Tyskland ville gerne samles i et

Helstaten var ved at blive opløst

Preussen støttede slesvig-holsten med tropper

Tyskland og Danmark vil have demokrati

Treårskrigen var imellem de to hertugdømmer og danmark

 

slesvig-holstenske politikere kørte fast allerede i marts 1848, og der udbrød derfor krig. I begyndelsen stod den danske hær kun over for den slesvig-holstenske oprørshær, og den danske hær vandt derfor en række sejre

 

 

I 1848 havde Rusland presset Preussen til at trække sig fra krigen. Dermed stod den danske hær igen kun over for oprørshæren. På trods af en kortvarig fred blev krigen genoptaget i 1849. Det afgørende slag blev Slaget ved Isted, hvor ca. 37.500 danske soldater angreb omkring 26.800 slesvig-holstenere.

Kampene blev krigens mest blodige med 845 dræbte og 2.405 sårede danske soldater og 534 dræbte og 1.202 sårede fra oprørshæren. Trods de større danske tabstal var det den danske hær, der trak sig ud af kampen som sejrherren.

 

 

Sejren banede vejen for en fredsslutning, som stormagterne England, Frankrig og Rusland dikterede. Resultatet blev  Slesvig og Holsten skulle fastholde deres tilknytning til Danmark, men grundloven fra 1849 måtte kun gælde i Danmark.

 

I Danmark ville man ikke have enevælde mere så med et flertal gik Frederik 7 med til at lave det vi kalder for grundloven 

 

Under Treårskrigen var de danske politikere delt i to grupper. Nogle af politikerne støttede helstaten, mens andre forsøgte at få den opløst. Blandt andet fordi begge krige til dels var startet, fordi en del af helstaten ønskede at løsrive sig fra det danske rige.

i 1864 da Danmark tabte til Tyskland måtte Danmark afgive Slesvig, Holsten og Lauenborg, dermed blev helstaten opløs

I 1848 store demonstrationer som krævede tysk enhed og oprettelse af parlament for samlet Tyskland 

Både Dk De ville indlemme Slesvig hvilket førte til borgerkrig i den danske helstat

Krigen varede tre år deraf navnet  

Dk havde først succes men blev trængt da militær støtten fra preussen nåede frem danmark fik senere støtte fra Ru, som pressede en 7 mdr. våbenhvile igennem  

 1849 

Krigen bryder ud igen slesvigske tropper  trænger op i jylland og belejrede den dansk stilling ved Fredericia 

6. juli brød de danske styrker imidlertid ud og med hjælp fra sverige og rusland lagde de pres på preussen som indgik fred med DK nu stod slesvig alene og tabte i et slag hvor 6000 blev dræbt 

samtidig for dk demokratisk grundlov

i Frankfurt blev der oprettet et parlament for et samlet Tyskland.

En stor forsamling gik den 21. Marts 1848 til kongen med krav om en fri forfatning der indlemmede Slesvig i Danmark.

Den 23. Marts blev der udnævnt en midlertidig regering i hertugdømmerne, der dermed reelt gjorde oprør mod centralmagten i København.

Resultatet blev en blodig borgerkrig i den danske helstat der varede tre år og kostede tusindvis af menneskeliv.

Treårskrigen var en borgerkrig mellem kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig og Holsten, dels en krig mellem Danmark og det Tyske forbund.

Danmark og Preussen indgik i en simpel fredsaftale.

Rusland og til dels også Sverige truede med at gribe ind i krigen på Dansk side.

Midt under krigen, i Juni 1849, havde Danmark fået sin første delvist demokratiske grundlov.

Partiet ville fjerne enevælden i Danmark og helstaten, og gøre slesvig til en del af det Danske kongerige.

Hvor en gruppe andre politikere konservativ ville bevare helstaten.