordi vi gerne vil give jer den oplevelse at være i naturen og få kendskab til aktiviteter man kan lave i naturen. - og fordi det er sundt for krop og sind at være sammen med sine venner i naturen.

 

Hvad skal vi lave i dag?

 

Præsentation- Herunder at vi filmer i dag og på mandag hvor vi skal til Brokholm.

 

Kathrine fortæller om at vi i dag skal lave ler som vi næste gang skal til Brokholm og brænde. Vi skal også være sammen med en naturvejleder (spørge ind til og de ved hvad han kan og laver) og han vil lære os om fisken og hvordan man kan slagte den (lære dem ordet dissekere) undersøge den og derefter spise den.

 

 Emil fortæller om bålet (bål trekanten) og hvordan det forgår når vi skal brænde leret.

Emil fortæller om fisken

Husk laminerede ”fiskekort”

Formålet er at undersøge og blive klogere på en fisk og dens udformning, opbygning, funktion og mekanikker.
 At forundres over fiskens anatomi og levevilkår igennem en naturfaglig snak med punkterne: hvad ved I om fisk, hvad er forskellen på fisk og hvaler, hvordan fungerer de forskellige organer og hvad er hvad, når fisken bliver dissekeret.
 Forløbet afsluttes med at tilberede fisken, så det giver en følelse af at bruge de ressourcer man har til ende.

 

Kathrine fortæller om ler og vise hvad man kan lave, viser også de medbragte figurere. Opfordre til at de kunne lave deres egen fisk i ler.

Sætter processen i gang. – (hvis de har brug for en kort pause holder vi det)

 

-Leret stilles til tørring på pladen

-Oprydning

-Forberede børnene på hvordan dagen bliver når de skal til Brokholm. Bussen kommer

            Ankommer til Brokholm

                    Emil og Kathrine er der allerede og har lavet bål

                  Brænding af ler. Gryderne sættes ind

                    Naturvejleder kommer sammen med fiskene kl 9, han fortæller om fisken og vi kan røre fiskene og derefter skal vi slå dem ihjel og rense og undersøge fisken indvendigt ( kan i huske hvad det hedder? (Dissekere)

Fisken skal tilberedes over bål eller ryges i rygeovn

Vi spiser madpakker og laver snobrød og måske en lille gåtur( hvis vi kan nå det) 

I fortæller om hvordan i har oplevet dagen. Viser det på et tov eller med sten.

Bussen kommer og vi tager afsked

 

                    

-udlevering af forældre brev og oplæsning af hvad der står. 

 

 

 

 

 

 

Kære forældre. 

 

Vi er to studerende fra pædagoguddannelsen i Viborg.

I forbindelse med at vi afslutter vores valgfag, Natur og Udeliv, har vi fået lov at have et par dage med jeres børn. 

Tirsdag d. 16/1 har vi lavet lerfigurer og snakket om hvad der skal ske næste gang.

Mandag d. 22/1 tager vi til Brokholm naturcenter, hvor vi brænder figurerne i bål. Denne dag kommer der også en naturvejleder, som har levende fisk med. Vi ser på fisken, snakker lidt om den, og ser hvordan den svømmer. Vi slagter fiskene og tilbereder dem over bål eller i røgovn, og smager dem selvfølgelig også. 

Det bliver udendørs, muligvis koldt, og måske røget, så husk varmt tøj som må blive beskidt.

Vi glæder os til at tilbringe dagen med jeres børn.

Venlig hilsen

Emil Pedersen og Kathrine Ejsing, studerende.